1987 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (PENSIONISTERS PERSONFRADRAG) NR L 15 1987-88, 2. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 3

Hvor meget opnås i merprovenu for hvert procentpoint, reguleringen (reguleringstallet) afviger fra indkomstudviklingen?

Svar

Reguleringstallet for 1989 bliver ved uændret lovgivning 108,2. Dette er en stigning på 4 pct. fra 1988 til 1989, svarende til stigningen fra 1987 til 1988.

For hvert procentpoint, reguleringstallet fastsættes højere eller lavere end 108,2, skønnes provenutabet/merprovenuet at andrage ca. 700-800 mio. kr.

Det er i skønnet forudsat, at pensionisternes personfradrag for 1989 fastsættes som foreslået i L 15.

På grund af oprundingsreglerne for beløbsgrænserne til hele 100 kr. svinger provenuændringen noget fra procent til procent (0,7-0,8 mia. kr.). Eksempelvis kan nævnes, at 100 kr. ekstra på børnefamilieydelsen, som udløses ved et reguleringstal på 110,0, koster i merudgift ca. 110 mio. kr.

Spørgsmål nr. 4

Der ønskes en specificeret opgørelse over skattetrykket i årene 1982-89. De gjorte forudsætninger bedes anført. (Der er tale om en ajourføring af bilag 6, L 231 1984-85).

Svar

For årene 1982-87 foreligger der detaljerede skattetryksberegninger i de foreløbige nationalregnskabsopgørelser. De senest offentliggjorte nationalregnskabstal til beregning af skattetrykket er hentet fra Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, 1988 og nr. 124, 1988. Nedenfor i tabel I er gengivet hovedtal fra disse opgørelser.

Med hensyn til 1988 og 1989 har Budgetdepartementet oplyst følgende

»For 1988 er der foretaget en skattetryksberegning med udgangspunkt i de forudsætninger om indkomst- og prisudvikling, der fremgår af konjunkturstatus, juni 1988, fra Det økonomiske Sekretariat.

Beregning af skattetrykket for 1989 kan ikke foretages på fyldestgørende grundlag på nuværende tidspunkt, men vil blive udarbejdet i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til finanslov for 1989.«

I tabel I er vist en detaljeret opgørelse over skattetrykket 1982-88.

Tabel I. Skattetrykket 1982-88. Pct. af BNP. 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Indirekte skatter 17,7 17,8 18,1 18,2 19,6 19,6 19,8

Direkte skatter 25,4 26,6 27,4 28,4 29,1 30,1 31,4

Andre skatter 1,6 2,1 2,2 2,2 1,9 2,3 1,6 I alt 44,6 46,6 47,7 48,8 50,7 52,0 52,7

Spørgsmål 6

Hvor meget skønnes indkomstudviklingen at blive fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989, og hvor stor skønner Budgetdepartementet at inflationen vil være for samme periode?

Svar

Den gennemsnitlige personlige indkomst for de beskæftigede forventes at stige med ca. 7 pct. fra 1987 til 1988 og med ca. 4 pct. fra 1988 til 1989. Stigningen i forbrugerpriserne skønnes at blive 43/4 pct. i 1988 og mærkbart lavere i 1989.

Spørgsmål 7

Hvor mange kommuner forventer ministeren der støder mod det »skrå skatteloft« i 1989, og hvad skønnes provenutabet for staten at blive under følgende forudsætninger

a) uændrede kommunale og amtskommunale skatteprocenter og

b) de kommunale og amtskommunale skatteprocenter stiger fra 0 til 1,5 procentpoint (0,1 procentpoint-interval).

Svar

Det såkaldte skrå skatteloft, der sætter loft over indkomstbeskatningen af den sidst tjente krone, har siden 1987 været 68 pct.

Det skrå skatteloft har virkning i kommuner, hvor den samlede kommunale og amtskommunale skatteprocent er over 28.

For indkomståret 1988 har det skrå skatteloft virkning i 200 af landets 275 kommuner.

I nedenstående oversigt er vist skøn over statens provenutab for indkomståret 1989, som følge af det skrå skatteloft på 68 pct. under forudsætning om dels uændrede kommuneskatteprocenter fra 1988 til 1989, dels stigende kommuneskatteprocenter.

Der er tillige i oversigten skønnet over antallet af kommuner, hvor skatteloftet vil have virkning i 1989.

Det er i beregningerne forudsat, at alle kommuneskatteprocenter stiger med den gennemsnitlige stigning fra 1988 til 1989.

