1987 BTL 161 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPHÆVELSE AF FORLÆNGET DAGPENGERET OG REGULERING AF DAGPENGENES HØJESTE BELØB) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (UDVIDET RET TIL ARBEJDSTILBUD) NR L 161 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Den 28. januar 1988

Lovforslag nr. L 160. Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ophævelse af forlænget dagpengeret

og regulering af dagpengenes højeste beløb)

I forbindelse med det lovforslag, som arbejdsministeren har fremsat

om lov om ændring af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., ønsker Dansk Arbejdsgiverforening

at fremføre følgende synspunkter med hensyn til den foreslåede

forhøjelse af dagpengenes højeste beløb

Forhøjelsen vil medføre, at arbejdsløshedsdagpengenes maksimum efter

1. juli vil overstige den aftalte minimalløn eller normallønsats

på flere af DA's større medlemsområder.

Med de reguleringer, som er aftalt pr. 1. marts 1988, vil

minimallønnen på både Jernets Arbejdsgiverforenings område og på

Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforenings område

være på 58,00 kr. pr. time. Garantibetalingen vil efter

Fællesoverenskomsten mellem Industrifagene og SiD og KAD udgøre

60,40 kr., og for tekstilindustrien 57,50 kr.

Den foreslåede forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum vil

overstige disse satser, idet dagpengesatsen beregnet ud fra en

ugentlig arbejdstid på 38,5 time vil være 60,62 kr. pr. time.

For en del stillingers vedkommende vil der altså blive tale om, at

ledige, der har modtaget det højeste dagpengebeløb, vil få en

indtægtsnedgang ved at blive tilbudt et arbejde.

Derudover kan det forstærke lønpresset, når den gennemsnitlige

arbejdsfortjeneste skal udgøre mindst 67,35 kr. pr. time, for at

en lønmodtager kan opnå det højeste dagpengebeløb ved ledighed.

I en periode med et stort behov for at sikre en lavere lønudvikling

er det efter DA's opfattelse uheldigt og uklogt at gennemføre en

så markant forhøjelse af dagpengene. Vi anbefaler derfor, at

størrelsen af den foreslåede regulering tages op til fornyet

overvejelse.

I forlængelse af forslaget vil vi gerne stærkt opfordre til, at man

undgår enhver automatik i reguleringen af dagpengebeløbet. Årlige

reguleringer af det maksimale dagpengebeløb - og dermed en

fastlæggelse af forholdet mellem løn og dagpenge - bør bero på en

politisk prioritering af de offentlige midler og en vurdering af

de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af ændringer i

dagpengeniveauet.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Hans Skov Christensen

/ Niels Jørgen Hansen

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

ARBEJDSMINISTERIET

Februar 1988

Spørgsmål nr. 4

»Ministerens kommentar udbedes til skrivelsen af 28. januar 1988 fra

Dansk Arbejdsgiverforening, jf. L 160 - bilag 1, herunder bedes

ministeren nærmere kommentere beregningsgrundlaget for de 67,35

kr., der er nævnt i skrivelsens sidste afsnit på side 1, idet

udvalget ønsker oplyst, hvorvidt de økonomiske fordele, såsom

manglende transportudgifter, pasning af egne børn m.v., der er

forbundet med arbejdsløshed, er indarbejdet i nævnte beløb.«

Svar

Efter forslaget forhøjes højeste dagpengebeløb pr. 1. juli 1988 fra

354 kr. til 389 kr. Det betyder - som Dansk Arbejdsgiverforening

anfører i brevet til Arbejdsmarkedsudvalget - at dagpengemaksimum

vil overstige aftalte minimal- og normallønninger på flere af

foreningens medlemsområder.

Dansk Arbejdsgiverforening konkluderer, at det for en del

stillingers vedkommende vil betyde, at ledige, der har modtaget

højeste dagpengebeløb, vil få en indtægtsnedgang ved at blive

tilbudt arbejde, fordi det kræver en gennemsnitlig

arbejdsfortjeneste på mindst 67,35 kr. i timen for en person, der

bliver arbejdsløs, at opnå højeste dagpenge.

En sådan indtægt kan typisk ikke opnås, hvis der for eksempel

tilbydes arbejde inden for Butiks- og Kontorvirksomhedernes

Arbejdsgiverforenings område, hvor minimallønnen pr. 1. marts

1988 vil være 58 kr. pr. time.

Jeg vil medgive Dansk Arbejdsgiverforening, at den betydelige 10

pct.s forhøjelse af dagpengene pr. 1. juli 1988 ikke kan

udelukkes at give anledning til lønpres. Og lønstigninger er ikke

hvad landet trænger til i den nuværende økonomiske situation med

vigende konjunkturer.

Det er helt afgørende for en gunstigere beskæftigelses- og

ledighedsudvikling, at Danmarks position over for udlandet

styrkes. En nødvendig betingelse herfor er, at lønudviklingen

holdes under udlandets. I forbindelse med de pågående

trepartsforhandlinger har regeringen da også givet udtryk for

dette synspunkt.

Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler, at størrelsen af den

foreslåede regulering af dagpengene tages op til fornyet

overvejelse. Hertil må jeg bemærke, at det fremsatte lovforslag

er en del af det finanslovforlig, som regeringen har indgået med

Socialdemokratiet. Og det vil regeringen naturligvis ikke fravige.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Arbejdsministeren har stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det

af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker tillige at bemærke

Mindretallet mener, at en regulering af dagpenge til arbejdsløse

skulle have fulgt det tab, der har kunnet konstateres siden 1982,

dvs. ca. 18 pct.

Ligeledes finder mindretallet, at den automatiske regulering 2 gange

årligt efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet skulle have været

genindført nu.

Dette har mindretallet foreslået i forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af indkomsterne for arbejdsløse,

efterlønsmodtagere, syge og modtagere af barseldagpenge (B 19).

Da der nu er indgået et forlig mellem regeringen og

Socialdemokratiet om en forhøjelse på 10 pct. og en afskaffelse

af nedsatte dagpenge, støtter vi naturligvis nærværende

lovforslag (L 161) og forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ophævelse af

forlænget dagpengeret og regulering af dagpengenes højeste beløb)

(L 160).

Mindretallet skal påpege, at når nedsatte dagpenge nu afskaffes med

disse forslag, vil det betyde, at langtidsledige uden en

lovrevision indeholdende fornyede arbejdstilbud til

langtidsledige i stedet for at modtage nedsatte dagpenge vil

overgå til bistandshjælp. Dette fremhævede mindretallet ved 1.

behandling af L 160-161.

Mindretallet går ud fra, at en kommende lovrevision indeholder

fornyede arbejdstilbud, således at langtidsarbejdsløse ikke

automatisk kommer på bistandshjælp.

Mindretallet støtter ændringsforslaget, som bygger bro for de

ledige, der er på uddannelsesydelse, fra nu af, og til

lovrevisionen er gennemført.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

Ny paragraf

1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

» § 01

Stk. 1. Uanset bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1, 2 og 3, kan der

efter ansøgning gives forlænget uddannelsesydelse til personer,

der ved denne lovs ikrafttræden deltager i en uddannelse og

modtager uddannelsesydelse. Forlænget uddannelsesydelse kan

gives, indtil uddannelsen afsluttes, dog længst til og med den

31. juli 1988.

Stk. 2. De nærmere regler fastsættes af arbejdsministeren.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter de almindelige regler kan uddannelsesydelse modtages i op til

1 år og 6 måneder med mulighed for forlængelse i op til 2 år,

hvis uddannelsens længde gør det nødvendigt.

Den foreslåede ændring betyder, at disse regler fraviges for

personer, der ved lovens ikrafttræden deltager i en uddannelse og

modtager uddannelsesydelse. Det er forudsat, at der ansøges om

forlængelse, som kan gives, indtil uddannelsen afsluttes, dog

længst til og med den 31. juli 1988.

Ændringsforslaget vil kun have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Ved fremsættelse af ændringsforslaget forudsætter arbejdsministeren,

at der ikke lægges bindinger på den kommende revision af

arbejdstilbudsloven.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Hans

Strunge (S) Kaj Poulsen (S) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde

(SF) Ole Henriksen (SF) Bo Kristensen (KF) fmd. Svend Åge

Petersen (KF) Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Skrumsager Skau (V) Bollmann (CD) Glistrup (FP)

Jørgen Estrup (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Arbejdsgiverforening og fra nogle studerende ved Den Sociale

Højskole i Odense, der tillige har haft foretræde for udvalget.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag til det under II

anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Henvendelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening og ministerens kommentar

hertil (svar på spørgsmål 4) er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslagene til vedtagelse med det

ændringsforslag, arbejdsministeren har stillet til det under II

anførte lovforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige

(Udvidet ret til arbejdstilbud)

Til § 1

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

1) I den under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 1, nr. 5, ændres »1.

oktober 1988« til: »1. januar 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget (L 161) har antallet af

personer på forlængede dagpenge indtil september måned 1987 været

omkring 100 personer. Der er intet, der tyder på en stigende

tendens, og niveauet skønnes derfor uændret for 1988.

I sidste kvartal 1988 kan der derfor kun forventes, at få medlemmer

skal have ekstraordinært arbejdstilbud.

Det må videre forventes, at i mange tilfælde vil arbejdsformidlingen

få tilstrækkelig tid til at give den ledige et ekstraordinært

arbejdstilbud, inden medlemmet mister sin ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Med henblik på de få situationer, hvor dette ikke vil være

tilfældet, vil arbejdsformidlingen holde arbejdstilbud parat,

således at disse få ledige umiddelbart eller særdeles hurtigt vil

kunne få et arbejdstilbud.

Det findes derfor ikke betænkeligt at ændre datoen den 1. oktober

1988 til den 1. januar 1989.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Hans

Strunge (S) Kaj Poulsen (S) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde

(SF) Ole Henriksen (SF) Bo Kristensen (KF) fmd. Svend Åge

Petersen (KF) Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Skrumsager Skau (V) Bollmann (CD) Glistrup (FP)

Jørgen Estrup (RV)

Partier KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 161

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ophævelse af forlænget dagpengeret og regulering af dagpengenes højeste beløb) II. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige (Udvidet ret til arbejdstilbud)

Nr L 161 1987-88, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19880219