1987 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING I HENHOLD TIL GRUNDLOVENS § 47 MED HENSYN TIL STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1985

Bilag

TRAFIKMINISTERIET

Den 14. april 1988 Under henvisning til Finansudvalgets brev af 22. marts 1988 (bil. nr. 16.33) Ad beretning nr. 10 1985 om den økonomiske og bevillingsmæssige centrale forvaltning i Ministeriet for Offentlige Arbejder skal jeg oplyse følgende

Spørgsmål 1

- I redegørelse af 10. december 1986 vedrørende den nævnte statsrevisorberetning anfører ministeren under punkt 4, at påtalen af de privat afholdte arrangementer må medføre, at ministeriet i fremtiden afvikler alle sine arrangementer »ude i byen«, og at der derved må forventes højere kuvertpriser.

- Der ønskes med udgangspunkt i dette en oversigt, der viser udviklingen i den betalte kuvertpris, siden ministeriet fik påtalen.

Svar

Jeg kan oplyse, at der i 1987 kun har været afholdt få repræsentative arrangementer, som - til dels - kan sammenlignes med de arrangementer, der er omtalt under det nævnte punkt i min redegørelse. Det drejer sig om følgende: Samlet udgift Deltagerantal Kuvertpris

Middag i Den Gyldne Fortun

den 15. januar 1987 for

dommerkomiteen for »Trafik

og handicap« 7.772 kr. 15 514 kr.

Møde med og middag for

formanden for Danske

Flyttevognmænd forud for

Danske Vognmænds

generalforsamling Divan 1,

Tivoli, den 22. maj 1987 1.378 kr. 2 689 kr.

Afskedsfrokost på

Langeliniepavillonen

den 5. oktober 1987 med

generaldirektøren for

Post og Telegrafvæsenet

i forbindelse med

ressortændringen 976 kr. 2 488 kr.

Frokost i Den Gyldne Fortun

den 26. oktober 1987

i forbindelse med møde med

den svenske trafikminister,

det norske samferdels

departement og

SAS' styrelse 10.164 kr. 17 598 kr.

Frokost i Folketingets

Restaurant den 11. november

1987 i forbindelse med møde -

som led i EF-formandskabet -

med trafikministrene fra

Østrig, Schweiz, Italien,

Tyrkiet, Grækenland samt

med EF-Kommissionen 14.485 kr. 36 402

De nævnte kuvertpriser kan sammenlignes med de kuvertpriser på ca. 200-250 kr., der var tale om, ved de omhandlede private arrangementer.

Spørgsmål 2

I beretningens afsnit IV og VI nævnes flere tilfælde, hvor ministeriet har haft udgiftsstigninger, der ligger væsentligt ud over stigningen i reguleringspristallet. På følgende områder ønskes statistikken videreført for årene 1986 og 1987

- IV.07. Tjenesterejser og befordring, hvor der var tale om 59 procents stigning mod 35 procent i reguleringspristallet.

- VI.10. Kontorhold

- Papir og papirvarer, hvor der var stigning på 120 procent mod 33 procent i reguleringspristallet.

- Porto, telefon, hvor der var tale om 120 procent stigning mod 38 procent i reguleringspristallet.

- Aviser, hvor der var tale om 70 procent mod 50 procent i reguleringspristallet.

Svar

Udgifterne i 1986 og 1987 har for de nævnte udgiftskategorier udgjort følgende (tallene for 1985 er anført til sammenligning)

1985 1986 1987 -------- 1.000 kr.------- Papir og papirvarer 220 kr. 197 kr. 242 kr. Porto, telefon 264 kr. 284 kr. 243 kr. Aviser, tidsskrifter m.m. 195 kr. 179 kr. 248 kr.

For så vidt angår kontoen for aviser, tidsskrifter m.v. bemærkes, at stigningen i 1987 primært skyldes en ekstraordinær udgift til indkøb af 30 eksemplarer af Karnovs Lovsamlings 11. udgave til en samlet udgift på ca. 47.000 kr.

Spørgsmål 3

Idet henvises til beretningens punkt 15 vedrørende udgifter til forundersøgelser om etablering af en fast forbindelse over Storebælt spørges, om ministeren eller Rigsrevisionen har eller har haft yderligere bemærkninger end de i beretningen anførte til det rejste hjemmelspørgsmål, f.eks. i forbindelse med forelæggelsen af beretningsudkastet.

Svar

Der har hverken fra min eller fra Rigsrevisionens side været bemærkninger om dette spørgsmål ud over, hvad der fremgår af beretningen.

