1987 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION M.FL. LOVE (SATSFORHØJELSER, FREMRYKNING AF SAMSPILSLØSNINGEN, INDIVIDUALPRINCIPPET OG NYT PRISTAL) NR L 168 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 11

Udvalget udbeder sig oplysning om, hvad det vil koste at yde

økonomisk kompensation for indkomstnedgangen til de ca. 4.000

førtidspensionister, der vil få mindre udbetalt pr. 1. juli 1988

på grund af nedsættelsen af invaliditetsbeløbet.

Svar

Jf. svaret på spørgsmål 3 (L 168 - bilag 1) vil der være ca. 4.300

med mellemste eller højeste førtidspension, der ikke modtager

pensionstillæg eller grundbeløb. Skal invaliditetsbeløbet for

disse 4.300 ikke nedsættes med de 792 kr. årligt, vil

provenutabet være ca. 3,4 mio. kr. årligt. For 1988 vil udgiften

være ca. 2,0 mio. kr. Udgiften vil falde dels i takt med, at

førtidspensionisterne overgår til folkepension og dels i takt med

stigningerne i invaliditetsbeløbet, såfremt dette

kompensationsbeløb afvikles i takt med stigningerne i

invaliditetsbeløbet, jf. spørgsmål 14.

Spørgsmål 12

Udvalget udbeder sig oplysning om, hvorledes de ca. 4.000

førtidspensionisters indkomst (ud over førtidspensionsbeløbene)

fordeler sig.

Svar

På den korte tid, udvalget har givet til besvarelsen af spørgsmålet,

er det kun muligt at fremskaffe oplysning, der er behæftet med

væsentlige usikkerheder.

I modelbefolkningen, der er et 3 pct.'s udtræk af hele befolkningen,

er det muligt at sammenholde oplysninger om faktisk udbetalte

pensionsbeløb i januar 1986 med indkomstoplysninger fra året

1985. I nedenstående tabel er den procentvise fordeling af

socialindkomsten på grundlag af 1985 på indkomstintervaller for

de førtidspensionister i modelbefolkningen, der i januar 1986

ikke modtog grundbeløb, men modtog invaliditetsbeløb.

Socialindkomst Pct. under 100.000 9 100-150.000 32 150-200.000 26 200-250.000 14 250-300.000 9 300-350.000 3 350-400.000 3 over 400.000 6

102

På grund af afrunding summer tallene ikke til 100.

Socialindkomsten er inkl. social pension og inkl. formuetillæg.

Socialindkomsten på grundlag af 1985 benyttes til pensionsberegning

for 1987. Der er således ikke sammenfald mellem

indkomstoplysninger og beregningsgrundlag. Dette problem er dog

kun af væsentlig betydning for de personer, der har fået pension

tilkendt i løbet af 1984 eller 1985, og hvor den aktuelle

indkomst benyttes ved pensionsberegningen. Det er vanskeligt og

tidskrævende med det foreliggende materiale at få udskilt denne

gruppe, og resultatets rigtighed vil være tvivlsom.

Indkomsterne i tabellen er som følge af ovennævnte sandsynligvis

lidt overvurderet.

Spørgsmål 13

Udvalget udbeder sig oplysning om, hvilket administrativt besvær en

sådan kompensationsordning vil medføre.

Spørgsmål 14

Udvalget udbeder sig forslag til en ordning, der til de ca. 4.000

førtidspensionister kompenserer for indkomstnedgangen fra 1. juli

1988 og afvikles i takt med stigninger i invaliditetsbeløbet.

Svar

Svaret på spørgsmål 13 afhænger af den ordning, der tænkes indført,

som udvalget har udbedt sig forslag til i spørgsmål 14.

Spørgsmålene besvares derfor under eet.

Da det i spørgsmål 14 er forudsat, at et kompensationsbeløb skal

afvikles i takt med stigninger i invaliditetsbeløbet, er det

forudsat, at der i givet fald skal være tale om et

kompensationsbeløb, svarende til nedsættelsen af

invaliditetsbeløbet. Dette beløb (der ikke er dyrtidsreguleret)

nedsættes så med et beløb, svarende til dyrtidsreguleringen af

invaliditetsbeløbet.

