1987 BTB 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF UDENLANDSKE STATSBORGERES VALGRET OG VALGBARHED I FORBINDELSE MED KOMMUNALE VALG NR B 84 1987-88, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget
til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler, at den virksomhed, der finder sted i
kommunerne, har så stor betydning for indvandrerne, at det er
naturligt, at de har adgang til aktivt at tage del i det
politiske liv i kommunen og derved får mulighed for at øve
indflydelse på deres daglige livsvilkår.
Indvandrernes adgang til at deltage i kommunale valg kan endvidere
styrke indvandrernes samhørighed med det danske samfund. Den
nugældende ordning har fungeret tilfredsstillende, og der er
således ingen grund til at foretage en ophævelse af udenlandske
statsborgeres valgret og valgbarhed i forbindelse med kommunale
valg som foreslået af Fremskridtspartiet.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) fmd. Henning Rasmussen (S) Stavad
(S) Lone Møller (S) Agerschou (SF) Ejner Larsen (SF) Bente
Søltoft (SF) Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF)
Lizzie Lichtenberg (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V) Britta Schall
Holberg (V) Birgith Mogensen (CD) Jane Oksen (FP) Ole Vig Jensen
(RV)
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 84
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af udenlandske statsborgeres valgret og valgbarhed i forbindelse med kommunale valg
Nr B 84 1987-88, 1. samling
Afgivet af Kommunaludvalget
Afgivet: 19880407