1987 BSF 61 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ET INSTITUT FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR (BØRNEBOGSINSTITUTTET)

Bilag

Oversigt over nordiske børnebogsinstitutter*

Nedenstående oversigt dækker de nuværende børnebogsinstitutter i de

nordiske lande. Deres opbygning, finansiering og bemanding er

vidt forskellig, men det er et fællestræk for dem, at staten

viser dem en forholdsvis stor interesse og engagement.

Et dansk børnebogsinstitut som det foreslåede adskiller sig på nogle

punkter fra de andre nordiske institutter. Formålene er nok i

store træk de samme, men den administrative opbygning af

børnebogsinstituttet og måden at løse forskellige arbejdsopgaver

på adskiller sig fra de andre institutters.

1. Svenska Barnboksinstitutet

Instituttets formål er at sprede information om børnelitteratur i

det svenske samfund og at fungere som dokumentations- og

informationscenter inden for området.

Instituttet er oprettet i 1967 af Stockholms Universitet, den

svenske forlæggerforening og den svenske illustratorforening, og

det ledes af en bestyrelse, hvortil staten udpeger formanden.

Instituttets aktiviteter er fortrinsvis finansieret af staten, og

budgettet udgør godt 3 mio. kr. årligt. Personalet består af en

leder på fuld tid, en informationssekretær på halv tid, en

bibliotekar på fuld tid, to biblioteksassistenter på halv tid og

en kontorassistrent på 3/4 tid.

2. Norsk Barneboksinstitut

Instituttets formål er at fungere som informations- og

dokumentationscenter og som referencebibliotek for børne- og

ungdomslitteratur og for litteratur om børns og unges læsning.

Det skal stille materiale til rådighed for forskningen inden for

disse områder.

Instituttet er oprettet i 1979 som en selvejende institution, der

ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra universiteterne,

biblioteksorganisationerne, biblioteksskolen, forlæggerne m.fl.

Instituttet finansieres af staten, og budgettet ligger på ca. 1,2

mio. kr. årligt. Personalet består af en leder på fuld tid, en

bibliotekar og en assistent på halv tid.

Finlands Barnboksinstitut

Instituttets formål er at tjene som dokumentations- og

informationscenter for finsk børnelitteratur og at fungere som

koordinator for forskningen og undervisningen inden for området.

Instituttet er oprettet i 1978 på initiativ af den finske afdeling

af den internationale forening for bøger for børn og unge (IBBY).

Bag instituttet står en organisation på en medlemskreds af ca.

500 forskellige kulturelle organisationer og enkeltpersoner.

Instituttets budget er på ca. 500.000 kr. årligt. Heraf dækkes

halvdelen af tilskud fra staten og resten af tilskud fra byen

Tampere (hvor instituttet ligger), af støttemedlemmer, ved salg

af publikationer samt gaver. Personalet består af en deltidsansat

leder, en bibliotekar på fuld tid og en deltidsansat

kontorassistent.

* Oplysningerne er fra 1985/86, og enkelte tal stammer fra før den

tid. Bilaget er først og fremmest at betragte som et indblik i de

øvrige nordiske landes initiativer på området.

Folketinget opfordrer regeringen til at etablere et institut for

børne- og ungdomslitteratur (»Børnebogsinstituttet«).

Instituttet skal etableres i forbindelse med oprettelsen af Danmarks

Pædagogiske Forskningscenter og den dermed forbundne

sammenfletning af Danmarks Pædagogiske Bibliotek og Danmarks

Lærerhøjskoles Bibliotek.

Børnebogsinstituttet bør varetage følgende funktioner

1. Opbygning af en komplet samling dansk børne- og

ungdomslitteratur, en omfattende og repræsentativ samling af

udenlandsk børne- og ungdomslitteratur og en samling af dansk

børne- og ungdomslitteratur oversat til andre sprog.

Derudover skal der på instituttet findes en samling bibliografier,

biografier og andet dokumentationsmateriale samt en stor samling

tidsskrifter på dansk og andre sprog om børne- og

ungdomslitteratur.

2. Løsning af dokumentationsopgaver, bibliografiske opgaver og

udarbejdelse af emnekataloger omfattende litteraturlister m.v.

3. Bibliotekarisk vejledning af studerende og forskere.

4. Samarbejde med andre institutioner og faggrupper både inden for

børne- og ungdomslitteraturen og inden for tilgrænsende områder

af forskningen i børns vilkår, børn og medier, børns egne

kulturudtryk m.v. samt deltagelse i internationalt samarbejde på

de samme områder.

5. Gennemførelse af en selvstændig forskning inden for børne- og

ungdomslitteraturen, dens historie, sociologi m.v.

6. Udarbejdelse af et videnskabeligt tidsskrift om børne- og

ungdomslitteratur.

Bemærkninger til forslaget

Mens der i de øvrige skandinaviske lande længe har eksisteret

børnebogsinstitutter med tilknyttet forskningsforpligtelse og

forskningsaktivitet, er forskningen i børnelitteratur i Danmark

stærkt begrænset. Den foregår hovedsagelig på Danmarks

Lærerhøjskole og blandt studerende på universiteterne samt som

ulønnet forskning i forbindelse med børnebogssamlingen på

Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Dette uanset, at interessen for

børne- og ungdomslitteratur i årene efter 1960 har været stadig

voksende, debatten om børnelitteraturens form og indhold meget

livlig og udgivelsen af børne- og ungdomsbøger stærkt stigende. I

rapporter og betænkninger - bl.a. i »Bøger i Danmark«, 1983 - er

behovet for en større forskning på området da også gang på gang

blevet understreget.

