Legislator Case Law & Legislation
19871BA00133 DK

1987 BSF 133 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMVURDERING AF EJERLEJLIGHEDER, DER FRIGØRES FRA LEJEMÅL

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1987 133 Valid

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 1987-88 at

fremsætte lovforslag, der sikrer, at udstykkede ejerlejligheder, der

frigøres fra lejemål og sælges, omvurderes fra udgangen af det

kalenderår, hvori den frigjorte lejlighed er blevet solgt.

Bemærkninger til forslaget

På baggrund af et forslag fra SF (lovforslag nr. L 221 om

omvurdering af ejerlejligheder, der frigøres fra lejemål,

folketingsåret 1986-87, 1. samling) enedes et flertal bestående

af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale

Venstre om følgende beretning: Flertallet opfordrer »regeringen

til i den kommende folketingssamling at fremsætte lovforslag,

således at det sikres, at udstykkede ejerlejligheder, der

frigøres fra lejemål og sælges, omvurderes fra udgangen af det

kalenderår, hvori den frigjorte lejlighed er blevet solgt.

Forslagets provenu vil formentlig blive ca. 20 mio. kr. i 1989,

40 mio. kr. i 1990 og herefter svagt stigende i årene derefter.«

Da skatteministeren tilsyneladende ikke har tænkt sig at efterkomme

flertallets ønske om at sikre en mere retfærdig og ligelig

behandling af lejeværdierne i nyudstykkede ejerlejligheder,

finder flertallet det på denne måde nødvendigt at fremtvinge det

ønskede lovforslag, således at det kan vedtages allerede i denne

folketingssamling.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 221, til lovforslagets

bemærkninger, til debatten i Folketinget under lovforslagets 1.

behandling den 22. april 1987 samt til udvalgets beretning, jf.

Folketingstidende 1986-87, forhandlingerne sp. 9289 og 10704 samt

tillæg A sp. 4683 og tillæg B sp. 2943.

Beslutningsforslag som fremsat 1987 133 Valid

Nr BSF 133

Forslag til folketingsbeslutning om omvurdering af ejerlejligheder, der frigøres fra lejemål

Fremsat af Jens Thoft (SF) Bente Søltoft (SF) Pia Gjellerup (S) Stavad (S) Bernhard Baunsgaard (RV) Aase Olesen (RV)

den 3. marts 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →