1987 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN)

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.

»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3 A.«.

2. § 3, stk. 3, nr. 2 affattes således

»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytter af aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.

3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast af aktier efter § 6 A.«.

4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 fortages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.

»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3 A.«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser,»: »Postgirokontoret,» samt efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«: », herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.«.

4. I § 8 P, stk. 2, nr. 6, ændres »og« til:»,».

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3.« til: »stk. 3 og«.

6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.

»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller statsgaranteret studielån.«.

§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3.

Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter kildeskattelovens § 22.

2. § 3, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.

3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast af aktier efter § 6 A.«.

4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser«: », Postgirokontoret,» samt efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«: », herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.«.

4. I § 8 P, stk. 2 nr. 6, ændres »og« til: »,».

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3,» til: »stk. 3 og«.

6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.

»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller statsgaranteret studielån.«.

§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.

5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt nr.

»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån, der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988, inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfattet af første pkt. Kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog højst omlægges med et beløb svarende til renteudgifterne i afgiftsåret 1987 ganget med 8.«.

6. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner« til: »100 kr.«.

8. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte sammenligningsgrundlag opgøres efter stk. 5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987 korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for 1987

1988 20 pct. 1989 40 pct. 1990 60 pct. 1991 80 pct. 1992 100 pct.

Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987 korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk. 3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.

Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår opgøres som afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter § 3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette kapitalafkast.

Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt 6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.

9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.

10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til: »§ 3, stk. 4, nr. 3«.

11. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i driften af virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af aktieposten, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.

Stk. 3. Beregningen af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet aktierne i hele det pågældende afgiftsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i anpartsselskaber.«.

§ 3

Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr. 3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at udvide kredsen af lån, hvor renterne er fritaget for renteafgift, til at omfatte samtlige lån optaget før 1. januar 1988. For at renteafgiftslovens opsparingsfremmende virkning ikke svækkes, er fritagelsen dog for afgiftsårene 1988-92 betinget af, at den afgiftspligtige foretager en opsparing.

Generelt nedsættes afgiften i samme periode af »gamle« lån, dvs. lån, der er optaget før 1. januar 1988. Afgiftsgrundlaget nedsættes med 3.000 kr. pr. person. Dette svarer til en årlig nedsættelse af renteafgiften med 600 kr.

Desuden afgiftsfritages lån til køb af aktier i egen virksomhed, dog på visse betingelser.

Endvidere er formålet med lovforslaget at forenkle administrationen af renteafgiftsloven. Dette sker bl.a. som følge af indførelsen af det ovenfor omtalte fradrag på 3.000 kr. vedrørende »gamle« lån. Herved fritages mange borgere for renteafgift. Desuden udbygges lønmodtageres og pensionisters mulighed for at anvende erklæringsordningen. Dette opnås ved en udvidelse af kredsen af oplysningspligtige efter rentekontrolordningen. Samtidig indebærer lovforslaget en administrativ forenkling for ligningsmyndighederne bl.a. i forbindelse med opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter renteafgiftsloven.

A. Ændring af renteafgiftsloven

1. Gældende regler

Renteafgiften opgøres som 20 pct. af den afgiftspligtiges afgiftsgrundlag. Afgiftsgrundlaget opgøres som den afgiftspligtiges nettorenteudgifter (renteudgifter - renteindtægter) fratrukket de afgiftsfri renteudgifter. Efter de gældende regler er renter af statslige/statsgaranterede studielån, realkreditlån, realkreditlignende lån (herunder andelsboliglån og visse byggelån), samt nettorenteudgifter vedrørende visse former for selvstændig skibsvirksomhed som bierhverv fritaget for renteafgift. Andre lån med pant i fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986, er ligeledes under visse betingelser fritaget for renteafgiften. Endvidere indgår renter på lån under virksomhedsordningen ikke i afgiftsgrundlaget.

Der er således ikke i renteafgiftsloven en generel afgiftsfritagelse for renter af lån optaget før lovens ikrafttrædelse. Kun visse typer af lån er fritaget for afgiften.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer en hel eller delvis fritagelse for renteafgiften på lån, i det omfang renteudgifterne på lånet indgår i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret 1987. Lempelsen har derfor virkning for alle lån, der er optaget før 1. januar 1988.

