1987 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER, FLYGTNINGE, BOLIGSTØTTE TIL LEJEFORHØJELSER VEDRØRENDE SKATTER OG AFGIFTER SAMT OPHÆVELSE AF MAKSIMUMSGRÆNSERNE FOR VISSE PENSIONISTER)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til: »§ 10 a«.

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til: »15 kr.«.

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller udleje«, og i stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

4. I § 14,stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til: »5.900 kr.«.

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres »skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen« til: »skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til: »111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.100 kr.« til: »6.300 kr.«.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I årene 1991-93 nedsættes ved beregning af boligydelse de procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i det pågældende år. I årene 1991-93 nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., med 800 kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med reglerne i § 34.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 962/3 pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-93 nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«

10. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1 nævnte procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 2«.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til: »41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til: »21.696 kr.«.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i« til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk. 2-4« til: »§ 19, stk. 3-5«.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300 kr.«.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,» til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«: »eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.«

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således

»2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4«: »eller 4 a«.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels- eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,».

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. pkt.

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

35. § 34 a ophæves.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

38. Efter § 39 indsættes

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«

39. Efter § 41 indsættes

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«

41. § 47, 2. pkt., affattes således

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn.«

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen.«

44. I § 52 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.«

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: »§§ 48 og 49«.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«

47. § 57 c affattes således

»§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«

49. § 64, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«

50. § 68 ophæves.

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til: »§ 10 a,».

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til: »15 kr.«.

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

4. I § 14,stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til: »5.900 kr.«.

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres »skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen« til: »skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til: »111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.200 kr.« til: »6.300 kr.«.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af boligydelse de procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., med 800 kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med reglerne i § 34.«.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 962/3 pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-93 nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år.«.

10. § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1 nævnte procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 2.«.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til: »41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jfr. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«.

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til: »21.696 kr.«.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jfr. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i« til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk. 2-4« til: »§ 19, stk. 3-5«.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300 kr.«.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,» til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«: »eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«.

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.«.

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således

»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således

»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«.

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter § 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«: »eller 4 a«.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels- eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,»

Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. punktum

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«.

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

35. § 34 a ophæves.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«.

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

38. Efter § 39 indsættes

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«.

39. Efter § 41 indsættes

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.«.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.'.

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«.

41. § 47, 2. pkt., affattes således

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn.«.

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen.«.

44. I § 52 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.«.

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: »§§ 48 og 49«.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«.

47. § 57 c affattes således

» § 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«.

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«.

49. § 64, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7-8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«.

50. § 68 ophæves.

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3« til: »§ 10 a,».

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82 (1. samling)

Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696. Tillæg A sp. 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255 og 3. behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og 59, og tillæg C sp. 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64).

Folketingetsåret 1982-83 (1. samling)

Fremsættelse sp.1571, 1. behandling sp,. 1735, 2. behandling sp. 3248 og 3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og 869, og tillæg C sp. 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84

Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1853, 2. behandling sp. 3100 og 3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og tillæg C sp. 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344 og 3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og tillæg C sp. 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86

Fremsættelse sp. 3638, 1. behandling sp. 3934, 2. behandling sp. 4291, 3. behandling 4650. Tillæg A 2375, tillæg B sp. 521, og tillæg C sp. 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).

Fremsættelse sp. 5961, 1. behandling sp. 6660, 2. behandling sp. 12148, 3. behandling sp. 12502. Tillæg A sp. 3693, tillæg B sp. 1979, og tillæg C sp. 1031

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Fremsættelse sp. 10757, 1. behandling sp. 10949, 2. behandling sp. 12153, 3. behandling sp. 12504. Tillæg A sp. 5951, tillæg B sp. 2193, og tillæg C sp. 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87.

Fremsættelse sp. 2522, 1. behandling sp. 2992, 2. behandling sp. 4416, 3. behandling sp. 4812. Tillæg A sp. 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Fremsættelse sp. 3014 1. behandling sp. 3414, 2. behandling sp. 4367, 3. behandling sp. 4823.

Loven stadfæstet 23. december 1986 (Lovtidende nr. 948).

Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4128, 2. behandling sp. 11850, 3. behandling sp. 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende 379).

Folketingsåret 1987-88 (1. samling)

Fremsættelse sp. 2003, 1. behandling sp. 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreliggende lovforslag indeholder følgende hovedelementer

I.V Genfremsættelse af forslagene om løsning af pensionisternes samspilsproblemer i relation til individuel boligstøtte.

II. Ændrede regler vedrørende boligstøtte til flygtninge.

III. Regler om ret til boligstøtte, når lejestigninger opkræves med tilbagevirkende gyldighed som følge af stigninger i skatter og afgifter.

IV. Regler om tilbagebetaling af boligstøtte, når leje nedsættes med tilbagevirkende gyldighed.

V. Lempelse af reglerne om, at boligydelseslån forfalder ved ejerskifte.

VI. Maksimumbeløbet for den årlige boligudgift og for den årlige boligstøtte ophæves for personer, der er berettigede til boligydelse og som anvises en ældrebolig eller ældreegnet bolig i almennyttigt byggeri.

Ad I. § 1, nr. 8-13 og nr. 20, i lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 118 (folketingsåret 1986-1987) og L 76 (folketingsåret 1987-1988) samt ændringsforslag hertil af 26. november 1987 vedrørende pensionisternes samspilsproblemer, der ikke blev vedtaget i de pågældende folketingssamlinger. Lovforslag nr. L 118 blev fremsat den 3. december 1986 og var til 1. behandling den 11. december 1986. Lovforslag nr. L 76 blev fremsat den 18. november 1987 og var til 1. behandling den 24. november 1987.

Socialministeriet har ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 på sit område fremrykket overgangsordningen for samspilsløsningen for pensionister. Det betyder, at ændringen i en række forskellige fradrag og satser i pensionslovgivningen nu skal være afsluttet i 1993, hvor slutåret før var 1995. Som følge heraf foreslås det i nærværende lovforslag at overgangsordningen for boligydelsen afkortes, således at den afsluttes i 1993. Påbegyndelsen af overgangsordningen er uændret 1. januar 1991.

Ad II. Den 27. januar 1987 afleverede Boligministeriets Flygtningeudvalg 2. og afsluttende delrapport til Boligministeren. § 1, nr. 45-48, i forslaget er en konsekvens af udvalgets rapport, idet indholdet af disse ændringer svarer til en del af de forslag, som et flertal i Flygtningeudvalget tilsluttede sig under udvalgsarbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ændringer i boligstøtteloven og boligbyggeriloven, som blev vedtaget af Folketinget den 30. maj 1986 på baggrund af Flygtningeudvalgets 1. delrapport (lov nr. 303 af 4. juni 1986).

Hovedformålet med forslaget er at give flere muligheder for bosætning af flygtninge og dermed søge dem integreret på boligmarkedet hurtigst muligt.

På denne baggrund foreslås flygtningenes muligheder for at opnå lån til betaling af beboerindskud udvidet til også at omfatte klubværelser i privat byggeri. Ligeledes foreslåes at hver enkelt boligtager, der er deltager i et bofællesskab, kan få lån til betaling af en forholdsmæssig del af indskud eller forudbetalt leje i såvel privat som almennyttigt byggeri. Det er dog en forudsætning, at mindst halvdelen af boligtagerne i bofællesskabet er flygtninge.

Endelig foreslås reglerne om statsrefusion ændret i lighed med den gennemførte ændring af bistandsloven, således at refusionsperioden udvides til 6 1/2 år, og refusionsbestemmelsens personkreds udvides til at omfatte alle tilfælde, hvor der er tale om familiesammenføringer. Forslagets § 1 nr. 49.

Ad III. § 1 nr. 38 i forslaget giver adgang til at udbetale individuel boligstøtte med tilbagevirkende kraft ved gennemførelse af lejestigninger som følge af stigning i ejendommens skatter og afgifter. Efter lejelovgivningen kan sådanne skatte- og afgiftsstigninger opkræves med tilbagevirkende kraft som et eengangsbeløb. Efter de seneste store skatte- og afgiftsstigninger har der været tale om endog meget store eengangsbeløb.

Ad IV. § 1 nr. 39 i forslaget giver øgede muligheder for at kræve tilbagebetaling fra boligstøttemodtagere i forbindelse med nedsættelse af boligudgiften med tilbagevirkende kraft. Man har set eksempler på, at lejere efter huslejenævnskendelse eller dom har fået lejen nedsat med lang tids tilbagevirkende kraft. I den periode, lejenedsættelsen vedrører, har beboerne oppebåret boligstøtte til den høje leje, og det er derfor ikke rimeligt, at de også kan indkassere hele den tilbagebetalte leje. På den anden side foreslåes det, at tilbagebetalingskravet aldrig kan overstige det lejebeløb, som lejeren får tilbagebetalt.

Ad V. Efter forslagets § 1 nr. 32 ændres § 33, således at en indehaver af en andels- eller ejerbolig, som afhænder denne og erhverver en ny andels- eller ejerbolig, kan lade boligydelseslånet overføre til den nye bolig. Hermed lettes pensionisters adgang til at skaffe sig en mere passende bolig. Da gælden efter overførsel fra en ejerbolig til den nye bolig typisk vil få en ringere sikkerhed, foreslås, at der skal betales et ekstraordinært afdrag på 15 pct. ved overførslen af lånet til den nye bolig.

Ad VI. I § 1, nr. 16 og 18 foreslås maksimumsbeløbet for henholdsvis den årlige boligudgift og den årlige boligstøtte ophævet for at alle pensionister - uanset indkomst - skal have mulighed for at bebo en ældrebolig af rimelig størrelse til en nettoleje, der er rimelig i forhold til indtægten.

Baggrunden for forslaget er, at lejen i nybyggede ældreboliger selv med støtte i medfør af ældreboligloven visse steder i landet kan antages at blive så høj, at pensionister, der alene råder over folkepensionens grundbeløb og tillæg ikke ville kunne bebo disse lejligheder uden at skulle betale mere end 15 pct. af deres indtægt i leje.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ad I. Forslagets nr. 8-13 og nr. 20 (lettelse af pensionisternes samspilsproblemer) vil medføre merudgifter for det offentlige, da der for alle grupper er tale om uændret eller forøget boligydelse.

