1987 BTL 157 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BEKÆMPELSE AF KØNSSYGDOMME NR L 157 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål

Vil ministeren tilstille udvalget Sundhedsstyrelsens kommentar til

lovforslaget?

Svar

De fra Sundhedsstyrelsen indhentede kommentarer til lovforslaget

vedlægges til udvalgets orientering.

Spørgsmål

Udvalget udbeder sig en nærmere orientering om, hvad de

retningslinjer for bekæmpelse af seksuelt overførte sygdomme,

Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder med, vil omfatte, og

hvornår de ventes at være færdige.

Retningslinjerne bedes til sin tid sendt til udvalget.

Svar

Jeg kan informere Sundhedsudvalget om, at de retningslinjer,

Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde, hovedsageligt vil

omfatte undersøgelse og behandling af de seksuelt overførbare

sygdomme.

Sundhedsstyrelsen oplyser derudover, at den endelige udformning af

retningslinjerne vil afhænge af resultatet af

folketingsforhandlingerne om L 157. Vedtages lovforslaget,

således at loven om bekæmpelse af kønssygdomme bliver ophævet,

anses det for nødvendigt at udvide forordet, så retningslinjerne

blandt andet også vil omfatte kønsvorter og herpes. Desuden vil

bestemmelserne om sygdomsforebyggelsen samt smitteopsporing blive

mere omfattende beskrevet.

Sundhedsudvalget vil få tilsendt retningslinjerne, når disse

foreligger.

SUNDHEDSSTYRELSEN

Sundhedsministeriet1. februar 1988

Med skrivelser af 15. januar 1988 og 26. januar 1988 har

Sundhedsministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen dels om

bemærkninger til forslag til lov om ophævelse af lov om

bekæmpelse af kønssygdomme, dels om bidrag til besvarelse af

Sundhedsudvalgets spørgsmål s. 168 (alm. del-bilag 175) om,

hvilke dele af den nugældende kønssygdomslov som overhovedet

anvendes.

Sundhedsstyrelsen har i den anledning rettet henvendelse til en

række sagkyndige, herunder Dansk Dermatologisk Selskab. Under

henvisning til den korte tidsfrist har Dansk Dermatologisk

Selskab dog ikke fundet det muligt at fremkomme med en udtalelse.

Sundhedsstyrelsen skal herefter udtale følgende

Den nugældende lov nr. 287 om bekæmpelse af kønssygdomme med

tilhørende cirkulærer (Indenrigsministeriets cirkulære nr. 179 af

28. juni 1973 om vejledende retningslinjer for organisation af

bekæmpelse af kønssygdomme samt Sundhedsstyrelsens cirkulære nr.

181 af 28. juni 1973 om lægers medvirken i forbindelse med

bekæmpelse af kønssygdomme) blev senest revideret i 1973.

Ændringerne i forhold til den tidligere gældende kønssygdomslov fra

1947 bestod først og fremmest i en liberalisering og lempelse med

bortfald af tvangs- og straffebestemmelser. Samtidig skete der en

ændring af rammerne for organisationen vedrørende undersøgelse og

behandling af kønssygdomme.

Ud fra antallet af registrerede kønssygdomme er der ikke belæg for

at antage, at lovrevisionen i 1973 har haft nogen afgørende

indflydelse. I de seneste to år er antallet af registrerede

tilfælde af syfilis og gonore imidlertid faldet markant, hvilket

formentlig må tilskrives den bredt anlagte kampagne til

forebyggelse af HIV-smitte.

Ad § 1: Loven omfatter fire sygdomme, syfilis, gonore, ulcus

venereum og lymfogranuloma inguinale. De sidste to sygdomme er

yderst sjældent forekommende i Danmark.

Der findes imidlertid mange flere seksuelt overførbare sygdomme, som

for nogens vedkommende er langt hyppigere forekommende end

syfilis og gonore. Til disse hører bl.a. chlamydia trachomatis og

herpes genitalis. Disse sygdomme er almindeligt forekommende,

især i aldersgruppen 15-24 år, og kan indebære risiko for

alvorlige følgetilstande, som f.eks. sterilitet.

Det forekommer derfor ikke logisk, at loven alene omfatter 4

seksuelt overførbare sygdomme, som hverken i alvorlighed eller

hyppighed adskiller sig fra en lang række af de andre seksuelt

overførbare sygdomme.

Ad § 2: Sundhedsstyrelsen finder ikke, at det forhold, at enhver har

ret til vederlagsfri undersøgelse ved behandling af de i loven

omhandlede kønssygdomme, har nogen betydning for bekæmpelsen. I

dag behandles eksempelvis mange tilfælde af gonore hos

praktiserende læger, uden at patienten ønsker gratis behandling,

en behandling, som i øvrigt, når det drejer sig om gonore, ikke

er særlig dyr.

Ad § 3: Sundhedsstyrelsen finder ikke, at pligten til at lade sig

undersøge og behandle har haft nogen betydning for bekæmpelsen af

kønssygdomme. Sædvanligvis vil en patient gå til læge, når han

eller hun har symptomer, og der er intet, der tyder på, at lovens

bestemmelser har haft indflydelse herpå, men at det mere har

været ønsket om at blive behandlet, der har været motivationen

for at søge læge.

