1987 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSAFGIFTSLOVEN (FORHØJELSE AF TINGLYSNINGSAFGIFTEN)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 18. august 1986, foretages følgende ændring
§ 1
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 18. august 1986, foretages følgende ændring
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af det forslag, der blev fremsat den 14. januar 1988 (L 162) og var til første behandling den 29. januar 1988, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 4678 og 6004.
Lovforslaget har til formål at forhøje tinglysningsafgiften fra 400 kr. til 500 kr., således at der som en budgetforbedring inden for Justitsministeriets område tilvejebringes et statsligt merprovenu, der skønnes at blive ca. 150 mio. kr. årligt.
Tinglysningsafgiften blev indført ved lov nr. 563 af 7. december 1983, der trådte i kraft den 15. december 1983. Der henvises herom til Folketingstidende 1983-84, 1. samling, sp. 297, 733, 2277 og 2684, tillæg A sp. 563 og tillæg B sp. 101 og 107.
Baggrunden for tinglysningsafgiftens indførelse var at gennemføre en betalingsordning for domstolenes arbejde også med tinglysningsekspeditioner i lighed med betalingen af retsafgift for langt de fleste øvrige retshandlinger ved domstolene som f.eks. borgerlige domssager, fogedforretninger, skifteforretninger, notarialforretninger m.v.
Tinglysningsafgiften er ikke forhøjet siden indførelsen i 1983. Ved den foreslåede forhøjelse er der således i alt væsentligt alene tale om en prisregulering af afgiften.
Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet i henhold til en tekstanmærkning på finansloven for finansåret 1987 har iværksat et prøveprojekt i en københavnsk omegnskreds (retten i Brøndbyerne) vedrørende edb i tinglysningen, således at der i projektet indgår et edb-baseret dagbogs- og tingbogssystem. Projektet forventes afsluttet, således at der i 1990 kan træffes beslutning om den samlede, landsdækkende omlægning af tinglysningssystemet til edb over en ca. 10-årig periode.
Som nævnt skønnes forhøjelsen af tinglysningsafgiften at medføre et merprovenu på ca. 150 mio. kr. på årsbasis. Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriets budgetreguleringskonto på finansloven for 1988 er på - 412,6 mio. kr.
Lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at dokumenter, der anmeldes til tinglysning fra denne dag, pålægges den nye afgift.
§ 41 a affattes således
» § 41 a. For tinglysning svares en afgift på 500 kr.«
§ 41 a affattes således
» § 41 a. For tinglysning svares en afgift på 500 kr.«
Ingen
Nr LSF 9
Forslag til Lov om ændring af retsafgiftsloven (Forhøjelse af tinglysningsafgiften)
Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)
den 8. juni 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 28. juni 1988
Lov nr. 342 af 01/07/1988