Som et kompensationsbeløb har det den vanskelighed, at det næppe

uden en ændring af skattelovgivningen (ligningsloven) bliver

skattefrit. Skal skattefritagelsen ikke finde sted, bliver

kompensationsbeløbet naturligvis mindst dobbelt så stort, med

deraf følgende merudgifter.

Hertil kommer det øvrige administrationskrævende arbejde, en sådan

ordning vil medføre.

Formanden for pensionsgruppen under Kommunernes Landsforening har

telefonisk oplyst, at overgangsordninger specielt er belastende

for pensionssystemet, fordi der er så mange fra opretholdt

tidligere lovgivning.

Med det sigte og den personkreds, der er tale om, samt den korte

tid, ordningen vil løbe i - efter højst 2 dyrtidsportioner er den

afviklet - vil ordningen være uforholdsmæssig dyr at administrere

i forhold til de gevinster, pensionisterne vil få ud af ordningen.

Spørgsmål 15:Ad svaret på spørgsmål 9. (jf. L 168 - bilag 7)

Udvalget udbeder sig samtlige tal i tabel 1 »udspecificeret« på dels

personer over 66 år og dels personer under 67 år.

Svar

Inden for den tidfrist, udvalget har givet til besvarelse af

spørgsmålet, har det kun været muligt at give en meget summarisk

besvarelse af spørgsmålet. Til fordeling af udgifterne i nævnte

tabel er anvendt forholdet mellem udgifterne til

førtidspensionister og folkepensionister i FL 1988.

Udgifterne til lovforslag L 168 fordelt på under 67-årige og

67-årige og derover.

Mill. kr. i løbende

1988PL-niveau 1988 1989 1990 1991 1992 1993

Satsforhøjelser m.v.1) 866 1.607 1.607 1.607 1.607 1.607

Heraf: under 67 år 307 569 569 569 569 569

67 år og derover 559 1.038 1.038 1.038 1.038 1.038

Indtægtsgrænser, 2)

pensionstillæg 310 600 600 640 670

Heraf: under 67 år 110 212 212 227 237

67 år og derover 200 388 388 413 433

Indtægtsgrænser,

personlige tillæg 50 50 50 50 50

Heraf: under 67 år 18 18 18 18 18

67 år og derover 32 32 32 32 32

Indtægtsgrænser,

grundbeløb 40 120

Heraf: under 67 år 14 42

67 år og derover 26 78

Merudgift i alt 866 1.967 2.257 2.257 2.337 2.447

Heraf: under 67 år 307 697 799 799 828 866

67 år og derover 559 1.270 1.458 1.458 1.509 1.581

1) Omfatter satsforhøjelser, regulering af invaliditetsbeløb og

nulstilling af reguleringspristal.

2) Fremrykning af samspilsløsning med 2 år og giftes fradrag det

dobbelte af enliges.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

udtaler

Det af mindretallet i udvalgets betænkning stillede ændringsforslag,

som tilsigtede, at invaliditetsbeløbet for samtlige

førtidspensionister med mellemste og højeste pension ikke blev

ændret i nedadgående retning fra 1. juli 1988, blev desværre ikke

vedtaget, hvorfor det nu af mindretallet stillede ændringsforslag

alene tilsigter, at i hvert tilfælde de ca. 4.300

førtidspensionister, som får en direkte økonomisk nedgang fra 1.

juli 1988 som følge af lovforslaget, tilgodeses med

ændringsforslaget. Provenutabet vil være ca. 3,4 mio. kr. årligt.

Mindretallet ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at når

regeringen og Socialdemokratiet har indgået et forlig, hvori der

blev afsat 2 mia. kr. til forbedringer på pensionsområdet, finder

mindretallet det fuldstændig urimeligt, at disse forligsparter

ønsker at hente nogle af de 2 mia. kr. ind igen gennem en

nedsættelse af invaliditetsbeløbet med ca. 800 kr. om året.

Mindretallet indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

ved 3. behandling undlade at stemme for såvel ændringsforslaget

som lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til ændringsforslaget.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF)

1) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Til de førtidspensionister med mellemste og højeste

førtidspension, der den 1. juli 1988 på grund af

indtægtsregulering hverken modtager grundbeløb eller

pensionstillæg, ydes der, så længe de ikke modtager de nævnte

beløb, i stedet for invaliditetsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr.

