1987 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING

§ 1

I lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning, som ændret ved lov nr. 857 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ophæves nr. 6, og i stedet indsættes

»6) »STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).'

2. § 2, nr. 7, affattes således

»7) »Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse. Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage (BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.'

3. I § 4, stk. 3, udgår ordene »samt til behovet for uddannelsesstillinger«.

4. § 4, stk. 4, 5 og 6 ophæves.

5. § 6, stk. 1, affattes således

Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis

med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med nedenstående

skemaer.

Skibsførere og navigationsofficerer Skibe under 200 tons i kystfart Tons Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl.II/3 (STCW-regl. II 3 as as Master) as watchkeeping officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl. II/3 as watchkeeping officer) Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe på 200 tons og derover, uanset fartsområde Tons Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-1599 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3. grad (STCW-regl. II/2 3. grad (STCW-regl. II/4 as as Master) (STCW-regl. II/2 Watchkeeping as Chief Mate) Officer) 1600 Skibsfører Styrmand og derover (STCW-regl. II/2 af 1. grad as Master) (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Maskinofficerer Frem- Maskinchef 1. maskinmester Øvrige drivnings- /Enemaskinmester maskinmestre effekt (kW) 100-749 Duelighedsbevis i motorpasning 750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist Skibsmaskinist af 1. grad af 2. grad 2. grad (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/4 as Chief Engineer) as 2nd Engineer) as Watchkeeping Officer) 3000 Skibsmaskinchef Skibsmaskinmester og derover (STCW-regl. III/2 af 1. grad as Chief Engineer) (STCW-regl. III/2 as 2.nd Engineer)

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jfr. sønæringslovens § 41.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.«

8. § 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning.«

Skemaet udgår.

9. § 11, stk. 4, sidste pkt., ophæves.

10. I § 12, stk. 3, ændres »600« til: »750«.

11. § 15 affattes således

» § 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden måleenhed samt ændre de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.«

12. I § 16, stk. 1, indsættes efter »besætningsregler«: »samt fastsætte særlige uddannelseskrav«.

13. I § 19, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1,» til »§ 6, stk. 1 og 2« og »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til § 11, stk. 1 og 3'.

§ 1

I lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning som ændret ved lov nr. 857 af 23. december 1987 foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter nr. 5 som nyt nr.

»»6) STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).'

Nr. 6 ophæves.

2. § 2, nr. 7, affattes således

»»Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.

Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage (BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.'

3. I § 4, stk. 3, udgår ordene: »samt til behovet for uddannelsesstillinger«.

4. § 4, stk. 4, 5 og 6 ophæves.

5. § 6, stk. 1, affattes således

»Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med nedenstående skemaer.

Skibsførere og navigationsofficerer Skibe under 200 tons i kystfart Tons Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl.II/3 (STCW-regl. II 3 as as Master) as watchkeeping officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl. II/3 as watchkeeping officer) Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe på 200 tons og derover, uanset fartsområde Tons Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-1599 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3. grad (STCW-regl. II/2 3. grad (STCW-regl. II/4 as as Master) (STCW-regl. II/2 Watchkeeping as Chief Mate) Officer) 1600 Skibsfører Styrmand og derover (STCW-regl. II/2 af 1. grad as Master) (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Maskinofficerer Frem- Maskinchef 1. maskinmester Øvrige drivnings- /Enemaskinmester maskinmestre effekt (kW) 100-749 Duelighedsbevis i motorpasning 750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist Skibsmaskinist af 1. grad af 2. grad 2. grad (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/4 as Chief Engineer) as 2nd Engineer) as Watchkeeping Officer) 3000 Skibsmaskinchef Skibsmaskinmester og derover (STCW-regl. III/2 af 1. grad as Chief Engineer) (STCW-regl. III/2 as 2.nd Engineer)

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jfr. sønæringslovens § 41.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.«

8. § 11, stk. 3, 1. punktum, affattes således

»Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning«.

Skemaet udgår.

9. § 11, stk. 4, sidste punktum ophæves.

10. I § 12, stk. 3, ændres »600« til: »750«.

11. § 15 affattes således

» § 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden måleenhed, samt ændre de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.«

12. I § 16, stk. 1, indsættes efter »besætningsregler«: »samt fastsætte særlige uddannelseskrav«.

13. I § 19, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1,» til »§ 6, stk. 1 og 2« og »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til § 11, stk. 1 og 3.' .