I en overgangsperiode fra 1988 til og med 1992 er lempelsen dog betinget af, at den afgiftspligtige foretager en opsparing. Når den afgiftspligtige foretager en opsparing, vil dennes nettorenteudgifter alt andet lige falde. Omvendt vil nettorenteudgifterne stige, hvis den afgiftspligtige øger sin låntagning.

Ved beregning af lempelsen og dermed ved vurderingen af, om nettorenteudgifterne stiger eller falder, ses der bort fra de afgiftsfritagne renteudgifter (renter af realkreditlån, realkreditlignende lån, studielån m.v.). Derimod indgår de afgiftsfritagne renteudgifter af lån med pant i fast ejendom, der er afgiftsfri, fordi de er optaget før 7. oktober 1986, i disse nettorenteudgifter. Disse renteudgifter er fortsat fritaget for renteafgift, men nedbringelse heraf ligestilles med en nedbringelse af afgiftspligtige renteudgifter. Nedbringelsen af disse lån indgår derfor i vurderingen af, om den afgiftspligtige har foretaget en opsparing, der helt eller delvis bevirker afgiftsfritagelse af »gamle« lån, dvs. lån, der er optaget før 1. januar 1988. De således opgjorte nettorenteudgifter kaldes sammenligningsgrundlaget for 1987, henholdsvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår.

Renteafgiften lempes, hvis sammenligningsgrundlaget for 1987 er større end sammenligningsgrundlaget for 1988 - 92.

Der sker en fuldstændig afgiftsfritagelse, hvis sammenligningsgrundlagene for 1988-92 på årsbasis falder med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987.

Hvis sammenligningsgrundlaget falder med mindre end 20 pct. på årsbasis eller stiger, lægges afgiftsgrundlaget for 1987 til grund for beregningen af afgiften for afgiftsåret. Der sker dog en nedsættelse af afgiftsgrundlaget med 3.000 kr. For ægtefæller udgør nedsættelsen 6.000 kr.

Hvis der foretages en opsparing, men denne ikke opfylder 20 pct.s-kravet, nedsættes renteafgiften forholdsmæssigt. Afgiftsgrundlaget for det pågældende år opgøres i så fald som en forholdsmæssig del af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987.

Er sammenligningsgrundlaget for 1988 eller senere af samme størrelse eller større end for 1987, opgøres afgiftsgrundlaget som stigningen i sammenligningsgrundlaget med tillæg af afgiftsgrundlaget for 1987 nedsat med 3.000 kr.

Fra og med 1993, dvs. efter overgangsperiodens udløb, er renteudgifter på alle lån, der er optaget i henhold til en skriftlig aftale, indgået inden 1. januar 1988, fritaget for renteafgift. Det gælder, uanset om den afgiftspligtige har foretaget en opsparing og dermed eventuelt opnået lempelse i afgiften i overgangsperioden 1988-92, eller om der er optaget nye afgiftspligtige lån.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at lånene afvikles, at lånene ikke forhøjes, og at løbetiden ikke forlænges. Der gælder særlige regler for kassekreditter, se bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Endelig går lovforslaget ud på, at aktionærer og anpartshavere kan beregne kapitalafkast af aktier i egen virksomhed. Dette betyder i realiteten, at lån til køb af disse aktier fritages for afgift.

Det har været kritiseret, at lån til køb af aktier i den virksomhed, man er ansat i, er belagt med renteafgift. Dette er især et problem for iværksættere, der etablerer sig i selskabsform, og for medarbejdere, der får tilbud om at købe aktier i virksomheden. Derfor foreslås der indført en regel om, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har ejet mindst 10 pct. af aktiekapitalen, og som udfører et ikke uvæsentligt personligt arbejde i selskabet, kan beregne et kapitalafkast af anskaffelsessummen for aktierne/anparterne efter samme regler, som gælder i renteafgiftslovens § 6 om kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver.

B. Ændring af skattekontrolloven

Ved skattekontrollovens § 8 P er en nærmere angiven række kreditformidlende selskaber m.v. pålagt pligt til uden opfordring at afgive oplysninger til skattemyndighederne om udlånsforhold til brug for den ligningsmæssige kontrol med rentefradragene. Denne kreds af oplysningspligtige foreslås udvidet med visse finansieringsselskaber m.v. og Postgirokontoret. Der er herved lagt vægt på, at kredsen af oplysningspligtige kun udvides med større udlånsvirksomheder, og at fortrinsvis udlån til forbrug inddrages under oplysningspligten.