Spørgsmål 4

I beretningens punkt 19 vedrørende standardkonto 15, køb af materialer anføres, at der fra 1981 til 1985 har været en stigning fra 14.000 kr. til 617.000 kr. begrundet med overtagelse af driften af kantinen i departementet.

I samme periode er indtægterne, jf. pkt. 22 steget fra 653.000 kr. til 1.133.000 kr. Også her er overtagelsen af driften af kantinen angivet som årsag.

Indtægterne er således steget med 651.867 kr., udgifterne med 603.000 kr. Hvilken kantinepolitik ligger bag dette forhold, og er forholdet det samme, hvis kantineudgifterne/indtægterne tages ud af regnskaberne?

Svar

Som det fremgår af oversigten, indgår kantinens driftsudgifter og driftsindtægter kun som en del af de nævnte beløb. Særlig for indtægternes vedkommende omfatter tallene tillige en række andre indtægtsposter. Tallene giver derfor ikke noget billede af kantinens driftsøkonomi. Jeg kan oplyse, at departementets kantinepolitik går ud på, at kantinen økonomisk skal hvile i sig selv, bortset fra de løntilskud der kan ydes i henhold til Finansministeriets cirkulære af 3. december 1982 om oprettelse og drift af personalekantiner m.v. hos statslige institutioner. Det er naturligvis ikke muligt at opnå fuldstændig balance i det enkelte finansår, idet der i nogle år kan være tale om et mindre underskud og i nogle år et mindre overskud.

I 1985, som er det sidste af de år, der er med i oversigten i beretningen, har kantinens driftsudgifter udgjort ca. 564.000 kr. til varekøb og ca. 204.000 kr. til de lønudgifter, der skal afholdes af kantinen selv, hvortil kommer et momsbeløb på ca. 66.000 kr. Salgsindtægterne har udgjort ca. 823.000 kr. og efter regulering for forbrug af varelager har det samlede resultat for 1985 udgjort et underskud på ca. 14.000 kr. I det følgende år viste det samlede resultat et overskud på ca. 9.000 kr.

Spørgsmål 5

Vedrørende de i Beretningen grundigt omtalte uregelmæssigheder ved rejseafregninger er af ministeren givet tilsagn om en opstramning af administrationen og en forbedring af kontrollen. Der ønskes med udgangspunkt heri en statistik, der dokumenterer, at forholdene er blevet forbedret.

Svar

Efter påtalen blev det indskærpet overfor alle medarbejdere, at rejser, hvor det er muligt, skal afregnes inden 14 dage efter rejsens afslutning. Hvis det af særlige grunde ikke kan lade sig gøre at foretage endelig afregning inden denne frist, skal der gives besked herom til kassereren, og overskydende rejseforskud skal tilbageleveres til kassereren mod kvittering.

Kassereren fører nøje kontrol med, at fristen overholdes, og hvis det ikke sker, gives skriftlig rykker til den pågældende med kopi til personalechefen.

Ministeriet er ikke i besiddelse af nogen egentlig statistik over, hvor mange dage der går mellem rejseafregningen og rejsens afslutning, men det kan oplyses, at rejseafregning i stort set alle tilfælde er sket indenfor 2 ugers fristen. Kun i ganske enkeltstående tilfælde - i størrelsesordenen 1 pct. af alle rejser - har det ikke været muligt at overholde fristen.

Med venlig hilsen

Frode Nør Christensen

Til Finansudvalget

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Den 15. marts 1988 I skrivelse af 2. marts 1988 (bil. nr. 20.19.) har Finansudvalget bedt om mine kommentarer til den af statsrevisorerne afgivne beretning nr. 3 1986, om landbrugsskolernes elevtal og økonomi.

I den anledning kan jeg oplyse, at der i henhold til bestemmelsen i lov om revision af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, er en svarfrist på 4 måneder over for statsrevisorerne.

Undervisningsministeriet arbejder for tiden på udkast til en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om landbrugsskolernes elevtal og økonomi har givet anledning til, og jeg regner med at have redegørelsen færdig medio maj.

Fremsendelsen til Finansudvalget vil ske umiddelbart derefter.

Bertel Haarder

/ Michael N. Hansen

Til Finansudvalget

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Den 15. april 1988 I et brev af 7. april 1988 (bil. 20.22.) har Finansudvalget stillet mig følgende spørgsmål

»Ad beretning nr. 8 1985 om statens tilskud til Europahøjskolen

1) I nævnte beretning er på side 38 anført, at ministeren den 7. marts 1986 anmodede repræsentantskabet om en udtalelse, herunder »om forretningsudvalget ønsker iværksættelse af en politimæssig undersøgelse«.

Hvad var baggrunden for denne forespørgsel om eventuel iværksættelse af en politimæssig undersøgelse, og hvilke overvejelser gjorde ministeren sig på baggrund af den afgivne udtalelse?»

Svar

I denne anledning kan jeg oplyse følgende i tilknytning til, hvad der er anført på siderne 38 og 39 i den nævnte beretning

Baggrunden for min forespørgsel i brevet af 7. marts 1986 var, at ministeriet havde fået den opfattelse af sagsforløbet, at Europahøjskolens forstander i sin administration havde begået et sådant tillidsbrud over for ministeriet, at man alvorligt overvejede at inddrage skolens godkendelse, indtil en ny forstander var udpeget.

Jeg fandt det imidlertid bedst at henlede forretningsudvalgets opmærksomhed på - og give det lejlighed til at udtale sig om - muligheden af en politimæssig undersøgelse, idet den undersøgelse, som ministeriet havde kunnet gennemføre, ikke efterlod tvivl om, at skolen havde afgivet urigtige skriftlige erklæringer i forbindelse med tilskudsregnskaberne, men ikke gjorde det muligt at dokumentere, at forstanderens handlinger var sket med forsæt.

Forretningsudvalget meddelte i brev af 10. marts 1986, at det ikke ønskede en politimæssig undersøgelse, og lovede en redegørelse.

Redegørelsen var ikke modtaget, da statsrevisorerne i marts måned 1986 anmodede Rigsrevisionen om at foretage en undersøgelse af Europahøjskolen omfattende også de forhold, som ministeriet havde stillet skolen spørgsmål om i brevet af 7. marts 1986.

Derfor fandt jeg det rigtigst at lade ministeriets stillingtagen til spørgsmålet om fortsat godkendelse af skolen, herunder spørgsmålet om en politimæssig undersøgelse, afvente statsrevisorernes redegørelse, idet jeg i brev af 5. maj 1986 til forretningsudvalgets formand tillige meddelte, at forretningsudvalget ville få anledning til at udtale sig om redegørelsen, så snart den forelå, og inden ministeriet tog stilling i sagen.

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne forelå i juni 1986, og i et brev af 25. juni 1986 bad jeg forretningsudvalgets formand om udvalgets udtalelse inden 1 uge.

I et brev af 1. juli 1986 meddelte forretningsudvalget, at man fortsat havde tillid til, at forstander Ingolf Knudsen havde både vilje og evne til at lede skolen på betryggende måde, men bad samtidig om på et møde at måtte gøre rede for sine synspunkter og søge at nå til enighed om konsekvenserne af sagen. Mødet blev afholdt den 17. juli 1986.

I et brev af 23. juli 1986 meddelte forretningsudvalgets formand mig, at Ingolf Knudsen havde besluttet at opsige sin stilling som forstander til fratræden den 1. november 1986.

Ud fra en helhedsvurdering af sagen fandt ministeriet ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage sig yderligere, herunder anmode om en politimæssig undersøgelse.

I de år, hvor Ingolf Knudsen har fungeret ved Europahøjskolen, er det min opfattelse, at han har været en fortræffelig forstander.

Bertel Haarder

/ Michael Nordmark Hansen

Til Finansudvalget

KULTUR- OG KOMMUNIKATIONSMINISTERIET

Den 8. april 1988

Hermed følger svar på spørgsmål nr. 1, stillet af Folketingets Finansudvalg i brev af 23. marts 1988, bil. nr. 21.29.

Spørgsmål nr. 1

I Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne af 21. oktober 1987, jf. den endelige betænkning side 156, er det anført, at det ikke af ministerens redegørelse fremgår, hvilke overvejelser og foranstaltninger der er iværksat for at bedre forholdene vedrørende saldoopløsninger. Rigsrevisionen har samtidig konstateret, at forholdene i 1986 ikke er bragt i orden. Statsrevisorerne har beklaget den langsomme arbejdsgang med løsningen af dette problem.

Hvor langt er man på indeværende tidspunkt nået med løsningen af dette problem vedrørende regnskabsaflæggelsen?

Svar

I det nye Postens Økonomisystem, der blev taget i brug pr. 1. januar 1988, er grundlaget for opfølgning på regnskabet væsentlig forbedret. Forbedringen ligger i, at der som registreringsprincip anvendes enkelttransaktioner, og at der er etableret særlige underkontonumre og uddata til analyseformål, herunder saldoopløsninger.

