1987 BTL 175 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (REGULERING AF DAGPENGENES HØJESTE BELØB OG DAGPENGEUDBETALING I 2.-5. UGE EFTER ARBEJDSGIVERPERIODEN) NR L 175 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål

Udvalget anmoder ministeren om en udførlig uddybelse af, hvad der

menes med ændringsforslag nr. 19 i 2. betænkningsudkast (bilag

12)*), og om oplysning om, hvilke økonomiske - provenumæssige -

konsekvenser gennemførelse af ændringsforslaget vil medføre.

Svar

Overgangsbestemmelsen i ændringsforslag nr. 19 vedrører offentligt

ansatte, der på lovens ikrafttrædelsesdato 1. april 1988 får

udbetalt dagpenge fra deres arbejdsgivere inden for den hidtidige

arbejdsgiverperiode på 5 uger. Er 5-ugers-perioden ikke udløbet

den 1. april 1988, vil disse sygemeldte få udbetalt dagpenge fra

arbejdsgiveren i i alt 13 uger, således som det også vil gælde

for alle ansatte hos offentlige arbejdsgivere, der bliver syge

efter 1. april 1988.

Forslaget medfører således en forøgelse af det offentliges udgifter

som arbejdsgiver og en tilsvarende formindskelse af det

offentliges udgifter som dagpengemyndighed. Forslaget er altså

provenuneutralt for det offentlige set under et.

Som en konsekvens af forslaget vil staten spare 14,25 mio. kr.,

primærkommunerne vil få en merudgift på 8,7 mio. kr. og

amtskommunerne vil få en merudgift på 5,55 mio. kr.

*) Ændringsforslag nr. 22 i betænkningen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening.

Der er af socialministeren og af nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

under nr. 8, 9 og 10 stillede ændringsforslag.

Forslaget om nedsættelse af arbejdsgiverperioden fra 5 uger til 1

uge er en følge af trepartsaftalen. Det fremgår af aftalen, at

denne nedsættelse ikke ændrer ved de enkelte arbejdstageres

rettigheder under sygdom.

Mindretallet har derfor stillet et ændringsforslag, der indebærer,

at de lønmodtagere, som hidtil har haft ret til at få deres

sygedagpenge udbetalt af arbejdsgiveren i de første 5 uger af

sygdomsperioden, fortsat vil have ret til dette. Kommunen

refunderer herefter arbejdsgiveren dagpengene for 2. til 5. uge.

En sådan refusionsordning vil medføre, at 250.000 lønmodtagere ikke

skal henvende sig til kommunerne for at få udbetalt dagpenge, og

refusionsordningen vil medføre det mindst mulige administrative

besvær.

Mindretallet kan i øvrigt stemme for socialministerens

ændringsforslag for så vidt angår den offentlige

arbejdsgiverperiode.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker endvidere at udtale følgende

Lovforslaget indeholder dels en regulering af dagpengenes højeste

beløb, dels et bud på, hvordan den nedsatte arbejdsgiverperiode

rent praktisk kan administreres. Det er mindretallets opfattelse,

at reguleringen af dagpengene skulle være sket med den manko, der

har kunnet konstateres siden 1982, dvs. omkring 18 pct. Endvidere

mener mindretallet, at den automatiske regulering 2 gange årligt

efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet burde genindføres. Begge

dele har mindretallet tidligere stillet forslag om. Til trods for

disse mangler vil mindretallet naturligvis støtte den foreslåede

forbedring.

Kort før jul vedtog et flertal i Folketinget en nedsættelse af

arbejdsgiverperioden for sygedagpenge, men udskød beslutningen

om, hvordan den nye ordning skulle administreres. Det skete efter

en del kaos, hvor de af ministeren udarbejdede modeller ville

medføre en omfattende meradministration. Socialministeren har nu

hittet på noget nyt, som imidlertid stadig vil medføre betydelige

administrative merudgifter, hvilket i sig selv er uacceptabelt.