C. Administrative virkninger

Lovforslaget medfører, at et betydeligt antal borgere helt bliver fritaget for renteafgift.

For de afgiftspligtige og for ligningsmyndighederne betyder lovforslaget, at det på lidt længere sigt bliver lettere at opgøre afgiftsgrundlaget. Et meget stort antal afgiftspligtige vil således kunne anvende erklæringsordningen både ved indkomstopgørelsen og ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for renteafgiften. Afgrænsningen, af hvilke renteudgifter, der er fritaget for afgift, og hvilke, der er afgiftsbelagte, gøres mere enkel. Endvidere indberettes renteindtægter og renteudgifter i større omfang end hidtil, da kredsen af oplysningspligtige udvides.

De foreslåede regler for beregning af renteafgift medfører imidlertid, at edb-systemet for beregning af renteafgiften bliver mere kompliceret.

Beregningen af sammenligningsgrundlaget medfører, at der for 1987 og årene i overgangsperioden må opereres med et register, der omfatter samtlige afgiftspligtige. For 1987 må der udføres en nærmere kontrol af afgiftsgrundlaget for samtlige afgiftspligtige, bl.a. på grund af, at et negativt afgiftsgrundlag i 1987 får betydning for beregning af renteafgift i overgangsperioden. Det må forudses, at adskillige afgiftspligtige i overgangsperioden vil anmode om ændring af ansættelsen for 1987 for at opnå et negativt afgiftsgrundlag. Disse forhold kan medføre et betydeligt og vanskeligt merarbejde for kommunerne.

Det vil formentlig være nødvendigt at udarbejde en særskilt selvangivelse, således at de afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Der skal således udsendes ca. 4 mill. selvangivelser.

Omkostningerne forbundet med lovforslaget skønnes i mill. kr. til: 1988 1989 1990

Personaleudgifter 2,0 3,5 3,5

EDB-udgifter 7,0 9,0 9,0

Øvrige udgifter1) 12,0 12,0 12,0

Information 2,0 2,0 2,0

I alt 23,0 26,5 26,5

1) Porto til udsendelse af selvangivelse vedrørende renteafgift, idet det forudsættes, at denne selvangivelse ikke kan udsendes sammen med den fortrykte selvangivelse. Hvis forslaget ikke bliver færdigbehandlet i indeværende samling, men skal genfremsættes i 1. samling 1988/1989, vil de for 1988 anførte udgifter blive søgt bevilget ved aktstykke til finansudvalgets førstkommende møde den 10. august 1988.

D. Provenumæssige virkninger

Lovforslaget vil medføre et provenutab i forhold til gældende regler. Dette skyldes dels det foreslåede nedslag på 3.000 kr. pr. person i afgiftsgrundlaget for 1987, som benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for 1988-92, dels præmieringen af gældsnedbringelsen.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over størrelsen af dette provenutab. Der foreligger således endnu ikke nogen oplysninger vedrørende renteafgiften for 1987, som er det første år, hvor afgiften har været i kraft. Provenuskønnet må derfor baseres på samme usikre grundlag som ved lovens gennemførelse.

Hertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de afgiftspligtige vil nedbringe deres nettorenteudgifter for derigennem at opnå bortfald eller nedsættelse af renteafgiften, ligesom renteudviklingen kan spille ind.

Det samlede provenu vedrørende afgiftsåret 1988 skønnes at andrage 1,5 mia. kr. med uændret lovgivning.

Fradraget i afgiftsgrundlaget på 3.000 kr. for enlige og 6.000 kr. for ægtepar skønnes isoleret set at medføre et provenutab i størrelsesordenen 550-600 mill. kr. vedrørende afgiftsåret 1988 og skønnes at medføre, at ca. 400.000 husstande fritages for renteafgift.

Det forekommer rimeligt at antage, at det samlede provenutab ved lovforslaget for afgiftsåret 1988 vil være af størrelsesordenen 750-850 mill. kr.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Renteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988. Behandlingen af denne lov findes omtalt i Folketingstidende 1987-1988, sp. 5571 (frems.), sp. 5837 (1. beh.), sp. 6001 (2. beh.), sp. 6004 (3. beh.) og tillæg A sp. 3571.