I forbindelse med uddannelsen i det nye system er der endvidere lagt vægt på at gøre de regnskabsførende enheder mere bevidste om betydningen af at følge statuskontiene løbende. Derved opnås, at der ikke som hidtil vil restere et ressourcekrævende arbejde med gennemgang af kontiene ved årsregnskabets afslutning.

Det hidtidige problem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, som også vil være gældende for 1987-regnskabet, er at arbejdet med saldoopløsninger har været meget ressourcekrævende på grundlag af oplysningerne fra det hidtidige regnskabssystem. Dette skyldes dels registreringssystematikken og dels en mindre detaljeringsgrad i kontoplanen.

Med venlig hilsen

H. P. Clausen

/ M. Muller

Til Finansudvalget

SKATTEMINISTERIET

Den 5. april 1988

Ad beretning nr. 6 1985 om revisionen af skatter og afgifter i 1985, jf. den endelige betænkning s. 133-137 Hermed følger svar på spørgsmål nr. 1 i Finansudvalgets skrivelse af 15. marts 1988 (bil. nr. 24.17.).

Spørgsmål

Er sagen om inddrivelse af stempelafgift, jf. ministerens redegørelse af 27. marts 1987, afgjort ved domstolene?

I bekræftende fald ønskes tilsendt det af Rigsrevisionen lovede fortsatte notat.

Svar

Sagen vedrørende inddrivelse af stempelafgift i konkursboerne for to erhvervsdrivende, som var omtalt i redegørelsen af 27. marts 1987 til statsrevisorerne, er berammet til domsforhandling i Østre Landsret den 17. og 21. oktober 1988.

Rigsrevisionen vil blive underrettet om sagens udfald, når dommen foreligger.

Anders Fogh Rasmussen

/ Jesper Pålsson

Til Finansudvalget

ØKONOMIMINISTERIET

Den 5. april 1988

Vedlagt fremsendes i 40 eksemplarer svar på udvalgets spørgsmål vedrørende bil. nr. 25.03.

Svaret er udarbejdet af Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Knud Enggaard

Besvarelse af spørgsmål bil. nr. 25.03. vedrørende beretning nr. 21 1985 om Rigsrevisionens virksomhed

Spørgsmål

»Har Rigsrevisionen fortsat svært ved at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere?»

Svar

Rigsrevisionen har til stadighed problemer med at fastholde og/eller rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Fra primo 1986 til ultimo 1987 har 84 medarbejdere forladt Rigsrevisionen, mens der i samme periode er ansat 64 medarbejdere. Disse bevægelser, der skal ses i forhold til et samlet personaletal på 333 pr. 1. januar 1986, må vurderes på baggrund af, at afgangen især finder sted blandt erfarne medarbejdere. De nyansatte er ofte uden tilstrækkelig revisions- og regnskabsmæssig erfaring og har derfor måttet gennemgå et omfattende internt kursusprogram.

I indeværende år har man foreløbig modtaget opsigelse/orlovsansøgning fra 7 akademikere og 8 kontorfunktionærer.

På kontorfunktionærområdet er det meget vanskeligt at besætte stillinger med ansøgere, der har de fornødne kvalifikationer, herunder tilstrækkelig erfaring med hensyn til regnskab og revision. Dels er antallet af ansøgninger dalet, dels er ansøgernes kvalifikationer gennemgående ringere end tidligere. Det er Rigsrevisionens opfattelse - blandt andet erfaret ved ansøgerinterviews - at det helt overvejende er lønspændet mellem det statslige og private arbejdsmarked, som betinger dette. For at afhjælpe disse problemer har man i stigende omfang ansat kontorfunktionærer, som netop har færdiggjort deres 2-årige efg-uddannelse i Rigsrevisionen.

Der har endvidere fundet en betydelig afgang sted. Fra januar 1987 til april 1988 har 34 kontorfunktionærer forladt Rigsrevisionen, svarende til ca. 20 pct. af denne gruppe. 10 af disse forlod arbejdsmarkedet helt, mens man ved, at en betydelig del af de øvrige overgik til - ofte bedre lønnede - stillinger i den private eller kommunale sektor.

Stillinger som skalalønnede revisorer er ligeledes overordentlig vanskelige at besætte og der er stadig ubesatte stillinger af denne kategori. Revisorer, som opfylder Rigsrevisionens kvalifikationskrav - HD-eksamen med relevant speciale samt erhvervsmæssig erfaring - er stærkt efterspurgte på det private arbejdsmarked og tilbydes derfor lønninger, som ofte ligger betydelig over det, som kan opnås ved ansættelse i staten. Der har derimod kun været en meget begrænset afgang blandt medarbejderne i denne gruppe.

Også på akademikerområdet har det i længere tid været vanskeligt at tiltrække erfarne medarbejdere med tilstrækkelige kvalifikationer. Man har derfor hovedsageligt ansat medarbejdere med begrænset erfaring - ofte nye kandidater.

Med etableringen af turnusordningen for overenskomstansatte akademikere i april 1986 blev Rigsrevisionen betragtet som eet ansættelsesområde. Det indebærer, at stillingsrokeringer i Rigsrevisionen ikke er tilstrækkeligt til at opfylde turnusordningens krav til at opnå turnustillæg, da rokeringerne skal omfatte mindst eet institutionsskift, f.eks. fra et departement til en styrelse eller mellem 2 styrelser inden for samme ministerium. Dette vil alt andet lige motivere de unge medarbejdere til at søge stilling uden for Rigsrevisionen efter 2-4 års ansættelse. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den overvejende del af afgangen i AC-gruppen har baggrund heri. Siden turnusordningens etablering i april 1986 har 13 akademikere fået orlov fra Rigsrevisionen under henvisning til denne ordning, mens man i samme periode kun har ansat 4 akademikere, der i henhold til turnusordningen vil kunne oppebære turnustillæg i Rigsrevisionen. Det er endnu for tidligt at bedømme, i hvilket omfang de fratrådte medarbejdere vender tilbage til Rigsrevisionen.

Til Finansudvalget

Statsregnskabet for finansåret 1985 godkendes.

Oprindeligt fremsat betænkning og indstilling

Det i folketingsårets 1. samling nedsatte Finansudvalg har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1985 samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger.

I forbindelse med gennemgangen af materialet stillede udvalget spørgsmål til ministrene for at få belyst en række forhold nærmere. Ministrenes besvarelser er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Udvalget har ikke fundet anledning til at foretage en fornyet gennemgang af materialet og kan henholde sig til de allerede indhentede oplysninger.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som omfattes af kritikken.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler: Statsrevisorernes rapporter er udtryk for, hvilke områder eller ministerier statsrevisorerne har gennemgået vedrørende det pågældende finansår eller anden tidsperiode.

Statsrevisorerne påtaler i rapporterne en lang række uregelmæssigheder. I betragtning af at rapporterne kun omfatter en meget lille del af den samlede offentlige virksomhed, kan det give anledning til tvivl, om der på alle de mange ikke undersøgte offentlige områder er tale om tilsvarende grader af uregelmæssigheder.

På baggrund heraf bad Finansudvalget finansministeren i samråd for at få afklaret, hvad regeringen gør for at undgå uregelmæssighederne i statsadministrationen. Problemet er, at kontrolforanstaltninger let kan kræve flere ressourcer end det hjemhentede provenu ved kontrollen.

Fremskridtspartiet mener derfor, at en opdeling af statsadministrationen i flere nettostyrede enheder og direkte ansvar hos embedsmændene er den eneste mulighed, Folketinget har for at få mindsket uregelmæssighederne. Når uregelmæssigheder opstår, bør den ansvarlige kunne stilles til regnskab i større omfang end tildelingen af en næse.

Hvis Folketinget skal have mulighed for at få fuld valuta for de penge, der bevilges, og mulighed for at foretage nødvendige besparelser, må det første skridt være at få standset uregelmæssigheder i statsadministrationen. Skatteyderne har krav på, at det offentlige udviser særdeles streng påpasselighed med deres penge.

Fremskridtspartiet vil stemme for beslutningsforslaget om statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1985, ikke fordi Fremskridtspartiet dermed godkender, at pengene er brugt, eller som en accept af de forhold, som statsrevisorerne påtaler, men alene fordi det er ren teknik at stemme for beslutningsforslaget. Pengene er jo brugt.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1985

Statsregnskabet for finansåret 1985 godkendes.

Henning Andersen (KF) Collet (KF) Karen Højte Jensen (KF) Svend Erik Hovmand (V) fmd. Skrumsager Skau (V) Behnke (FP) Kirsten Lee (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Arne Jensen (S) Erling Olsen (S) nfmd. Henning Rasmussen (S) Erik B. Smith (S) Ingerlise Koefoed (SF) Jes Lunde (SF)

Ingen

Nr BSF 6

Forslag til folketingsbeslutning Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1985

den 28. juni 1988

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 28. juni 1988