1987 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v. inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v. inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v. inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendomme inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 mdr. efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der maksimalt refinansieres en andel af den i § 1, nævnte belåning på 3 pct. af handelsværdien for hver procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1, nævnte belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem kontantværdien af den i § 1, nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med 500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 5. Kontantsværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet på låntagers bedrift, ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med 500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med 500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån

1) Jordbrugslån, jf. § 13 samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

3) Lån baseret på de særlige obligationer, der er nævnt i § 10 b, stk. 2, i lov om realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån

1) Jordbrugslån, jf. § 11, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

3) Lån baseret på særlige, nominelle, fast forrentede obligationer, jf. lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., lov om realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån

1) Jordbrugslån, jf. § 12, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2. Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte gebyr.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med optagelsen af refinansieringslån eller det provenu, der opnås, når der i forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2. Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte gebyr.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2. Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte gebyr.

§ 9. Inden for den i § 8, stk. 1, nævnte ramme kan landbrugsministeren til en af denne efter forhandling med finansministeren fastsat kurs overtage obligationer udstedt i henhold til § 10 b, stk. 2, i lov om realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. Overtagelse kan ske for et beløb på op til 6 mia. kr.

§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 10. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering, herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån.

Afdragsbidrag m.v.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering, herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering, herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån.

§ 11. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre 30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.

§ 11. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser.

Afdragsbidrag m.v.

§ 12. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser.

Afdragsbidrag m.v.

§ 12. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries helt eller delvist i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 12. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre 30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.

§ 13. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. For låntagere med en samlet gæld, der udgør 70 pct. eller derover af de samlede aktiver, udgør afdragsbidraget et beløb, der svarer til 30 pct. af indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin, beregnet på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Udgør låntagers samlede gæld 50 pct. eller derover af de samlede aktiver, udgør afdragsbidraget 5/6 af det i stk. 3 nævnte beløb.

Stk. 5. Udgør låntagers samlede gæld 30 pct. eller derover af de samlede aktiver, udgør afdragsbidraget halvdelen af det i stk. 3 nævnte beløb.

Stk. 6. Ved fald i nettoprisindekset ydes ikke afdragsbidrag.

§ 13. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for et samlet ramme på 600 mill. kr.

§ 13. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 14. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1, nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 14. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 14. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.

§ 15. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.

§ 15. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000 kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under 25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3 og stk. 2 nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 15. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 16. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 16. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 16. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000 kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under 25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 17. Lån, for hvilke garanti ydes, skal opfylde følgende betingelser

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000 kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under 25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 17. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal tilbagebetales.

§ 17. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 18. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behøring legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne for refinansiering er opfyldt.

§ 18. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal tilbagebetales.

§ 19. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal tilbagebetales.

§ 19. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af loven.

§ 19. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne for refinansiering er opfyldt.

§ 20. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne for refinansiering er opfyldt.

§ 20. Landbrugsministeren kan bemydige pengeinstitutter, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ mydighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 20. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af loven.

§ 21. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af loven.

§ 21. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 21. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at lette landbrugets rentebyrde gennem refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og gennem gældssanering. Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til

- lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån,

- lov om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., og

- lov om ændring af forskellige skattelove.

Herudover vil der skulle gennemføres en ændring af valutabekendtgørelsen.

1. Baggrund.

Kontantværdien af landbrugets gæld steg i perioden 1978/79 til 1987/88 fra 37 mia. kr. til 92 mia. kr. Hovedparten af denne stigning vedrører lån i realkreditinstitutterne, som udgjorde knap 50 pct. i 1978/79 mod omkring 65 pct. i 1987/88. En stor del af landbrugets gæld består af højtforrentede lån, der er blevet meget byrdefulde som følge af en lavere inflation.

Landbrugets høje gæld gør erhvervet særlig sårbar over for svingninger i indkomstforholdene, og store dele af erhvervet har haft vanskeligt ved at opnå en tilstrækkelig konsolidering. Regnskabsresultaterne viser dog også, at der er store forskelle i indkomst, effektivitet og rentebyrde mellem bedrifterne.

Landbrugets indkomstforhold er præget af store udsving i driftsoverskuddet. I de sidste tre år har driftsoverskuddet været faldende og nærmer sig niveauet under krisen i 1980 og 1981. Nedgangen skyldes dog for en del midlertidige forhold, som f.eks. et dårligt høstudbytte i 1987.

2. Delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget.

Landbrugsministeren nedsatte 15. december 1987 et udvalg vedrørende finansiering, struktur og ejerforhold i landbruget. Udvalget har i april 1988 afgivet delrapport 1 vedrørende lettelse af landbrugets rentebyrde.

Det er udvalgets opfattelse, at et bidrag til genopretning af dansk landbrugs indtjeningsevne må indeholde foranstaltninger, der sigter mod at nedbringe gælden og rentebyrden, og at der på længere sigt må stræbes imod en højere selvfinansiering i dansk landbrug. Sådanne foranstaltninger må imidlertid ikke hæmme den nødvendige strukturrationalisering og bør derfor rette sig mod de bedrifter, der også på længere sigt må forventes at have økonomisk bæreevne.

Der er flere forskellige måder, hvorpå landbrugets rentebyrde kan lettes. Udvalget har koncentreret sig om en refinansieringsordning kombineret med en gældssaneringsordning, fordi man hermed opnår en mere varig løsning, som i kombination med en sanering af den yderste gæld samtidig kan nedbringe gældsbyrden.

Udvalget mener, at en ordning skal stå åben for landmænd, der kan påvise, at de efter refinansiering vil kunne skabe balance i deres økonomi. Den enkelte landmand må kunne påvise, at der efter refinansiering, eventuelt kombineret med gældssanering, er en positiv løbende opsparing. For landmænd, som ikke kan opfylde dette kriterium, vil refinansieringen kun medføre en midlertidig udskydelse af deres problemer. Disse bedrifter vil derfor ikke blive omfattet af refinansieringsordningen.

Udvalget har ikke lagt sig fast på øvrige kriterier for deltagelse i ordningen, men har som praktisk afgrænsningsregler forudsat, at ordningen forbeholdes landmænd med mindst 900 timer på bedriften om året, eller at produktionen i henhold til normtal kræver en arbejdsindsats på 1.200 timer årligt af husstanden. Endvidere er det forudsat, at realkreditgælden mindst udgør 30 pct. af realkreditvurderingen. Endelig har udvalget anbefalet, at kriterier vedrørende indkomst, formue og investeringsomfang overvejes ved ordningens udformning.

For at undgå kapitalisering af støtteelementet i en refinansieringsordning anbefaler udvalget, at de subsidierede lån bortfalder ved ejerskifte og afløses af lån uden støtteelement.

Refinansieringen kan gennemføres med forskellige instrumenter. Udvalget har vurderet tre instrumenter; jordbrugslån (med afdragsbidrag), udlandslån og såkaldte grønne obligationslån.

Siden april 1986 har det været muligt at optage jordbrugslån med og uden statsligt afdragsbidrag. Jordbrugslån, som er baseret på indeksregulerede obligationer, har på optagelsestidspunktet en ydelse, som er lavere end traditionelle nominelle lån. Jordbrugslånene giver således med det gældende obligationsrenteniveau en umiddelbar lettelse af rentebetalingen på ca. 8 pct. -point om året. Udviklingen i ydelsen på jordbrugslånene vil gennem indeksopskrivningen til gengæld følge den generelle prisudvikling i samfundet. Det statslige afdragsbidrag udgør 30 pct. af indeksopskrivningen med nettoprisindekset. Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til finansiering af bl.a. investeringer og omprioritering. Afdragsbidrag ved omprioritering ydes kun, når en række betingelser om bl.a. indkomst og privatforbrug er opfyldt.

Optagelse af jordbrugslån har haft et begrænset omfang og er hovedsageligt anvendt i forbindelse med omprioritering. Det er udvalgets opfattelse, at såfremt jordbrugslån skal gøres mere udbredt, er der brug for at lempe de kriterier, der er for at opnå statslige afdragsbidrag i den nuværende ordning.

I udvalget er der i forbindelse med en udvidelse af adgangen til jordbrugslån med afdragsbidrag peget på muligheden af at lade det statslige afdragsbidrag dække forskellen mellem stigningen i nettoprisindekset og i et sektorspecifikt indeks (hvis denne forskel er positiv) med det nuværende afdragsbidrag som overgrænse. Der er også peget på en fastholdelse af de nuværende regler for beregningen af afdragsbidraget.

Endelig er der i udvalget peget på muligheden af at supplere de nuværende 30-årige jordbrugslån med en mulighed for jordbrugslån med løbetider helt ned til 10 år og med adgang til refinansiering.

Udlandslån i fremmed valuta kan allerede nu optages af den enkelte landmand. Det centrale spørgsmål i forbindelse med etableringen af en refinansieringsordning baseret på udlandslån er, hvem der skal bære valutakursrisikoen.

Det er i udvalget foreslået, at en udlandslåneordning kunne udformes efter tilsvarende principper som den tidligere K-låneordning, hvor staten overtager den del af kursrisikoen, der ligger ud over en selvrisiko for landmanden på 1,5 pct. p.a. Heroverfor er imidlertid peget på, at statens overtagelse af en del af valutakursrisikoen kan skabe tvivl om fastkurspolitikken, ligesom der er principielle betænkeligheder ved, at staten overtager denne type risiko.

Der er i udvalget derfor foreslået en alternativ konstruktion, hvorefter justeringer op til en vis størrelse opfanges af en »kursreguleringspulje«. Den låntagende landmand har efter denne konstruktion den yderste kursrisiko. Landmandens kursrisiko vil afhænge af størrelsen af kursreguleringspuljen.

Udvalget har i sine beregninger forudsat, at landmanden vil kunne opnå en rentelettelse på 4 pct. p.a. ved at optage lån baseret på udlandslån.

Ved grønne obligationslån forstås lån, der er baseret på nominelle fast forrentede obligationer, som fritages for realrenteafgift. Det er i udvalgets beregninger forudsat, at fritagelse for realrenteafgift vil medføre, at den effektive rente på de af landmanden optagne lån vil være ca. 4 procentpoint lavere pr. år end på lån baseret på traditionelle obligationer. Det er fremhævet af udvalget, at der er usikkerhed forbundet med en vurdering af den effektive rente på grønne obligationer, først og fremmest fordi sådanne obligationer aldrig før har været prissat på obligationsmarkedet.

Udvalget har sammenlignet den rentelettelse, som den enkelte landmand vil få ved anvendelsen af de tre forskellige refinansieringsinstrumenter. Det vil i høj grad afhænge af landmandens skatteevne, hvilken lettelse, anvendelsen af det enkelte instrument vil medføre. For landmanden uden skatteevne vil rentelettelsen være størst ved refinansiering med jordbrugslån. For landmænd med skatteevne vil rentelettelsen være størst ved refinansiering med lån baseret på grønne obligationer og udlandslån. Dette hænger sammen med rentefradragsretten. De første års rentebetalinger er for samtlige landmænd lavere for jordbrugslån end for grønne obligationslån og udlandslån.

Udvalget har gennemregnet tre modeller for refinansiering af landbrugets realkreditgæld, hvor kombinationer af to eller tre af ovenfor nævnte lånetyper indgår.

Det forudsættes i alle tre modeller, at der kan refinansieres med jordbrugslån med afdragsbidrag i intervallet op til 45 pct. af vurderingen - i model II dog i nogen grad valgfrit med udlandslån.

Refinansiering baseret på udlandslån indgår ligeledes i alle tre modeller. I model I udgør udlandslån halvdelen af refinansieringstilbuddet i intervallet 45-70 pct., mens sådanne lån i model II som nævnt inden for visse grænser er alternativ til jordbrugslån. I model III anvendes udelukkende udlandslån i intervallet 45-70 pct.

Refinansiering baseret på grønne obligationer udgør halvdelen af refinansieringstilbuddet i intervallet 45-70 pct. i model I og hele refinansieringstilbuddet i samme interval i model II.

Det er forudsat, at de landmænd, som ikke kan opnå positiv opsparing gennem refinansiering, ikke umiddelbart kan blive omfattet af refinansieringsordningen. De vil imidlertid kunne blive omfattet af ordningen, såfremt der kan gennemføres en tilstrækkelig gældssanering, dvs. bortskæring eller indefrysning af gæld. Gældssaneringsordningen indgår i alle tre modeller.

Der er i dag ca. 86.000 landbrugsbedrifter. Modelberegningerne viser, at med de anvendte kriterier kan 16-17.000 landmænd blive omfattet af refinansieringen, uanset hvilken kombination af refinansieringslån, der anvendes. Heraf vil 1.500-2.000 kun blive omfattet, hvis der bortskæres eller indefryses gæld.

Benytter alle sig af refinansieringstilbuddet i fuldt omfang, vil der blive tale om refinansiering af gæld på ca. 23. mia. kr., og bortskæring af gæld i forbindelse med gældssanering på knap 1 mia. kr. Den samlede lettelse for landbruget udgør i det første år mellem 1,5 og 1,7 mia. kr. Beregningerne viser endvidere, at ud af de 70.000 bedrifter, der skønnes ikke at blive omfattet af ordningen, er der 57.000, der ikke opfylder kravene til mindstebeskæftigelse eller gældens størrelse. 13.000 bedrifter kan ikke udnytte refinansieringstilbuddet, fordi de ikke opfylder kravet om positiv opsparing efter refinansiering. Det drejer sig om bedrifter, der tegner sig for omkring 25 pct. af landbrugsproduktionen. Langt den største del af disse bedrifter har en effektivitet, der er under gennemsnittet, og må forventes at have betydelige vanskeligheder ved at fortsætte på længere sigt.

Såfremt anden fast gæld inden for 70 pct.s-grænsen end realkreditgæld fuldt ud inddrages under ordningen, viser beregninger, at godt 19.500 eller ca. 3.000 flere landmænd vil kunne opfylde kriterierne for refinansiering. Den omlagte gæld vil samtidig vokse til 33-34 mia. kr. eller til ca. 10 mia. kr. mere end i de tre modeller, udvalget har gennemregnet.