For børnebogsforfatterne har manglen på børnelitteraturforskning en

negativ effekt, fordi de dermed må slå sig til tåls med en mindre

differentieret bedømmelse og kritik af deres arbejde end

litteraturen for voksne, der er genstand for betydelig forskning,

og hvor der ofte er en tæt forbindelse mellem forskning og kritik.

På biblioteksområdet og inden for bogbranchen savnes forskningen

også. Der findes så godt som ingen litteratursociologiske

undersøgelser af børnelitteratur, og de mennesker, som i

biblioteker, institutioner og skoler er beskæftiget med

formidling af børnelitteratur, må basere sig på et for spinkelt

grundlag og ville således i høj grad kunne drage nytte af klart

formulerede vurderingskriterier.

I undervisningsvejledningen »Dansk 84« sker der en vigtig styrkelse

af skønlitteraturens stilling i danskundervisning, både når det

drejer sig om litteratur for voksne og litteratur for børn og

unge. Denne styrkelse bør bakkes op af en kvalificeret forskning.

Danmarks Pædagogiske Bibliotek

Grundlaget for et dansk børnebogsinstitut findes allerede i

afdelingen for børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske

Bibliotek. Her er der

- en fuldstændig samling af dansk børnelitteratur fra 1954 og

opefter og en ufuldstændig samling af ældre dansk børnelitteratur,

- en samling af udenlandsk børnelitteratur, koncentreret om

klassikere,

- de vigtigste prisbelønnede udenlandske børnebøger,

- bøger oversat fra dansk til andre sprog og bøger, der er oversat

til dansk fra andre sprog,

- teoretisk litteratur og bibliografier, værker om danske

børnebogsforfattere og børnebogsillustratorer og

- tidsskrifter om børnelitteratur.

Det boglige materiale, der skal danne udgangspunkt for

børnebogsinstituttet, findes altså delvist, men for at Danmarks

Pædagogiske Biblioteks afdeling kan fungere som børnebogsinstitut

kræves dels en udbygning af samlingerne, dels at der til dem

knyttes forskningsforpligtelse og ansættes personer, der kan

påtage sig disse forpligtelser samtidig med, at de kan støtte

andre forskere og studerende fra ind- og udland i deres arbejde

med børnelitteratur.

Børnebogsforskning på Danmarks Pædagogiske Forskningscenter

I forbindelse med oprettelsen af Danmarks Pædagogiske

Forskningscenter og sammenlægningen af Danmarks Lærerhøjskoles

Bibliotek og Danmarks Pædagogiske Bibliotek udsendte

undervisningsministeren i januar 1987 en redegørelse for den

forestående sammenfletning af de to biblioteker. Det fremgår af

denne redegørelse, at afdelingen for børnelitteratur skal

videreføres i det »sammenflettede« bibliotek, og at afdelingen

skal have tilknyttet de nødvendige ressourcer, så at samarbejdet

mellem Danmarks Pædagogiske Centers forskere og andre

institutioners forskere kan blive udbygget.

Samtidig planlægges der etablering af et institut for

småbørnsforskning, som skal tilknyttes Danmarks Lærerhøjskole.

Dette instituts område skal være småbørnskulturelle, -sociale og

-pædagogiske forhold. Centret skal igangsættes fra januar 1988,

og det skal efter planen have børnelitteratur som et af sine

forskningsområder.

Nærværende forslag skal betragtes som en understregning af, at

børnelitteraturen ikke bør indgå som led i et andet institut, men

at det bør have sit eget forskningscenter. Det er vigtigt, at

forskere inden for børnelitteraturen som tidligere omtalt indgår

i et tæt samarbejde - kulturelt, socialt og pædagogisk - med

forskere på andre børneområder; men børnelitteratur kan ikke

betragtes som helt sammenhængende med et institut for

småbørnsforskning, fordi den jo omfatter litteratur for børn og

unge fra de tidligste år til 15-16 års alderen, fordi der også

bør være en litterær indfaldsvinkel til den, og fordi en social

eller en pædagogisk synsvinkel på børnelitteraturen ofte vil være

et helt utilstrækkeligt vurderingsgrundlag. Dertil kommer, at det

planlagte center for småbørnsforskning tilsyneladende ikke vil få

tilført særlig store midler, og at man derfor kan frygte, at det

er meget begrænsede ressourcer, som vil komme

børnelitteraturforskningen til gode. Det er vigtigt, at man

gennem et selvstændigt børnebogsinstitut er med til at stimulere

og inspirere til en bred og mangfoldig forskningsindsats på dette

meget forsømte forskningsområde.

Økonomi

Personale

3 bibliotekarer (skalatrin 31) ca. 600.000 kr. 1 sekretær (skalatrin 14) ca. 160.000 kr. 1 fast forsker til at koordinere og vejlede (skalatrin 4) ca. ca. 200.000 kr. Forskerstipendiater ca. 400.000 kr. Ledertillæg ca. 40.000 kr. ca. 1.400.000 kr. Øvrige udgifter Bogkonto 120.000 kr. Ekstra materiale. Maskiner m.m. 100.000 kr. Udgivelse af et tidsskrift (evt. 2 nr. årligt), bibliografier og boglister 300.000 kr. Tjenesterejser og andre udgifter 90.000 kr. 610.000 kr.

Hvis ideen om et børnebogsinstitut skal have nogen mening, vil et

årligt beløb på ca. 2 mio. kroner være nødvendigt, øremærket til

instituttet. Da der allerede er 2 bibliotekarstillinger i

afdelingen for børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Bibliotek,

vil der måske kunne spares noget på lønkontoen.

Ingen

Nr BSF 61

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et institut for børne- og ungdomslitteratur (Børnebogsinstituttet)

Fremsat af Ingerlise Koefoed (SF) Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Inger Harms (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Rahbæk Møller (SF) Ebba Strange (SF)

den 9. december 1987