1987 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN)

Bilag 1

Eksempel på opgørelse af det ny indkomstgrundlag

Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 og ægtefælle 2 kr. kr. kr. A. Indkomstoplysninger 1) Løn, dagpenge, pension m.v. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000 2) Renteindtægter 5.000 0 5.000 3) Udenlandsk kapital- indkomst -10.000 5.000 -5.000 4) Aktieudbytte og skattegodtgørelse 0 15.000 15.000 5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000 B. Formueoplysninger. 6) Kursværdi af danske aktier m.v. 0 100.000 100.000 7) Udenlandsk formue -10.000 75.000 65.000 C. Skattegrundlaga) 8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000 9) Kapitalindkomst -10.000 -25.000 -35.000 D. Opgørelse af indkomstgrundlag 10) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst (6 pct.'s grundlag før bundfradrag) (§ 28, stk. 1, nr.1) 150.000 10.000 160.000 D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast 11) Lavt forrentede aktiver i alt 11)=6)+7) (§ 28, stk. 1, nr. 2) -10.000 175.000 165.000 12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede aktiver i positive (§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000 13) Opgørelse af beregnet formueafkast, 11 pct. af beløbene i 12) (§ 28, stk. 1, nr. 2) b) 0 18.150 18.150 D 2. Reduktion med faktisk afkast 14) Faktisk afkast af lavt forrentede papirer 3)+4) (§ 28, stk. 1, nr. 4) -10.000 20.000 10.000 15) Modregning mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast (§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000 16) Resterende formueafkast (= beregnet formueafkast - faktisk afkast) 13)-15) (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 17) Modregning mellem ægtefællerne af positivt resterende formueafkast i evt. negativt resterende formueafkast (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst 18) Negativ kapitalindkomst fra pkt. 9 (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -25.000 -35.000 19) Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapitalindkomst 17)+18) (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -16.850 -26.850 20) Overførsel af en resterende negativ kapitalindkomst til den anden ægtefælle (hvis negativt hos begge, sættes beløbene til 0) (§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0 D 4. Indkomstgrundlag 21) Indkomstgrundlag (hvis beløbet i pkt. 16 er negativt, bliver indkomstgrundlaget dog lig beløbet i pkt. 10) 150.000 10.000 160.000

a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i den videre beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten modregnes positiv og negativ kapitalindkomst mellem ægtefællerne, uanset om overgangsordningen finder anvendelse eller ej.

b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For 1987 lig 11 pct.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således

»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således

» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således

»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til: »indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12

»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til: »indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12

» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til: »indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12

» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

§ 2. - - -

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de renteudgifter m.v., der er nævnt i lov om socialindkomst § 2, stk. 2, nr. 2, og med fradrag af formuetillæg i henhold til samme lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 44.300 kr.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til: »indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12

»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986, ophæves.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986, ophæves.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986, ophæves.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til: »beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til: »beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s -indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6«.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til: »beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anparsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til: »beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1-3, affattes således

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1-3, affattes således

»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1-3, affattes således

»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1-3, affattes således

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 7 affattes således

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte afvigelser således

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 7 affattes således

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte afvigelser således

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande, omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 7 affattes således

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte afvigelser således

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1.-2. pkt., opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande, omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 7 affattes således

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte afvigelser således

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«

8. Efter § 65 indsættes

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«

§ 7

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.«

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.

8. Efter § 65 indsættes

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.

§ 7

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af 10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte«.

§ 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i stk. 2-8 nævnte afvigelser.

Stk. 2. Den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten medregnes dog kun med 1/3 i 1983 og 2/3 i 1984.

Stk. 3. Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen efter 1. pkt. et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstands socialindkomst.

Stk. 4. Den i § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

Stk. 5. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-7 for husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.

2. Efter § 7 indsættes

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.«

§ 7

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af 10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte«.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«

8. Efter § 65 indsættes

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«.

§ 7

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra støtteåret 1989-90.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra støtteåret 1989-90.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af det forslag (L 252), der blev fremsat den 12. april 1988, idet der dog nu i § 5 er medtaget ændringer i loven om statens uddannelsesstøtte. Disse ændringer var af lovtekniske årsager ikke indarbejdet i L 252. Der er desuden foretaget en udbygning og opdatering til 1989-niveau af lovforslagets økonomiske konsekvenser på det sociale område.

Ved lov nr. 257 af 16. juni 1980 blev socialindkomsten indført som indkomstgrundlag for beregning af en række indkomstafhængige offentlige ydelser. Med loven om socialindkomst blev der lagt vægt på, at et selvstændigt socialt indkomstgrundlag i højere grad end den skattepligtige indkomst kunne sikre en rimelig fordeling af de indkomstafhængige ydelser.

Socialindkomsten adskiller sig i hovedtræk fra den skattepligtige indkomst derved, at visse skattefradrag, indtægter der er undtaget fra beskatning, en andel af den skattepligtige formue (formuetillægget) og de arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag m.v. medregnes i socialindkomsten.

Gennemførelsen af skattereformen fra 1. januar 1987 har imidlertid betydet, at der er åbnet mulighed for at afskaffe socialindkomsten til fordel for et indkomstgrundlag, der i forvejen benyttes efter skattelovgivningen.

Efter de nye regler om den personlige indkomstbeskatning skal de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Endvidere kan de udgifter, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, tillige fratrækkes i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er bestemt.

Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke skal medregnes i kapitalindkomsten, dvs. i første række lønindkomster, indtægt ved selvstændig virksomhed og pensionsindtægter.

Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb - positivt eller negativt - af en række specielt opregnede indtægter og udgifter, bl.a. renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab og overskud eller underskud af ejerbolig m.v.

Med udgangspunkt i de nye indkomstbegreber - personlig indkomst og kapitalindkomst - er det herefter mellem regeringen og partierne bag skattereformen aftalt, at der med virkning fra 1. januar 1989 indføres et nyt indkomstgrundlag ved beregning af de ydelser, der i dag reguleres efter socialindkomsten.

Det nye indkomstgrundlag skal bestå af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. det beregningsgrundlag, der anvendes ved den statslige 6 pct.'s-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens § 8.

Herudover foreslås det, at der i det nye indkomstgrundlag medtages en regel om et beregnet formueafkast af visse former for lavtforrentede aktiver. Baggrunden for forslaget herom er, at personer, der vælger at placere deres midler i aktiver, som giver et lavt eller intet skattepligtigt afkast, ikke skal være gunstigere stillet end personer, der vælger mere traditionelle former for opsparing med skattepligtigt afkast. Det er hensigten i 1990 at inddrage indeks- og præmieobligationer under reglen.

Afskaffelsen af socialindkomstbegrebet betyder, at der ikke længere ved opgørelsen af indkomstgrundlaget skal medregnes indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ligesom der heller ikke vil være et generelt formuetillæg i form af en andel af den skattepligtige formue.

Reglerne om det nye indkomstgrundlag indsættes i de love og administrativt fastsatte regler, der omhandler de enkelte indkomstafhængige ydelser. Samtidig ophæves loven om socialindkomst.

Det nye indkomstgrundlag skal på samme måde som socialindkomsten opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Eksempelvis vil det indkomstgrundlag, der skal anvendes i 1989, således være opgjort på basis af indkomsten i 1987.

Da reglerne om det nye indkomstgrundlag som nævnt fastsættes i de enkelte ydelseslove, vil meddelelsen til borgerne om det opgjorte indkomstgrundlag fremtidig skulle ske inden for de enkelte ydelsesområder. På det sociale område kan orienteringen til pensionisterne f.eks. tænkes givet i forbindelse med de pensionsmeddelelser, der i forvejen udsendes.

Det nye indkomstgrundlag foreslås anvendt ved beregning af og betaling for følgende ydelser på Socialministeriets område, der i dag er socialindkomstafhængige: de sociale pensioner, betaling for midlertidig hjemmehjælp, støtte til køb af invalidebil, betaling for ophold i beskyttede boliger og betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge. Sidstnævnte betalingsregler er fastsat i en bekendtgørelse fra Socialministeriet, der vil blive ændret i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget. Socialministeriet vil endvidere udsende en bekendtgørelse om betaling i beskyttede boliger.

Der stilles forslag om, at der specielt i lov om social pension indføres en overgangsordning, som betyder, at pensionisterne ved opgørelsen af det nye indkomstgrundlag får ret til i en fire-årig periode at fratrække en nærmere fastlagt andel af negativ kapitalindkomst.

På Undervisnings- og forskningsministeriets område foreslås det nye indkomstgrundlag indført fra tilskudsåret 1989-90 ved beregning af tilskud til studielån i pengeinstitutterne og Hypotekbanken og fra støtteåret 1989-90 ved beregning af statens uddannelsesstøtte for økonomisk forældreafhængige uddannelsessøgende.

Endvidere vil undervisnings- og forskningsministeren med virkning fra 1. januar 1989 indføre det nye indkomstgrundlag for beregningen af elevstøtte til elever ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (elevstøtte), af støtte til elever på kostafdelinger ved friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (opholdsstøtte) og af betaling for elevers ophold på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler (opholdsafgift).

På Boligministeriets område foreslås det nye indkomstgrundlag anvendt ved beregningen af individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse til pensionister og beboerindskudslån), hvor socialindkomsten hidtil har været lagt til grund.

Det nye indkomstgrundlag på boligstøtteområdet foreslås, ligesom på pensions- og bistandsområdet, at bestå af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst, svarende til beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten før bundfradraget. Hertil lægges også på boligstøtteområdet et beregnet afkast af lavt forrentede fordringer, og der gennemføres ægtefælleoptimeringsregler. Efter forslaget medtages fortsat på boligstøtteområdet eventuelle ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9 (kontanthjælp), som hidtil er indgået i socialindkomsten. Den således beregnede indkomst summeres for hver af husstandens medlemmer til en samlet husstandsindkomst.

Samtidig med indførelsen af det nye indkomstbegreb foreslås på boligsikringsområdet en overgangsordning gennemført over en fire-årig periode, hvor der sker en gradvis aftrapning i de fradrag, som modtagerne af boligsikring mister ved at gå over på det nye indkomstgrundlag. Endvidere foreslås det på boligsikringsområdet i samme periode gradvist at gennemføre en generel forbedring for børnefamilierne ved at forhøje fradraget pr. barn i husstandsindkomsten. Begge disse forslag vil betyde, at antallet af husstande, der oplever tab ved overgang til det nye indkomstbegreb, reduceres væsentligt.

Gennemførelsen af overgangsordningen og forhøjelsen af børnefradraget forudsættes at ske indenfor de budgetmæssige rammer, der blev enighed om i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1988, hvor en merudgift til forbedring af boligsikringen blev besluttet.

Overgangsordningen indebærer, at der det første år (1989) på trods af det nye indkomstbegreb anerkendes fradrag for summen af husstandsmedlemmernes ligningsmæssige fradrag og negative nettokapitalindkomst. Summen af disse fradrag på husstandsniveau reduceres dog med 5.000 kr. I 1991 anerkendes 75 pct. af summen af de nævnte fradrag ud over 5.000 kr. Procentsatsen nedsættes herefter til 50 pct. i 1991 og 25 pct. i 1992. I 1993 vil det nye indkomstbegreb være fuldt gennemført, idet ingen fradrag mere anerkendes.

Børnefradraget foreslås forhøjet med 9.500 kr. pr. barn, svarende til et fradrag på 21.000 kr. i 1989-priser, når overgangsordningen er slut med udgangen af 1992. Under overgangsordningen vil børnefradraget blive forhøjet til 13.400 kr. i 1989, 15.300 kr. i 1990, 17.200 kr. i 1991 og 19.100 kr. i 1992, hvorefter det vil være på 21.000 kr. i 1993.

Det er hensigten, at regler om det nye indkomstgrundlag også skal indføres ved beregning af de socialindkomstafhængige ydelser indenfor Justitsministeriets og Kulturministeriets område. Der er på disse områder tale om administrativt fastsatte regler.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for Socialministeriets område, der følger af at erstatte socialindkomsten med det nye indkomstgrundlag, er beregnet til

Merudgifter Mio. kr. 1989 PL-niveau Sociale pensioner 341 Midlertidig hjemmehjælp - 3,7 Invalidebiler - 2,6 Beskyttede boliger - 0,3 Døgninstitutionsophold - 0,8 I alt 333,6

Beregningerne, for så vidt angår social pension, er opgjort i forhold til regler som vil være gældende i 1989.

Den overvejende del af merudgifterne til social pension skyldes bortfaldet af formuetillægget, modsvarende den besparelsesvirkning formuetillægget ville have haft.

De ovenfor nævnte provenuberegninger er foretaget på grundlag af en fremskrevet socialindkomst til 1989-niveau, d.v.s. med indregnet satsforhøjelse for pensionerne pr. 1. juli 1988, fremskrivning af samspilsløsningen samt skøn over de skattepligtige formueansættelser for 1987.

Ved beregning af provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget i 1989 ligger formuerne for 1987 til grund. Formuerne steg betydeligt frem til 1987 og er faldende i 1988. Provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget vil derfor være særlig stort i 1989.

Den beregnede udgiftsstigning til sociale pensioner på 341 mio. kr. medfører en forøgelse af udgifterne til sociale pensioner på knap 0,7 pct., idet udgifterne til sociale pensioner i 1989 forventes at blive ca. 50 mia. kr.

De foreliggende beregninger inkluderer merudgifter på 65 mio. kr. på pensionsområdet til personlige tillæg, hvoraf staten refunderer 75 pct. Dog for de almindelige personlige tillægs vedkommende indenfor et rådighedsbeløb. Den kommunale andel af udgifterne drøftes med de kommunale organisationer.

Overgangsordningen på pensionsområdet med begrænset fradrag for negativ kapitalindkomst er beregnet at medføre en yderligere merudgift på 128 mio. kr. i 1989, som aftrappes i de følgende år frem til 1992, hvorefter den bortfalder.

De økonomiske konsekvenser ved indførelsen af det nye indkomstgrundlag i stedet for socialindkomsten er inden for Undervisnings- og forskningsministeriets områder beregnet til

Mio. kr. Besparelser (PL 1988/89) Tilskud til afvikling af studiegæld 1 Statens uddannelsesstøtte (stipendium og statslån) 4 Elevstøtte 2 I alt 7

Beregningerne er en opfølgning af de beregninger, der blev foretaget i forbindelse med udvalgsarbejdet forud for nærværende lovforslag. Der er ikke i forudsætningerne medtaget det beregnede formueafkast. Dette formueafkast skønnes imidlertid at have en meget begrænset virkning, der kan indebære en mindre yderligere besparelse.

Det må vedrørende besparelsen på 1 mio. kr. for så vidt angår tilskud til afvikling af studiegæld fremhæves, at beregningerne er skønsmæssige og særdeles usikre. Datamaterialet udgøres af viderebehandlede oplysninger fra lovmodelbefolkningerne og er således baseret på en stikprøve, der i denne sammenhæng er relativt lille, idet modtagere af rentetilskud udgør en beskeden andel af den samlede befolkning. Tilskudsmodtagerne er atypiske derved, at de stort set er uden formue, at der formodentlig er få selvstændige og pensionister, og at der nok er få kapitalindtægter og til gengæld store kapitaludgifter. Ved beregningen af tilskuddet indgår en beregnet årsindkomst.

Vedrørende besparelsen på 4 mio. kr. for statens uddannelsesstøtte bemærkes: Socialindkomsten bruges efter de gældende regler som beregningsgrundlag for statens uddannelsesstøtte for økonomisk forældreafhængige uddannelsessøgende. Det drejer sig efter SU-reformen (L 192 af 29. marts 1988) om de 18-årige uddannelsessøgende. Besparelsen er beregnet på grundlag af materiale fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte for støtteåret 1986-87. Materialet omfatter alle 18-årige, der i beregningsåret har modtaget stipendium og/eller statslån. Støtten til den enkelte modtager afhang (og afhænger stadig) af, om den pågældende er hjemmeboende eller udeboende. Antallet af 18-årige støttemodtagere i beregningsåret var ca. 18.000. Med nærværende forslag falder antallet af støtteberettigede med ca. 300, samtidig med at de tilbageværende rykker lidt ned på skalaen. Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at give en besparelse på 4 mio. kr. i PL-88-89, når der er korrigeret for SU-reformen samt udviklingen i antallet af forventede støtteberettigede 18-årige.

Vedrørende besparelsen på 2 mio. kr. for elevstøtten bemærkes: På området gælder, at alle kan få støtte. Antallet af støttemodtagere er derfor konstant, men beløbet til den enkelte modtager varierer efter indkomstniveauet. I 1985-86 var der ca. 22.000 elever, omregnet til årselever, som modtog knap 10.000 kr. pr. år. En omlægning til det nye indkomstgrundlag skønnes at resultere i et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. (1988-89-niveau), når der er korrigeret for ændrede elevstøtteregler.

Det har ikke været muligt at foretage beregninger for opholdsstøtten og opholdsafgiften, da der er tale om tilskud til og betaling fra ganske få elever om året. Det må antages, at der ligeledes vil blive tale om en mindre besparelse.

Forslaget om nyt beregningsgrundlag vil på Boligministeriets område medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. på boligydelsesområdet, og 75 mio. kr. på boligsikringsområdet, i alt 105 mio. kr. samlet på boligstøtteområdet.

Den samlede effekt af den gradvise forhøjelse af børnefradraget for boligstøtten og overgangsordningen for boligsikringen skønnes at give merudgifter på omkring 107 mio. kr. i 1989. Herefter vil udgifterne stige med ca. 2 mio. kr. årligt til ca. 115 mio. kr. i 1993. I begyndelsen af overgangsperioden vil størsteparten medgå til at finansiere udgifterne ved overgangsordningen for negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, medens en mindre del medgår til at finansiere de gradvist stigende børnefradrag. I slutningen af overgangsperioden vil forholdet være omvendt, og efter overgangsperiodens udløb vil samtlige 115 mio. kr. medgå til at finansiere det endeligt forhøjede børnefradrag. For boligstøtteområdet under eet vil der altså stort set være provenuneutralitet i 1989, mens der i de følgende år vil komme svagt stigende merudgifter - i alt ca. 10 mio. kr. i 1993, når det forhøjede børnefradrag er slået fuldt igennem.

For staten bevirker ordningen en samlet besparelse på ca. 10 mio. kr., mens der for kommunerne må forventes udgifter på ca. 10 mio. kr. Den statslige besparelse skyldes, at besparelsen på boligydelsen udgør 75 pct. af beløbet på 30 mio. kr., mens merudgiften til boligsikring kun udgør 40 pct. af 30 mio. kr.

For boligsikringsmodtagere vil fordelingsvirkningerne i overgangsperioden blive yderst begrænsede. I det første år af ordningen vil bundfradraget på 5.000 kr. betyde, at ingen vil kunne få reduceret støtten med mere end ca. 940 kr. Herefter kan reduktioner i boligstøtten øges i takt med at fradragene falder bort. Samtidig hermed forhøjes børnefradraget.