Ved gennemførelsen af refinansieringen er der i udvalget peget på, at der på grund af omfanget kan være en risiko for en selvstændig indflydelse på kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den ønskede rentelettelse ikke kan opnås. Refinansieringsoperationen må derfor gennemføres uden disse virkninger.

Udvalget har understreget, at en lettelse af landbrugets rentebyrde ikke bør stå alene. På den ene side må der af hensyn til de landmænd, som skal blive i erhvervet, skabes vilkår, som muliggør etablering af bedrifter, som kan drage nytte af moderne teknologi, produktionssystemer og driftsledelse. Dette spørgsmål vedrører især ændringer i landbrugslovens bestemmelser om suppleringsjord, sammenlægning og ejerformer. Disse spørgsmål vil blive behandlet i udvalgets anden delrapport.

På den anden side må der af hensyn til de landmænd, som ikke kan få økonomi i driften, suppleres med foranstaltninger, som kan hjælpe disse landmænd til anden beskæftigelse, førtidspension eller lignende. Mulighederne herfor er kort beskrevet i delrapporten. I anden delrapport vil udvalget nærmere behandle disse muligheder, herunder EF's nyligt vedtagne ophørsordning.

3. Lovforslagets formål.

Det er regeringens opfattelse, at der snarest skal gennemføres en refinansieringsordning for landbruget. Ordningen skal sikre en rentelettelse, der giver effektive landbrug mulighed for at opnå indtjenings- og arbejdsvilkår, som kan bidrage til at gøre dem selvbærende. I forbindelse med refinansieringen skal der gennemføres en ordning med sanering af den yderste gæld for de landmænd, som herved kan opnå en nedbringelse af gældsbyrden, således at de efter refinansieringen vil kunne skabe balance i deres økonomi.

Lovforslaget er udformet med det sigte at inddrage staten, landbrugets kreditorer og landbrugserhvervet i omkostningerne ved refinansiering.

Lovforslaget omfatter de generelle regler for refinansiering og sanering af landbrugets gæld. I forslaget fastsættes bestemmelser om adgang til refinansiering, refinansieringsberettigede lån, størrelsen af refinansieringslånene, afdragsbidrag på jordbrugslån og statsgaranti for lån, der optages med henblik på gældssanering samt vilkårene for statens medvirken ved ombytningsoperationen.

Som anført skal forslaget ses i sammenhæng med en række samtidigt fremsatte lovforslag. Gennem forslagene etableres et samlet retsgrundlag for refinansiering af landbrugets gæld med udgangspunkt i delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget om lettelse af landbrugets rentebyrde.

4. Hovedtræk af forslaget om en refinansieringsordning.

Med lovforslaget tilsigtes at lette landbrugets rentebyrde gennem refinansiering af realkreditlån og andre faste lån i landbrugsejendomme.

Den foreslåede refinansieringsordning skal omfatte landmænd, der på grundlag af konkrete regnskaber kan påvise, at de efter refinansiering og eventuel gældssanering har balance i økonomien.

Efter forslaget vil det endvidere være et krav, at produktionen på bedriften har et sådant omfang, at den kræver en arbejdsindsats på mindst 900 timer årligt af husstanden, eller at låntageren har jordbrug som hovederhverv. Der er her tale om en lempelse i produktionskravet i forhold til delrapporten, idet regeringen finder, at et større antal deltidslandmænd (ca. 900) bør omfattes af refinansieringen. Refinansieringsordningen omfatter ejendomme inden for landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole, pelsdyravl og skovbrug.

Endelig vil det efter forslaget være et krav, at låntagerens gældsprocent skal udgøre mere end 30, beregnet på grundlag af den samlede gæld og de samlede aktiver, idet finansielle aktiver fradrages i både gæld og aktiver.

Efter forslaget vil realkreditbelåning samt andre lån med sikkerhed i ejendommen kunne refinansieres. Andre lån, der refinansieres, skal dog have sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien.

Andelen af belåningen, der kan refinansieres, afhænger af belåningsprocenten, dvs. forholdet mellem ejendommens realkreditbelåning og belåning med andre lån (inden for 70 pct.-grænsen) og ejendommens handelsværdi (realkreditvurdering). Udgør belåningen således 45 pct. og derover, kan den samlede ovenfor anførte belåning refinansieres fuldt ud. Ligger belåningsprocenten i intervallet fra 30 til 45, øges andelen gradvist op til fuld refinansiering. Udover grænsen på 70 pct. sikkerhed for andre lån end realkreditlån gælder det endvidere, at disse lån højst kan refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at der opnås balance i bedriftens økonomi.

Refinansiering foreslås som udgangspunkt med lånetyper svarende til de af udvalget behandlede, dvs. jordbrugslån med afdragsbidrag og udlandslån med sikkerhed inden for 45 pct. af handelsværdien samt lån på basis af grønne obligationer. Da vurderingen af landbrugsejendommen kan have ændret sig, siden der blev foretaget realkreditbelåning, vil der i et vist omfang ske refinansiering af realkreditlån, der på refinansieringstidspunktet ligger ud over grænsen på 70 pct. af vurderingen. Andre lån kan derimod ikke refinansieres ud over 70 pct.-grænsen.

Det er regeringens opfattelse, at låntagerne skal gives valgfrihed mellem de tre lånetyper bortset fra den nævnte grænse for omfanget af jordbrugslån og udlandslån. Herved kan de enkelte låntagere bedst tilpasse refinansieringen til deres økonomi og præferencer.

Efter forslaget kan det refinansierede beløb ikke være større, end hvad der må forventes ud fra den normale sammenhæng mellem driftsoverskud og landbrugsaktiverne (incl. stuehusets værdi). Det tilsigtes herved at begrænse refinansiering i landbrugsejendomme, hvor driftsoverskuddet ikke har et rimeligt forhold til de belånte aktiver, og hvor afdrag og rentebetalinger på disse lån især afholdes af indtægter udefra.

Der vil således skulle fastsættes en faktor, hvormed driftsoverskuddet skal multipliceres for at bestemme overgrænsen for refinansieringen. Faktoren vil blive fastsat således, at muligheden for refinansiering begrænses, hvis ejendommen ikke udnyttes landbrugsmæssigt fuldt ud. I beregningerne er denne faktor forudsat at være 15.

Jordbrugslån med afdragsbidrag vil fortsat kunne tilbydes som stående lån og som serielån. Stående lån skal som hidtil have sikkerhed inden for 25 pct. af handelsværdien.

Afdragsbidraget på jordbrugslån til refinansiering foreslås reguleret i forhold til prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst, således at beløbet for afdragsbidrag beregnes på grundlag af differencen mellem ændringen i nettoprisindekset og prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst (såfremt denne er positiv). Afdragsbidraget kan dog maksimalt opgøres på grundlag af de nuværende 30 pct. af ændringen i nettoprisindekset.

Udlandslån foreslås ydet som et 10-årigt lån, der amortiseres som et 30-årigt annuitetslån. Der sikres automatisk refinansiering af udlandslånet efter de 10 år med et 20-årigt realkreditlån med samme prioritetsstilling. Refinansieringen efter de 10 år sker på grundlag af det rente- og kursniveau, som vil være gældende på dette tidspunkt.