Til § 1, nr. 1

For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget ikke efter de almindelige regler i § 3. Der er tale om en overgangsperiode, hvor de nye regler i § 3 A finder anvendelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til § 1, nr. 2

Den foreslåede ændring skal sikre, at der ikke kan foretages fradrag ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget både for aktieudbytte og beregnet kapitalafkast efter den forelåede § 6 A, jf. nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Til § 1, nr. 3

Ændringen er en følge af indførelsen af beregning af kapitalafkast af aktier, jf. § 1, nr. 11.

Til § 1, nr. 4

For årene efter udløbet af overgangsperioden er med enkelte undtagelser (kassekreditter o.l.) alle lån stiftet før 1. januar 1988 fritaget for renteafgiften. De hidtidige regler om afgiftsfritagelse for lån indgået skriftligt før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom tilhørende den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle kan derfor ophæves. Heller ikke i overgangsperioden vil der blive tale om en skærpelse af renteafgiftsloven, da opgørelsen af afgiftsgrundlaget tager udgangspunkt i afgiftsgrundlaget for 1987, hvori disse renter ikke indgår.

Til § 1, nr. 5

Efter overgangsperiodens udløb i 1992 bortfalder renteafgiften på lån med aftalt afvikling, såfremt lånet er optaget før 1. januar 1988. Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at lånene ikke er aftalt forhøjet eller forlænget siden 1. januar 1988.

Lån uden aftalt afvikling og kassekreditter vil blive omfattet af afgiften fra 1. januar 1993, uanset oprettelsestidspunktet.

Der åbnes dog mulighed for, at lån uden aftalt afvikling og kassekreditter oprettet før 1. januar 1988 kan omlægges til lån med aftalt afvikling. Omlægningen skal ske inden udgangen af 1988. Lånet skal afvikles over maksimalt 8 år som annuitetslån. Lånebeløbet kan for så vidt angår kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse højst udgøre renteudgifterne i 1987 ganget med 8.

De omlagte lån betragtes som »gamle« lån og fritages for afgift efter udgangen af overgangsperioden.

Til § 1, nr. 6

Lovens § 3, stk. 5, vedrører betingelserne for afgiftsfritagelse for renter på lån med pant i fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986.

Disse regler foreslås ophævet med § 1, nr. 4, og bestemmelsen i lovens § 3, stk. 5, kan derfor også ophæves.

Til § 1, nr. 7

Grænsen for opkrævning af renteafgift hæves fra 50 kr. til 100 kr.

I overensstemmelse med en aftale af december 1987 mellem den daværende regering, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet blev grænsen for afgiftsåret 1987, hvor renteafgiften kan indbetales på en særlig pensionskonto, hævet til 500 kr. Den specielt høje grænse for afgiftsåret 1987 skyldtes et ønske om at undgå oprettelse af et betydeligt antal pensionskonti med ubetydelige indeståender.

For afgiftsåret 1988 og senere afgiftsår er der ingen adgang til at indbetale renteafgiften på en pensionskonto, og der er derfor ikke behov for så høj en grænse. Grænsen fastsættes i lovforslaget til 100 kr. i overensstemmelse med førnævnte aftale mellem den daværende regering, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Til § 1, nr. 8

§ 3 A indeholder de nye regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget i overgangsperioden 1988-92.

1. Sammenligningsgrundlaget

Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget benyttes et sammenligningsgrundlag, som er defineret i § 3 A, stk. 5, som afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter § 3, stk. 4, nr. 4.

Afgiftsgrundlaget efter § 3 opgøres således som de samlede nettorenteudgifter fratrukket de afgiftsfri renteudgifter. Det er af beregningstekniske grunde ikke hensigtsmæssigt, at renterne omfattet af § 3, stk. 4, nr. 4, fragår ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Disse renter tillægges derfor ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Dette medfører dog ikke, at disse renteudgifter bliver afgiftspligtige.