De samlede merudgifter for det offentlige ved det fuldt gennemførte forslag er skønnet til 150 mill. (i 1988 prisniveau).

Ved en gradvis gennemførelse over 3 år kan det skønsmæssigt antages, at merudgifterne for 1991 vil andrage 50 mill. kr., for 1992 100 mill. kr. og slutte ved den fulde merudgift i 1993.

Statens andel af udgifterne er ca. 115 mill. kr. Kommunernes andel af udgifterne er ca. 35 mill. kr.

De økonomiske konsekvenser for den enkelte boligydelsesmodtager kan illustreres ved et par eksempler, hvor det som beregningsforudsætning er antaget, at forslaget er fuldt gennemført i 1988. Minimumsgrænsebeløbet ville i så fald være nedsat i 1988 fra 6.500 kr. til 4.100 kr.

Eksempel 1.

Enlig folkepensionist med 48.000 kr. i indkomst og 15.000 kr. i husleje.

Gældende regler

Grænsebeløb 15 pct. af 48.000 kr. = 7.200 kr. Boligydelse 15.000 kr. - 7.200 kr. = 7.800 kr. Efter fuldt gennemført forslag Grænsebeløb 10 pct. af 48.000 kr. = 4.800 kr. hvilket overstiger det nedsatte minimumsgrænsebeløb på 4.100 kr. Boligydelse 90 pct. x 15.000 kr. - 4.800 kr. = 8.700 kr. Stigning i boligydelse = 900 kr. Hvis minimumsgrænsebeløbet ikke var nedsat ville boligydelsen blive 90 pct. x 15.000 kr. - 6.500 kr. = 7.000 kr., eller et fald på 800 kr. i forhold til gældende regler. Effekt af huslejeforøgelse (efter fuldt gennemført forslag). Pensionisten flytter til en bolig med husleje 25.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 48.000 kr. = 4.800 kr. Boligydelse 90 pct. x 25.000 - 4.800 kr. = 17.700 kr. Stigning i boligydelse ved 10.000 kr. huslejestigning = 9.000 kr. Eksempel 2. Folkepensionistægtepar med indkomst 100.000 kr. (social pension + en mindre anden indkomst) og en husleje på 30.000 kr. Gældende regler Grænsebeløb 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr. Boligydelse 30.000 kr. - 15.000 kr. = 15.000 kr. Efter fuldt gennemført forslag Grænsebeløb 10 pct. af 100.000 kr. = 10.000 kr. Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 10.000 kr. = 17.000 kr. Stigning i boligydelse = 2.000 kr. Effekt af indkomstfremgang (efter fuldt gennemført forslag). Husstandens indkomst stiger med 10.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 110.000 kr. = 11.000 kr. Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 11.000 kr. = 16.000 kr. Fald i boligydelse ved 10.000 kr. indkomstfremgang = 1.000 kr.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

Ad II. Merudgifterne som følge af forslagets § 1 nr. 45-48 (beboerindskud til bofællesskaber mv.) vil afhænge af såvel tilgangen af flygtninge til boligmarkedet som af flygtningenes bosætningsmønster.

Fra Dansk Flygtningehjælp er det blevet oplyst, at der i alt forventes at blive overgivet ca. 4.000 til Dansk Flygtningehjælps forsorg i 1987.

I perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. oktober 1987 er der i alt blevet overgivet 3.197 personer, der har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.

Fra den 1. januar 1987 til den 10. september 1987 er der kommet 880 personer her til landet som familiesammenføringer til flygtninge. Af disse er de 793 ikke indeholdt i overgivelsesantallet på de 3.197 personer, da de pr. 10. september 1987 ikke havde opnået asyl, enten fordi deres ansøgning stadig var under behandling, eller fordi der ikke var indgivet ansøgning.

Hvor mange personer, der i resten af året og næste år vil komme til landet som familiesammenføringer til flygtninge, er det ikke muligt at opgive pålidelige skøn over.

I 1988 forventes det, at der vil blive overgivet ca. 3.000 til Dansk Flygtningehjælps forsorg. Dette skøn er naturligvis forbundet med visse usikkerhedsmomenter.

Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande med flygtninge, der bosætter sig i bofællesskaber eller enkeltværelser, men det kan påregnes at forslaget vil medføre meget begrænsede merudgifter.

Forslagets § 1 nr. 49 ændrer udmålingen af den periode, hvor staten yder 100 pct. refusion for udgifterne til boligstøtte til flygtninge. Med den gældende ordning ydes 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Efter forslaget skal staten yde 100 pct. refusion af udgifterne i 6 1/2 år efter, at der er opnået opholdstilladelse.

Forslaget skønnes ikke at påvirke de samlede udgifter til individuel boligstøtte.

Forslaget må dog skønnes inden for de nærmeste år at medføre forskydninger af udgifter fra staten til kommunerne. Denne forskydning vil afhænge af det antal flygtninge, der har haft opholdstilladelse i mere end 6 1/2 år, men endnu ikke har klaret sig uden social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor stort dette antal vil være. De forventede kommunaløkonomiske konsekvenser må dog påregnes at blive af en begrænset størrelsesorden og vil ifølge totalbalanceprincippet indgå i udmålingen af bloktilskud til kommunerne.