Når ordningen er fuldt gennemført med nyt indkomstgrundlag og forhøjet børnefradrag, vil omkring 35 pct. af børnefamilierne få en højere boligstøtte, end efter de nugældende regler. Antallet af modtagere, der mister støtte ved overgangen til det nye indkomstbegreb, skønnes at udgøre omkring 15 pct. for såvel børnefamilier, som familier uden børn. Resten, dvs. halvdelen af modtagerne, har et uændret støttebeløb. De husstande, der oplever nedgang i boligstøtten, vil være familier med store ligningsmæssige fradrag eller negativ nettokapitalindkomst. Faldet i boligstøtte vil maximalt udgøre mellem 11 og 19 pct. af summen af disse fradrag.

På boligydelsesområdet er besparelsen på 30 mio. kr. i høj grad resultatet af forbedringer af de sociale pensioner, da boligydelsen falder med stigende indkomst.

Der vil indenfor Statsskattedirektoratets område blive tale om en merudgift på 8,8 mio. kr. i forbindelse med omstilling til det nye indkomstgrundlag.

Administrative konsekvenser

For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes indførelsen af det nye indkomstgrundlag alt i alt ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser. I en overgangstid, indtil de nye regler er indarbejdet, vil der dog kunne være et vist merarbejde for forvaltningerne i forbindelse med rådgivning over for borgerne om virkningerne af det nye indkomstgrundlag.

Herudover vil der også være et merarbejde forbundet med behandlingen af de sager, hvor det maskinelt opgjorte indkomstgrundlag skal fraviges til fordel for den aktuelle indkomst, der skal opgøres manuelt af forvaltningerne. Merarbejdet vil først og fremmest være knyttet til reglen om et beregnet formueafkast.

For de kommunale skatteforvaltninger påregnes indførelsen af de nye regler ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser forudsat, at beregningen af indkomstgrundlaget ud fra aktuelle indkomstforhold som hidtil varetages af de kommunale social- og sundhedsforvaltninger.

Indførelsen af det nye indkomstgrundlag forventes alt i alt ikke at medføre administrative konsekvenser inden for Undervisnings- og forskningsministeriets område.

For så vidt angår individuel boligstøtte på Boligministeriets område forventes tilsvarende administrative konsekvenser som med hensyn til pensionsloven og bistandsloven. Der forventes således ikke væsentlige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelsen af henvisningen til socialindkomstloven er en konsekvens af ophævelsen af loven.

De nærmere regler om opgørelse af arbejdsindtægt vil - som hidtil efter bemyndigelsen i bestemmelsen - blive fastsat i bekendtgørelsen om social pension. Dog således, at opgørelsen i stedet for at have socialindkomsten som grundlag får personskattelovens regler som grundlag.

Til nr. 2

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal det fremtidige indkomstbegreb på pensionsområdet i stedet for socialindkomsten være personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. beregningsgrundlaget for 6 pct.'s-skatten efter personskattelovens § 8, før fradrag af bundfradraget på de 130.000 kr. (1987). Det betyder, at der forinden er taget hensyn til bl.a. personskattelovens overgangsregler og reglerne om underskud i personlig indkomst.

Herudover foreslås det, at der i indtægtsgrundlaget medtages et beregnet formueafkast af en række aktiver, der typisk giver et lavt skattepligtigt afkast. Det drejer sig bl.a. om danske aktier, anparter og investeringsbeviser samt al udenlandsk formue. Afkastet opgøres ved at gange kursværdien af aktiverne med den afkastsats, der er fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9. (For 1987 11 pct.). Hvis det beregnede formueafkast overstiger det faktiske afkast af de omhandlede aktiver, tillægges det overskydende beregnede formueafkast indtægtsgrundlaget. Det skal dog kun tillægges i det omfang, den samlede kapitalindkomst med tillæg af det overskydende beregnede formueafkast er positivt. Det vil sige at i de tilfælde, hvor den negative kapitalindkomst beløbsmæssigt overstiger det overskydende beregnede formueafkast tillægges intet, og indtægtsgrundlaget bliver lig med den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst efter lovforslaget er den negative kapitalindkomst, der efter personskattelovens § 8 sættes til nul ved beregningen af 6 pct.'s-skatten efter personskattelovens § 8. Når det nye indtægtsgrundlag skal opgøres efter lov om social pension, anvendes selve den negative kapitalindkomst.

Det vil være den formue, der anføres i selvangivelsen S 13 (den almindelige selvangivelse) og S 10 (den udvidede selvangivelse) pkt. 10 (felt 693) (kursværdien af aktier m.v.) og pkt. 28 (felt 630 (udenlandsk formue)), der vil blive beregnet et formueafkast af. Tilsvarende vil det være de aktieudbytter m.v., der er anført i pkt. 10 (felt 245), den skattegodtgørelse, der er anført i pkt. 11 (felt 252) og den udenlandske kapitalindkomst, der er anført i pkt. 28 (felt 298), der vil blive fradraget i det beregnede formueafkast.

For at undgå at den selvangivne fordeling af formue og kapitalindkomst mellem ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, kan få betydning for ægtefællernes samlede indkomstgrundlag, er det foreslået, at reglerne gøres neutrale overfor fordelingen af formue og kapitalindkomst.