Stigning i Antal kommuner Statens Forøgelse af statens

gennemsnitlig omfattet af det provenutab provenutab i forhold til

kommuneskatte- skrå skatteloft uændrede skatteprocenter

procent fra

1988 til 1989

pct. ca.mio.kr. ca.mio.kr. Uændret 200 500 - 0,1 208 540 40 0,2 214 580 80 0,3 219 620 120 0,4 224 660 160 0,5 227 700 200 0,6 230 740 240 0,7 237 780 280 0,8 238 820 320 0,8 243 860 360 1,0 245 900 400 1,1 246 940 440 1,2 247 980 480 1,3 250 1.020 520 1,4 251 1.060 560 1,5 254 1.100 600

Bilag 2

Nogle af Det Politisk-Økonomiske Udvalgs

spørgsmål til økonomiministeren og dennes besvarelse heraf

Vedrørende L 13-L 14

Spørgsmål 2

Hvor mange pensionister, såvel enlige som gifte, skønnes ikke at have en så stor skattepligtig indkomst, at de skal betale skat?

Svar

For indkomståret 1988 skønnes ca. 150.000 pensionister at have en skattepligtig indkomst under personfradragsgrænsen og således være skattefrie. Heraf skønnes ca. 15.000 at være gifte pensionister.

Spørgsmål 3

Hvor meget udgør tabet for den enkelte pensionist som følge af, at overhænget (1,2 point) forsvinder i forbindelse med pristallets nulstilling?

Svar

Socialministeriet har herom oplyst følgende

»Den månedlige pension (grundbeløb + pensionstillæg) ved pristal 163 og 164,2 for henholdsvis enlig og samgift folkepensionist.

enlig samgift gp + pt gp + pt Pristal 163 4.076 kr. 3.850 kr. Pristal 164,2 4.107 kr. 3.878 kr. Forskel 31 kr. 28 kr.

Forskellen skal ses i sammenhæng med hele forliget mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, hvor der udover nulstillingen af pristallet indgik satsforhøjelser. For den enlige folkepensionist var den månedlige forbedring fra satsforhøjelsen 202 kr., og for samgifte pensionister var forbedringen 267 kr. (begge i pristal 163).«

Spørgsmål 4

Hvor meget skal personfradraget forhøjes, for at der sker fuld kompensation for det i det foregående spørgsmål omtalte forhold?

Svar

I spørgsmål 3 er forskellen i regulering opgjort til 372 kr. årlig (12 x 31 kr.) for enlige pensionister og 336 kr. årligt (12 x 28 kr.) for gifte pensionister.

Personfradraget i 1988 for enlige pensionister er fastsat således, at de ikke betaler skat, såfremt de ikke har ekstraindkomster. Enlige pensionister uden ekstraindkomster vil derfor ikke kunne udnytte en forhøjelse af personfradraget, og vil således ikke kunne opnå kompensation ved et forhøjet personfradrag.

Enlige pensionister, der betaler skat, og gifte pensionister vil ved en forhøjelse af personfradraget på 400 kr. opnå næsten samme disponible indkomst, som hvis pensionen var blevet forhøjet med de ovennævnte 372 kr. og 336 kr. Tallene fremgår af nedenstående oversigter, hvor der er forudsat en skatteprocent på 51,6, svarende til en gennemsnitskommune i 1988.

Enlig pensionist med ekstraindkomst

1988-niveau 1988-niveau +372 kr. Folkepension 50.052 49.680 Ekstraindkomst 5.000 5.000 3 pct. fradrag 1.652 1.640 Skattepligtig indkomst 53.400 53.040 Personfradrag 48.4001) 48.8002) Skat 2.580 2.188 Disponibel indkomst 52.472 52.492 1) Gældende personfradrag. 2) Gældende personfradrag + 400 kr.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål samt skatteministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herudover er der som bilag optrykt 3 spørgsmål fra Det

Politisk-Økonomiske Udvalg til økonomiministeren og dennes

besvarelse heraf.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker dog, at en vedtagelse af lovforslaget ikke yder alle pensionister kompensation for mistede dyrtidsportioner som følge af vedtagelsen af Forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (L 13) og Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende anvendelse af reguleringspristallet. (Nyt pristal) (L 14), jf. økonomiministerens besvarelse af spm. 2-4 fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende L 13-14.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) havde gerne set endnu større og mere omfattende forhøjelser af personfradragene og endnu mere vidtgående forbedringer af folkepensionisternes økonomi. Men det bedste må ikke være det godes fjende.

Aagaard (KF) Kirkegaard (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Lone Stig Andersen (SF)

Ingen

Nr BTL 15

Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Pensionisters personfradrag)

Nr L 15 1987-88, 2. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19880617