Forslagets § 1 nr. 49 vil give administrative lettelser for kommunerne, da det herefter alene afhænger af datoen for opholdstilladelse, om en flygtning er omfattet af refusionsordningen.

Ad III. Vedrørende forslagets § 1 nr. 38 (boligstøtte til lejeforhøjelser, der opkræves med tilbagevirkende gyldighed som følge af stigninger i skatter og afgifter) kan det på basis af oplysninger fra Statsskattedirektoratet med nogen usikkerhed skønnes, at de gennemsnitlige ejendomsskatter for udlejningsboliger udgør ca. 20 kr. pr. m2 i 1987. Stigningen fra 1987 til 1988 skønnes endvidere at udgøre ca. 10 pct. Denne stigning er resultatet af en stort set uændret årsregulering for udlejningsejendomme samt en forøgelse i grundskyldspromillerne på ca. 10 pct., hovedsagelig som følge af den nye lovgivning om maksimale og minimale grundskyldspromiller.

Alt i alt vurderes det således, at ejendomsskatterne i 1988 vil stige med ca. 2 kr. pr. m2 i forhold til 1987. En sådan stigning skønnes at medføre årlige merudgifter til boligsikring og boligydelse på i størrelsesordenen 45 mill. kr. Hovedparten af disse udgifter ville imidlertid også komme til udbetaling under de gældende regler. Hvis det antages, at udbetaling af boligstøtte med tilbagevirkende kraft omfatter en periode på 5 mdr. (jf. reglen i lejelovens § 50) vil merudgiften maksimalt udgøre knap 20 mill. kr. I praksis må det imidlertid antages, dels at huslejestigningerne i en række tilfælde varsles inden 5 mdr., dels at det ikke er alle modtagere af boligstøtte, der vil anmode om udbetaling af støtte med tilbagevirkende kraft. Hvis det forudsættes, at kun halvdelen af boligstøttemodtagerne vil anmode herom, samt at den gennemsnitlige periode, hvori der skal betales støtte med tilbagevirkende kraft vil udgøre 3 mdr., kan det anslås, at merudgiften for stat og kommune under eet udgør godt 5 mill. kr. i 1988.

I de følgende år vil det afhænge af såvel udviklingen i vurderingspriserne som af udviklingen i grundskyldspromillerne, hvor store de årlige merudgifter vil være. Det må dog antages, at den i 1988 forudsatte stigning på 10 pct. vil ligge noget over de gennemsnitlige årlige stigningstakter fremover. Forslaget vil medføre omberegning af den løbende boligstøtte i løbet af året og dermed øget administration for kommunerne.

Ad IV. Forslagets § 1, nr. 39, forventes ikke at få mærkbare økonomiske og administrative konsekvenser for staten og kommunerne. Da der efter forslaget indføres mulighed for at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt i tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, vil der dog blive tale om en positiv tendens i statens og kommunernes favør.

Ad V. Forslagets § 1, nr. 32, om overførelse af lånebeløbet til en ny andels- eller ejerbolig forventes ikke direkte at medføre merudgifter. Efter forslaget sker der alene en forsinket tilbagebetaling i de tilfælde, hvor lånemodtageren ville være flyttet alligevel, uanset at lånet derved ville forfalde. Dette kombineres med en vis risiko for tab i forbindelse med lånets typisk ringere prioritetsstilling i en ny ejerbolig. Tabsrisikoen modsvares af indbetalingen til kommunen af 15. pct. af lånebeløbet med påløbne renter. Forslaget forventes ikke at medføre mærkbare administrative konsekvenser for det offentlige.

Ad VI. Forslagets § 1, nr. 16 og 18, hvorefter maksimumsgrænserne for henholdsvis den årlige boligudgift og den årlige boligstøtte foreslås ophævet for visse boligydelsesmodtagere, forventes med nogen usikkerhed at medføre merudgifter på ca. 2 mill. kr. årligt.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2, 4, 6, 7, 15, 17, 21, 30 og 31

Med de foreslåede ændringer i lovens § 11 stk. 4, 1. pkt., § 14 stk. 1, nr. 2, § 18 stk. 1, 1. og 2. pkt., § 21, 1. pkt., § 22 stk. 1, 1. pkt., § 24 stk. 6, § 29 og § 30 bringes beløbene i overensstemmelse med de angivne beløb i § 34, som den er affattet ved § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder. Der er alene tale om konskvensændringer.

Til nr. 3

Ifølge den gældende lovs § 11, stk. 4, foretages ved beregning af varmetillæg en reduktion af arealet i tilfælde af fremleje, fremlån eller udlejning af en del af lejligheden. Reduktionen sker på grundlag af værelsesantallet. Forslaget fastslår, at der også skal reduceres i arealet, hvis en del af lejligheden anvendes til erhverv.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring i lovens § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, er alene en konsekvens af skattereformen. Efter forslaget beregnes skat af overskud (underskud) på ejendommen med skattesatsen for almindelig indkomst efter § 6 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for den pågældende.

Til nr. 8 og 9

Det beløb, boligstøttemodtageren selv skal betale, grænsebeløbet, er i lovens § 18, stk. 1, fastsat til 15 pct. af husstandsindkomsten under 115.500 kr. (1988) og 25 pct. af indkomsten over denne grænse.

I den hensigt at medvirke til løsning af pensionisternes samspilssproblemer forslås, at de pågældende procentsatser i løbet af 1991-93, nedsættes gradvis fra 15 og 25 pct. til 10 og 20 pct. til 10 og 20 pct., nedsættelsen forudsættes at ske med 12/3 procentpoint om året i den nævnte periode.

Grænsen på 15 pct. nedsættes altså således

1991: 131/3 pct.; 1992: 112/3 pct.; 1993: 10 pct.

Grænsen på 25 pct. nedsættes således

1991: 231/3 pct.; 1992: 212/3 pct.; 1993: 20 pct.

Endvidere foreslås der indført en egenbetaling på 10 pct. af huslejen, ligeledes over 3 år med 31/3 procentpoint om året. (1991: 962/3 pct.; 1992: 931/3 pct.; 1993: 90 pct.).

Minimumsgrænsebeløbet, det vil sige det minimumsbeløb støttemodtageren altid mindst selv skal betale, foreslås desuden nedsat med 2.400 kr. (1987-prisniveau) eller 800 kr. om året i den 3-årige overgangsperiode. Nedsættelsen forudsættes indregnet ved den årlige fastsættelse af indkomst- og beløbsgrænser m.v.

Til nr. 10-13

Hvis boligen er for stor, er det beløb, boligstøttemodtageren selv skal betale, græsebeløbet, i lovens § 19 fastsat til 20 pct. af husstandsindkommsten under 115.500 kr. (1988) og 30 pct. af indkomsten over denne grænse, hvis der i boligen er 2 værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer. Er der i boligen 3 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer, udgør de pågældende procentsatser 25 og 35.

Det foreslås, at også de grænsebeløb, som er gældende, når boligen er for stor, nedsættes for pensionister i løbet af perioden 1991-93, jf. i øvrigt bemærkningerne til nr. 8 og 9 ovenfor.

Ændringerne af § 19, stk. 2-4, som nu bliver stk. 3-5, er konsekvensændringer som følge af det foreslåede nye stk. 2 i § 19.

Til nr. 14

For funktionærer udbetales almindeligvis løn i 3 måneder efter dødsfaldet. Den efterladte ægtefælle søger derfor i en række tilfælde ikke om pension umiddelbart i tilknytning til ægtefællens død. På den baggrund foreslås fristen i § 20, stk. 3, udvidet til 6 måneder.

Til nr. 16 og 18

Den foreslåede ændring, indsættelse af nyt stk. 2 i § 21 og § 22, indebærer, at maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift og for den årlige boligstøtte - beløbene udgør i 1988 henholdsvis 42.600 kr. og 22.476 kr. - ikke gælder for personer, der er berettigede til boligydelse, og som enten får anvist en ældrebolig af kommunalbestyrelsen, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller får stillet en ældreegnet bolig i almennyttigt byggeri til rådighed som led i løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, jf. § 14, stk. 2 og 3 i lov om boligbyggeri.

Baggrunden for forslaget er, at lejen i nybyggede ældreboliger selv med støtte i medfør af ældreboligloven visse steder i landet kan antages at blive så høj, at pensionister, der alene råder over folkepensionens grundbeløb og tillæg ikke ville kunne bebo disse lejligheder uden at skulle betale mere end 15 pct. af deres indtægt i leje.

For at alle pensionister - uanset indkomst - skal have mulighed for at bebo en ældrebolig af rimelig størrelse til en nettoleje, der er rimelig i forhold til indtægten, foreslås grænserne ophævet.

Til nr. 19

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 20

Konsekvensændring som føle af det foreslåede nye stk. 2 i § 19.

Til nr. 22-24 og 28

Da det ofte er forekommet, at de sideløbende aftrapninger også omfatter boligstøtte, der er ydet i medfør af § 24 b, foreslås, at den gældende »fastfrysningsordning« i § 24 a udvides til både at omfatte boligstøtte, der er ydet i henhold til § 24 og efter § 24 b. Der foretages således en »fastfrysning« af de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet« lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun til den seneste boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse.

Til nr. 25

Det har i praksis vist sig, at boligstøtte i andelsboliger er blevet udbetalt i takt med, at enkelte forbedringsarbejder, som er omfattet af saneringsplaner eller byfornyelsesbeslutninger, er blevet afsluttet. Dette har medført, at nedsættelsen af boligstøtten efter § 24 b, stk. 3, er sket i forhold til det enkelte forbedringsarbejde, og efterhånden, som forbedringerne skrider frem, kan man arbejde med mange sideløbende aftrapninger af boligstøtten.

En udlejer af en lejlighed kan ikke opkræve lejeforhøjelse, før alle forbedringsarbejder, der er omfattet af saneringen eller byfornyelsesbeslutningen, er afsluttet. Det har ikke været tanken, at forholdene skulle være anderledes i andelsboliger, og det foreslås derfor præciseret, at boligstøtten først kan ydes fra det tidspunkt, hvor alle forbedringsarbejderne er afsluttet.

Til nr. 26

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 27

Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen også giver adgang til boligstøtte for lejere, der efterfølgende individuelt overtager en andel.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af indførelsen af kap. 4 a i boligstøtteloven.

