1987 BTL 12 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN) NR L 12 1987-88, 2. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Agter ministeren at berigtige fejlen i lovforslagets bemærkninger, side 10, højre spalte, 3. nye afsnit, 6. linje, hvor årstallet »1991« skal være: »1990«?

Svar

Det kan bekræftes, at lovforslagets bemærkninger, side 10, højre spalte, 3. nye afsnit, 3. pkt., skal lyde således: »I 1990 anerkendes 75 pct. af summen af de nævnte fradrag ud over 5.000 kr.«

Socialministeriet beklager fejlen.

Bilag 2

Notat om økonomiske konsekvenser for egenbetalingen til invalidekøretøjer i forbindelse med ophævelse af lov om socialindkomst, herunder konsekvenserne af at etablere en overgangsordning Ved den tekniske gennemgang i Folketingets Socialudvalg den 15. juni 1988 om virkningen af at ophæve lov om socialindkomst blev der spurgt, om det var muligt at svare på, hvad det ville koste at etablere en overgangsordning for personer, der får bevilget en invalidebil, svarende til den, der er skitseret på pensionsområdet.

Baggrunden for spørgsmålet var, at det af lovforslaget fremgår, at der forventes mindreudgifter på 2,6 mio. kr. årligt for den sociale sektor som følge af stigende egenbetalinger til invalidebiler. Den samlede egenbetaling er beregnet til ca. 83 mio. kr. i 1989.

Stigningen skyldes, at det nye indkomstgrundlag giver et højere niveau end socialindkomsten for gennemsnitsborgeren.

For pensionister som gruppe betragtet giver det nye indkomstgrundlag derimod et lavere niveau.

Da der ikke findes samlede oplysninger om indkomst og formueforhold hos personer, der bevilges invalidekøretøj, er det ikke umiddelbart muligt at sige, hvor meget en overgangsordning vil koste.

Behov for en overgangsordning

Det er oplyst fra Socialstyrelsen om personkredsen, at den består af en del førtidspensionister, der ikke har erhvervsarbejde. Denne del af gruppen har ikke ligningsmæssige fradrag af betydning og vil derfor af denne grund ikke få en forhøjelse af indkomstgrundlaget i forhold til socialindkomsten. Der er ikke knyttet renteudgifter til invalidekøretøjet, da lånet er rentefrit. På denne baggrund finder Socialministeriet ikke, at denne den mest trængende gruppe har brug for en overgangsordning.

For gruppen af pensionister gælder det i øvrigt, at indkomstreguleringen af pensionerne ved vedtagelsen af samspilsløsningen er blevet væsentligt lempet med start fra 1. januar 1989, hvor også det nye indkomstgrundlag træder i kraft.

Det skal tilføjes, at betydningen af en stigning i indkomstgrundlaget ud over den fastsatte grænse på 113.000 kr. er den, at den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del, der overstiger 113.000 kr. Egenbetalingsreglen er i øvrigt den, at kun halvdelen af køretøjets anskaffelsespris afdrages over en 6 års periode, når socialindkomsten er under 113.000 kr. Den anden halvdel betales af det offentlige.

Det skal bemærkes, at det ændrede indkomstgrundlag først får betydning for ansøgere efter 1. januar 1989.

Betydningen af at indføre en overgangsordning

Som nævnt foran vil indførelsen af en overgangsordning først og fremmest få betydning for ikkepensionister, da pensionister som nævnt foran ikke har ligningsmæssige fradrag.

For den del af gruppen, som rammes af stigningen, vil stigningen på grund af 20 pct.-reglen kun få en forholdsvis beskeden betydning.

For det første vil en trindelt overgangsordning tilskynde potentielle nye ansøgere til at fremskynde ansøgningstidspunktet mest muligt med henblik på at opnå den bedst mulige kontrakt.

For det andet vil en sådan overgangsordning kun hjælpe personer med nettonegativ kapitalindkomst, hvilket vil sige, at personer med ligningsmæssige fradrag ikke hjælpes.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren og justitsministeren, som

disse har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Alfred Walther, Nykøbing F.

Der er af socialministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen tillige med et notat fra socialministeren vedrørende egenbetalingen til invalidekøretøjer.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at mindretallet vil tage forbehold over for eventuelle utilsigtede virkninger i forbindelse med betaling for midlertidig hjemmehjælp, støtte til køb af invalidebil, betaling for ophold i beskyttede boliger og betaling for ophold på døgninstitution og formidlet døgnophold på opholdssteder for børn og unge, da konsekvenserne på disse områder ikke fuldt ud har kunnet belyses under udvalgsarbejdet. I givet fald vil SF vende tilbage til spørgsmålet.

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 5

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, ændres »for det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder« til: »på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget tilsigtes alene en redaktionel ændring med henblik på teknisk tydeliggørelse af hensyn til overensstemmelse med formuleringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 1.

Efter den gældende ordning ved beregningen af Statens Uddannelsesstøtte til de økonomisk forældreafhængige uddannelsessøgende anvendes socialindkomsten for det kalenderår, der begynder i støtteåret. Socialindkomsten er således baseret på indtægtsoplysninger for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret.

Ved ændringsforslaget om indførelse af det nye indkomstgrundlag ved Statens Uddannelsesstøtte skal det stadig være således, at grundlaget, der skal benyttes, skal være baseret på indtægtsoplysningerne for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret.

Dette betyder f.eks. for støtteåret 1989-90 (1. august 1989-31. juli 1990), at der skal bruges et indkomstgrundlag baseret på indtægtsoplysninger for kalenderåret 1988. Dette svarer til, at man efter de gældende regler f.eks. for støtteåret 1987-88 benytter socialindkomsten for det kalenderår (1988), der begynder i støtteåret, og som er baseret på indtægtsoplysninger for kalenderåret 1986.

Ved det stillede ændringsforslag er det hensigten at tydeliggøre bestemmelsen og bringe den i bedre sproglig harmoni med bl.a. lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Helge Adam Møller (KF) Hanne Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF)

Ingen

Nr BTL 12

Betænkning over Forslag til lov om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst (Ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen)

Nr L 12 1987-88, 2. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19880617