1987 BTB 81 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRAUDVALGET FOR FORRETNINGSORDENEN OM FOLKETINGETS SAMTYKKE I HENHOLD TIL GRUNDLOVENS § 57 (JØRGEN TVED) NR B 81 1987-88, 1. SAMLING (jørgentved)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bilag 1
JUSTITSMINISTERIET
3. ekspeditionskontor
Slotsholmsgade 10
Folketingets formand,
Folketinget, Christiansborg,
1240 København K
Ved anklageskrift af 26. august 1987 fra statsadvokaten for
København blev der rejst tiltale mod Jørgen Holm Tved for
bagvaskelse efter straffelovens § 268, jf. § 267.
Med hensyn til sagens nærmere omstændigheder henvises til vedlagte
redegørelse fra Københavns Politi.
I anledning af at Jørgen Holm Tved nu er valgt til medlem af
Folketinget, har rigsadvokaten i vedlagte skrivelse af 10.
november 1987 under henvisning til grundlovens § 57 indstillet,
at tiltaltes parlamentariske immunitet søges ophævet.
Under henvisning hertil skal Justitsministeriet anmode om
Folketingets samtykke til, at tiltalen opretholdes.
Sagens akter vedlægges.
Erik Ninn-Hansen
C. C. Duus
Bilag 2
ANKLAGESKRIFT
Jørgen Holm Tved,
født den 24. september 1932,
Herluf Trollesgade 5, 2. tv., 1052 København K, og
Karl Aage Pedersen,
født den 3. april 1932,
Tietgens Alle 33, 1., 5230 Odense,
sættes herved under tiltale ved Københavns Byret til straf for
bagvaskelse efter straffelovens § 268, jf. § 267, ved i ugebladet
»Arbejderbladet AB Weekend« nr. 41/86, 21.-27. november 1986, 1
Tved som ansvarhavende redaktør og 2 Pedersen som forfatter, i en
navngiven artikel i forbindelse med omtale af en straffesag at
have fremsat ærekrænkende sigtelser mod politiassistent Niels
Arne Due, idet blandt følgende udsagn var anført
a) »Det er perverst, at Due skal have penge for at slå et menneske
ihjel. Jeg var selv med, da John Axelsen blev slået ihjel. Vi var
blevet anholdt sammen, og lige siden har Due her i byen været
stemplet som morder«,
b) »Jeg er rystet og står helt uforståelig over for denne
injuriedom. Vi ved jo alle, at Niels Arne Due er morder, men man
står jo helt magtesløs«,
c) »Det er grotesk, at det ikke er Due, der skal i spjældet. Som jeg
sagde til »AB Weekend« under sagen i Landsretten, hvor han blev
frikendt, vil han altid være stemplet som morder, og det var en
forbryder, der blev sendt tilbage til tjeneste. Nu hvor han
belønnes med 20.000 kr., må han vel nærmest betragtes som
lejemorder',
alt uagtet de tiltalte vidste, at politiassistent Niels Arne Due ved
Østre Landsrets dom af 25. september 1985 var frifundet for vold
med døden til følge, og uagtet de tiltalte har savnet rimelig
grund til at anse sigtelserne for sande.
Der nedlægges påstand om erstatning.
For anklagemyndigheden møder politiadvokaten i advokatur A.
Statsadvokaten for København, den 26. august 1987
P. s. v.
B. Vesterbirk
Bilag 3
KØBENHAVNS POLITIj.nr. A 106/87
Politiadvokatur A
Politigården, 1567 København V
23. oktober 1987
Til statsadvokaten for København
Idet jeg henviser til Statsadvokaturens j.nr. 34751/87 fremsendes
vedlagt påny dokumenterne i sagen mod bl.a.
Jørgen Holm Tved,
mod hvem der ved statsadvokatens anklageskrift af 26. august 1987
blev rejst tiltale for bagvaskelse efter straffelovens § 268, jf.
Bilag 4
REDEGØRELSE
Ved resolution af 17. august 1987 besluttede rigsadvokaten, at der
skulle rejses tiltale mod Jørgen Holm Tved som ansvarshavende
redaktør for »Arbejderbladet AB Weekend« i anledning af en
artikel i bladet for den 21.-27. november 1986 (nr. 41/86), der
indeholdt sigtelser mod politiassistent Niels Arne Due for
strafbart forhold.
Rigsadvokaten besluttede i øvrigt samme dag, at der tillige skulle
rejses tiltale mod Karl Aage Pedersen som navngiven forfatter
under navnet Kalle Pedersen til den pågældende artikel.
Statsadvokaten for København rejste ved anklageskrift af 26. august
1987 herefter tiltale mod begge for bagvaskelse efter
straffelovens § 268, jf. § 267.
Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser i straffeloven er i henhold
til straffelovens § 275, stk. 2, undergivet betinget offentlig
påtale. Politiassistent Niels Arne Due har anmodet om, at der
rejses tiltale mod de pågældende.