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2, nr. 6) »Maskinpasser«

a) Befaren motormand, der har gennemgået erhvervsfagligt afslutningskursus for maskinmandskab, eller

b) befaren skibsassistent eller

c) person med svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis som maskinarbejder trin 2 eller

d) person med svendebrev eller uddannelsesbevis som skibsmontør, klejnsmed, landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker, traktormekaniker eller lastvognsmekaniker.

2. § 2, nr. 7, affattes således

»»Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.

Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage (BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.'

§ 2, nr. 7) »Tons«: Registertons brutto, som til enhver tid i skibets målebrev angivet, idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.

3. I § 4, stk. 3, udgår ordene: »samt til behovet for uddannelsesstillinger«.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning. Forslaget var sammen med de samtidig fremsatte forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister, forslag til lov om ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af sømandsloven, forslag til lov om uddannelse af maskinmestre og forslag til lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til 1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, Folketingstidende 1987 sp. 3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i Folketingets Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene bortfaldt som følge af udskrivning af valg.

Forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning genfremsættes hermed uændret.

Nærværende lovforslag fremsættes med henblik på

1. at skabe mulighed for, at den i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om uddannelse af maskinmestre omhandlede person, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan gøre tjeneste som maskinofficer i skibe med fremdrivningsmaskineri under 3000 kW, jfr. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af sønæringsloven,

2. at tilvejebringe bedre muligheder for på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag og under hensyn til internationalt gældende konventioner at tilpasse danske skibes besætning, såvel kvantitativt som kvalitativt, til den udvikling, der finder sted inden for skibsfartserhvervet, og til forholdene i de lande, som dansk skibsfart konkurrerer med,

3. at skabe mulighed for, at loven kan finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, samt

4. at foretage sådanne ændringer, som erfaringerne ved lovens administration og lovens virke har vist ønskelige.

Ad 1.

Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen), fastsætter bl.a. obligatoriske minimumskrav til skibsofficerers teoretiske og praktiske uddannelse. Den eksisterende maskinisteksamen opfylder ikke fuldt ud konventionens krav til en maskinofficer i skibe med fremdrivningseffekt over 750 kW. Ved besætningslovens ikrafttræden ophævedes adgangen til at nedbremse skibes maskineri med henblik på at komme under visse effektgrænser, der havde relation til den tidligere bemandingslov, hvorved mange mindre skibes maskineri blev fastsat til mere end 750 kW. Endelig har det vist sig mindre tillokkende for personer med maskinmestereksamen at søge ansættelse i de mindre skibe.

Der er herved opstået et stort behov for en skibsmaskinist, der opfylder konventionens krav til en maskinofficer i skibe med begrænset fremdrivningseffekt. Bestået 1. årsprøve til den i forslag til lov om uddannelse af maskinmestre omhandlede maskinmestereksamen vil opfylde de teoretiske krav, som konventionen stiller for udførelse af sådan tjeneste i skibe med fremdrivningsmaskineri under 3000 kW.

På grundlag af bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen og fartstid i overensstemmelse med STCW-konventionen vil der kunne erhverves bevis som skibsmaskinist af 2. og 1. grad, jfr. herved kvalifikationskravene i skemaet til det foreslåede nye § 6, stk. 1.

Ad 2.

Uanset at de danske søfartsuddannelser fuldt ud opfylder kravene i STCW-konventionen, er de til de enkelte sønæringsbeviser knyttede sønæringsrettigheder i flere tilfælde begrænset i forhold til konventionsrettighederne.

Disse begrænsninger foreslås ophævet, således at alle sønæringsbeviser tillægges fulde konventionsrettigheder.

Sønæringsbeviser for skibsførere og officerer udstedt i overensstemmelse med konventionen skal af den udstedende administration i en i konventionen foreskreven form påtegnes om konventionsrettighederne. Sådan påtegning danner endvidere grundlaget for udenlandske myndigheders kontrol af bemandingen om bord i danske skibe (Port State Control), og den krævede påtegning bør derfor anføres ved det enkelte sønæringsbevis i lovens skemaer over kvalifikationskrav.

Bemandingsskalaerne i lovens § 4, stk. 5, afspejlede med enkelte undtagelser den faktiske bemanding i skibe, der var udstyret som anført i stk. 4, ved lovens forelæggelse i 1985 og skulle tjene som udgangspunkt ved besætningsfastsættelsen.

Disse skalaer foreslås ophævet. - De har udført deres mission, og dels afspejler de - efter mange besætningsfastsættelser og mange afgørelser i Besætningsnævnet - ikke længere den faktiske bemanding, dels virker de hindrende med hensyn til at følge den teknologiske udvikling på området. F.eks. kræves i norske skibe kun 2 styrmænd i skibe op til 4000 bruttoregistertons (BRT), medens lovens vejledende skala anfører 3 styrmænd i skibe over 2000 BRT.

Ad 3.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Ad 4.

Ved at indføre fulde konventionsrettigheder undgås en række dispensationer, som belaster såvel rederierhvervet som administrationen, ligesom sådanne dispensationer kan give anledning til problemer i forbindelse med bemandingskontrol i udenlandsk havn.

Endvidere bliver det i lovens § 10 omhandlede certifikat (Safe Manning Document), stærkt forenklet, idet det for almindelige lastskibe ikke længere vil være nødvendigt at påføre kvalifikationskrav på certifikatet. Kvalifikationskravene bliver de internationalt vedtagne krav, således som foreskrevet i STCW-konventionen, hvilket også skulle lette bemandingskontrol af danske skibe i udenlandsk havn.

Lovforslaget får hverken statsfinansielle eller statsadministrative konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslagets nr. 1 og 2 tager hensyn til lov nr. 857 af 23. december 1987 om ændring af skibsregistreringsloven m.fl. love (overførsel af beføjelser til Søfartsstyrelsen), jf. sidstnævnte lov § 2, nr. 2.

Ad nr. 1.

Definitionen er indført under hensyn til de i § 6 anførte konventionsreglementer.

Den tidligere definition under dette punkt af en »maskinpasser« foreslås ophævet, da en sådan efter forslaget udgår af loven.

Ad nr. 2.

Bruttoregistertonnagen (BRT), vil principielt være afskaffet i 1994 og flere og flere skibe er alene målt i bruttotons (BT) i henhold til de nye måleregler.

Ved sidste punktum er retten til at fastsætte bemandingen på grundlag af et skibs bruttoregistertonnage, hvis denne tonnage er den mindste, opretholdt, jfr. Industriministeriets cirkulære af 15. maj 1984 om måling af skibe.

Ad nr. 3.

Ved lovens forelæggelse i 1985 havde udviklingen medført, at antallet af uddannelsesstillinger, især for så vidt angik ubefarne matroser, var begrænset til de mindre skibe. Det anførtes derfor i bemærkningerne til loven, at det ved fastsættelse af en besætning, der afveg fra skemaerne i stk. 5, skulle tilstræbes, at der også blev uddannelsesstillinger i større skibe, hvor dette ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning ansås for forsvarligt.

Eftersom skemaerne foreslås ophævet og under hensyn til, at besætningen ikke skal fastsættes højere, end hensynet til sikkerheden tilsiger, foreslås det, at dette hensyn udgår af loven.

Det tilføjes, at der i den forløbne tid er fastsat en række stillinger som ubefaren matros i større skibe.

Ad nr. 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 5.

Som anført i de generelle bemærkninger er de enkelte sønæringsbeviser i skemaerne over kvalifikationskrav til skibsførere og officerer tillagt fulde konventionsrettigheder.

Dette medfører, at personer med bevis som sætteskipper og bevis som styrmand af 3. grad får ret til at gøre tjeneste som henholdsvis fører og overstyrmand i skibe op til 1600 tons. I den gældende lov er disse rettigheder begrænset til 800 tons.

Det bemærkes, at de tilføjede konventionsreglementer er ens for f.eks. skibsfører og sætteskipper, men bevis som sætteskipper er påtegnet om, at det kun giver rettigheder som fører og overstyrmand i skibe under 1600 tons.

I skemaet over kvalifikationskrav til maskinofficerer er den foreslåede skibsmaskinist af 1. og 2. grad tillagt sønæringsrettigheder, der giver ret til at gøre tjeneste i skibe med fremdrivningseffekt under 3000 kW. Samtidig er den mulighed, der er indeholdt i den gældende lov, for at foreskrive en maskinpasser eller en skibsmaskinist i skibe med fremdrivningsmaskineri mellem 600 og 750 kW foreslået ophævet, således at maskineri med fremdrivningseffekt under 750 kW i alle tilfælde kan betjenes af 1 person med duelighedsbevis i motorpasning.

I det samtidigt hermed fremsatte forslag til ændring af sønæringsloven er det foreslået, at bevis som skibsmaskinmester af 3. grad udgår, eftersom udviklingen har medført, at det er overflødigt og uhensigtsmæssigt med 4 maskinmesterbeviser. Bevis som skibsmaskinmester af 2. grad og bevis som styrmand af 2. grad er herefter de laveste beviser for personer, der har bestået henholdsvis maskinmestereksamen og skibsførereksamen.

Som følge af overgangen til fulde konventionsrettigheder er ingen af de 2 ovennævnte beviser anført i skemaerne over kvalifikationskrav til skibsofficerer, idet personer med henholdsvis bevis som skibsmaskinist af 2. grad og bevis som styrmand af 3. grad opfylder betingelserne for at gøre tjeneste i samme stillinger som de 2 førstnævnte beviser giver ret til.

Uanset at de 2 sønæringsbeviser ikke er foreskrevet som kvalifikationskrav i loven, må det forventes, at personer med disse kvalifikationer fortsat vil bestride de under »øvrige maskinmestre« og »øvrige styrmænd« omhandlede stillinger i større skibe, hvorved bemærkes, at en skibsmaskinmester og en styrmand af 1. grad i henhold til gældende fartskrav og til kravene i STCW-konventionen skal have gjort tjeneste i 12 måneder i stilling, hvor bevis af lavere grad er foreskrevet, for at kunne erhverve 1. gradsbeviset. Det overlades således til erhvervet at sikre den nødvendige rekruttering til de øverste stillinger om bord i større skibe.

Det skal tilføjes, at skemaerne over kvalifikationskrav har givet anledning til misforståelser, idet de af og til har været opfattet som bemandingsskemaer. Det skal derfor præciseres, at der alene er tale om kvalifikationskrav. Således kan man f.eks. ikke af skemaet over kvalifikationskrav til maskinofficerer se, om et skib med fremdrivningseffekt over 3000 kW skal have 1, 2 eller 3 maskinofficerer om bord til betjening af skibets maskineri.

Derimod kan man på grundlag af skibets tonnage og fremdrivningseffekt - når besætningsfastsættelsen er foretaget ud fra kriterierne i lovens § 4 - i skemaerne se, hvilke kvalifikationskrav skibsføreren og de foreskrevne navigations- og maskinofficerer skal opfylde for at bestride de omhandlede stillinger.

Ad nr. 6.

Det foreslås, at udenlandske skibsofficerer med samme konventionspåtegning som danske officerer kan gøre tjeneste i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret eller eventuelt i overensstemmelse med gældende regler være EF-borger.

Ad nr. 7.

I skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke nødvendigvis dansk bevis som skibskok, men tilsvarende uddannelse.

Ad nr. 8.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring i lovens § 6, stk. 1, foreslås det, at også maskineri i fiskeskibe med fremdrivningseffekt under 750 kW skal kunne betjenes af personer med duelighedsbevis i motorpasning, og at maskinpasseren derfor udgår.

Det bemærkes herved, at duelighedsprøve i motorpasning er indeholdt i pensumkravene til alle nautiske eksaminer.

Ad nr. 9.

Ændringen er en følge af, at det foreslås, at maskinpasseren udgår af loven.

Ad nr. 10.

Også for fritidsfartøjer foreslås, at en person med duelighedsbevis i motorpasning må betjene maskineri med fremdrivningseffekt under 750 kW.

Ad nr. 11.

Den gældende lovs tonnagegrænser er alene baseret på bruttoregistertonnagen med en hjemmel for ministeren til efter samråd med erhvervets parter at ændre disse grænser under hensyn til ændringer i internationale konventioner, som Danmark har ratificeret.

Ved forelæggelse af besætningsloven i 1985 var der i Den Internationale Maritime Organisation (IMO) igangsat drøftelser vedr. det problem, der for visse skibes vedkommende opstår ved indførelse af bruttotonnagen, jfr. bestemmelserne i lov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling. Disse drøftelser har ikke ført til ændrede måleregler, men det kan ikke udelukkes, at visse justeringer i internationalt fastsatte regler vil blive gennemført.

Endvidere indeholder Den Internationale Konvention om sikkerhed for fiskeskibe (Torremolinos-konventionen), grænser baseret på fiskeskibes længde i meter, og de af IMO udfærdigede rekommandationer om minimumskrav til fiskeskipperes kvalifikationer er baseret på Torremolinos-konventionens længdegrænser.

