Legislator Case Law & Legislation
19871BA00146 DK

1987 BSF 146 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SÆRLIGE INITIATIVER TIL STØTTE FOR ENEFORSØRGERE

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1987 146 Valid

Folketinget pålægger regeringen at iværksætte særlige initiativer

til støtte for eneforsørgere efter følgende retningslinjer

1. Eneforsørgere, der i perioden 1. juni til 30. september i et

kalenderår modtager bistandshjælp, dagpenge eller førtidspension,

får ret til ferietilskud med hjemmel i bistandsloven.

2. Eneforsørgere, der modtager bistandshjælp, får ret til at få

dækket rimelige udgifter til børnepasning.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelse i publikation nr.

175: »Enlige forsørgere mellem selvforsørgelse og bistandshjælp«

modtager hver femte eneforsørger løbende bistandshjælp. Ca. 84

pct. af eneforsørgerne er kvinder, og blandt disse er der

yderligere en stor gruppe med meget lave indkomster, typisk

arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension, der er udstødt fra

arbejdsmarkedet.

At blive langtidsforsørget af det offentlige medfører en så ringe

levestandard, at der ikke er råd til det mest nødvendige som

f.eks. ordentlig beklædning, udskiftninger i hjemmet og

ferie/fritidsaktiviteter. Det medfører også, at en stor gruppe

børn gennem deres opvækst afskæres fra at få de samme oplevelser

som deres jævnaldrende og dermed også fra den livskvalitet, der

er i dette samvær.

Penge er ikke alt, men hvis budgettet er lille år ud og år ind,

kommer alting netop til at handle om penge, fordi man aldrig har

råd, heller ikke til at give sig selv og sine børn en indholdsrig

tilværelse på lige fod med andre.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

ad 1

Eneforsørgere, der modtager dagpenge, bistandshjælp eller

førtidspension, har sjældent råd til at tage på ferie sammen med

deres børn. Det foreslås derfor, at der ydes et fast tilskud pr.

barn og til eneforsørgeren med hjemmel i bistandsloven.

ad 2

For at give eneforsørgere, der modtager bistandshjælp, mulighed for

aflastning, indføres ret til dækning af rimelige

børnepasningsudgifter (maksimalt fem timer pr. uge). Også

bistandshjælpsmodtagere med børn har behov for at foretage sig

noget på egen hånd, hvad enten det nu er samvær med

venner/familie, aftenskole eller biografbesøg. Alt for mange

bliver ensomme og savner kontakt med andre voksne i dagligdagen.

Beslutningsforslag som fremsat 1987 146 Valid

Nr BSF 146

Forslag til folketingsbeslutning om særlige initiativer til støtte for eneforsørgere

Fremsat af Bente Søltoft (SF) Agerschou (SF) Carsten Andersen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 13. april 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →