1987 BR 5 BERETNING OVER REGERINGENS PLANER OM NEDSÆTTELSE AF DEN OFFENTLIGE LØNSUM MED 2 PCT. I 1988 NR 70005 1987-88, 2. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3

Hvilke ansættelsesstop har man tidligere gennemført?

Svar

I 1974 gennemførtes et ansættelsesstop, der vedrørte alt administrativt personale. Ansættelsesstoppet havde en varighed af ca. 6 måneder, fra 14. februar-1. august. I 1982 indførtes et midlertidigt ansættelsesstop for perioden 10. november-31. december. Ansættelsesstoppet omfattede samtlige statslige departementer og styrelser.

Herudover har der i en række finansår været iværksat delvis ansættelsesstop, idet der har været foretaget dispositionsbegrænsninger på det samlede rammebelagte område.

For perioden siden 1977 kan der peges på følgende dispositionsbegrænsninger

* Cirkulære af 4. april 1977 (vedrørende FL 1977/78).

Dispositionsbegrænsning på 1,25 pct. af de samlede rammebelagte udgifter.

* Cirkulære af 3. april 1978 (vedrørende FL april-december 1978).

Dispositionsbegrænsning på 1,25 pct. af det samlede rammebelagte område.

* Cirkulære af 23. januar 1980 (vedrørende FL 1980).

Begrænsning af adgang til regulering på forslag til tillægsbevillingslov af rammebelagte bevillinger, bortset fra lønudgifter. Reguleringen måtte ikke overstige 10 pct.

* Cirkulære af 4. maj 1984 (vedrørende FL 1984).

Begrænsning i adgangen til regulering af rammebelagte udgifter, ekskl. lønudgifter. Regulering op til 6 pct.

* Cirkulære af 25. januar 1985 (vedrørende FL 1985).

Begrænsning i adgangen til regulering af rammebelagte udgifter, ekskl. lønudgifter. Regulering op til 5 pct.

* Cirkulære af 18. december 1985 (vedrørende FL 1986).

Regulering af rammebelagte bevillinger, ekskl. lønudgifter, skulle modsvares af tilsvarende realt mindreforbrug.

* Cirkulære af 13. oktober 1987 (vedrørende FL 1987).

Dispositionsbegrænsning på 3 pct. af de rammebelagte driftsudgifter, ekskl. løn.

Kopi af de nævnte cirkulærer vedlagt.

(Bilag udeladt).

Det Politisk-Økonomiske Udvalg har haft finans- og økonomiministrene

i samråd om regeringens personalestop og planerne om nedsættelse af

den offentlige lønsum med 2 pct. allerede i 1988.

Udvalget har endvidere stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til beretningen tillige med finansministerens svar herpå.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) konstaterer, at de nævnte indgreb ikke kan undgå at have vilkårlige og uheldige virkninger på den offentlige service og beskæftigelse i forskellige dele af den offentlige sektor. Det gælder så meget mere, som regeringen selv undtager store områder for indgreb og derfor nødvendigvis vil ramme andre socialt nødvendige serviceområder tilsvarende hårdere. Indgreb af den planlagte art er ikke nogen anbefalelsesværdig metode, der kan bidrage til en vel planlagt, langsigtet modernisering af den offentlige sektor i et godt samarbejde med de offentligt ansattes organisationer. Tværtimod kan indgrebene stille sig meget uheldigt i vejen herfor.

Flertallet har med tilfredshed noteret sig, at regeringen har tilkendegivet, at den ikke vil fremsætte forslag til lovgivning, der muliggør sådanne indgreb over for kommuner og amtskommuner i 1988. Flertallet må fraråde, at regeringen administrativt gennemfører de pågældende indgreb med virkning for det statslige ansættelsesområde.

Derimod vil flertallet til stadighed arbejde for at modernisere, effektivisere og menneskeliggøre den offentlige sektor, så ressourcerne bruges bedst muligt.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) finder, at det råd, flertallet har givet regeringen, er udtryk for et betænkeligt indgreb i regeringens ansvar for administrationen.

Generelle besparelsesinitiativer af den af regeringen foreslåede art er gennemført gentagne gange i forskellige varianter gennem årene, uden at det har givet anledning til initiativer i Folketinget. Det nu foreslåede »moderne« ansættelsesstop er konstrueret så fleksibelt, at ledelsen i de enkelte ministerier og styrelser selv kan prioritere den konkrete udformning i samarbejde med personalet. Der bliver således ikke tale om vilkårlighed, og der er stadig et godt grundlag for at modernisere, effektivisere og menneskeliggøre den offentlige sektor, så ressourcerne bruges bedst muligt.

Samlet set er der tale om en moderat personalebegrænsning i 1988 på 2.500 ud af i alt knap 200.000 statsligt ansatte. Dette forekommer gennemførligt uden større vanskeligheder, ikke mindst når det tages i betragtning, at den naturlige afgang på halvårsbasis normalt vil udgøre knap 5.000, ligesom det faktiske personaleforbrug hidtil i gennemsnit har ligget knap 5.000 under det budgetterede inden for de berørte områder.

Mindretallet har med tilfredshed konstateret, at finansministeren mener, at »ansættelsesstoppet« vil kunne gennemføres uden afskedigelser, og at finansministeren i efteråret vil orientere Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg om den praktiske gennemførelse af lønsumsbegrænsningen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

Da gældsætningen og skatteplyndringen af Danmark begyndte for 28 år siden, havde Danmark ca. 300.000 offentligt ansatte. Det var for mange under datidens forhold. Siden har teknologisk udvikling m.v. skabt bedre levemuligheder for befolkningen. I takt hermed skulle Folketinget have mindsket de offentligt ansattes antal. I stedet har det øget tallet til over 900.000 stillinger. I hvert fald efter udsendelsen af Perspektivplanerne I og II i 1971 og 1973 har alle offentligt ansatte vidst, at det kun er et spørgsmål om lånt tid, før virkeligheden vil gennemtvinge en hurtig og kraftig reduktion af de offentlige stillingers tal. Derfor er flertallets betragtninger aldeles usaglige og ministerens oplæg utilstrækkeligt.

I stedet burde være forslået en præcis nedtrapning måned for måned af antallet af offentlige stillinger. I første fase må nogle få hundrede tusinde overføres til betalingsbalanceerhvervene i de første 3-4 år. Og så må Folketinget i begyndelsen af 1990'erne tilrettelægge den videre udvikling efter situationen til den tid og de indhøstede erfaringer.

Regeringstiltagene er for svage, men de trækker dog i den rigtige retning. Og alle ved, hvor svært det er blot at få de syv øvrige partier til at bevæge sig i den desperat nødvendige opgave at nedtrappe den offentlige sektor overensstemmende med de faktisk foreliggende muligheder.

Derfor er det forkasteligt at hindre et initiativ som regeringens, hvor slapt det end er, og hvor forsinket det end kommer.

P.u.v.

Lykketoft

formand

Ingen

Nr BR 5

Beretning over regeringens planer om nedsættelse af den offentlige lønsum med 2 pct. i 1988

Nr 70005 1987-88, 2. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19880617