Det må derfor fortsat anses for hensigtsmæssigt, at ministeren har hjemmel til at justere eller ændre lovens grænser for tonnage og effekt under hensyn til internationalt vedtagne regler.

Ad nr. 12.

Tilføjelse skal tydeliggøre, at der - som det sker i dag - kan stilles særlige uddannelseskrav i forbindelse med besætningsfastsættelsen for f.eks. flyvebåde og luftpudefartøjer m.fl.

Ad nr. 13.

Ændringerne er en følge af de øvrige foreslåede ændringer i loven.

§ 4, stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser, til anvendelse af enhedsmandskab samt til behovet for uddannelsesstillinger.

4. § 4, stk. 4, 5 og 6 ophæves.

§ 4, stk. 4. For lastskibe, der er indrettet og udstyret som nedenfor angivet, og som går uden for kystfart, fastsættes besætningens størrelse og sammensætning efter stk. 5 og 6.

Dæk

1. Skibe på 150 tons og derover

a) selvstyrer og

b) kommunikationsmuligheder mellem styrehus og kamre/opholdsrum.

2. Skibe på 500 tons og derover endvidere

c) kommunikationsmuligheder til brug ved fortøjning og

d) patentluger med enkel arbejdsgang for åbning og lukning.

3. Skibe på 5000 tons og derover endvidere

e) fornødent antal fortøjningsspil med lagertromle for og agter og

f) let betjenelige laste- og lossemidler.

Maskine

1. Alle maskiner

a) maskinen kan reguleres og omstyres fra styrepladsen.

2. Maskiner på 750 kW og derover endvidere

b) maskinrummet er indrettet til periodevis tilsynsfri drift og

c) maskinrummet er hensigtsmæssigt indrettet.

3. Maskiner på 5000 kW og derover, endvidere

d) selvrensende centrifuger.

Stk. 5. Skemaer for besætningens størrelse og sammensætning

Skibsfører og navigationsofficerer

Tons 20-499 500-1900 2000 og derover

Antal 2 3 4

Maskinofficerer

Fremdirvningseffekt (kW) 100-999 1000-2999 3000 og derover 1 2 3

Dæksmandskab

Tons 20- 300- 400- 500- 1000- 1600- 2000- 5000 og 299 399 499 999 1599 1999 4999 derover

Antal 2 3 3 1 - 1 - -

ubefarne

matroser

Antal - - 1 3 4 4 5 6

befarne

matroser

Maskinmandskab

Fremdriftseffekt (kW) 750 og derover

Antal befarne motormænd 1

Restaurationspersonale

Antal øvrige tjenestegørende 10-13 14-19 20 og derover

Hovmester/skibskok 1 1 1

Øvrige kabyspersonale - - 1

Steward/stewardesse - 1 1

Stk. 6. Ved fastsættelsen af besætningen kan Søfartsstyrelsen ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering, jfr. stk. 2, fastsætte en større eller mindre besætning end den, der er angivet i stk. 5.

5. § 6, stk. 1, affattes således

»Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med ne-enstående skemaer.

Skibsførere og navigationsofficerer Skibe under 200 tons i kystfart Tons Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl.II/3 (STCW-regl. II 3 as as Master) as watchkeeping officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl. II/3 as watchkeeping officer) Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe på 200 tons og derover, uanset fartsområde Tons Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-1599 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3. grad (STCW-regl. II/2 3. grad (STCW-regl. II/4 as as Master) (STCW-regl. II/2 Watchkeeping as Chief Mate) Officer) 1600 Skibsfører Styrmand og derover (STCW-regl. II/2 af 1. grad as Master) (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Maskinofficerer Frem- Maskinchef 1. maskinmester Øvrige drivnings- /Enemaskinmester maskinmestre effekt (kW) 100-749 Duelighedsbevis i motorpasning 750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist Skibsmaskinist af 1. grad af 2. grad 2. grad (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/3 (STCW-regl. III/4 as Chief Engineer) as 2nd Engineer) as Watchkeeping Officer) 3000 Skibsmaskinchef Skibsmaskinmester og derover (STCW-regl. III/2 af 1. grad as Chief Engineer) (STCW-regl. III/2 as 2.nd Engineer)

§ 6, stk. 1, Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis eller uddannelse i overensstemmelse med nedenstående skemaer. Hvor flere kvalifikationsmuligheder er anført, fastsætter Søfartsstyrelsen kvalifikationskravet.