Opgørelsen af indtægtsgrundlaget er vist i et eksempel som bilag til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 6, indgår indkomster, som er undtagne fra den almindelige skattepligt, i socialindkomsten, i det omfang det bestemmes af socialministeren.

Med hjemmel i denne bestemmelse kan bl.a. indtægter for pensionister, der f.eks. på grund af bopæl i udlandet ikke er omfattet af skattepligten her i landet, indgå i indtægtsgrundlaget.

For at opretholde denne mulighed efter ophævelsen af socialindkomstloven foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat her. Dog således, at det af bemyndigelsen fremgår, at det er de samme indkomstelementer - personlig indkomst og positiv kapitalindkomst - der skal indgå i det indtægtsgrundlag, der fastsættes på grundlag af de ikke her i landet skattepligtige indtægter. Bestemmelser herom vil indgå i bekendtgørelsen om social pension.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af socialindkomstbegrebet.

Til nr. 5

Bestemmelsen i det hidtidige nr. 1 om fradrag for ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand er ikke nødvendig efter ophævelsen af socialindkomsten, hvori disse indkomster indgik. De indgår derimod ikke i det nye indkomstbegreb. Det hidtidige nr. 2 rykkes derfor op som nr. 1. I nr. 2 er henvisningen til socialindkomsten udgået. Desuden er der foretaget en mindre redaktionel ændring af teksten.

Som nyt nr. 2 foreslås der indsat en bestemmelse om, at hvis de i nr. 1 nævnte pensioner ikke måtte være skattepligtige her i landet, kan de fradrages i indtægtsgrundlaget på samme måde som pensionerne i nr. 1.

Dermed er der hjemmel for, at indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige pensioner kan beregnes på samme måde som for de skattepligtige pensionisters vedkommende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 om fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige pensionister.

Til nr. 6

Da det nye indtægtsbegreb ikke kan føre til et negativt beløb, foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 7

Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven. De hidtidige stykker 5 og 6 bliver herefter rykket op til stykke 4 og 5.

Til nr. 8-10

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 7.

Til nr. 11

Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag af skattelovgivningens regler, bør klager over denne beregning ske til skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger, skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten. Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i socialindkomstlovens § 8.

Til nr. 12

Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Til nr. 13

Ad stk. 3 og 4

Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages fradrag for renteudgifter. Med det nye indtægtsbegreb er denne mulighed - når der bortses fra skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst - kun til stede for renteudgifter i det omfang, der er en positiv kapitalindkomst at foretage fradraget i.

Da et betragteligt antal førtids- og folkepensionister har renteudgifter og dermed har kapitaludgifter, der er større end deres kapitalindtægter, vil en umiddelbar overgang til det nye indkomstbegreb betyde, at deres indtægtsgrundlag vil blive forhøjet med den nettonegative kapitalindkomst. Det vil i forhold til nu betyde en reduktion i de indtægtsregulerede pensionsydelser i det omfang, forhøjelsen vil overstige indkomstfradragene efter pensionsloven. Denne forhøjelse af indtægtsgrundlaget vil dog blive modvirket gennem de lempelser af indtægtsreguleringen, der er vedtaget ved lov nr. 390 af 10. juni 1987 om ændring af pensionsloven (lettelse af samspilsproblemer m.v.). Efter denne lov hæves fradragene for indtægter ud over pensionen væsentligt, før indtægtsreguleringen begynder. Iværksættelsen af disse lempelser er i den nævnte lov forudsat at ske over en årrække, frem til 1995. Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af pensionsloven m.fl. love er afslutningen af iværksættelsen af de nævnte lempelser i indtægtsreguleringen rykket frem til 1993.

På denne baggrund foreslås overgangsordningens længde at svare til den ovennævnte gennemførelse af lempelserne af indtægtsreguleringen.

Overgangsordningen udformes således, at negativ kapitalindkomst kan fradrages indenfor det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 28, stk. 1 og 2, idet fradraget dog ikke må medføre, at indtægtsgrundlaget bliver negativt, dvs. svarende til de hidtidige regler i pensionsloven. Af administrative og økonomiske grunde foreslås det, at kun fradrag over 3.000 kr. kan fratrækkes. Dette fradrag gælder for hele overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst over dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over indtægtsgrundlaget efter § 28, så dette bliver negativt. I de følgende år nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til fradraget er endeligt afviklet fra 1993.

Ad stk. 5-7

Som det er tilfældet med det nye indtægtsgrundlag, stiller skattemyndighederne oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3. Derfor foreslås klageadgang m.v. at ske efter de samme regler, som gælder for opgørelsen af det almindelige indtægtsgrundlag. Dog kan skattemyndighederne ikke tage stilling til beregning af negativ kapitalindkomst, der af de sociale myndigheder er foretaget på grundlag af opgørelser af ikke-skattepligtige indkomster. Klage over denne fastsættelse af indtægtsgrundlag og fradrag skal derfor ske efter de almindelige regler i pensionsloven.