Til nr. 32

Efter den gældende lovs §§ 33, stk. 1, forfalder lånebeløbet med påløbne renter ved ejerskifte eller ved overdragelse af andelsbeviser.

Boligydelseslån, akkumuleret over nogle år inclusive renter, vil i mange tilfælde forhindre, at pensionisten kan flytte til en anden andels- eller ejerbolig. Dette forekommer urimeligt, især i situationer, hvor en flytning er begrundet i omsorgsmæssige hensyn eller vil medføre en betydelig boligforbedring. Det foreslås på denne baggrund, at lånebeløbet kan overføres til en ny andels- eller ejerbolig.

Af administrative hensyn foreslås ændringen at finde anvendelse på alle låntagere, uanset baggrunden for erhvervelsen af den nye bolig. Når der er tale om flytning fra en ejerbolig til en andels eller ejerbolig vil sikkerheden for lånet typisk blive forringet, samtidig med at der ofte vil fremkomme et overskud ved anskaffelse af en sædvanligvis mindre bolig. Det foreslåes derfor, at der som vilkår for flytningen skal betales et afdrag på 15 pct. af gælden.

Til nr. 33

Tilføjelsen i § 34 af et nyt pkt. i stk. 1 nr. 6, er en konsekvens af overgangsreglen i den foreslåede nye § 18, stk. 2.

Til nr. 34

Konsekvensændring som følge af det foreslåede nye stk. 2 i § 21.

Til nr. 35

I § 34 a er satser og grænsebeløb til brug for boligstøtteberegningen i 1987 fastsat. Fremover fremkommer satser og grænsebeløb for de enkelte år, i medfør af lov nr. 948 af 23. december 1986, ved en regulering af beløbene i § 34 med en procentsats, der er fastsat på finansloven for det forudgående år. § 34 a kan således ophæves.

Til nr. 36

Da det findes administrativt uhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende udbetaling af boligstøtte, f.eks. til udlejer, skal kunne indbringes for andre administrative myndigheder, foreslås, at anke ikke skal kunne gennemføres i disse tilfælde. Der findes en tilsvarende bestemmelse i lovens § 22, stk. 2.

Til nr. 37

Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet omberegningen først skal ske fra en førstkommende 1. efter eksempelvis fremlejeforholdets begyndelse. Omregning har hidtil skullet ske fra fremlejeforholdets etablering, f.eks. midt i en måned.

Til nr. 38

Efter lejelovens regler kan lejeforhøjelse som følge af øgede skatter og afgifter på ejendommen under visse betingelser pålægges med virkning tilbage fra det tidspunkt, hvor udgiften pålignes ejendommen. Boligstøtten kan alene omberegnes for fremtiden med virkning fra den 1. i måneden efter, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse om stigningen. Det er fra flere sider påpeget, at dette føles urimeligt tyngende, ikke mindst fordi ejendomsskatterne i de senere år har været stigende.

Forslaget bevirker, at der også kan opnås boligstøtte til den del af lejeforhøjelsen, som opkræves med tilbagevirkende kraft. Det er herved forudsat, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse om ændringen i overensstemmelse med § 39, stk. 1, 1. pkt., det vil sige inden beløbet skal betales.

Til nr. 39

I medfør af boligreguleringslovens § 14 sammenholdt med § 17 kan huslejenævnet under visse betingelser nedsætte den leje, som samtlige lejere i en ejendom betaler, med tilbagevirkende kraft, uden at alle lejerne i ejendommen er vidende om, at spørgsmålet om lejens størrelse er indbragt for nævnet.

Yderligere kan lejere, som bor i almennyttigt byggeri, under særlige omstændigheder opnå lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, eksempelvis som følge af, at der fra boligselskabets side træffes beslutning herom, fordi den leje, som hidtil er blevet betalt, i et vist omfang har været udtryk for overbudgettering.

I henhold til boligstøttelovens regler om tilbagebetaling af for meget oppebåret boligstøtte kan der alene rejses tilbagebetalingskrav over for en boligstøttemodtager, såfremt vedkommende har tilsidesat pligten til at oplyse kommunalbestyrelsen om de forhold, der medfører nedsættelse eller bortfald af boligstøtte, eller boligstøtten er modtaget mod bedre vidende.

De lejere, som ikke kendte til indbringelsen for huslejenævnet af sagen vedrørende lejens størrelse, og lejerne i det almennyttige byggeri vil herefter kunne modtage et beløb fra udlejer som for meget betalt leje, og der vil i givet fald ikke være hjemmel i boligstøtteloven til at rejse tilbagebetalingskrav for den modtagne boligstøtte til den høje leje i perioden fra lejenedsættelsens ikrafttræden og til lejens faktiske tilbagebetaling.

Da der har været rejst flere sager vedrørende spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt tilbagebetalingskrav kan gøres gældende over for de pågældende lejere, foreslås det, at der skabes øgede muligheder for at kræve tilbagebetaling af boligstøtte fra boligstøttemodtagere ved nedsættelse af boligudgiften med tilbagevirkende kraft.

På grund af de særlige regler om, hvordan lejen fastsættes ved boligstøtteberegning, kan tilbagebetalingskravet i visse tilfælde overstige det faktisk tilbagebetalte lejebeløb. Det foreslås derfor at begrænse tilbagebetalingskravet i denne situation til det beløb, lejeren faktisk får udbetalt.

Boligstøttelovens § 41, stk. 6, vedrørende inddrivelse af beløb, der er oppebåret med urette, finder tilsvarende anvendelse på de heromhandlede tilbagebetalingskrav, jf. den foreslåede § 41 a, stk. 3.

Til nr. 40

Ved lov nr. 250 af 22. maj 1986 om ændring af børnetilskudsloven og bistandsloven blev der skabt hjemmel for det sociale udvalg til at modregne i overskydende skat.

Det foreslås, at der i lighed hermed indføres hjemmel til at modregne krav på tilbagebetaling af boligstøtte i overskydende skat.

Til nr. 41

Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere kan ydes boligstøtte i medfør af lovens § 24 ved gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Til nr. 42

Efter den gældende lovs § 47, stk. 2, har kommunalbestyrelsen pligt til at yde beboerindskudslån til ældreboliger, såfremt betingelserne for pligtlån er opfyldt. Der er ikke i lighed hermed hjemmel til at yde frivillige lån efter § 52. Ældreboliger er således ligestillede med almennyttigt byggeri mv. for så vidt angår lån, kommunen skal yde. Det foreslås, at der skabes samme ligestilling for så vidt angår frivillige lån.

Til nr. 43

Ændringen er delvis redaktionel.

For at nedsætte risikoen for, at kommunerne lider tab på lån eller garanti for lån til betaling af depositum efter § 52 a, foreslås endvidere, at reglen i § 54, stk. 2, om begrænsning i adgangen til at gøre udlæg i beboerindskudslån finder tilsvarende anvendelse på lån eller garanti for lån til betaling af depositum efter § 52 a.

Med henblik på at begrænse statens og kommunernes tab på boligydelse i form af lån til andelshavere er det efter den gældende lovs § 32, stk. 2, en betingelse for lån, at andelsbeviset afleveres til kommunen. Efter forslaget skal lån eller garanti for lån til boligandel efter § 52 a ligeledes betinges af, at andelsbeviset deponeres i kommunen. I forslaget fastsættes det også i overensstemmelse med den gældende lovs § 32, stk. 2, at en pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering, uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter, og endelig fastslås det, at kommunen ikke kan foretage retsforfølgning i andelen.

Til nr. 44

Efter den gældende regel i lovens § 54, stk. 3, indbetaler boligselskabet ved forfald af beboerindskudslån låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren. Der foreslås indført en tilsvarende regel for lån ydet i medfør af § 52 a.

Til nr. 45 og 46

Efter den gældende lovgivning kan der kun ydes lån til betaling af beboerindskud for de enkelte deltagere i et bofællesskab, såfremt disse personer kan betragtes som unge i boligbyggerilovens § 68, stk. 1's forstand, og de flytter ind i almennyttigt byggeri opført efter 1964. Efter forslaget vil der kunne ydes lån til betaling af den enkelte boligtageres andel af det samlede beboerindskud i alt almennyttigt byggeri. Det forudsættes, at bofællesskabet overvejende består af flygtninge, det vil sige personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2. Det følger af formuleringen, at der ved mindst halvdelen forstås 2 eller 3 osv. når boligfællesskabet består af 3 eller 5 osv.

Til nr. 47 og 48

Det foreslås, at der også skal kunne ydes lån til betaling af den enkelte beboers andel af forudbetalt leje eller depositum i privat byggeri, idet der også i sådant byggeri kan være muligheder for at etablere bofællesskaber.

Det foreslås endvidere, at der også skal kunne ydes lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller indskud vedrørende enkeltværelser i privat byggeri. Det er herved forudsat, at enkeltværelserne ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller to-familiehus, hvor udlejeren bor. Den garanti, som kommunen kan yde for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser, udvides så samtidig til at omfatte disse enkeltværelser, idet garantibeløbet dog foreslås begrænset til et halvt års leje.

Til nr. 49

Med virkning fra 1. januar 1987 er lov om social bistand ændret, således at statens forpligtelse i det omfang, staten skal afholde alle udgifter i forbindelse med en udlænding, der har fået opholdstilladelse, skal gælde i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

I lov om individuel boligstøtte, § 64, stk. 2, har udgifterne til boligstøtte hidtil skulle refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Denne regel svarer til den tidligere gældende regel i lov om social bistand. På baggrund af den nævnte ændring af lov om social bistand foreslås det, at også lov om individuel boligstøtte ændres, således at statens forpligtelse til at refundere kommunerne deres udgifter med 100 pct. sættes til en periode på 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

I lighed med lov om social bistand foreslås det, at den forpligtelse, staten har til at refundere de nævnte beløb, udvides til også at omfatte personer, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr 2-4, som følge af tilknytning til een i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der i øvrigt er nævnt i den hidtidige refusionsbestemmelse i lov om individuel boligstøtte, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person. Det vil sige, at refusionsbestemmelsen også udvides til at omfatte de tilfælde, hvor der er tale om familiesammenføringer.

Til nr. 50

Den gældende overgangsbestemmelse er ikke længere aktuel og foreslås derfor ophævet.

