1987 BR 2 BERETNING OVER I. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KØBENHAVNS HAVN NR B0002 1987-88, 1. SAMLING

Medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe fremsatte den 29.

oktober 1987 et forslag til folketingsbeslutning om Københavns Havn

(B 25).

Medlemmer af Det Radikale Venstres folketingsgruppe fremsatte den 3.

november 1987 ligeledes et forslag til folketingsbeslutning om

Københavns Havn (B 34).

Beslutningsforslagene kom til 1. behandling den 10. december 1987,

se Folketingstidende 1987-88, forhandlingerne sp. 3666 ff.

Forud for 1. behandling drøftede udvalget den 11. november 1987

Københavns Havn med miljøministeren.

Over for udvalget oplyser miljøministeren, at han havde foreslået

Københavns Kommune, at der nedsættes et udvalg, som skal

undersøge hovedproblemerne omkring havnens omdannelse og

fremlægge forslag til, hvordan arbejdet med havnearealernes

omdannelse kan organiseres.

Ministeren fremhævede vigtigheden af, at der i den periode, hvor

udvalget arbejder, ikke træffes dispositioner, der foregriber

udviklingen. Han tilkendegav, at han vil arbejde for, at alle

offentlige ejere i området respekterer dette ønske.

Udvalget har stillet en række spørgsmål til miljøministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige eller skriftlige

henvendelser fra

Boligselskabet KSB og FB-Fagforeningernes Boligforening,

Danmarks Naturfredningsforening,

Foreningen af Byplanlæggere, FAB,

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse,

Hansen, Edmund, Plesner, Ulrik, og Rubin, Anne Marie,

Håndværksrådet,

Koordinationsudvalget mellem de københavnske lokalråd,

Københavns Havnevæsen,

Københavns Kommune,

Langelinie til Københavnerne og

Ålborg Universitetscenter.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

tager sit udgangspunkt i, at Københavns Havn som erhvervshavn har

status som basishavn. Udviklingen i havneaktiviteterne har

imidlertid medført, at dele af havnen enten ikke længere anvendes

til havneformål eller forventes at overgå til anden anvendelse

inden for en overskuelig fremtid. Flertallet lægger således vægt

på, at Københavns Havns omdannelse sker efter en samlet

planlægning.

Flertallet er opmærksom på, at planlægningen af Københavns Havn

principielt er et kommunalt anliggende. Flertallet finder

imidlertid, at områdets helt særlige karakter og de problemer,

der knytter sig til planlægningen for området, fordrer et

planlægningssamarbejde, der rækker ud over den kendte

planlægnings grænser.

Flertallet finder, at et sådant forpligtende samarbejde mellem de

statslige og kommunale myndigheder kan bidrage til at løse de

problemer, der knytter sig til områdets udvikling.

Flertallet anser en samlet løsning af de organisatoriske og

økonomiske problemer, der knytter sig til havnens omdannelse, for

at være den nok vigtigste forudsætning for en hensigtsmæssig

udvikling af området.

Flertallet finder derfor, at miljøministeren skal nedsætte et

udvalg, som skal fremsætte alternative forslag til den

organisatoriske og økonomiske tilrettelæggelse af omdannelsen af

de dele af havnen, der ikke længere anvendes til havneformål,

eller som inden for en overskuelig fremtid forventes at overgå

til anden anvendelse. Udvalget skal sideløbende hermed i

skitseform opstille alternativer over havneområdets fremtidige

udvikling. I den forbindelse skal udvalget overveje, om forterne

Trekroner, Flakfortet og Middelgrunden skal inddrages.

Kommunalplanforslaget for Københavns Kommune rummer - i forlængelse

af Den Nordiske Ide-konference i 1985 - forslag til anvendelse af

arealerne langs Københavns Havn. Gennem det sidste års debat og

de henvendelser, som udvalget har modtaget, er der herudover

fremsat en række forslag til målsætninger for omdannelsen af

Københavns Havn og forslag til nye organisationsformer i

forbindelse med omdannelsens gennemførelse.

Udvalgets flertal finder, at foreliggende materiale og

tilkendegivelser bør inddrages i Havneudvalgets arbejde, ligesom

fremtidige tilkendegivelser og ideer bør indgå og fremtræde

kommenteret i udvalgets afrapportering.

Flertallet finder, at Havneudvalget skal tilvejebringe en

oversigtlig status over udviklingen i havneområderne i de senere

år samt de aktuelle udviklingstendenser, også set i forhold til

den øvrige planlægning i Københavns Kommune.

Udvalget skal som anført opstille alternative modeller for

arealernes fremtidige udvikling. Modellerne skal ikke have

karakter af konkrete planforslag, men skal indeholde principielle

alternativer med hensyn til arealernes anvendelse til bolig-,

erhvervs- og fritidsformål, almen kulturel virksomhed,

bebyggelsestætheden, bebyggelsesprocenter og den fremtidige

udvikling i antallet af arbejdspladser og trafikmængder. Der

opstilles herunder forskellige forudsætninger for fordelingen af

trafikken på individuel og kollektiv trafik. Udvalget skal i

denne sammenhæng også vurdere mulighederne for at etablere

effektive transportforbindelser til havneområderne og

trafikforholdene i relation til de omkringliggende byområder,

herunder den trafikale sammenhæng mellem Sjællandssiden og Amager.

Flertallet forudsætter, at udvalget holder kontakt med det udvalg om

den fremtidige trafiktilrettelæggelse i hovedstadsområdet, som

trafikministeren har nedsat.

Udvalget skal overveje de investeringsmæssige og driftsmæssige

omkostninger ved de forskellige modeller, idet udviklingen i

ejendomsværdier, beskatningsforhold og omkostninger til

infrastrukturanlæg og serviceforsyning inddrages. Udvalget skal

overveje forskellige muligheder for at finansiere omkostningerne,

herunder fordelingen mellem statslig og kommunal finansiering,

samt eventuel finansiering på andet grundlag, herunder

lånefinansiering.

Flertallet bemærker i denne forbindelse, at det i den sammenhæng bør

overvejes, om den forøgede ejendomsværdi, som måtte opstå ved en

koordineret omdannelse af havnearealerne, helt eller delvis kan

finansiere de anlæg og funktioner, som ikke økonomisk kan hvile i

sig selv.

På baggrund af modellerne skal udvalget fremlægge alternative

forslag til den organisatoriske og økonomiske tilrettelæggelse af

omdannelsen af havnen. Udvalget skal herunder vurdere, hvorvidt

omdannelsen skal ske inden for rammerne af den gældende

lovgivning og de eksisterende institutioner, eller om der med

fordel via en ændret lovgivning kan etableres en

organisationsform, som mere direkte sammenkobler planlægningen,

projekteringen og gennemførelsen af havneomdannelsen. Udvalget

skal redegøre for, hvilke love der i givet fald skal ændres.

Da de opstillede modeller vil have forskellige grænser mellem den

langsigtede afgrænsning mellem havne- og ikke havnerelaterede

funktioner, og da konsekvenserne af den fremtidige udvikling i

arbejdspladsantal og trafikmængder mest hensigtsmæssigt kan

vurderes for det samlede havneområde, skal udvalgets arbejde med

hensyn til netop disse aspekter omfatte alle havnearealerne

uanset ejerforhold og forventet fremtidig anvendelse.

Udvalget nedsættes af miljøministeren og bør sammensættes af

repræsentanter for Københavns Kommune, Københavns Havnevæsen,

Hovedstadsrådet, staten samt et antal personer, som er uafhængige

af de nævnte institutioner, og som har særlig viden primært inden

for områderne byplanlægning, arkitektur, erhvervsudvikling,

organisation/jura og økonomi. Formandsposten bør besættes med en

person uden for de nævnte institutioner.

Det forudsættes, at der til opgavens løsning oprettes et særligt

sekretariat, der bemandes med hertil særligt frigjort

arbejdskraft. Udvalget henviser i øvrigt til de af ministeren

over for Miljø- og Planlægningsudvalget afgivne besvarelser.

Udvalget kan nedsætte underudvalg til behandling af dele af

kommissoriet og inddrage eksperter uden for udvalgets kreds til

belysning af særlige problemstillinger.

Udvalget bør tilrettelægge sit arbejde således, at der sikres

kontakter med interesseorganisationer, foreninger og indbyggere i

bydelene langs havnen.

Flertallet finder, at de offentligt ejede havnearealer samt

bestyrelsen for den selvejende institution Københavns Havn skal

forpligtige sig til ikke at foretage dispositioner, mens udvalget

arbejder, som foregriber en samlet omdannelse af havnens arealer.

Flertallet forudsætter endvidere, at miljøministerens beføjelser

vedrørende godkendelse af § 15-rammer udøves under hensyntagen

til det kommende udvalgsarbejde.

Flertallet lægger vægt på, at udvalgsarbejdet betragtes som en 1.

grundlæggende fase i arbejdet med Københavns Havns omdannelse.

Denne 1. fase skal følges op af en 2. fase med en mere detaljeret

planlægning i forbindelse med havneomdannelsens gennemførelse.

Flertallet forudsætter, at ministeren over for Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg redegør for, hvorledes regeringen agter at

følge udvalgets konklusioner op.

Flertallet anser det for afgørende, at udvalget nedsættes snarest,

og at udvalgets betænkning, som omfatter 1. fase af arbejdet med

Københavns Havns omdannelse, foreligger så betids, at

miljøministeren i november 1988 kan afgive ovennævnte redegørelse

om opfølgningen af betænkningen til udvalget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) mener, at

Københavns Havns problemer bedst løses af københavnerne selv.

Mindretallet finder ikke, at det er en statsopgave, der skal

belaste skatteyderne yderligere. Det er bedre, at private

forretningsdrivende, der ser problemerne realistisk i øjnene,

løser opgaven i stedet for utopiske vanvittigt kostbare

løsninger, der er fostret i nogle urealistiske krævende

fantasters hjernespind. Mindretallet afviser flertallets forslag.

P. u. v.

Engell,

formand

Ingen

Nr BR 2

Beretning over I. Forslag til folketingsbeslutning om Københavns Havn

Nr B0002 1987-88, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19880407