Ved Østre Landsrets dom af 25. september 1985 blev politiassistent
Niels Arne Due frifundet for vold med døden til følge.
Uagtet Jørgen Holm Tved var vidende herom, lod han som
ansvarshavende redaktør en artikel offentliggøre i
»Arbejderbladet AB Weekend«, hvor følgende udsagn var anført
a) Det er perverst, at Due skal have penge for at slå et menneske
ihjel. Jeg var selv med da John Axelsen blev slået ihjel. Vi var
blevet anholdt sammen, og lige siden har Due her i byen været
stemplet som morder',
b) Jeg er rystet og står helt uforståelig over for den injuriedom.
Vi ved jo alle, at Niels Arne Due er morder, men man står jo helt
magtesløs',
c) Det er grotesk, at det ikke er Due, der skal i spjældet. Som jeg
sagde til AB Weekend under sagen i Landsretten, hvor han blev
frikendt, vil han altid være stemplet som morder, og det var en
forbryder, der blev sendt tilbage til tjeneste. Nu hvor han
belønnes med 20.000 kr., må han vel nærmest betragtes som
lejemorder'.
Tved har under en afhøring den 1. april 1987 forklaret til politiet,
at han efter at have hørt indholdet af manuskriptet til artiklen
besluttede, at den skulle offentliggøres i bladet. Tved har i
øvrigt ikke ønsket at udtale sig nærmere om sagen til politiet.
Lemvigh,
politiadvokat
Henrik Cramer,
politiassessor, fg.
§ 267.
Tiltalte blev ved folketingsvalget den 8. september 1987 indvalgt i
Folketinget og kan som sådan ikke tiltales uden Folketingets
samtykke.
Jeg skal indstille, at anklagemyndigheden i medfør af grundlovens §
57 søger Jørgen Holm Tveds immunitet ophævet.
Der vedlægges redegørelse til brug for sagens forelæggelse for
Folketinget.
Lemvigh,
politiadvokat.
Henrik Cramer,
politiassessor, fg.
Fremsendes til hr. Rigsadvokaten, idet jeg under henvisning til
foranstående skal indstille, at tiltaltes parlamentariske
immunitet søges ophævet.
Det bemærkes, at den i sagen berammede domsforhandling er aflyst.
Statsadvokaten for København, den 30. oktober 1987
H. C. Abildtrup
J.nr. 577/87. MGN/jc.
Fremsendes til Justitsministeriet, idet jeg kan tiltræde ovenstående
indstilling fra politidirektøren og statsadvokaten.
Om nødvendigheden af at indhente Folketingets samtykke, når den
pågældende først er indvalgt i Folketinget, efter at tiltale er
rejst, henvises bl.a. til Max Sørensen: »Statsforfatningsret«, 2.
udgave, 1973, side 106.
Rigsadvokaten, København den 10. november 1987
Per Lindegaard
I overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum,
har Folketingets formand til udvalget henvist en fra
justitsministeren den 17. december 1987 modtaget skrivelse, i
hvilken ministeren anmoder om Folketingets samtykke til, at der
rejses tiltale mod folketingsmedlem Jørgen Tved for bagvaskelse
efter straffelovens § 268, jf. § 267.
Justitsministerens skrivelse optrykkes som bilag tilligemed
anklageskrift af 26. august 1987 fra statsadvokaten for København
(bilag 1 og 2), skrivelse af 23. oktober 1987 fra Københavns
Politi med statsadvokatens påtegning af 30. oktober 1987 og
rigsadvokatens påtegning af 10. november 1987 om ophævelse af den
parlamentariske immunitet (bilag 3) samt en af Københavns Politi
udarbejdet redegørelse om sagen (bilag 4).
Udvalget indstiller enstemmigt, at Folketinget giver samtykke til,
at justitsministerens anmodning imødekommes.
Svend Jakobsen ( S) fmd. Knud Østergaard ( KF) nfmd. Lilli
Gyldenkilde ( SF ) Povl Brøndsted ( V ) Ole Vig Jensen ( RV )
Ritt Bjerregaard ( S ) J. K. Hansen ( S ) Torben Lund ( S )
Hjortnæs ( S ) Nørgaard-Sørensen ( S ) Arne Jensen ( S )
Agerschou ( SF ) Ebba Strange ( SF ) Dagmar Mørk Jensen ( RV )
Hagen Hagensen ( KF ) Annelise Gotfredsen ( KF ) Bjørn Elmquist (
V ) Ivar Hansen ( V ) Arne Melchior ( CD ) Pia Kjærsgaard ( FP )
Inger Stilling Pedersen ( KRF )
Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 81
Betænkning og indstilling fraUdvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (Jørgen Tved)
Nr B 81 1987-88, 1. samling
Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen
Afgivet: 19880121