Til § 2

§ 2 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11. - - -

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til: »15 kr.«

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

§ 11. - - -

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. m2 bruttoetageareal, jf. § 34, stk. 1, nr. 3. Ved fremleje, fremlån eller udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.

4. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til: »5.900 kr.«

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres »skatteprocenten på 1. trin på statskatteskalaen« til: »skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«

§ 14. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb

1) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,

2) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 3.800 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 4,

3) beregnet skat af overskuddet på ejendommen for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet som skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for den pågældende.

Stk. 2. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 fratrækkes følgende beløb

1) beregnet skat af underskuddet for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende, og

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til: »111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.100 kr.« til: »6.300 kr.«.

§ 18. Det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift, grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 5, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.100 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 6.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af boligydelse de procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., med 800 kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med reglerne i § 34.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 962/3 pct, af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-1993 nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«

§ 18. - - -

Stk. 2. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlige bopligudgift overstiger grænsebeløbet.

10. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1 nævnte procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 2.«

§ 19. - - -

Stk. 2. Uanset antallet af værelser skal ved fastsættelse af grænsebeløbet efter stk. 1

1) boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal højst anses for at have 2 værelser,

2) boliger på 61 til 75 m2 bruttoetageareal højst anses for at have 3 værelser, og

3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal højst anses for at have 4 værelser.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 19. - - -

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

§ 19. - - -

Stk. 4. Stk. 2 og stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

§ 20. - - -

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 3 måneder efter ægtefællens død.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til: »41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«

§ 21. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 26.800 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 7. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således

1 barn med 5 pct. 2 børn med 10 pct. 3 børn med 15 pct. 4 eller flere børn med 20 pct.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til: »21.696 kr.«.

§ 22. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 14.160 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 8. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i« til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk. 2-4« til: »§ 19, stk. 3-5«.

§ 24 - - -

Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300 kr.«.

§ 24. - - -

Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 9.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,» til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«: »eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«.

§ 24 a. - - -

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikringsydelse efter § 24, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.«.

§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne.

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således

»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således

»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«.

§ 24 b. - - -

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2 i lov om sanering, og

3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker

» Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter § 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4 idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«: »eller 4 a«.

§ 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligskring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

§ 29. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 480 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 10.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

§ 30. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte lånebeløb er mindre end 840 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 11.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels- eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,»

Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. punktum

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«.

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres en gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for de foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 3.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf. § 7, stk. 5.

3) Standardbeløb for varmetillæg på 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

4) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 5.900 kr., jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

5) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 111.500 kr., jf. § 18, stk. 1.

6) Grænsebeløbets minimumsbeløb på

6.300 kr., jf. § 18, stk. 1.

7) Maksimumabeløbet for den årlige leje på 41.100 kr., jf. § 21, 1. pkt.

8) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 21.696 kr., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt.

9) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 6.300 kr., jf. § 24, stk. 6.

10 Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 732 kr., jf. § 29.

11) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.296 kr., jf. § 30.

12) Minimumsbeløbet for den årlige huslejeudgift i kommunal pensionistbolig på 3.100 kr. henholdsvis 2.400 kr., jf. § 59, stk. 2.

13) Maksimumsbeløb for husstandsindkomsten i kommunale pensionistboliger på 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3.

35. § 34 a ophæves.

§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk. 1, nævnte beløb således

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jf. § 7, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr., jf. § 7, stk. 6.

3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900 kr., jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jf. § 18, stk. 1.

5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jf. § 21, 1. pkt.

Med 1 barn 43.300 kr. Med 2 børn 45.300 kr. Med 3 børn 47.400 kr. Med 4 og flere børn 49.400 kr.

jf. § 21, 2. pkt.

6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jf. § 22, 1. pkt.

Med 4 eller flere børn: 27.207 kr., jr. § 22,2 pkt.

7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jf. § 24, 6. pkt.

8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud: 732 kr., jf. § 29.

9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jf. § 30.

10) Varmetillæg: 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

11) Minimum for pensionisten årlige huslejeudgift, jf. § 59, stk. 2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for lejlighedens opvarmning.

12) Maksimum for hustandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3.

Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk. 1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«.

§ 37. - - -

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 37. - - -

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra det tidspunkt, da fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse.

38. Efter § 39 indsættes

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«.

39. Efter § 41 indsættes

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«.

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«.

§ 42. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse.

41. § 47, 2. pkt., affattes således

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn.«.

§ 47. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr 483 af 16. august 1973, kapitel VI. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen.«.

§ 52 a. - - -

Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.

44. I § 52 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.«.

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: §§ 48 og 49'.

§ 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel VI.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«.

47. § 57 c affattes således

» § 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«.

§ 57 c: Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«.

§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

49. § 64, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7-8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«.

§ 64. - - -

Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år.

50. § 68 ophæves.

§ 68. Lejere, der har opnået boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 1. august 1978, bevarer retten hertil, uanset at loven er ophævet.

Ingen

Nr LSF 20

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Lettelse af pensionisternes samspilsproblemer, flygtninge, boligstøtte til lejeforhøjelser vedrørende skatter og afgifter samt ophævelse af maksimumsgrænserne for visse pensionister)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 8. juni 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1988

Lov nr. 357 af 01/07/1988