Skibsførere og navigationsofficerer Skibe under 200 tons i kystfart Tons Skibsfører Styrmand 20-799 Kystskipper Styrmand af 4. grad/duelighedsbevis i sejlads 100-199 Kystskipper Styrmand af 4. grad/bedstemand Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe på 200 tons og derover, uanset fartsområde Tons Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-799 Sætteskipper Styrmand af 3. grad 800-1599 Skibsfører Styrmand Styrmand af 2. grad af 2./3. grad 1600 Skibsfører Styrmand Styrmand af 2. grad og derover af 1. grad Maskinofficerer Fremdrivnings- Maskinchef 1. maskinmester Øvrige effekt (kW) /Enemaskinmester maskinmestre 100-599 Duelighedsbevis i motorpasning 600-749 Duelighedsbevis i motorpasning/maskinpasning/skibasmaskinist 750-1499 Skibsmaskinmester Skibsmaskinmester af 3. grad af 2. grad /skibamaskinist 1500-2999 Skibsmaskinmester Skibsmaskinmester Skibsmaskin- af 1. grad af 2. grad mester af 2./3. grad 3000 Skibsmaskinchef Skibsmaskinmester og derover af 1. grad

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jf. sønæringslovens § 41.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

(ingen tilsvarende bestemmelse)

7. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.«

(ingen tilsvarende bestemmelse)

8. § 11, stk. 3, 1. punktum, affattes således

»Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning«.

Skemaet udgår.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 2 indsættes efter nr. 5 som nyt nr.

»»6) STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).'

Nr. 6 ophæves.

§ 11, stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der være maskinpersonel med sønæringsbevis eller uddannelse i overensstemmelse med nedenstående skema. For øvrige fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Fremdrivnings- Nærfart Uden for nærfart

effekt (kW)

100-599 1 person med 2 personer med duelighedsbevis duelighedsbevis i motorpasning i motorpasning

600-749 2 personer med 2 personer med duelighedsbevis duelighedsbevis i motorpasning samt i motorpasning 1 maskinpasser

9. § 11, stk. 4, sidste punktum ophæves.

§ 11, stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord. Dog må en foreskreven maskinpasser ikke samtidig fungere som skibsfører eller styrmand.

10. I § 12, stk. 3, ændres »600« til: »750«.

§ 12, stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, man under 600 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart øst for Ø. længde i Nordsøen og Østersøen være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbetjeningen af Søfartsstyrelsen.

11. § 15 affattes således

» § 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden måleenhed, samt ændre de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.«

§ 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser anført i registertons brutto til grænser fastsat ved anden måleenhed. Det skal dog herved tilstræbes, at sådanne nye grænser så vidt muligt svarer til de skibsstørrelser, som de i loven anførte tonnagegrænser er udtryk for.

Stk. 2. Indtil det tidspunkt, hvor nye grænser som omhandlet i stk. 1 er indført, fastsættes besætningen i skibe, hvis bruttoregistertonnage ikke er målt, på grundlag af skibets bruttotonnage målt i henhold til lov om skibsmåling, således at direktøren i de enkelte tilfælde afgør, i hvilket bruttoregistertonageområde skibet henhører, jfr. § 4 og § 6, stk. 1.

12. I § 16, stk. 1, indsættes efter »besætningsregler«: »samt fastsætte særlige uddannelseskrav«.

§ 16, stk. 1. Søfartsstyrelsen kan under iagttagelse af § 4, stk. 2, forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for skibe, hvor særlige forhold gør sig gældende, for specialskibe og skibe af særlig konstruktion eller med særligt udstyr samt for skibe, der anvendes i et geografisk begrænset fartsområde.

13. I § 19 stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1,» til »§ 6, stk. 1 og 2« og »§ 11«, stk. 1, 3 og 4' til »§ 11, stk. 1 og 3«.

§ 19, stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1 og 3, og § 14, 2. og 3. punktum, eller overtræder de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.

Særlige noter

(* 1) Betænkningen er indeholdt i en samlebetænkning for

lovforslagene L 3 - L 8. Betænkningen er registreret som DOKNAVN BT L

3 19880616.

Nr LSF 4

Forslag til Lov om ændring af lov om skibes besætning

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 8. juni 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1988

LOV nr 407 af 01/07/1988