Legislator Case Law & Legislation
19871BA00137 DK

1987 BSF 137 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF ARBEJDSGIVERNES BETALING AF DE FØRSTE 8 TIMERS LEDIGHED VED ENHVER AFSKEDIGELSE OG/ELLER HJEMSENDELSE AF MEDARBEJDERE SAMT OM ÆNDRING AF DAGPENGENES STØRRELSE VED UDBETALING I FORBINDELSE MED SUPPLERENDE DAGPENGE (DIMITTENDSATSEN)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1987 137 Valid

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra 1. august 1988 at

ændre reglerne om udbetaling af dagpenge i forbindelse med

supplerende dagpenge og om dagpengenes størrelse efter følgende

retningslinjer

1) Med virkning fra 1. august 1988 gennemføres en regel om, at alle

arbejdsgivere betaler medarbejdere, der hjemsendes enten på grund

af overenskomstmæssige opsigelser eller på grund af

arbejdsmangel, force majeure, vejrlig, materialemangel,

arbejdsfordelingsordninger m.v., et beløb, som svarer til den

enkelte medarbejders individuelt udregnede dagpengesats ifølge

loven om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beløbet udbetales til den enkelte medarbejder sammen med den

lønudbetaling, som normalt udbetales for den periode, som ligger

umiddelbart forud for afskedigelsen/hjemsendelsen m.v.

2) Med virkning fra samme dato ændres reglerne om dagpengenes

størrelse således, at dimittendsatsen ikke i fremtiden skal ligge

til grund for udbetalingens størrelse, men at man i stedet for

overgår til beregning som for udbetaling af dagpenge i øvrigt,

dvs. den individuelle dagpengeberegning.

Bemærkninger til forslaget

Regeringen ændrede i 1982 reglerne om udbetaling af supplerende

dagpenge således, at medlemmer på grund af afskedigelse,

hjemsendelse, arbejdsfordelingsordninger m.v. fik udbetalt de

supplerende dagpenge på samme niveau som dimittender. Denne

ordning har medført

1) at a-kassemedlemmer, der er blevet afskediget eller hjemsendt

midt i en beregningsperiode, er gået ned i indtægtsniveau, uden

at der kan tillægges medlemmerne nogen andel af grund eller

ansvar for hjemsendelsen.

2) at ordningen har medført, at hovedparten af de hjemsendte eller

afskedigede medlemmer med rette har følt, at de ved at gå på

arbejde har mistet penge.

3) at ordningen ikke har animeret de ledige eller hjemsendte

medlemmer til at påtage sig arbejde af kortere varighed.

Ordningen kan, som den virker nu og har virket før ændringen i 1982,

betragtes som en skjult erhvervsstøtteordning og er da også

blevet udnyttet som sådan især af fiskeriindustriens og havnenes

arbejdsgivere. Hertil kommer, at hele løsarbejderområdet er ramt

urimelig hårdt af den nuværende ordning.

Ordningen vil, som den er foreslået i nærværende forslag, animere

arbejdsgiverne til, at der bliver etableret ordnede

arbejdsforhold i specielt fiskeriindustrien og på de danske havne.

Forslagsstillerne vil være villige til, hvis regeringen finder det

nødvendigt, at være positive med hensyn til selektive

støtteordninger i en periode over for fiskeriindustrien for en

del af det nettooverskud, staten vil få af ordningen.

En betydelig mindreudgift for staten vil fremkomme, fordi det vil

tvinge de berørte arbejdsgivere til at planlægge deres produktion

bedre, således at hjemsendelser af den ene eller anden grund

bliver betydelig formindsket.

Beslutningsforslag som fremsat 1987 137 Valid

Nr BSF 137

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af arbejdsgivernes betaling af de første 8 timers ledighed ved enhver afskedigelse og/eller hjemsendelse af medarbejdere samt om ændring af dagpengenes størrelse ved udbetaling i forbindelse med supplerende dagpenge (dimittendsatsen)

Fremsat af Kaj Poulsen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) Lone Møller (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ejner Larsen (SF)

den 16. marts 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →