1987 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM SÆRLIGE FRADRAG TIL SØMÆND M.V.

§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a) udenrigsfart eller

b) nærfart;

2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i udenrigsfart;

3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.

§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a) udenrigsfart eller

b) nærfart;

2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i udenrigsfart;

3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.

§ 2. I denne lov forstås ved

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib.

2. Udenrigsfart

a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen 5 nord.

b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte område.

c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte område.

Indre vandveje såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er beliggende inden for området.

3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er nævnt i nr. 2, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer, som er om bord, har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj, og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.

§ 2. I denne lov forstås ved

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib.

2. Udenrigsfart

a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen 5 nord.

b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte område.

c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte område.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er beliggende inden for området.

3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er nævnt i nr. 2, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer, som er om bord,har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj, og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b, nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a), eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt, som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.'s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b), nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan skatteministeren tillade, at der indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, som ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer, som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i loven.

Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart eller udenrigsfart og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller udenrigsfart.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse nævnte skole- og øvelsesskibe.

§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan Skatteministeren tillade, at der indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, som ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer, som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i loven.

Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart eller udenrigsfart, og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller udenrigsfart.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse nævnte skole- og øvelsesskibe.

§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og administration.

§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og administration.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Lovforslaget, der er en genfremsættelse af L 242 fremsat 23. marts 1988, skal ses i sammenhæng med de samtidigt med nærværende lovforslag fremsatte forslag til Lov om ophævelse af lov om sømandsskat og forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat). I førstnævnte lovforslag foreslås, at sømandsskatteloven ophæves med virkning fra 1. januar 1989. Sidstnævnte lovforslag indeholder dels særlige regler vedrørende beskatning af udenlandske sømænd om bord på danske skibe, dels en række konsekvensændringer som følge af ophævelsen af sømandsskatteloven.

Sømænd under den gældende sømandsskatteordning beskattes noget lempeligere end skatteydere med tilsvarende indtægter i land. Det er ikke hensigten i forbindelse med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven at gennemføre en ændring af beskatningsniveauet for sømænd. Det foreslås derfor at indrømme et særligt fradrag til sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet i medfør af kildeskattelovens § 1 (danske sømænd), og som udfører arbejde om bord på dansk skib i sømandsskattelovens forstand.

I lovforslaget er indarbejdet de regler om et særligt fradrag, som i dag i henhold til ligningslovens § 33 B dels indrømmes danske sømænd, der udfører arbejde om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart, dels indrømmes personer hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel.

Fradraget til danske sømænd om bord på danske skibe vil i princippet blive indrømmet den samme kreds af personer, som er omfattet af den gældende sømandsskattelov, dvs. der skal være tale om sømænd om bord på et dansk skib, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj, og som opfylder visse mindstemål med hensyn til tonnage.

Endvidere skal skibet sejle i udenrigsfart eller nærfart. Sømænd, der alene sejler i begrænset fart, er ikke omfattet af sømandsskattelovens bestemmelser, og de pågældende vil derfor heller ikke blive inddraget under den foreslåede fradragsordning.

For at opnå, at sømænd i videst muligt omfang bliver beskattet på samme niveau efter de nye regler som efter gældende regler i sømandsskatteloven, indrømmes der personer, der sejler i udenrigsfart et større fradrag end personer, der sejler i nærfart.

Som tidligere anført vil danske sømænd m.v., som efter gældende regler er omfattet af ligningslovens § 33 B, blive omfattet af bestemmelserne i nærværende lovforslag. De pågældende vil som hidtil blive sidestillet med danske sømænd om bord på danske skibe, der sejler i udenrigsfart.

De særlige fradrag, som indrømmes sømænd m.v. efter nærværende lovforslag, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst og ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Ved fastsættelsen af fradragets størrelse er det som nævnt tilstræbt, at danske sømænd i gennemsnit kan forblive på nogenlunde samme beskatningsniveau efter ophævelsen af sømandsskatteordningen. Med henblik herpå er der ved fastsættelsen af fradraget taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for sømænd, der sejler i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en kommune, der har en kommunal udskrivningsprocent svarende til landsgennemsnittet i 1988. Hvad angår fastsættelsen af fradraget i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Det foreslås endelig, at de bemyndigelser, der i sømandsskattelovens § 29 er tillagt Skatteministeren til efter indstilling fra Sømandsskattenævnet at tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under sømandsbeskatningen, selv om de pågældende i øvrigt ikke opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor, opretholdes tilsvarende under den ny fradragsordning, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og § 5. Det drejer sig bl.a. om regler, der bemyndiger Skatteministeren til at tillade, at fradrag indrømmes sømænd om bord på danske skibe, der i henseende til tonnagemål ikke opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, eller som anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end til befordring af personer eller gods.

Efter nedlæggelsen af Sømandsskattenævnet er det Skatteministeren alene, eller hvem ministeren bemyndiger dertil, der træffer afgørelse i de nævnte spørgsmål. Det er hensigten med det stillede forslag at fortsætte den praksis, som hidtil har været gældende på området, bl.a. for herigennem at medvirke til, at samme personkreds af danske sømænd, som efter gældende regler er omfattet af sømandsskatteordningen, også bliver inddraget under den foreslåede fradragsordning.

Vedrørende de administrative og provenumæssige konsekvenser af lovforslaget henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om ophævelse af sømandsskatteloven.

Ifølge lovforslaget skal loven have virkning fra og med 1. januar 1989 samtidig med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge denne bestemmelse indrømmes det særlige fradrag til personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, eller som udfører arbejde på et udenlandsk skib i udenrigsfart. Endvidere indrømmes fradraget til personer, som udfører arbejde på fartøjer og installationer, som anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endelig indrømmes fradraget til personer, der oppebærer lønindtægt om bord på et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 4, kan Skatteministeren tillade, at de nævnte personer bliver omfattet af sømandsskatteordningen. Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser skal finde direkte anvendelse på denne personkreds.

Som nævnt under de indledende bemærkninger, vil fradraget i princippet blive indrømmet samme kreds af fuldt skattepligtige sømænd om bord på danske skibe, som efter gældende regler beskattes i henhold til sømandsskatteloven, jf. lovens kapitel II.

Tilsvarende vil samme personkreds af fuldt skattepligtige her til landet, som efter gældende regler er omfattet af ligningslovens § 33 B, blive omfattet af fradragsreglerne i nærværende lovforslag. Herudover vil fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningerne i de øvrige nordiske lande, blive inddraget under den foreslåede fradragsordning.

Fradraget indrømmes enhver person, der er ansat om bord på de af lovforslaget omfattede skibe, fartøjer eller installationer. Dette gælder således også personer, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end rederiet, f.eks. hos hovmesteren.

Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste om bord. Der tænkes her på lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet af sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, samt dagpenge, som rederiet udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

Fradraget gives endvidere i lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 1, kan Skatteministeren tillade, at der svares sømandsskat af den nævnte lønindtægt.Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser skal finde direkte anvendelse på denne lønindtægt.

Til § 2

I denne bestemmelse er udtrykkene dansk skib, udenrigsfart, nærfart og udenlandsk skib defineret.

De nævnte definitioner er i overensstemmelse med de tilsvarende definitioner i sømandsskatteloven. Definitionen af udenlandsk skib svarer til definitionen i ligningslovens § 33 B, stk. 2.

Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib, jf. § 2, nr. 1.

Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et dansk skib efter ovennævnte definition, men som i øvrigt opfylder samme betingelser med hensyn til anvendelse og tonnage som et dansk skib, jf. § 2, nr. 4.

Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen 5 nord, og dels fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart, jf. § 2, nr. 2.

Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det ovenfor nævnte område, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler, jf. § 2, nr. 3.

Det skal bemærkes, at rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart. Skatteministeren får dog adgang til, som det er tilfældet i henhold til sømandsskatteloven, at dispensere fra denne bestemmelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

I øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for nærfart.

Til § 3

Denne bestemmelse indeholder regler om beregning af det særlige fradrag til sømænd m.v.

Sømandsskatten under den gældende ordning er i princippet en endelig progressiv kildeskat med kalendermåneden som skatteperiode, og der indrømmes ved opgørelsen af indtægten om bord en række standardiserede fradrag. Ordningen bygger på et særligt »10 måneders system«, hvorefter såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag - herunder også fradrag for udgifter i land, som overføres ved beregning af sømandsskatten - er baseret på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10 af årets måneder. På dette grundlag beregnes de månedlige fradrag ved skatteberegning om bord som en tiendedel af de årlige fradrag. Der er således i det gældende system indbygget en tendens til, at sømænd, der sejler i kortere perioder end 10 måneder, ikke får udnyttet fradragene fuldt ud, medens omvendt sømænd, der sejler 11 eller 12 måneder i løbet af året, får en vis overdækning vedrørende fradragene.

Ved fastsættelsen af det særlige fradrag til sømænd efter nærværende lovforslag er der taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for sømænd, der erhverver lønindtægt om bord i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en kommune, der har en kommunal udskrivningsprocent svarende til landsgennemsnittet i 1988. Fradraget er herefter fastsat således, at sømænd med bopæl i en gennemsnitskommune, der sejler i 11 af årets måneder, bliver stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelsen af sømandsskatteordningen.

Alle sømænd vil med de foreslåede fradragsregler fortsat blive undergivet en væsentlig lempeligere beskatning end andre skatteydere.

Fradraget beregnes både som et fast beløbsfradrag og som et procentfradrag. Endvidere er fradraget som tidligere anført størrelsesmæssigt fastsat under hensyn til, om danske sømænd, der gør tjeneste om bord på danske skibe, sejler i udenrigsfart eller i nærfart.

For danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart udgør det faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr., jf. § 3, stk. 1. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag af helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten om bord, der ikke overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den overskydende del af lønindtægten. Har den pågældende sømand kun lønindtægt om bord i en del af indkomståret, nedsættes både 23.000 kr.'s fradraget og det beregnede procentfradrag forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Det samlede årlige fradrag kan således højst udgøre 56.900 kr., jf. eksempel 1 og 2.

For danske sømænd om bord på danske skibe i nærfart nedsættes det faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., jf. § 3, stk. 2. Denne nedsættelse svarer til, at sømænd i nærfart efter gældende regler i sømandsskatteloven ikke indrømmes det særlige udenrigsfartfradrag, som indrømmes sømænd i udenrigsfart.

Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel danske skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes det faste beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr. forholdsmæssigt under hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene i henholdsvis udenrigsfart og nærfart. Procentfradraget kan beregnes under eet af lønindtægten om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.

Danske sømænd om bord på udenlandske skibe samt personer med bopæl her i landet, der gør tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore virksomhed på kulbrinteområdet i udlandet, og som hidtil har været omfattet af ligningslovens § 33 B, får ifølge lovforslaget beregnet fradrag efter samme regler som danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart, jf. § 3, stk. 1.

Eksempler på beregning af fradrag efter lovforslagets regler

Eksempel 1. En dansk sømand er forhyret på et dansk skib i udenrigsfart i 9 måneder inden for et indkomstår, og i denne periode har sømanden indtjent en løn på 180.000 kr. Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes således

Maksimalt helårsfradrag kr. 130.000x15 pct. 19.500 110.000x8 pct. 8.800 Fast beløbsfradrag 23.000 51.300 Fradrag for indkomståret 51.300x9/12 38.475 Eksempel 2. Har sømanden i stedet indtjent en løn på 270.000 kr. i løbet af de 9 måneder, udgør helårsindkomsten 360.000 kr. Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes herefter således: Maksimalt helårsfradrag kr. 130.000x15 pct. 19.500 180.000x8 pct. 14.400 Fast beløbsfradrag 23.000 56.900 Fradrag for indkomståret 56.900x9/12 42.675

Til § 4

Det fremgår af denne bestemmelse, at skattepligtige, der vælger at beregne fradrag efter bestemmelserne i nærværende lovforslag, ikke samtidigt kan fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af lønindtægten om bord. Det drejer sig om udgifter som omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, (fradrag for udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.), §§ 9 B-9 D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger) samt om fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten om bord at foretage fradrag efter § 3 i nærværende lovforslag, skal der således ikke ske reduktion efter ligningslovens § 9, stk. 1, ved opgørelsen af fradraget.

Til § 5

Som tidligere anført er det hensigten med nærværende lovforslag, at samme personkreds af danske sømænd om bord på danske skibe, som i dag er omfattet af sømandsskattelovens regler, i videst muligt omfang bliver inddraget under den foreslåede fradragsordning. Med henblik herpå foreslås det, at regler svarende til en række bestemmelser i sømandsskattelovens § 29, hvorefter Skatteministeren kan tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor, bevares under den ny fradragsordning.

Skatteministeren kan herefter tillade, at skibe, der ikke opfylder betingelserne enten med hensyn til tonnagemål eller den erhvervsmæssige anvendelse som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver inddraget under fradragsordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3. Vedrørende inddragelse af skibe, som måler mindre end 100 bruttoregistertons/bruttotons, skal tilladelse navnlig gives, såfremt rederiet ejer skibe både over og under nævnte tonnagegrænse. I forbindelse med inddragelse af sømænd, der arbejder om bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, stk. 1, under fradragsordningen, må det navnlig tages i betragtning, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt er gældende for sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Skatteministeren kan endelig tillade, at fradrag indrømmes personer om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn udgør mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, samt personer om bord på visse skole- og øvelsesskibe, jf. § 5, stk. 4 og 5.

Afgørelse i nævnte spørgsmål træffes efter de gældende bestemmelser i sømandsskatteloven efter indstilling fra Sømandsskattenævnet. Ved ophævelse af sømandsskatteloven vil Sømandsskattenævnet bortfalde, men reglerne på området vil blive søgt administreret efter samme retningslinier, som hidtil har været gældende. I det omfang det skønnes fornødent, vil der således blive indhentet udtalelser fra rederierne og de søfarendes organisationer.

Til §§ 6-8

Loven skal have virkning fra og med 1. januar 1989 samtidig med ophævelsen af sømandsskatteordningen.

Ifølge lovforslaget skal loven ikke omfatte Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 22

Forslag til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 8. juni 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1988

Lov nr. 362 af 01/07/1988