Udlandslån finansieres ved salg af obligationer eller på anden måde, f.eks. syndikerede banklån, og genudlånes i Danmark i den pågældende fremmede valuta.

Regeringen vil gennem forhandlinger med landbrugets organisationer og realkreditinstitutterne søge at tilvejebringe grundlaget for en restgældsreguleringsfond for hvert institut til imødegåelse af landmandens omkostninger ved eventuelle valutakursjusteringer. Fondens midler, herunder en overrente fra landmanden, forrentes i fonden og anvendes fuldt ud til nedskrivning af restgælden, når udlandslånet forfalder. Regeringen foreslår skattefrihed for puljens indtægter og fradragsret for indskud i fonden. Låntager er skattepligtig af udbetalinger fra fonden. Kurstab på udlandslånet kan fradrages efter de almindelige regler.

Den tredie lånetype til refinansiering er lån på basis af grønne obligationer, hvorved forstås særlige, nominelle fastforrentede obligationer, som er fritaget for realrenteafgift.

Efter forslaget refinansierer de enkelte realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen. Låntager kan dog vælge en anden långiver, hvis den oprindelige långiver ikke yder refinansieringslån af den af låntager ønskede type. Ved fastlæggelse af belåningsprocent og de enkelte låns placering efter lånetype anvendes samme vurdering af ejendommen. Vurderingen kan enten være foretaget af det realkreditinstitut, der har ydet den største del af ejendommens belåning eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen.

Hvis landmanden ikke kan opfylde kravet om balance i bedriftens økonomi på grundlag af refinansiering alene, er det kun muligt at udnytte refinansieringstilbuddet, hvis der tillige suppleres med en nedbringelse af gældsbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld. Saneringen af gælden skal have en sådan effekt på renteudgifterne, at der efter refinansieringen og saneringen af gæld vil være balance i bedriftens økonomi. For at fremme indgåelsen af aftaler om sanering af gæld foreslås det, at der kan ydes statsgaranti for lån, der optages i pengeinstitutter med henblik på gældssanering. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet, og der foreslås en samlet ramme på 600 mill. kr.

Det er hensigten, at administrationen af ordningen tilrettelægges således, at pengeinstitutterne på grundlag af konsulenterklæringer o.l. kan give tilladelse til refinansiering i sager, hvor et foreliggende regnskab efter eventuelle korrektioner uden videre kan anvendes til at bedømme, om balancekravet er opfyldt, og hvor sanering af gæld ikke er nødvendig. Ved mere komplicerede sager, herunder dispensationssager og sager med bevilling af statsgaranti for gældssaneringslån, vil tilladelse skulle gives af Hypotekbanken.

Der kan blive tale om et ganske stort sagsomfang, som vil lægge et betydeligt pres på landbrugets rådgivere, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og det offentlige. Det må derfor forventes, at refinansieringen vil strække sig over en længere periode. Det foreslås, at ansøgning skal være indgivet senest 12 mdr. efter lovens ikrafttræden.

For at sikre, at de landmænd, som på grund af manglende terminsbetalinger risikerer iværksættelse af tvangsauktion, får mulighed for at komme i betragtning ved refinansiering foreslås en garantiordning for henstand for terminsydelser.

Udvalget har peget på, at der ved gennemførelse af en refinansiering af det forventede omfang kan være risiko for en selvstændig indflydelse på kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den ønskede rentelettelse ikke eller kun delvis opnås.

Det bør understreges, at det næppe er muligt helt at undgå en vis påvirkning af obligationskurserne, når der skal købes og sælges obligationer i det omfang, der her kan blive tale om. Det er regeringens opfattelse, at ombytningsoperationen skal gennemføres til markedskurser - men således, at selve ombytningen påvirker obligationsmarkedet mindst muligt. En række instrumenter kan her komme på tale.

For det første vil der i nogle tilfælde være tale om fremskaffelse af obligationer fra serier med relativt beskeden dybde, således at nogle af obligationerne ikke umiddelbart kan fremskaffes, eller at dette kun er muligt til forhøjede kurser. Der foreslås derfor en mulighed for at afvige fra realkreditlovens balanceprincip ved at indfri med obligationer fra andre serier, aldersklasser og rentefodsafdelinger end dem, hvori det oprindelige lån var effektueret. Der gives endvidere mulighed for at supplere med en statsgaranti for de ydelser, som skulle være betalt af låntagere, hvis lån blev indfriet.

For det andet vil regeringen søge at indgå aftaler med større, institutionelle investorer om at aftage obligationerne fra refinansieringslånene. Det vil endvidere være afgørende for at minimere kurspåvirkningerne af selve ombytningsoperationen, at køb og salg af obligationer kan trækkes i tid, dvs. at omsætningen ikke nødvendigvis skal gennemføres på et bestemt tidspunkt. Det foreslås derfor, at landbrugsministeren overtager landmandens gældsforpligtelse over for realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond mod samtidig at modtage de til refinansieringslånet svarende obligationer, opgjort til markedskurser. Gennem de samtidigt fremsatte forslag til ændringer af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. og af lov om realkreditinstitutter åbnes adgang for, at realkreditinstitutterne kan acceptere staten som debitor. Staten foretager herefter obligationsombytningen i takt med markedets bæredygtighed. Administrationen heraf foreslås henlagt til Hypotekbanken, der i de faktiske markedsoperationer bistås af Nationalbanken.

Det er ikke tanken, at der ved statens mellemkomst i gældsombytningen skal ydes økonomisk støtte til de kurser, hvortil låntager ombytter sin gæld.

På den anden side må landmanden kende kursvilkårene for ombytningen på det tidspunkt, han accepterer refinansieringstilskuddet. Dette indebærer, at staten overtager kursrisikoen i en kortere eller længere periode indtil staten gennem køb og salgsoperationer frigør sig fra kursrisikoen. Ved uændrede kurser er selve ombytningsoperationen statsfinansiel neutral. Kursudviklingen kan indebære såvel gevinst som tab ved ombytningen. Til imødegåelse af eventuelle tab opkræver staten et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages. Det har været overvejet, om landmanden skulle gives adgang til selv at foretage gældsombytningen på markedet, således som det sker i en sædvanlig omprioriteringssituation. En sådan adgang kan imidlertid have uheldige kurspåvirkninger til følge; derfor er det foreslået, at gældsombytningen gennemføres centralt ved statens mellemkomst.

Når staten overtager landmandens forpligtelse over for kreditinstitutterne mod samtidig at overtage obligationer, der svarer til refinansieringslånet, vil staten skulle betale ydelser på forpligtelserne og modtage ydelser på disse obligationer.

I det følgende er skitsemæssigt beskrevet, hvorledes refinansieringsordningen tænkes tilrettelagt i forhold til den enkelte landmand.

Omkring 1. oktober 1988 udsendes til landmænd, økonomikonsulenter, pengeinstitutter og realkreditinstitutioner en vejledning om refinansieringen. Med vejledningen udsendes der et sæt af beregningsforudsætninger, hvori bl.a. indgår rentesatser. På basis heraf kan landmanden med bistand fra økonomikonsulent eller pengeinstitut beregne, hvorvidt betingelserne for at deltage i refinansieringsordningen er opfyldt. Disse forudsætninger finder som udgangspunkt anvendelse, uanset hvornår refinansieringen faktisk gennemføres.

De landmænd, som opfylder betingelserne for at deltage i refinansieringen, og som ønsker at refinansiere, indhenter gennem et pengeinstitut refinansieringstilbud.

I den enkelte lånesag meddeler pengeinstituttet Hypotekbanken omfanget og vilkår for eksisterende lån, og hvilke refinansieringslån der ønskes optaget. Der vil blive fastsat frister, inden for hvilke meddelelse om lånesag kan indgives til Hypotekbanken. Ved udløb af den enkelte frist meddeler Hypotekbanken pengeinstituttet vilkårene for gældsombytningen. Landmanden skal herefter inden for en frist tage stilling til tilbuddet. Accepteres tilbuddet, overtager Hypotekbanken landmandens hidtidige lån mod samtidig overtagelse af de til de nye lån svarende obligationer eller kontantbeløb fra udlandslån.

I gældssaneringssager og i andre komplicerede refinansieringssager afgør Hypotekbanken som ovenfor nævnt, om betingelserne for refinansiering er opfyldt. Er dette tilfældet, indgår ansøgningen i Hypotekbanken på linie med mere ukomplicerede sager.

Det antages, at de første refinansieringer kan finde sted omkring årsskiftet 1988/89.

Landbrugsministeren underretter hvert kvartal Finansudvalget om forløbet af ombytningsoperationen.

5. Virkninger af forslaget om refinansiering.

Der er gennemført beregninger af virkningerne af lovforslaget på samme måde som i delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget. Hvis alle benytter sig af tilbuddet om refinansiering - og i fuldt omfang - skønnes det samlede omfang af refinansieringen at udgøre 23 mia. kr. Hertil kommer, at der forventes ydet pengeinstitutlån i forbindelse med sanering af gæld, hvortil anslås bevilget en statsgaranti på 0,6 mia kr. Ca. 1,7 mia. kr. i gæld forventes bortskåret ved gældssanering.

Der skønnes følgende fordeling af det samlede antal gartneri- og landbrugsbedrifter

Bedrifter Andel af samlet produktion (pct.) Antal bedrifter i alt 89.500 100 Heraf bedrifter med lav gæld m.v. 42.500 35 bedrifter med under 900 timer 15.300 3 31.700 62 Heraf bedrifter, der ikke opfylder balancekravet 15.200 25 bedrifter, der opfylder balancekravet 16.500 37

Det samlede antal bedrifter i landbrug og gartneri udgør ca. 89.500. Heraf er der omkring 57.800, der har en lav gæld eller et begrænset produktionsomfang, og derfor ikke er omfattet af refinansieringen. Af de øvrige 31.700 bedrifter anslås 15.200 ikke at kunne opfylde balancekravet i refinansieringen, mens 16.500 skønnes at kunne opfylde balancekravet.

Af de 16.500 bedrifter, der skønnes at blive omfattet af refinansieringen, forventes omkring 1.500 at komme ind under ordningen, hvis der samtidig gennemføres en gældssanering. De 16.500 bedrifter repræsenterer ca. 37 pct. af den samlede produktion i landbrugs- og gartnerierhvervet.

Ca. 60 pct. af bedrifterne, der kan opnå refinansiering, havde positiv opsparing forud for refinansieringen, mens 40 pct. af bedrifterne opnår positiv opsparing ved gennemførelse af refinansieringen.

Det første år udgør rentelettelsen i gennemsnit ca. 88.000 kr. pr. bedrift.

For den enkelte bedrift vil der være forbundet en række transaktionsomkostninger med refinansieringen. Disse transaktionsomkostninger kan finansieres ved lånoptagelse.

Der er en vis usikkerhed knyttet til beregningerne. Beregningerne bygger bl.a. på en række forudsætninger om første års-renten ved de forskellige refinansieringsinstrumenter, jf. omtalen heraf i afsnit 2. Renteforholdene ved en konkret refinansiering vil kunne afvige herfra afhængig af kurs- og renteforholdene på tidspunktet for effektuering af refinansieringen.

Virkningerne af den foreslåede valgfrihed mellem de forskellige lånetyper, jf. pkt. 4 ovenfor, er vanskelige at anslå nærmere, idet de bl.a. hænger sammen med den præference, låntagerne har over for lånetyperne. Det må forventes, at flere landmænd vil udnytte ordningen, end hvis der ikke havde været denne valgfrihed, idet det dog skal bemærkes, at det skønnede antal bedrifter, der maksimalt kan udnytte ordningen, ikke påvirkes af valgfriheden.

I skønnet over budgetpåvirkningerne i tabel 1 er der forudsat følgende fordeling

Jordbrugslån med afdragsbidrag 7,1 mia. kr. Udlandslån 4,4 mia. kr. Grønne obligationslån 11,5 mia. kr. I alt 23,0 mia. kr.

Tabel 1. Offentlig budgetpåvirkning.

Mia. kr. Budgetvirkning Budgetvirkning1) 1. år alle år Offentlige udgifter: Afdragsbidrag 0,1 0,6 Statslig nettorenteudgift2) 0,2 0,8 Bortfald af realrenteafgift på indfriede lån3) 0,7 3,8 I alt 1,0 5,2 Heraf: Staten 1,0 5,2 Kommunerne - - Offentlige indtægter: Øget skatteprovenu fra låntager4) 0,7 3,5 I alt 0,7 3,5 Heraf: Staten 0,3 1,5 Kommunerne5) 0,4 2,0

Anm.: Tabellen omfatter ikke gebyret ved gældsomlægningen, nettovirkningen af gældsombytningen samt provenuvirkningen af restgældsreguleringsfonden, jf. tabel 2.

1) Beregningerne viser nutidsværdien for lånenes samlede restløbetid ved en nominel samfundsmæssig kalkulationsrente på 11 pct. Der er forudsat 4 pct. stigning i nettoprisindekset pr. år Det er forudsat, at bortfald af lån som følge af ejerskifte m.v. udgør 3 pct. pr. år.

2) Ved udlandslån er det forudsat, at staten foretager modvirkende transaktioner og dermed påføres en nettorenteudgift. Ved udlandslån er beregnet en nettorenteudgift i år 0-10.

3) I alle beregninger er forudsat en realrenteafgiftssats på 33 pct. Med en rente på 12 pct. og en inflation på 4 pct. vil den gennemsnitlige effektive realrenteafgiftssats over en længere periode være omkring 33 pct.

4) Det er forudsat, at låntagers beskatningsprocent er 50.

5) Skøn over kommunerens andel af øget skatteprovenu fra låntager. De offentlige budgetter påvirkes for det første af udgifter til afdragsbidrag til jordbrugslån. For det andet vil der være bortfald af realrenteafgift (evt. anden skatteindtægt) i forbindelse med omlægning fra realrenteafgiftspligtige obligationer til indeksobligationer og grønne obligationer samt øgede nettorenteudgifter i forbindelse med optagelse af udlandslån, idet staten forudsættes at foretage modvirkende dispositioner. Den reducerede rentebyrde for landmændene og dermed mindre rentefradrag bidrager på den anden side til øgede skatteindtægter til stat og kommuner.

De offentlige budgetter påvirkes netto med 0,3 mia. kr. det første år.For hele løbetiden udgør nutidsværdien 1,7 mia. kr. De kommunale budgetter forbedres i kraft af de afledte skatteindtægter med 0,4 mia. kr. det første år og 2,0 mia. kr. i hele perioden. Nettoudgifterne på statsbudgettet kan anslås til 0,7 mia. kr. det første år og 3,7 mia. kr. i hele perioden.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

I tabel 2 er vist en samlet oversigt over de offentlige indtægter og udgifter ved refinansieringsordningen, idet der er skønnet over de konkrete virkninger i de enkelte år fra 1989-1992. Administrationsomkostninger omtales særskilt nedenfor.

Tabel 2. Offentlige udgifter og indtægter 1989-19921)

Mia. kr. 1989 1990 1991 1992 Offentlige udgifter: Afdragsbidrag på jordbrugslån til refinansiering 43 83 80 78 Besparelse på afdragsbidrag vedr. andre jordbrugslån -2 -8 -14 -18 Statslig nettorenteudgift 100 194 188 182 Bortfald af realrenteafgift 350 679 659 639 Restgældsreguleringsfond 22 160 57 62 I alt 513 1108 970 943 Heraf: Staten 502 1071 948 921 Kommunerne 11 37 22 22 Offentlige indtægter: Gældsombytning, jf. tabel 3 3 - - - Gebyr ved gældsombytning 115 - - - Øget skatteprovenu fra låntager (ved 50 pct. skat) 370 719 699 679 I alt 488 719 699 679 Heraf: Staten 281 317 308 299 Kommunerne 207 402 391 380

1) Jf. noter til tabel 1. Netto anslås der offentlige udgifter ved refinansiering på 25 mio. kr. i 1989, 389 mio. kr. i 1990, 271 mio. kr. i 1991 og 264 mio. kr. i 1992. Statens udgifter anslås til 221 mio. kr. i 1989, 754 mio. kr. i 1990, 640 mio. kr. i 1991 og 622 mio. kr. i 1992.

Det er forudsat i beregningerne, at de nye lån optages successivt i 1989.

Der er endvidere forudsat en årlig stigning i nettoprisindekset på 4 pct. og afdragsbidrag svarende til 30 pct. af stigningen. Der er herved ikke taget hensyn til reduktion af afdragsbidrag i de tilfælde, hvor forskellen mellem stigningen i nettoprisindekset og landbrugspriserne er mindre end 30 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Refinansieringsordningen anslås at medføre en reduceret optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag efter den gældende jordbrugslåneordning.

Ved skønnet over de skattemæssige konsekvenser af restgældsreguleringsfonden er det forudsat, at indskuddet i fonden fra realkreditinstitutter og landbruget udgør 10 pct. af det anslåede omfang af udlandslån. Fonden forudsættes forrentet med 12 pct. p.a. Kurstabet er fradragsberettiget. Restgældsreguleringsfonden anvendes til nedskrivning af restgælden efter 10 år, og beløbet er skattepligtigt.

Som anført foran foreslås det, at landbrugsministeren bemyndiges til at indtræde direkte i ombytningen af obligationerne, jf. lovforslagets § 8. I tabel 3 er vist en nærmere beregning af de økonomiske konsekvenser heraf.

Tabel 3. De økonomiske konsekvenser af statens direkte deltagelse i gældsombytingen1). 1989

Maksimum for statens overtagelse af

debitorforpligtelser -23,0 mia. kr.

Maksimum for statens overtagelse af

obligationer/udlanslån +23,0 mia. kr.

Udgifter

Renteudgifter på overtagne debitorforpligtelser -742 mio. kr.

Renteindtægter på jordbrugsobligationer +54 mio. kr.

Renteindtægter på grønne obligationer +230 mio. kr.

Renteindtægter på provenu, udlandslån +132 mio. kr. -326 mio. kr.

Kapitalindtægter

4 pct. opskrivning af jordbrugsobligationer + 84 mio. kr. -242 mio. kr.

Realrenteafgift +245 mio. kr.

Netto +3 mio. kr.

1) Det er forudsat, at overtagelsen sker successivt i 1989, og at varigheden af statens debitorforpligtelse og besiddelse af obligationer i gennemsnit andrager 3 måneder. Det er endvidere beregningsmæssigt forudsat, at kurserne er uændrede i den periode, hvor staten holder obligationer og debitorforpligtelser. I dette tidsrum løber staten en kursrisiko, fordi kursudviklingen kan være forskellig på de overtagne obligationer og på de obligationer, der svarer til debitorforpligtelserne. Det anslås, at ved en rentestigning på 1 pct. point vil forskellen i kursændring ligge mellem -1,1 og +2,1 kurspoints. Ved et rentefald vil forskellen i kursændring ligge mellem -2,1 og +1,1 kurspoints. Forudsættes det f.eks., at refinansieringen gennemføres over fire gange, vil der hver gang kunne opstå tab eller gevinst på op imod 120 mio. kr., hvis renten ændres med 1 procentpoint. Som det fremgår af tabellen, skønnes statens direkte deltagelse i gældsombytningen ikke netto at påvirke statsfinanserne. Der er forudsat uændrede kurser, jf. note 1 til tabel 3.

Til imødegåelse af eventuelle kurstab foreslås det, at der betales et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og realkreditlån, der overtages. Provenuet heraf anslås at udgøre ca. 115 mio. kr.

Udover de i tabel 2 viste udgifter må der på længere sigt forventes at forekomme udgifter ved indfrielse af garantier under gældssaneringsordningen. Det er dog ikke muligt, før der foreligger nærmere erfaringer med ordningen, at anslå statens udgifter til indfrielse af garantier. Endvidere vil der blive stillet garantier efter lov om ændring af realkreditinstitutter og lov om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. Eventuelle udgifter ved garantier vil blive søgt optaget på de årlige bevillingslove.

Det er forudsat i lovforslaget, at de almindelige refinansieringssager behandles i pengeinstitutterne, mens Hypotekbanken udøver efterkontrol af refinansieringsbevillingen, hvor særlige forhold gør sig gældende. Antallet af disse sager skønnes at andrage ca. 1.000, eller ca. 7-8 pct. af de landmænd, der antages at kunne opnå refinansiering uden gældssanering.

Endvidere skal Hypotekbanken tage stilling til bevilling af gældssaneringslån med statsgaranti for landmænd, der ikke kan opnå positiv konsolidering ved refinansiering alene, men hvor balance yderligere forudsætter, at der sker bortakkordering og indefrysning af gæld. Det antal bedrifter, der har mulighed for balance ved akkordering, er opgjort til 1.500. Der er tale om en gruppe med betydelige økonomiske vanskeligheder, hvor alle har haft ubalance i den hidtidige drift, og hvor nedbringelse af gæld ved aftale med kreditorerne er nødvendig.

Specielt sagerne på gældssaneringsområdet vil stille betydelige administrative krav. Der forventes at blive tale om sager, der vil kræve såvel juridisk ekspertise som indgående specialviden om landbrugsøkonomiske forhold, og som vil medføre en omfattende brevveksling og forhandlingsindsats med advokater og konsulenter.

På grund af ordningens særlige karakter og den forventede sagsmængde er det nødvendigt at oprette et nyt kontor i Hypotekbanken til varetagelse af de pågældende opgaver. De nævnte opgaver samt forberedelserne til gennemførelse af den foreslåede refinansieringsordning nødvendiggør i alt 10 årsværk, heraf 1 kontorchef, 7 sagsmedarbejdere og 2 HK/TAT-medarbejdere. De koordinerende og planlæggende funktioner i Landbrugsministeriet vil nødvendiggøre 2 AC-årsværk og 1 HK/TAT-årsværk. De samlede lønudgifter udgør på årsbasis knap 4 mio. kr. I 1988 udgør lønudgifterne 2 mio. kr. svarende til 5 årsværk i Hypotekbanken og 11/2 årsværk i Landbrugsministeriet. Hertil kommer engangsudgifter i 1988 til edb, konsulentbistand, informationsmateriale m.v. på 2 mio. kr.

Det ressourcebehov, der følger af, at Hypotekbanken bemyndiges til at gennemføre de opgaver, der foreslås tillagt landbrugsministeren i henhold til lovens § 8, kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres endeligt, men vil blive forelagt Folketinget i form af et aktstykke i efteråret 1988 eller på ændringsforslag til finanslovforslaget for 1989.

7. Notifikation.

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

Efter bestemmelsen kan realkreditlån og andre lån med sikkerhed i landbrugsejendomme indfries helt eller delvist og erstattes af særlige refinansieringslån. Til lån, der refinansieres, medregnes en til den refinansierede del af hovedstolen svarende andel af ikke betalte ydelser på de nævnte lån med påløbne renter, hvis ydelserne er forfaldet til betaling før 1. maj 1988, jf. § 5, stk. 2.

Refinansiering af andre lån end realkreditlån begrænses til lån, der har sikkerhed inden for 70 pct. af ejendommens handelsværdi, jf. § 4, mens realkreditlån vil kunne refinansieres »krone for krone«, selv om de på refinansieringstidspunktet som følge af udviklingen i handelsværdien helt eller delvist måtte have sikkerhed uden for 70 pct.-grænsen.

Afgrænsningen af hvilke andre lån end realkreditlån, der kan refinansieres, vil ske ved bekendtgørelse i medfør af § 10. Som eksempler på sådanne lån kan nævnes bank- og sparekasselån, evt. med statsgaranti, og statslån.

Afgrænsningen vil i øvrigt ske under hensyntagen til bl.a. løbetid, rentevilkår og låneformål.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, stilles der krav om en arbejdsindsats for låntageren og dennes husstand på mindst 900 timer, eller om at ansøger har landbrug som hovederhverv. Til husstanden henregnes ægtefælle eller samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Bedriftens arbejdskraftsbehov vil blive vurderet ud fra normtimesatser og med hensyntagen til mekaniseringsgraden.

Kravet om hovederhverv, der kun undtagelsevis vil have betydning ved siden af 900-timers reglen, anses for opfyldt, hvis ansøgeren anvender mere end halvdelen af den samlede arbejdstid på bedriften, og mindst halvdelen af den pågældendes samlede indkomst hidrører fra bedriften.

Ved beregningen af gældsprocenten efter § 2, stk. 1, nr. 3, opgøres den samlede husstands passiver og aktiver i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedsalg, men efter nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning. De herefter opgjorte aktiver og passiver reduceres med værdien af finansielle aktiver, f.eks. indlån i pengeinstitutter og kursværdien af værdipapirer. Låntagers gældsprocent opgøres herefter som forholdet mellem de korrigerede passiver og de korrigerede aktiver.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, skal det godtgøres, at der efter en refinansiering og eventuel gældssanering vil være positiv opsparing eller balance i husstandens økonomi.

Ved vurderingen af den økonomiske situation efter refinansieringen tages udgangspunkt i de foreliggende driftsregnskaber for 1986 (1986/87) eller 1987 (1987/88) samt husstandens indkomst udenfor bedriften, og husstandens forbrug i det valgte regnskabsår. De i regnskabet anførte afskrivninger, rentebetalinger og skattebetalinger reguleres i fornødent omfang efter følgende principper

Afskrivningen anføres med driftsmæssigt begrundede standardafskrivningssatser. De faktiske renteudgifter erstattes med renteudgifter, der i givet fald skal afholdes efter refinanisering og gældssanering. Der fastsættes beregningsforudsætninger til brug for renteberegningen.

Herefter foretages en beregning af indkomst- og eventuelle formueskatter, som de ville have været under de ændrede regnskabsmæssige forudsætninger.

Der vil i medfør af § 10 blive stillet krav om, at de regnskabsmæssige oplysninger, herunder de foretagne reguleringer, attesteres af en statsautoriseret revisor eller af en økonomikonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed.

Dispensationsbestemmelsen i § 2, stk. 3, vil kunne anvendes i tilfælde, hvor regnskabet i væsentligt omfang er påvirket af ekstraordinære forhold, f.eks. indkøringsvanskeligheder efter ejerskifte, større investeringer eller sygdom i besætning. Bestemmelsen forventes derimod ikke anvendt i forbindelse med de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, anførte krav.

Til § 3

Da behovet for refinansiering vokser med stigende gældsbyrde, foreslås det, at muligheden for refinansiering øges i takt med belåningen af ansøgers ejendom.

Forslaget indebærer f.eks., at der ved en belåningsprocent på 31 kan refinansieres 3 pct. af ejendommens handelsværdi, hvilket svarer til knap 10 pct. af den samlede gæld i ejendommen. Ved en belåningsprocent på 36 kan lån svarende til 18 pct. af handelsværdien eller 50 pct. af gælden refinansieres. Hvis belåningsprocenten er 45 eller derover, kan hele belåningen refinansieres, jf. stk. 2, hvis det i øvrigt kan ske inden for rammerne af loven.

Med hensyn til andre lån end realkreditlån foreslås det dog, at de refinansierede lån skal have sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 1, og at refinansieringen begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at låntager kan opfylde kravet om balance i § 2, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i stk. 4 tilsigter at begrænse mulighederne for refinansiering for landmænd, hvor husstanden har store indkomster, der ikke hidrører fra bedriften. Ved opgørelsen heraf anvendes husstandens bruttoindkomst. Det er hensigten, at størrelsen af den belåning, der kan refinansieres, aftrappes efter en glidende skala, der fastsættes med hjemmel i bestemmelsen.

Til § 4

Bestemmelsen om ansættelse af handelsværdien svarer til tilsvarende regler i visse andre landbrugsstøtteordninger. Der vil i gennemførelsesbestemmelserne blive stillet krav om, at anvendte vurderinger ikke er ældre end 1 år, og at de afspejler ejendommens aktuelle værdi.

Til § 5

Det foreslås, at refinansieringsbelåningen udgør mindst 100.000 kr. (kontantværdi). Det bemærkes, at der herudover gælder mindstestørrelser for det enkelte realkreditlån i medfør af realkreditlovgivningen.