Hertil kommer, at der efter mindretallets opfattelse er en tæt

sammenhæng mellem sygdom og arbejdsmiljø. Meget sygefravær kan

direkte henføres til forhold på en arbejdsplads. Blandt de

midler, der kan bruges til at forebygge denne form for sygdom, er

et stærkt økonomisk incitament for arbejdsgiveren til at forbedre

arbejdsmiljøet. Det kan bl.a. opnås ved en rimelig lang

arbejdsgiverperiode for udgifterne til sygedagpenge. Af disse

grunde har mindretallet stillet ændringsforslag, der betyder, at

arbejdsgiverperioden igen bliver på 5 uger. Mindretallet vil

samtidig ikke afvise, at den burde være endnu længere. Endvidere

har mindretallet ved denne lejlighed overvejet at foreslå andre

ændringer i sygedagpengeordningen som f.eks. en ophævelse af

varighedsbegrænsningen, men har besluttet i stedet at fremsætte

selvstændige forslag om disse problemer.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) kan

stemme for de af socialministeren stillede ændringsforslag

vedrørende den offentlige arbejdsgiverperiode, vil undlade at

stemme for de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti

stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling hverken stemme

for eller imod lovforslaget som helhed.

I december 1987 tilsluttede mindretallet sig regeringens forslag om

at forkorte arbejdsgiverperioden fra 5 til 1 uge, en merudgift

for staten på over halvanden milliard kroner. Der herskede da i

Socialministeriet stor usikkerhed om, hvilken administrativ

model, der skulle vælges, og Socialudvalget anvendte megen tid på

at opklare konsekvenserne af et omfattende ændringsforslag fra

ministeren, som så blev trukket tilbage i allersidste øjeblik.

Mindretallet kunne derfor tilslutte sig ministerens endelige

forslag, der gik ud på, at regeringen skulle fremsætte et

gennemarbejdet forslag senest 15. januar 1988.

Ved fremsættelsen af nærværende lovforslag (L 175) stod det

imidlertidig klart, at Socialministeriet ikke var kommet meget

længere med hensyn til at finde en administrativ model, der ikke

var alt for kostbar. Ministeren talte ved 1. behandling om

merudgifter på 130 mio. kr. alene til kommunernes administration

af ordningen, men bebudede samtidig væsentlige ændringsforslag,

der skulle kunne nedbringe udgifterne.

Ved en forlængelse af de offentlige arbejdsgiveres dagpengeperiode

med yderligere 12 uger reduceres udgifterne til 45 mio. kr.

Ved valg af en anden administrativ model (refusionsordningen) kan

kommunernes merudgifter nedbringes med yderligere ca. 7 mio. kr.

Uanset hvilken model der vælges, finder mindretallet det

uacceptabelt, at tildeling af over halvanden milliard kroner til

arbejdsgivere skal udløse store offentlige merudgifter alene til

administration. Det stemmer overordentlig dårligt sammen med

regeringens erklærede mål om at begrænse de offentlige udgifter

og offentlige ansættelser. Da det yderligere fremgår af

betænkningen, at det største af »aftalepartierne« ikke står bag

den valgte administrative model, men foretrækker en

refusionsordning vedrørende de private arbejdsgivere, finder

mindretallet ikke at kunne tage medansvar for lovændringen.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget),

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, fordi

det overskrider, hvad landets økonomi kan bære.

Mindretallet går også imod de af SF stillede ændringsforslag og

henviser herved til partiets udtalelser ved behandlingen af

forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel. (Nedsættelse af arbejdsgiverperioden) (L 123) i december

1987.

Hvad ministerens ændringsforslag angår, har Fremskridtspartiet

forstået, at de udgør et uadskilleligt, sammenhængende hele, hvis

altdominerende virkning er offentlige besparelser på 90 mio. kr.

årligt i forhold til lovforslaget af 15. januar 1988.

Fremskridtspartiet stemmer herefter ja til disse ændringsforslag.

Socialdemokratiets ændringsforslag er fremkommet så sent, at det

ikke har været muligt under udvalgsbehandlingen at få en analyse

af, om det samfundsøkonomisk indebærer en administrativ

besparelse eller ej. Umiddelbart synes det, som om

toledsordningen øger administrationsbehovet og dermed den

samfundsøkonomiske omkostning. Når der derfor skal tages stilling

på det foreliggende, ufuldkomne grundlag, der hidtil er

tilvejebragt, må mindretallet indstille de socialdemokratiske

ændringsforslag til forkastelse som mere ufornuftige end den af

ministeren nu foreslåede løsning, hvor udbetalingerne i alt

væsentligt styres fra kommunekontorerne.

Ændringsforslag

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes af

1) arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion (private arbejdsgivere), efter reglerne i afsnit I,

2) offentlige arbejdsgivere efter reglerne i afsnit I samt

3) det sociale udvalg.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.'

Af et mindretal (SF)

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. I § 3, stk. 1, ændres »1 uge« til: »5 uger«.'

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»03. § 3, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget

hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger,

og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til

dagpenge fra arbejdsgiveren i 1 uge regnet fra 1. hele fraværsdag

(arbejdsgiverperioden). Lønmodtagere, der er beskæftiget hos

offentlige arbejdsgivere, har dog ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren i yderligere 12 uger efter udløbet af

arbejdsgiverperioden.«»

Af et mindretal (SF)

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»04. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan

arbejdsgiveren kræve, at lønmodtageren fra sin egen læge eller

fra en specialist, som er valgt af lønmodtageren, fremskaffer

nærmere oplysninger om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes

af arbejdsgiveren. Opfylder lønmodtageren ikke denne pligt, uden

at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder

retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.'

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»05. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan offentlige

arbejdsgivere kræve, at lønmodtageren fra sin egen læge eller fra

en specialist, som er valgt af lønmodtageren, fremskaffer nærmere

oplysninger om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af

arbejdsgiveren. Opfylder lønmodtageren ikke denne pligt, uden at

der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder

retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.'

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»06. I § 15, stk. 1, ændres »i arbejdsgiverperioden« til: »efter

reglerne i dette afsnit«.'

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»07. § 16, stk. 1, affattes således

»Det sociale udvalg udbetaler dagpenge

1) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos private arbejdsgivere,

ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden,

2) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos offentlige

arbejdsgivere, ved sygdom ud over de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) til lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren,

4) til personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt samt

5) til andre, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved fødsel

og adoption samt ved bortfald af delpension,»»

Af et mindretal (S)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 7

8) I den under ændringsforslag nr. 7 foreslåede affattelse af § 16,

stk. 1, affattes nr. 1 således

»1) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos private arbejdsgivere,

ved sygdom ud over de første 4 uger efter arbejdsgiverperioden,».

9) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»08. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Dagpenge efter stk. 1, nr. 1, udlægges i de første 4 uger

efter arbejdsgiverperiodens udløb af den private arbejdsgiver,

der har udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden. Det sociale

udvalg refunderer private arbejdsgivere det udlagte beløb efter

regler, der fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen. Undlader

en privat arbejdsgiver helt eller delvis at udlægge dagpenge i

2.-5. fraværsuge, og skønner det sociale udvalg, at undladelsen

er uberettiget eller skyldes manglende betalingsevne, udbetaler

det sociale udvalg dagpenge direkte til lønmodtageren og

underretter arbejdsgiveren.«»

10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»09. § 18, stk. 1, affattes således

»Når private arbejdsgivere har udbetalt dagpenge i de første 4 uger

efter arbejdsgiverperioden og offentlige arbejdsgivere yderligere

har udbetalt dagpenge i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden, har den sikrede ret til dagpenge fra det

sociale udvalg fra 1. fraværsdag efter disse perioders udløb,

såfremt den sikrede har indgivet anmodning inden 1 uge efter

periodernes udløb.«»

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

11) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»010. § 18, stk. 1, affattes således

»Når private arbejdsgivere har udbetalt dagpenge i

arbejdsgiverperioden og offentlige arbejdsgivere yderligere har

udbetalt dagpenge i de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden,

har den sikrede ret til dagpenge fra det sociale udvalg fra 1.

fraværsdag efter disse perioders udløb, såfremt den sikrede har

indgivet anmodning inden 1 uge efter periodernes udløb.«»

12) I det under nr. 2 foreslåede § 21, stk. 2, ændres »4 uger« til

»12 uger«.

Af et mindretal (SF)

13) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»011. I § 23, nr. 4, indsættes efter »af dagpenge« ordene: »i de

første 5 uger af en sygeperiode«.'

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

14) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»012. I § 25, stk. 2 og 4, ændres »103 uger« til: »91 uger«.'

Af et mindretal (SF)

15) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»013. I § 25, stk. 2 og 4, ændres »103 uger« til: »99 uger«.'

16) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»014. I § 25, stk. 3, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 2, og § 26, stk.

5, 3. pkt., ændres »den første uge« til: »de første 5 uger«.'

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og CD)

17) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»015. § 25, stk. 3, nr. 2, udgår, og i stedet indsættes som nye

numre

»2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for

lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for

personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.'

18) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»016. § 26, stk. 2, nr. 2, udgår, og i stedet indsættes som nye

numre

»2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for

lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for

personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.'

19) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»017. I § 26, stk. 5, 3. pkt., ændres »den første uge« til: »de

første 13 uger«.'

20) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»018. I § 27, stk. 1, ophæves 3. pkt., og i stedet indsættes som nye

punktummer

»Ved sygdom hos personer, der er beskæftiget hos private

arbejdsgivere, regnes tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet

af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor

arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter

bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4. Ved sygdom hos personer,

der er beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, regnes

tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet af de første 12 uger

efter arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor

arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter

bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4.«

4. pkt. bliver herefter 5. pkt.'

21) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»019. § 40, 1. pkt., affattes således

»Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i

arbejdsgiverperioden, og offentlige arbejdsgivere afholder

udgifterne til dagpenge i de første 13 uger af fraværsperioden.«»

Til § 2

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF)

22) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Lønmodtagere, der ved lovens ikrafttræden modtager dagpenge

fra offentlige arbejdsgivere efter de hidtil gældende regler,

overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne i denne lov.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3, 5, 6, 7, 11, 12, 14, 17, 18, 19, 20 og 21

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under punkt B,

har administrationen af dagpengeordningen for lønmodtagere i

2.-5. fraværsuge været forhandlet med Kommunernes Landsforening.

Der blev herunder opnået enighed om, hvordan en refusionsordning

for denne periode kunne tilrettelægges. Kommunernes Landsforening

tilkendegav dog samtidig, at en sådan ordning kun kunne forventes

at indebære en beskeden lettelse i administrationen. Endvidere

udtalte Dansk Arbejdsgiverforening, at en refusionsordning under

ingen omstændigheder kunne accepteres. Som følge heraf kunne der

alene fremsættes lovforslag om en ordning, der med få ændringer

opretholdt den med lov nr. 872 af 23. december 1987 om ændring af

dagpengeloven vedtagne ændring, dvs. at dagpengeudbetalingen

efter arbejdsgiverperioden overgår til det sociale udvalg.

Som nævnt i bemærkningerne indebærer dette betydelige administrative

merudgifter for kommunerne. Forhandlingerne er derfor videreført

med henblik på at sikre en ordning, som kan nedbringe de

administrative merudgifter væsentligt.

Efter enighed med Kommunernes Landsforening foreslås det, at der

etableres en ordning, hvorefter de offentlige arbejdsgivere

udbetaler dagpenge i 12 uger ud over arbejdsgiverperioden. En

sådan ordning vil formindske omfanget af den kommunale

administration af dagpengesager meget betydeligt.

Som konsekvens har det været nødvendigt i selve loven at definere,

hvad der forstås ved henholdsvis private og offentlige

arbejdsgivere. Som en anden konsekvens af de offentlige

arbejdsgiveres forpligtelse til at udbetale dagpenge i i alt 13

uger indføres en ret for disse til efter 2 ugers fravær at kræve

af lønmodtageren, at denne fra sin egen læge eller fra en

specialist fremskaffer nærmere oplysninger om sygdommens varighed.

Desuden sikres det med ændringsforslagene, at lønmodtagere, der er

beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, har ret til dagpenge

fra arbejdsgiveren i de første 13 fraværsuger af en sygeperiode,

at lønmodtageren vil kunne få udbetalt forskud på dagpenge fra

det sociale udvalg i tilfælde af, at en offentlig arbejdsgiver

ikke opfylder sin forpligtelse til at yde dagpenge i de første 13

uger af en sygeperiode, og endelig at varighedsbegrænsningen på i

alt 104 uger gælder for såvel privat som offentligt ansatte.

Ændringsforslagene indebærer tillige, at dagpenge til og med 13.

sygefraværsuge beregnes efter reglerne i dagpengelovens §§ 9 og

10 om beregning på grundlag af den aktuelle indtjening, således

at dagpenge fortsat beregnes på samme måde for privatansatte

arbejdstagere som for offentligt ansatte. I øvrigt henvises til

bemærkningerne til nr. 2 i det fremsatte lovforslag.

Med de foreliggende ændringsforslag skal der heller ikke længere

udbetales refusion efter lovens § 27 i de første 13 uger af

sygeperioden til de offentlige arbejdsgivere, der udbetaler løn

under sygdom.

Forslaget om, at de offentlige arbejdsgivere udbetaler dagpenge i 12

uger ud over arbejdsgiverperioden, er udgiftsmæssigt neutralt i

forhold til den offentlige sektor set under eet. Det offentliges

udgifter som dagpengemyndighed reduceres med 1.050 mio. kr.

årligt, fordelt med 787,5 mio. kr. til staten og 262,5 mio. kr.

til primærkommunerne. Det offentliges udgifter som arbejdsgiver

forøges med et tilsvarende beløb, fordelt med 288 mio. kr. til

staten, 568 mio. kr. til primærkommunerne og 194 mio. kr. til

amtskommunerne.

Samlet vil ændringsforslagene således medføre en besparelse for

staten på 499,5 mio. kr., en merudgift for primærkommunerne på

305,5 mio. kr. og en merudgift for amtskommunerne på 194 mio. kr.

De økonomiske skøn er forbundet med betydelig usikkerhed, ikke

mindst på grund af ufuldstændige statistiske oplysninger om det

offentlige arbejdsmarked. Der er dog enighed med de kommunale

parter om, at ovenstående skøn lægges til grund ved

kompensationsdrøftelserne med kommunerne, og at der under hensyn

til skønnets usikkerhed gives mulighed for efterregulering.

Merudgifterne til kommunal administration af det oprindelige

lovforslag skønnedes at være 135 mio. kr. årligt.

Ændringsforslaget vil efter Socialministeriets og de kommunale

parters skøn reducere kommunernes administrative merudgifter til

ca. 45 mio. kr. årligt.

Til nr. 2, 4, 13, 15 og 16

Ved ændringsforslagene tilbageføres arbejdsgiverperioden til 5 uger.

Til nr. 8, 9 og 10

Ændringsforslagene indebærer, at det offentlige overtager udgifterne

til sygedagpenge efter dagpengeloven i arbejdsgiverperiodens 2.,

3., 4. og 5. uge.

Ændringsforslagene er med hensyn til selve dagpengeudgifterne

udgiftsneutralt i forhold til lovforslaget.

Også den her foreslåede refusionsordning vil have konsekvenser for

den kommunale administration af loven.

Konsekvenserne vil dog være langt mindre, idet kommunerne undgår et

stort antal enkelthenvendelser fra lønmodtagere om dagpenge

allerede efter 1 uges sygdom. Arbejdsgiverne kan fremsætte deres

krav om refusion inden for en længere frist og således eventuelt

samle refusionskrav sammen for flere sygeperioder, før kravene

fremsættes over for kommunen.

Til nr. 22

Det foreslås, at lønmodtagere, der i forbindelse med en løbende

sygeperiode modtager dagpenge fra offentlige arbejdsgivere efter

de hidtil gældende regler, dvs. i perioden til og med 5.

fraværsuge, overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne

i denne lov, dvs. til og med 13. fraværsuge.

Jytte Andersen (S) Graversen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jytte Hilden

(S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S) Agerschou (SF) Birthe

Hansen (SF) Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF)

Merete Aarup (KF) Helge Adam Møller (KF) Britta Schall Holberg

(V) Henrik Toft (V) Yvonne Herløv Andersen (CD) Pia Dahl (FP)

Aase Olesen (RV) fmd.

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 175

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Regulering af dagpengenes højeste beløb og dagpengeudbetaling i 2.-5. uge efter arbejdsgiverperioden)

Nr L 175 1987-88, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19880315