Til § 2

Til nr. 1-4

Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven foreslås der indført et nyt indkomstgrundlag ved beregning af betaling for midlertidig hjemmehjælp. Det nye indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Hertil lægges et beregnet formueafkast af visse aktiver, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 (ændring af bistandslovens regler om praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger) blev betalingen for varig hjemmehjælp ophævet med virkning fra den 1. januar 1989.

Da der herefter alene kan opkræves betaling for midlertidig hjemmehjælp samtidig med, at tidspunktet for regulering af de sociale pensioner ændres fra den 1. januar 1988 (reguleres fra dette tidspunkt den 1. januar og 1. juli) foreslås periodeafgrænsningen i § 54, stk. 2, ophævet. Ligeledes foreslås det, at betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar.

Til nr. 5

Det foreslås på samme måde som for socialindkomstens vedkommende, at skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelsen af indkomstgrundlaget og træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal foretage opgørelsen. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om klage over afgørelser om grundlaget for beregning af indkomstgrundlaget.

Til nr. 6-8

Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomsten foreslås indført et nyt indkomstgrundlag ved beregning af støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Om fastsættelse af det nye indkomstgrundlag henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til § 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget om at ophæve lov om socialindkomst.

Til § 4 og § 5

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, som anført i de almindelige bemærkninger, at den husstandsindkomst, der lægges til grund ved beregningen af individuel boligstøtte, ligesom ved beregning af ydelser på Socialministeriets område opgøres på grundlag af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver, jf. de foreslåede bestemmelser i boligstøttelovens § 7, stk. 1 og 2. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne om økonomiske konsekvenser vedrørende boligstøtteloven.

Efter forslaget medtages fortsat eventuelle ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9, som hidtil er indgået i socialindkomsten, i indkomstgrundlaget vedrørende boligstøtte.

Endvidere skal der efter forslagets § 7, stk. 1, nr. 7, som efter den gældende boligstøttelovs § 7, stk. 4, ske en opregulering af indkomsten med samme sats, som anvendes af skattemyndighederne ved automatisk forskudsregistrering.

Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vedrørende en kompensationsordning for børnefamilier, foreslås fradraget pr. barn i indkomsten efter boligstøttelovens foreslåede § 7, stk. 5, forhøjet til 19.700 kr., hvilket med indeksreguleringen efter boligstøttelovens § 34 svarer til en forhøjelse med 9.500 kr. til 21.000 kr. Der henvises endvidere til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 7 b i boligstøtteloven, hvorefter forhøjelsen indføres gradvis over en 4-årig periode.

Forslagets stk. 4 og 6-8 svarer til de hidtidige bestemmelser i boligstøttelovens § 7, stk. 3, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 6-8.

Det foreslåede stk. 3 optager i lovteksten bestemmelserne om HIV-smittede blødere og HIV-transfusionssmittede.

Ved aktstykke 249 3/6 87 og aktstykke 177 6/4 88 er der taget stilling til kulancemæssig godtgørelse af HIV-smittede blødere og disses efterladte samt HIV-transfusionssmittede og disses efterladte.

Finansudvalget har ved aktstykkerne tiltrådt bestemmelserne som tekstanmærkning nr. 50, ad § 14.10.02.51.01., 10.02.51.02., 31.20.74.02.

Til nr. 2

Som anført i de økonomiske bemærkninger foreslås i boligstøttelovens § 7 a en overgangsbestemmelse, der omfatter alle boligsikringsmodtagere, hvorved husstandsindkomsten i en overgangsperiode på 4 år kan opgøres med fradrag af negativ netto-kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som ellers ikke fremover vil indgå i husstandsindkomsten efter den foreslåede § 7 i boligstøtteloven. Der henvises nærmere til de økonomiske bemærkninger.

Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag. Når bortses fra skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst, er denne mulighed med det nye indkomstbegreb kun til stede i det omfang, der er positiv kapitalindkomst at foretage fradraget i. Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil dette bevirke, at en del boligsikringsmodtagere vil få forøget den husstandsindkomst, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen. Der foreslås derfor en overgangsbestemmelse, hvorefter eventuel negativ netto-kapitalindkomst og eventuelle ligningsmæssige fradrag kan fradrages inden for den opgjorte indkomst efter boligstøttelovens § 7, stk. 1 og 2. Dog kan der ikke ske fradrag således, at indkomsten bliver negativ. Det foreslås desuden, dels af administrative dels af økonomiske grunde, at kun negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over 5.000 kr. kan fratrækkes. Dette fradrag gælder for hele overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, så denne bliver negativ. I de følgende år nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til fradraget er endeligt afviklet fra 1993.

Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil forøgelsen af fradraget i husstandsindkomsten pr. barn i husstanden efter den foreslåede § 7, stk. 5, i boligstøtteloven (jf. nr. 1) bevirke en forøgelse af de offentlige udgifter til boligstøtte.

Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 7 b i boligstøtteloven sker en løbende optrapning fra det i dag gældende fradrag pr. barn i indkomsten til det foreslåede beløb på 19.700. Optrapningen foreslås gennemført i samme overgangsperiode, som nedtrapningen af fradraget efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 7 a, således at fradragsbeløbet, efter at regulering er foretaget efter § 34, stk. 1, nr. 2, i 1989 udgør 13.400 kr., i 1990 15.300 kr., i 1991 17.200 kr. og i 1992 19.100 kr.

Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Til nr. 3, 4 og 6

Ændringerne er konsekvenser af den under nr. 1 foreslåede ændring af boligstøttelovens § 7.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af de under nr. 2 foreslåede overgangsbestemmelser i boligstøttelovens § 7 a og § 7 b.

Til nr. 7

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 11, og § 2, nr. 5.

Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag af skattelovgivningens regler, bør klage over denne beregning ske til skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger, skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten. Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i socialindkomstlovens § 8.

Til nr. 8

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 5.

Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven.

Til § 7

Forslaget vedrører kun de plejehjemslignende ældreboliger uden eget køkken, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 kan give tilladelse til i særlige tilfælde.

Det har hele tiden været hensigten, at lejen for de her omhandlede ældreboliger uden køkken skulle fastsættes efter lignende retningslinjer, som i de tilfælde, hvor der kunne ydes boligstøtte.

Ved lov nr. 161 af 23. marts 1988 er således præciseret, at husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.

Ved den i dette lovforslag samtidig foreslåede ændring af indkomstbegrebet i lov om individuel boligstøtte er der tillige foreslået indført overgangsbestemmelse (forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, ny § 7 a) for boligsikringsmodtagere. I de heromhandlede plejehjemslignende ældreboliger vil det ikke kunne udelukkes, at der optages beboere, der ikke er pensionister, og for hvem overgangsbestemmelserne muligvis kunne få en betydning.

Af denne grund foreslås ældreboligloven præciseret således, at husstandsindkomsten opgøres efter de til enhver tid gældende regler i boligstøtteloven. Det vil i denne forbindelse sige ikke blot efter den foreslåede almindeligt gældende bestemmelse om indkomstopgørelsen i § 7, men også efter overgangsreglerne i § 7 a.

Det forventes, at der kun i sjældnere tilfælde vil blive optaget beboere i de nævnte plejehjemslignende ældreboliger, der ikke er pensionister. Det må yderligere antages, at de pågældende ikke vil have en sådan indkomstmæssig sammensætning, at deres husstandsindkomst forandres nævneværdig som følge af bortfaldet af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ved overgangen til det nye indkomstbegreb, og at de pågældende derfor heller ikke vil have nogen nævneværdig fordel af overgangsreglerne.

Den her foreslåede ændring må derfor forventes at få yderst beskedne økonomiske eller administrative konsekvenser.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra støtteåret 1989-90.

§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst i § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på 274.700 kr.

----

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken socialindkomst der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

3. § 9 a affattes således

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 9 a. Beregningen i § 9, stk. 1, sker i støtteåret 1988-89 ud fra socialindkomsten for 1988 med tillæg af 6,6 pct.

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a.«

§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er fyldt 19 år, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9.----

§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.

Efter 2. behandling den 21. juni 1988

§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

- - -

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a.

§ 25. En lejer, hvis årlige leje indenfor de sidste 3 år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen.

Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

2. § 28, stk. 1, affattes således

» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er nævnt i stk. 2-6.

Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og tillæg

1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand fradrages.

2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter lovgivningen i en medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget for en ejerbolig, jfr. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.

Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr. § 49, stk. 1, nr. 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-5. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke fradrag efter nr. 3-5, og bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, anvendes for begge ægtefæller.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 3.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf. § 7, stk. 5.

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1 og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.

§ 41. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

7. Efter § 63 a indsættes

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.

§ 49. - - -

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke

» Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.

§ 50. Det sociale udvalgs afgørelser om ret til ydelser efter denne lov kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og pensionsnævnet eller chefen for Sikringsstyrelsen efter § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet, henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Afgørelser truffet af chefen for Sikringsstyrelsen efter § 3, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

12. I § 57 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

§ 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj til den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af modtagerens socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold.

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 57. Det sociale udvalg i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som

1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller

2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller

3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,

3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et hjælpemiddel,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler,

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af socialindkomsten, der overstiger 108.000 kr.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af socialindkomsten ved væsentlige ændringer af ansøgerens økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til invalideaggregater m.v.

Stk. 5. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter indstilling fra det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af det sociale udvalg.

Stk. 7. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes for boligministeren.

Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

8. Efter § 65 indsættes

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og § 7 a.«.

§ 65. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ingen

Nr LSF 12

Forslag til Lov om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst (Ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen)

Fremsat af socialministeren (Aase Olesen)

den 8. juni 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1988

Lov nr. 353 af 01/07/1988