1987 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) NR L 24 1987-88, 2. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Er lovens ikrafttræden betinget af en forudgående indgåelse af overenskomster?

Svar

Det er en forudsætning for iværksættelsen af de foreslåede skattefritagelsesregler, at sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, aflønnes i henhold til lønoverenskomster, der er indgået på internationalt konkurrencedygtige vilkår. De nævnte lønoverenskomster kan, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 3, i forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister (L 3) være såvel kollektive som individuelle.

Bilag 2

Skatteministerens kommentar til Danmarks Rederiforenings henvendelse

af 10. juni 1988 til Skatte- og Afgiftsudvalget I anledning af Danmarks Rederiforenings henvendelse af 10. juni 1988 til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg vedrørende forslag til ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) (L 24 - bilag 7) skal jeg bemærke følgende

1. Rederiforeningen har udarbejdet en model, der søger at løse fradragsproblemerne for de danske søfarende, der i dag har mulighed for at udnyttte deres ligningsmæssige fradrag f.eks. renter af huslån og lån til uddannelse.

I korthed indebærer modellen, at alle søfarende får udbetalt såvel en hyre som et kompensationstillæg, hvor sidstnævnte vil afhænge af det aktuelle fradrag. For rederierne vil kompensationstillægget til søfarende inden for samme stilling derimod være det samme, nemlig svarende til værdien af gennemsnitlige fradrag. Forskellen mellem sidstnævnte og rederiets aktuelle udbetaling skal udlignes via en puljeordning. Rederiforeningen går herved ud fra, at kompensationstillægget skattemæssigt behandles på samme måde som den øvrige del af lønnen.

Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget, og i kontrolfasen for at sikre, at de søfarende hverken får udbetalt for stort eller for lille kompensationstillæg.

2. Modellen indebærer således, at der i forbindelse med tjeneste om bord på DIS-skibe afleveres et skattekort med oplysning om den søfarendes indkomst- og fradragsforhold. Med udgangspunkt i disse fradrag og en aftalt skatteværdi i pct. vil rederiet kunne udbetale såvel den rene nettohyre som et kompensationstillæg. Herved skulle nettolønnen efter skat for den søfarende forblive uforandret i forhold til gældende regler.

Samtidig foretager rederiet afregning med et puljekontor. Afregningen svarer til forskellen mellem det aktuelle kompensationstillæg og et administrativt beregnet gennemsnit. Er kompensationstillægget større end gennemsnittet, vil der ske udbetaling af differencen til rederiet, og er det mindre end gennemsnittet, skal der ske indbetaling af differencen fra rederiet. Puljekontoret fører konto for såvel kompensationstillæg til den enkelte sømand som det enkelte rederi.

Den søfarende kan selv foranledige sit kompensationstillæg ændret i årets løb.

Ved årets slutning er det nødvendigt at kontrollere og eventuelt regulere årets udbetalinger til den enkelte søfarende. Dette forudsætter oplysninger om den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, som Rederiforeningen mener bør udleveres fra skattevæsenet.

3. En gennemførelse af Rederiforeningens forslag vil kræve lovhjemmel, idet udlevering af de ønskede oplysninger vil være i strid med de gældende regler om skattemyndighedernes tavshedspligt.

Som nævnt i min kommentar til Rederiforeningens henvendelse af 9. juni 1988 (L 24, bilag 2) (2. samling) vil en gennemførelse af Rederiforeningens forslag endvidere modvirke etableringen af den administrative forenkling, der er formålet med forslagene i L 21-L 23 om ændrede regler på sømandsskatteområdet. Samtidig vil forslaget påføre skattemyndighederne meromkostninger af et ikke ubetydeligt omfang.

Endelig må det påregnes, at en opfyldelse af Rederiforeningens ønsker om skattevæsenets medvirken i den skitserede ordning i fremtiden vil kunne medføre tilsvarende ønsker fra andre erhverv.

De oplysninger om negativ landindkomst, som Rederiforeningen mener er nødvendige for at undgå misbrug/spekulation i ordningen, fremgår af den søfarendes forskudsregistrering og årsopgørelse. Disse oplysninger kan efter min opfattelse med fordel indfordres direkte fra den enkelte søfarende. Jeg vil dog undersøge, om det skulle være muligt at gennemføre en ordning, hvorefter der gives meddelelse fra skattemyndigheder til rederne i tilfælde, hvor der udskrives ændret årsopgørelse for sømænd under DIS-ordningen. Rederierne må herefter selv anmode den søfarende om den ændrede årsopgørelse.

Som nævnt i min besvarele af spørgsmål 10 i udvalgets skrivelse af 10. juni 1988 (L 24 - bilag 4, 2. samling) henhører det efter min opfattelse ikke naturligt under Rigsrevisionens arbejdsområde at føre kontrol med en ordning som den skitserede.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt og dels i samråd. Et af disse spørgsmål samt ministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra

Danmarks Rederiforening,

Fællessekretariatet for de søfarendes organisationer og

Kommunernes Landsforening

Skatteministerens kommentarer til en af disse henvendelser er optrykt som et bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for ændringsforslag nr. 4 og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1-3 ved lovforslagets 2. behandling.

Mindretallet er principielt stærkt betænkelig ved at fritage en enkelt gruppe borgere for skat for herved at løse et erhvervs særlige økonomiske og erhvervsmæssige problemer.

Lovforslaget indebærer også, at kommunerne pålægges at betale 215 mio. kr. til en erhvervsstøtteordning, som er en ren statsopgave. Argumentationen for skattefritagelse for sømænd vil kunne benyttes for et hvilket som helst andet erhverv, der har særlige økonomiske problemer.

Som bilag til betænkningen er optrykt svaret på spørgsmål 22, hvoraf det fremgår, at lovens ikrafttræden er betinget af regeringens godkendelse af endnu ikke indgåede overenskomster.

Det er mere end betænkeligt, at en regering nedsætter sig som overdommer i forhold til overenskomster på det private arbejdsmarked. Derved bliver regeringen direkte part i overenskomstforhandlingerne med det formål sammen med arbejdsgiverne at presse lønnen mest muligt.

I øvrigt henvises til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis betænkningsbidrag til de af Erhvervsudvalget behandlede lovforslag om Dansk Internationalt Skibsregister (L 3-8).

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1-3 ved lovforslagets 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 4

1) Paragraffen udgår.

Til § 5

2) Paragraffen affattes således

» § 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1991.

Stk. 2. I perioden forud for lovens ikrafttræden reduceres lønudbetalingerne for skibe optaget i Dansk Internationalt Skibsregister med de løntilbageholdelsesbeløb, der omhandles i lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987. Reduktionsbeløbene afregnes ikke til offentlige kasser. Såfremt noget rederi med skib(e) i det internationale skibsregister finder det rimeligt at opnå en andel af, hvad der ikke er udbetalt i løn af et eller flere af de andre rederier, og der ikke opnås aftale rederierne imellem, afgøres dette rimelighedsspørgsmål ved voldgift i henhold til lov om voldgift, jf. lov nr. 181 af 24. maj 1972, suppleret i fornødent omfang af Danmarks Rederiforening.«

Til § 6

3) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 7

4) Paragraffen affattes således

» § 7

Indenrigsministeren yder for årene 1988-91 et særligt tilskud til kommuner, hvis provenu af sømandsskat i 1987 har udgjort mere end 0,3 pct. af deres beskatningsgrundlag. Ved beregningen af forholdet mellem provenu og beskatningsgrundlag indgår virkningen af den kommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet til den enkelte kommune udgør 75 pct., for Marstal, Svendborg og Fanø kommuner dog 100 pct., af den del af kommunens provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 1987. For 1988 opgøres tilskuddet forholdsmæssigt under hensyn til tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden. Indenrigsministeren bestemmer, på hvilke tidspunkter det samlede tilskud for de enkelte kommuner for årene 1988-91 skal udbetales.«

Bemærkninger

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget ændres affattelsen af 3. pkt., og der tilføjes et nyt 5. pkt. til lovforslagets § 7.

I lovforslaget opereres der generelt med en kompensation på 75 pct. af et fastlagt kompensationsgrundlag for kommuner med særlig store provenutab som følge af ændret sømandsbeskatning. Kompensationsgrundlaget er den del af en kommunes provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 1987.

De 75 pct. svarer til et skøn over, hvorledes sømandsskatteprovenuet på landsplan fordeler sig på sømænd i henholdsvis indenrigsfart og udenrigsfart.

Efter drøftelser mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal, Svendborg og Fanø har de 3 kommuner set nærmere på, hvordan deres egen fordeling er. Undersøgelsen sandsynliggør, at procenten for provenu af sømænd i udenrigsfart for disse kommuners vedkommende ligger mellem 85 og 100.

Det foreslås derfor, at kompensationsprocenten for disse 3 kommuner fastsættes til 100. De 75 pct. opretholdes for de øvrige tilskudsberettigede kommuner, da der ikke for disse er tilsvarende indikation for, at fordelingen af deres sømandsskatteprovenu mellem sømænd i indenrigsfart og udenrigsfart skulle adskille sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Det samlede årlige tilskud vil stige med 1,5-2,0 mio. kr. til en størrelsesorden af 10-12 mio. kr.

Der er ikke i lovforslaget fastsat noget nærmere om, hvornår indenrigsministeren udbetaler det foreslåede tilskud til kommuner med særlig store provenutab som følge af ændret beskatning af sømænd. Det har dog været forudsat, at det samlede tilskud vil blive udbetalt med lige store beløb pr. år (for 1988 dog kun med en forholdsmæssig del).

Ved drøftelserne mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal, Svendborg og Fanø Kommuner blev det imidlertid påpeget, at der af likviditetsmæssige grunde kunne være behov for at få udbetalt en særlig stor del af det samlede tilskud i 1989.

Med ændringsforslaget præciseres det, at indenrigsministeren vil have mulighed for at anvende en sådan udbetalingsmåde.

Aagaard (KF) Kirkegaaard (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Lone Stig Andersen (SF)

Ingen

Nr BTL 24

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister)

Nr L 24 1987-88, 2. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19880617