Ved driftsoverskuddet forstås bedriftens bruttoudbytte med fradrag af udgifter til rå- og hjælpestoffer, fremmede tjenesteydelser, afskrivninger, lejet arbejdskraft og ejendomsskatter. De fra bedriften foreliggende regnskaber reguleres som anført i bemærkningerne til § 2.

Med det formål at begrænse refinansieringen af landbrugsejendomme med høj belåning, og som først og fremmest finansieres ved indkomster ude fra, foreslås en belåningsgrænse udtrykt som summen af stuehusværdien, dog maksimalt 500.000 kr., og et multiplum af driftsoverskuddet. Der anvendes den i henhold til § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fastsatte stuehusværdi.

Ved fastsættelsen af den faktor, som driftsoverskuddet skal multipliceres med, vil der blive taget hensyn til, at der er betydelig spredning i forholdet mellem landbrugsaktiver og driftsoverskud, hvorfor det er hensigten at fastsætte faktoren til ca. 15, dvs. noget over gennemsnittet.

Til § 6

Refinansieringen af lån, der har sikkerhed inden for 45 pct. af handelsværdien, kan efter låntagers valg ske med jordbrugslån, udlandslån eller »grønne« obligationslån. Refinansieringen af lån, der er placeret ud over 45 pct. af handelsværdien, kan alene ske med »grønne« obligationslån. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.

Til § 7

Det bør undgås, at refinansieringen af landbrugets gæld kan anvendes som konkurrenceparameter af realkreditinstitutterne og Dansk Landbrugs Realkreditfond. Det foreslås derfor, at refinansieringslån skal ydes af det institut, der har ydet det refinansierede lån.

Da det ikke kan udelukkes, at nogle institutter ikke tilbyder alle typer refinansieringslån, og da det er ønskeligt, at låntager kan sammensætte det mest hensigtsmæssige lånemix, foreslås det dog, at låntager kan gennemføre refinansieringen hos andre institutter. I denne situation skal lånet optages i det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning. Er der ikke optaget lån i andre institutter, står låntager frit i valget af långiver. Det forudsættes herved, at låntager i det ny institut optager lån af den ønskede type.

For så vidt angår andre lån end realkreditlån, jf. § 1, nr. 2, kan låntager frit vælge långivende institut, med respekt af realkreditlovgivningens lånegrænse (45 pct. for enhedsprioriteringsinstitutterne og 70 pct. for Dansk Landbrugs Realkreditfond).

Til § 8

Det må antages, at gennemførelsen af en refinansiering af så stort omfang, som der er tale om, vil kunne få en selvstændig indflydelse på kursdannelsen for de obligationer, landmændene skal optage med henblik på indfrielse af oprindelige lån, og for de obligationer, landmændene skal afhænde som led i optagelsen af refinansieringslånene.

En sådan udvikling kan være til ugunst for landmanden, og den kan i værste fald indebære en væsentlig begrænsning af den ønskede rentelettelse.

Det foreslås derfor, at landbrugsministeren indtræder i låntagers forpligtelser på de lån, der refinansieres, mod samtidig at overtage de obligationer, der ligger bag refinansieringslånene, og kontantprovenuet i danske kroner af optagne udlandslån.

Landbrugsministeren oppebærer renter og udtrækningsprovenu af de overtagne obligationer samt eventuelle renter af provenuet af udlandslån.

Det påhviler samtidig landbrugsministeren at betale ydelser og indfri restgælden på de lån, hvorpå forpligtelserne er overtaget. Det bemærkes i denne forbindelse, at andre lån end realkreditlån påtænkes indfriet kontant i forbindelse med refinansieringens gennemførelse. Realkreditlån vil normalt blive indfriet ved hjælp af obligationer, der opkøbes, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Den foreslåede ordning gør det muligt at gennemføre opkøb af obligationer til brug ved indfrielse af overtagne lån og at afhænde de bag refinansieringslånene liggende obligationer på en sådan måde, at uhensigtsmæssige kursudsving begrænses.

Hele operationen kan under visse forudsætninger gennemføres uden tab for statskassen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at uforudseelige kursbevægelser og manglende ydelsesparallellitet mellem overtagne forpligtelser og obligationer, kan medføre et negativt nettoprovenu.

Det foreslås, at den enkelte låntager betaler et gebyr på 0,25 pct. af summen af kontantværdien af de overtagne obligationer og de overtagne låntagerforpligtelser til imødegåelse af eventuelle kurstab. Det bemærkes herved, at den foreslåede ordning må anses for at være en nødvendig forudsætning for, at landmændene kan opnå den tilsigtede rentelettelse ved refinansiering.

Det er hensigten at bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at gennemføre de landbrugsministeren tillagte opgaver.

Til § 9

For at undgå kapitalisering af støtteelementet i ordningen, forfalder refinansieringslånene til indfrielse ved ejerskifte. Overdrages en anpart i ejendommen, vil en hertil svarende del af lånene forfalde. Det er hensigten at fastsætte regler om, at refinansieringslånene forfalder til indfrielse, hvis der sker væsentlige indskrænkninger i bedriftens produktionsgrundlag. Ved fastsættelse af reglerne vil der blive taget udgangspunkt i de sædvanlige pantebrevsklausuler om forringelse af pantets værdi.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at refinansieringslånene forfalder til indfrielse, hvis låntager bortforpagter en så stor del af bedriften, at kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, ikke længere opfyldes.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til de gældende regler for optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag til omprioritering. Bestemmelsen, der bl.a. er indsat af hensyn til EF's konkurrenceregler, har haft en begrænset betydning. Bestemmelsens betydning kan blive noget større i forbindelse med refinansieringen, hvor der kan blive tale om en total omlægning af finansieringen.

Til § 14

Ved afgørelsen af, om der er behov for statsgaranti for lån til sanering af gælden, er det hensigten at lægge vægt på ansøgerens samlede økonomiske forhold, herunder ansøgerens aktiver, passiver og indkomstforhold. Der vil således bl.a. blive taget hensyn til, i hvilket omfang ejendommen er behæftet, til ansøgerens gældsforpligtelser i øvrigt og til, hvilke aktiver ansøgeren er i besiddelse af udover landbrugsejendommen med besætning og inventar.

Til § 15

Dispensationsbestemmelsen i stk. 3 tænkes kun anvendt under særlige omstændigheder, idet det normalt vil blive krævet, at der sker fornøden bortsanering af gæld til at sikre gældssaneringslånets indplacering. Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvis der stilles anden betryggende sikkerhed.

Til § 20

Det overvejes at bemyndige pengeinstitutter til efter nærmere fastlagte retningslinier at vurdere, hvorvidt den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at opnå refinansiering og statsgaranti for lån samt til at meddele tilsagn om ydelse af refinansieringslån. Det långivende pengeinstitut underretter Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om tilsagnet.

I en række tilfælde bør tilsagn om refinansiering meddeles af Hypotekbanken. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4

Der vil blive fastsat regler om, at afgørelser truffet af pengeinstitutter i henhold til bemyndigelsen, vil kunne indbringes for Hypotekbanken inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Til § 21

Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, foreslås det, at landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 29. juni 1988

§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 23. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Ingen

Nr LSF 27

Forslag til Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 10. juni 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juli 1988

Lov nr. 372 af 06/07/1988