9, følgende beløb: 19.008 kr. årligt til enlige og 16.296 kr.

årligt til gifte. Disse beløb dyrtidsreguleres efter § 49, stk.

5.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Denne mindre gruppe af førtidspensionister påføres en direkte

indtægtsnedgang fra 1. juli 1988, hvis ændringsforslaget ikke

vedtages.

Jytte Andersen (S) Graversen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jytte Hilden

(S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S) Agerschou (SF) Birthe

Hansen (SF) Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF)

Merete Aarup (KF) Helge Adam Møller (KF) Britta Schall Holberg

(V) Henrik Toft (V) Yvonne Herløv Andersen (CD) Jane Oksen (FP)

Aase Olesen (RV) fmd.

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget

til vedtagelse med de af socialministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) udtaler

Partiet beklager, at det ikke allerede for 1988 lykkedes at opnå

større forhøjelse af folkepensionen, men forhåbentlig kommer man

væsentligt videre, når folkepensionen skal fastlægges for 1989 og

følgende år.

Hvad socialministerens ændringsforslag angår, misbilliger partiet

ministerens trevne og modvillige behandling af den varmehjælp,

der er blevet så påtrængende på grund af regeringens uanstændige

afgiftsforhøjelser af udgifterne til boligopvarmningen. Det milde

vejr i 1988-vinteren har heldigvis medført, at ministerens

utilfredsstillende sagsbehandling ikke har ført til større

katastrofer, men Fremskridtspartiet er særdeles bekymret over, at

de andre partier i Socialudvalget tillader ministeren, at der

også løbes stor risiko for, at der ikke opnås ordentlig

varmehjælp for 1989.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren

og mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

udtaler

Det Radikale Venstre finder, at der i den nuværende økonomiske

situation ikke kan findes belæg for større udvidelser af de

offentlige udgifter, uden at det samtidig anvises, hvorledes de

øgede udgifter skal finansieres.

På baggrund af de sociale pensioners stigende realværdi gennem de

sidste 6 år er forslaget om generelle satsforhøjelser på 1,6 mia.

kr. årligt usagligt og utroværdigt over for befolkningen og over

for de kommunalpolitikere og andre beslutningstagere, som fra

centralt hold hele tiden får at vide, at der skal spares. Det

Radikale Venstre har altid i pensionsdebatten fremhævet, at det

ville være ønskeligt at fremskynde løsningen på

samspilsproblemerne samt at mindske skævhederne mellem gifte og

ugifte pensionister, således at man forbedrede de giftes

pensioner.

Som konsekvens af at lovforslaget indeholder disse to væsentlige

forbedringer, vil mindretallet hverken stemme for eller imod

lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF)

1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 49, stk. 1, nr.

9, ændres »18.216« til: »19.008« og »15.504« til: »16.296«.

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

2) Nr. 13 affattes således

»I § 49, stk. 3, ændres i 1. pkt. »1.503« til: »2.450« og »1.249«

til: »2.036«. I samme bestemmelse ophæves 2. pkt.'

Til § 6

3) Stk. 2, 1. pkt., affattes således

»§ 1, nr. 13, 2. pkt., har først virkning fra 1. april 1988, og § 1,

nr. 1, nr. 5-12, nr. 13, 1. pkt., og nr. 14-18 samt §§ 2, 3 og 4

har først virkning fra 1. juli 1988.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Meningen med ændringsforslaget er, at der skal ske en tilbageførsel

af det beløb, som invaliditetsbeløbet ellers ville blive nedsat

med 1. juli 1988.

Til nr. 2 og 3

Den 1. januar 1988 trådte nye regler om varmetillæg til pensionister

i kraft.

Efter disse regler skal kommunerne som minimum tildele varmetillæg

efter de generelle regler, som socialministeren har fastsat i

bekendtgørelsen af 23. december 1987 om social pension. Niveauet

for varmetillægget er således forhøjet i en lang række kommuner

med disse regler.

Kommunerne har herudover - af hensyn til de pensionister, der

tidligere har modtaget varmetillæg med højere beløb - mulighed

for at forbedre reglerne om varmetillæg i forhold til de

generelle. Beslutning herom skal træffes en gang om året - og

gælde for alle pensionister i kommunen.

Det har vist sig, at flere af de kommuner, der hidtil har haft

gunstigere regler for varmetillæg, ikke som forudsat har benyttet

sig af muligheden for at fastholde disse regler. For

pensionister, der har modtaget varmetillæg før den 1. januar

1988, kan det i disse kommuner medføre en reduktion af

varmetillægsbeløbet uafhængigt af varmeudgiftens størrelse.

Et flertal i Folketinget har imidlertid ønsket en sikring af, at

ingen pensionist, der har modtaget varmetillæg i 1987, skal

modtage varmetillæg efter mindre gunstige regler i 1988.

På denne baggrund har socialministeren fundet det nødvendigt at

ændre de særlige regler om kommunernes adgang til at træffe

beslutning om højere varmetillæg. I stedet for kommunernes

mulighed for generelt at forbedre reglerne skal der nu indføres

en ret for de pensionister, der har modtaget varmetillæg før den

1. januar 1988, til også i 1988 at modtage varmetillæg efter de

retningslinjer, der umiddelbart før dette tidspunkt var fastsat i

de enkelte kommuner. Hvis de pågældende pensionister efter de

kommunale retningslinjer vil modtage et højere varmetillæg end

efter de generelle minimumsregler, der er fastsat af

socialministeren, skal de således have varmehjælpen udbetalt

efter de af kommunen fastsatte regler.

Der er endvidere enighed om, at når der er indhentet nye oplysninger

fra kommunerne om varmetillæg til pensionister, jf. også

Socialudvalgets spørgsmål nr. 131-133 (alm. del - bilag 183),

skal der tages endelig stilling til reglerne om varmetillæg fra

1989. Socialministeriet har indledt drøftelser med kommunerne om,

hvilke oplysninger der kan og skal indhentes og om de økonomiske

konsekvenser af ændringerne. Det er samtidig hensigten at drøfte

de fremtidige regler på området. Drøftelserne skal afsluttes så

betids, at resultatet kan indgå i forhandlingerne om de generelle

tilskud til kommunerne for 1989. Samtidig, dvs. i starten af

juni, fastlægges de fremtidige regler på området.

Den nu foreslåede ændring for 1988 vil blive nærmere udmøntet ved en

ændring af Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse af 23.

december 1987. Bemyndigelsen hertil er i pensionslovens § 17,

stk. 2, 3. pkt. Reglerne vil blive fastsat således, at

pensionister, der i 1987 har fået varmetillæg efter gunstigere

regler, ved uændrede boligforhold vil fortsætte med tillæg

beregnet efter disse regler, dvs. at pensionister, der har fået

nedsat tillægget i 1988 efter mindre gunstige regler, skal have

efterbetaling fra 1. januar 1988.

Øvrige pensionister kan fra 1. januar 1988 modtage varmetillæg efter

de generelle regler i Socialministeriets bekendtgørelse. Har

disse pensionister nået at modtage varmetillæg efter gunstigere

regler i 1988, skal der ikke ske tilbagebetaling.

Da de nye regler bliver bindende for kommunerne, foreslås det

særlige rådighedsbeløb for varmetillæg ophævet med dette

ændringsforslag til lovens § 49, stk. 3. Kommunerne vil herefter

i 1988 få refunderet alle udgifter til varmetillæg efter de

almindelige refusionsregler for varmetillæg, dvs. med 75 pct. og

uden loft over refusionen.

Merudgifterne ved de ændrede regler opvejes af, at den særlige regel

om kommunernes adgang til at fravige de generelle regler samtidig

ophæves. Den samlede udgift til varmetillæg skønnes således

fortsat forøget med 200 mio. kr. til i alt 800 mio. kr. (PL 1986).

Jytte Andersen (S) Graversen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jytte Hilden

(S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S) Agerschou (SF) Birthe

Hansen (SF) Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF)

Merete Aarup (KF) Helge Adam Møller (KF) Britta Schall Holberg

(V) Henrik Toft (V) Yvonne Herløv Andersen (CD) Jane Oksen (FP)

Aase Olesen (RV) fmd.

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 168

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension m.fl. love (Satsforhøjelser, fremrykning af samspilsløsningen, individualprincippet og nyt pristal)

Nr L 168 1987-88, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19880225