Renter af lån optaget før 1. januar 1988 indgår således i sammenligningsgrundlaget, uanset om renterne er afgiftspligtige, eller der er tale om afgiftsfri renter på lån med pant i fast ejendom, optaget inden 7. oktober 1986. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og de efterfølgende år anvendes ikke som afgiftsgrundlag, men benyttes til at måle, om den afgiftspligtige har foretaget en opsparing eller øget sin gæld. Dette er afgørende for, hvordan afgiftsgrundlaget i denne periode opgøres.

For ægtefæller er det udviklingen i summen af sammenligningsgrundlagene, der er afgørende for, om ægtefællerne samlet har sparet op eller har øget deres gæld. Det er derfor også summen af sammenligningsgrundlagene, der bestemmer opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

2. Stigende sammenligningsgrundlag

§ 3 A, stk. 2, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget for det pågældende år er mindst af samme størrelse som for 1987. Den afgiftspligtige har følgelig ikke nedbragt sit afgiftsgrundlag i forhold til 1987 og skal derfor svare afgift både af 1987-grundlaget og af renterne på den nye gæld, der er udtrykt ved stigningen i sammenligningsgrundlaget.

Den afgiftspligtige får efter stk. 7 et nedslag i afgiftsgrundlaget for 1987 på 3.000 kr., (for ægtefæller 6.000 kr.), som omtales nærmere under pkt. 6.

Eksempel

1987

Renteudgifter 40.000 kr. Renteindtægter 5.000 kr. Nettorenteudgifter 35.000 kr. Realkreditrenter 23.000 kr. Sammenligningsgrundlag 12.000 kr. Afgiftsfri renter på lån optaget før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom 2.000 kr. Afgiftsgrundlag 10.000 kr. 1988 Sammenligningsgrundlaget er steget til 14.000 kr. Afgiftsgrundlaget udgør det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987 + stigningen i sammenligningsgrundlaget, dvs. (10.000 kr. - 3.000 kr.) + (14.000 kr. - 12.000 kr.) = 9.000 kr. Afgift, 20 pct. af 9.000 kr. 1.800 kr.

Hvis den afgiftspligtige i 1987 havde større renteindtægter end afgiftspligtige renteudgifter og dermed et negativt afgiftsgrundlag for 1987, skal den afgiftspligtige kun svare afgift af den del af stigningen i sammenligningsgrundlaget, der ligger ud over det negative afgiftsgrundlag. Derved bevares modregningsadgangen for renteindtægter fuldt ud.

Eksempel

1987

Renteudgifter 70.000 kr. Renteindtægter 20.000 kr. Nettorenteudgifter 50.000 kr. Realkreditrenter 20.000 kr. Sammenligningsgrundlag 30.000 kr. Afgiftsfri renter på lån optaget før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom 40.000 kr. Negativt afgiftsgrundlag 10.000 kr. 1988 Renteudgifter 85.000 kr. Renteindtægter 20.000 kr. Nettorenteudgifter 65.000 kr. Realkreditrenter 20.000 kr. Sammenligningsgrundlag 45.000 kr. Afgiftsgrundlaget udgør stigningen i sammenligningsgrundlaget - det negative afgiftsgrundlag for 1987, dvs. 45.000 kr. - 30.000 kr. -10.000 kr. = 5.000 kr. Afgift, 20 pct. af 5.000 kr. 1.000 kr.

3. Faldende sammenligningsgrundlag (mindst 20 pct. pr. år).

§ 3 A, stk. 3, omhandler den situation, hvor den afgiftspligtige har nedbragt sit sammenligningsgrundlag med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987 pr. år. I så fald sættes afgiftsgrundlaget til 0, og den afgiftspligtige skal ikke svare renteafgift.

Eksempel

1987

Renteudgifter 60.000 kr. Renteindtægter 10.000 kr. Nettorenteudgifter 50.000 kr. Realkreditrenter 10.000 kr. Afgiftsgrundlag 40.000 kr. Sammenligningsgrundlag 40.000 kr. 1988 Renteudgifterne er nedbragt fra 60.000 kr. til 50.000 kr. hvorved sammenligningsgrundlaget er nedbragt fra 40.000 kr. til 30.000 kr. Sammenligningsgrundlaget skulle være faldet med 20 pct. af 40.000 kr., dvs. 8.000 kr. Sammenligningsgrundlaget er faldet med 10.000 kr. Afgiftsgrundlaget er derfor 0 kr. Afgift 0 kr.

4. Faldende sammenligningsgrundlag (under 20 pct. pr. år).

§ 3 A, stk. 4, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget er nedbragt i forhold til 1987, men ikke med mindst 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987 pr. år. I denne situation fritages den afgiftspligtige kun delvis for at svare renteafgift af afgiftsgrundlaget for 1987. Ligesom i § 3 A, stk. 2, gives et nedslag i afgiftsgrundlaget for 1987 på 3.000 kr. (for ægtefæller 6.000 kr.). Fritagelsen for renteafgift svarer forholdsmæssigt til nedbringelsen af sammenligningsgrundlaget.

Eksempel

Har den afgiftspligtige i 1988, hvor den krævede nedbringelse er på 20 pct., nedbragt sit sammenligningsgrundlag med f.eks. 5 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987, bliver den pågældende fritaget for afgift af 5/20 af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987. Afgiftsgrundlaget for 1988 bliver således 15/20 eller 75 pct. af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987.

1987

Renteudgifter 90.000 kr. Renteindtægter 20.000 kr. Nettorenteudgifter 70.000 kr. Realkreditrenter 45.000 kr. Sammenligningsgrundlag 25.000 kr. Afgiftsfri renter på lån optaget før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom 5.000 kr. Afgiftsgrundlag 20.000 kr. 1988 Renteindtægterne er øget, hvorved sammenligningsgrundlaget er nedbragt til 24.000 kr. Sammenligningsgrundlaget skulle være faldet med 20 pct. af 20.000 kr., dvs. 4.000 kr. Sammenligningsgrundlaget er kun faldet med 1.000 kr. Den afgiftspligtige mangler at nedbringe sit sammenlignings grundlag med 3.000 kr. Afgiftsgrundlaget udgør 3/4 af afgiftsgrundlaget for 1987 nedsat efter stk. 7 3 x (20.000 kr. - 3.000 kr.)= ---------------------------- 12.750 kr. 4 Afgift, 20 pct. 2.550 kr.

5. Korrektion af afgiftsgrundlaget for 1987

Som nævnt i bemærkningerne til § 3 A, stk. 2 og stk. 4, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 efter stk. 6 for evt. kapitalafkastberegning af aktier efter § 6 A. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for kapitalafkastberegning af aktier, vil kapitalafkastet nedsætte sammenligningsgrundlaget for 1987. Beregning af kapitalafkast i overgangsperioden 1988-92 vil ikke bevirke et fald i sammenligningsgrundlaget. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for kapitalafkastberegning, må afgiftsgrundlaget for 1987 derfor korrigeres. Korrektionen er uden betydning for afgiftsberegningen for afgiftsåret 1987 og vedrører alene afgiftsårene 1988-92.

For aktionærer, der ikke i 1987 opfyldte betingelserne for kapitalafkastberegning af aktier, vil sammenligningsgrundlaget falde, når afkastet medregnes i senere år.

6. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget for 1987

For afgiftspligtige med positivt afgiftsgrundlag i 1987 gives der endvidere efter stk. 7 en nedsættelse i afgiftsgrundlaget for 1987. Denne nedsættelse benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget i de følgende år i overgangsperioden. Nedslaget har derfor ikke betydning for den afgift, der beregnes for afgiftsåret 1987. Nedslaget udgør 3.000 kr. for enlige og 6.000 kr. for ægtefæller. Afgiftsgrundlaget for 1987 kan dog ikke ved dette nedslag nedsættes til mindre end 0.

Nedslaget vedrører alene de »gamle« afgiftspligtige renter udtrykt ved afgiftsgrundlaget for 1987 og kan ikke nedsætte en eventuel stigning i sammenligningsgrundlaget. En stigning i sammenligningsgrundlaget afgiftsbelægges således fuldt ud.

Er afgiftsgrundlaget i forvejen, dvs. før nedslaget, negativt, gives der intet nedslag i afgiftsgrundlaget. Det negative afgiftsgrundlag fragår derimod som nævnt under beskrivelsen af § 3 A, stk. 2, i stigningen i sammenligningsgrundlaget, hvorved den fulde modregningsadgang med renteindtægter bevares.

Til § 1, nr. 9 og 10

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 1, nr. 11

Det foreslås, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har ejet mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og som i ikke uvæsentligt omfang deltager i selskabets drift, kan beregne et kapitalafkast af anskaffelsessummen for aktierne. Kapitalafkastet fragår i den afgiftspligtiges renteudgifter på samme måde som kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter renteafgiftslovens § 6.

Ved kapitalafkastberegningen sker der - under de anførte betingelser - i realiteten en afgiftsfritagelse af renter på lån, der anvendes til køb af aktier i egen virksomhed.

Når en aktionær kan beregne kapitalafkast efter den foreslåede bestemmelse, er der ikke adgang til også at fradrage et eventuelt aktieudbytte og skattegodtgørelse heraf i renteudgifterne ved opgørelse af afgiftsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Afgørelsen af, om den afgiftspligtiges deltagelse i virksomhedens drift har været af ikke uvæsentlig omfang beror på en konkret bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan der som vejledende norm lægges vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer månedligt. I øvrigt vil den praksis, der har dannet sig vedrørende arbejdstidskravet i investeringsfonds- og etableringskontoloven være vejledende ved bedømmelsen af den afgiftspligtiges deltagelse i virksomheden.

Det er en betingelse for beregning af kapitalafkast, at aktierne har været ejet af den afgiftspligtige i hele det pågældende afgiftsår.

Aktionærer, der som led i deres erhvervsvirksomhed driver handel med aktier, er ikke omfattet af bestemmelsen. Afgrænsningen af næringsdrivende følger bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3 om næringsaktier.

Til § 2

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 308 af 25. maj 1987, jf. Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, sp. 7449, 7990, 11927 og 12277; tillæg A, sp. 4365 og tillæg B, sp. 2053.

Til § 2, nr. 1

Efter forslaget pålægges Postgirokontoret pligt til at oplyse om udlånsforhold på samme måde som pengeinstitutter m.v. Postgirokontoret er i forvejen oplysningspligtig efter skattekontrollovens § 8 H. Forslaget er en konsekvens af, at Postgirokontoret er påbegyndt udlånsvirksomhed.

Postgirokontorets virksomhed udøves i henhold til Postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983 med senere ændringer.

De oplysninger, som de oplysningspligtige skal indberette til skattemyndighederne, skal fremover ikke udelukkende benyttes til skatteligningen, men også til brug for opgørelsen af grundlaget for beregning af forbrugsrenteafgift. Visse oplysninger, jf. de foreslåede ændringer i § 2, nr. 3-6, er udelukkende til brug herfor.

Til § 2, nr. 2

Ved finansieringsselskaber m.v. forstås økonomiske enheder, der driver virksomhed ved pengeudlån eller pengeanbringelse.

Med afgrænsningen til finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån, opnås, at fortrinsvis lån til forbrug ydet af større udlånsvirksomheder inddrages under oplysningspligten.

I de senere år er der opstået en række selskaber af denne art, der specielt sigter på at finansiere køb af bl.a. biler, campingvogne og lystbåde.

Selskabets primære virksomhed vil normalt afspejles i selskabets navn eller fremgå af selskabets vedtægter, men det afgørende er karakteren af den faktisk udøvede virksomhed. Ved bedømmelsen heraf vil sammensætningen af selskabets aktiver og kilderne til selskabets indtægter være vejledende momenter.

Til § 2, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse har kun betydning for oplysningspligtige, der kan yde realkreditlignende lån, jf. lov nr. 689 af 17. oktober 1986 om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

Oplysningspligtige pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v., der kan yde realkreditlignende lån, skal ved indberetningen af renteudgifter til skattemyndighederne markere, når der er tale om renter af et realkreditlignende lån. Dette skyldes, at renteudgifter på realkreditlignende lån er fritaget for renteafgift, jf. renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 2. Denne markering er et led i, at et større antal afgiftspligtige får mulighed for at anvende erklæringsordningen for renteafgift.

Til § 2, nr. 4 og 5

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 2, nr. 6

Pengeinstitutter m.v., der er oplysningspligtige efter § 8 P, skal efter forslaget oplyse, om et lån er ydet 1. januar 1988 eller senere.

Denne oplysning har betydning for opgørelsen af renteafgiftsgrundlaget, idet kun renter af lån, der er optaget før 1. januar 1988, kan være afgiftsfritaget efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5.

Kassekreditter m.v., der omlægges inden 1. januar 1989 og derfor er afgiftsfri efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, skal indberettes som lån optaget før 1. januar 1988.

Da renter af realkreditlån, realkreditlignende lån og visse studielån altid er afgiftsfritaget efter renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, er stiftelsesdatoen for sådanne lån uden betydning for opgørelsen af renteafgiftsgrundlaget. Det skal derfor ikke for disse lån markeres, om de er ydet efter den nævnte dato.

Til § 3

Det foreslås, at ændringen af renteafgiftsloven har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Efter stk. 2 foreslås det, at udvidelsen af kredsen af oplysningspligtige, jf. § 2, nr. 1 og 2, først har virkning fra og med kalenderåret 1989. Disse oplysningspligtige skal således første gang foretage indberetning af renteudgifter m.v. til skattemyndighederne i 1990. Dette skyldes hensynet til, at de nye oplysningspligtige får den nødvendige tid til at indrette sig herpå, herunder at tilpasse deres edb-systemer.

De kreditformidlende institutter, der allerede er oplysningspligtige efter § 8 P, skal dog efter forslaget indberette de oplysninger om lånetype og stiftelsesdato, der er foreslået som § 2, nr. 3-6, allerede fra og med kalenderåret 1988.

I stk. 3 foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende afgivelse af kontroloplysninger til brug for beregning af afgiftsgrundlaget i overgangsperioden 1988-92. Det kan eventuelt blive nødvendigt at indhente oplysninger fra oplysningspligtige pengeinstitutter m.v. for at beregne sammenligningsgrundlaget for 1987, herunder om byggelån fritaget for renteafgift efter de hidtidige regler i § 3, stk. 4, nr. 3, 2. pkt.

Til brug for beregning af sammenligningsgrundlaget for 1987 vil det være nødvendigt, at den afgiftspligtige afgiver visse oplysninger for afgiftsåret 1987. Det drejer sig om renteudgifter i 1987 på lån med pant i fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986. Endvidere skal den afgiftspligtige oplyse anskaffelsessum for aktier, der berettiger til kapitalafkast efter den foreslåede § 6 A, jf. § 1, nr. 11. Det vil formentlig være nødvendigt at udarbejde en særskilt renteafgiftsselvangivelse, således at de afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Hjemmel til at indkræve disse oplysninger findes i § 9 i renteafgiftsloven.

§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.

5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt nr.

»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån, der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988, inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfatter af første pkt. Kassekreditterne og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog højst omlægges med et beløb svarende til renterne i afgiftsåret 1987 ganget med 8.«.

6. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner« til: »100 kr.«.

§ 3. Afgiften udgår 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de i stk. 2 nævnte renteudgifter nedat med de i stk. 3 nævnte renteindtægter og med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.

Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1) samlede renteudgifter og

2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk., 4, sidste pkt.

Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A,

3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.

Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb, nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,

2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt renter af realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.,

3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod sikkerhed i tinglyste sælgerpantebreve i fast ejendom, der tidligere har tilhørt den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle. Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift. Renter af kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,

4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og af, at der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over en periode på mindst 8 år.

Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld behandles ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter vedrørende gælden. Det samme gælder løbende bidrag til realkreditinstitutters reservefonde.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.

8. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 inkl. opgøres afgiftsgrundlaget efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte sammenligningsgrundlagene opgøres efter stk. 5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987 korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for 1987

1988 20 pct. 1989 40 pct. 1990 60 pct. 1991 80 pct. 1992 100 pct.

Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987 korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk. 3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.

Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår opgøres som afgiftgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter § 3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette kapitalafkast.

Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt 6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.

9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.

§ 3

Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr. 3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår kun i afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4 nr. 4« til: »§ 3, stk. 4, nr. 3«.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virkosmheden efter stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de erhvervsmæssige fysike aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudgående år.

Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2.

Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 4, nr. 2 og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr.

Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.

11. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i driften af virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af aktieposten, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.

Stk. 3. Beregning af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet aktierne i hele det pågældende afgiftsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i anpartsselskaber.«.

§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Skatteministeren kan bestemme, at betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholode oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingen vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningnspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underetningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 35

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og skattekontrolloven (Lempelse af forbrugsrenteafgiften)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 30. juni 1988