Ad § 4: Embedslægeinstitutionernes medvirken over for personer, der

tilsidesætter deres pligter efter § 3, har været meget begrænset

i de senere år. Enkelte personer er blevet undersøgt og behandlet

med embedslægeinstitutionens mellemkomst, og det kan ikke

afvises, at disse personer ikke ville være mødt op, hvis ikke

truslen om fremstilling med politiets bistand havde været til

stede. Disse tilfælde har imidlertid været så få, at de ikke har

haft nogen som helst betydning i bekæmpelsen af smittespredningen

generelt. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er information og

oplysning det altafgørende for at fremme motivationen til at lade

sig undersøge og ikke truslen om straf.

Ad § 5: De senere års afsættelse af økonomiske ressourcer til

oplysning om AIDS har som anført givet haft en væsentlig

indflydelse på bekæmpelsen af også andre seksuelt overførbare

sygdomme. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse vil også fortsat

oplysning om seksuelt overførbare sygdomme og deres bekæmpelse

være af betydning, men Sundhedsstyrelsen finder ikke, det er

nødvendigt at fastsætte dette i en særlig lov vedrørende enkelte

sygdomme.

Ad § 6: I 1980 skete der en omlægning af Sundhedsstyrelsens

meldesystem og lægers pligt til anmeldelse af smitsomme sygdomme

m.v. Omlægningen medførte, at lægerne ikke længere skulle

indberette til embedslægeinstitutionerne, men direkte til Statens

Seruminstitut.

Herudover har embedslægeinstitutionerne en naturlig forpligtelse til

at føre tilsyn med smitsomme sygdommes udbredelse, og en særlig

lov for enkelte smitsomme sygdomme vil derfor være uden betydning.

Ad § 7: Sundhedsstyrelsen fastsatte i medfør af denne paragraf

nærmere regler om lægernes medvirken ved bekæmpelse af smitsomme

sygdomme i cirkulære af 28. juni 1973. Dette cirkulære omtalte,

hvorledes lægen skulle informere patienten, samt om

smitteopsporing, undersøgelse og behandling, og hvorledes lægerne

skulle forholde sig, når en patient udeblev. Efter

Sundhedsstyrelsens vurdering har disse bestemmelser ligesom loven

ikke haft afgørende betydning for bekæmpelsen af de i loven

omhandlede kønssygdomme. Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket

med retningslinjer for bekæmpelse af seksuelt overførbare

sygdomme som helhed. Disse vil naturligt kunne udstedes med

hjemmel i § 26 i lov nr. 141 af 21. marts 1979 om

foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen vil

heri give retningslinjer for undersøgelse, behandling og

eventuelt smitteopsporing. Retningslinjerne vil være vejledende

for lægen og ikke indebære pligter for patienten.

Af § 8: Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner har

pligt til at tilvejebringe vederlagsfri adgang til undersøgelse

og behandling for kønssygdomme samt i fornødent omfang at ansætte

personale til bistand for lægerne ved opsporing af

smittekontakter.

Ad § 9: Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner har

efter forhandling med embedslægeinstitutionen skullet udarbejde

planer for organisation af kønssygdomsbekæmpelsen, herunder

fortegnelse over, hvilke læger og lægeinstitutioner der er

udpeget til at yde vederlagsfri undersøgelse og behandling for

kønssygdomme. I planen skal endvidere fastsættes, hvorledes

opsporing af smittekontakter skal organiseres. Efter stk. 2 skal

planerne og ændringer i disse godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Både hvad angår § 8 og § 9, har der igennem adskillige år været

problemer, senest i forbindelse med ansættelsen af visiterende

læger, da der ikke har kunnet opnås en overenskomst med

Praktiserende Lægers Organisation. Sundhedsstyrelsen finder ikke,

at det i dag er relevant for enkelte sygdommes vedkommende at

fastsætte særlige pligter for amtskommunerne. Behandlingen af

disse sygdomme bør som for alle andre sygdomme være omfattet af

amtskommunernes og Københavns og Frederiksberg Kommuners

almindelige pligt til at sørge for tilbud om sygdomsbehandling af

befolkningen. Dette gælder også ansættelse af særlige personer

til smitteopsporing.

Vedrørende smitteopsporing er der især fra dermatologisk hold givet

udtryk for, at man finder, at denne opgave fortsat er væsentlig.

Sundhedsstyrelsen er ikke uenig i, at dette kan have betydning,

men at det må kunne organiseres og tilrettelægges, uden at dette

er fastsat i lovgivningen.

Ad § 10: Sanktionsbestemmelserne, bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder, har ikke været benyttet i en lang række år, og

Sundhedsstyrelsen finder, at disse bestemmelser, uanset om de

ikke benyttes, vil kunne modvirke den generelle indsats i

bekæmpelsen af seksuelt overførbare sygdomme og ikke mindst HIV.

Sammenfattende skal Sundhedsstyrelsen udtale, at der under

henvisning til ovenstående ikke ses at være behov for at

opretholde en særlig lov, som udskiller enkelte smitsomme

sygdomme på grund af smittevejene, og som i øvrigt kun omfatter

enkelte af de mange sygdomme, som man i dag ved er seksuelt

overførbare. Hertil kommer, at de seneste års drastiske fald i

forekomsten af syfilis og gonore ikke kan tilskrives lovgivning,

men alene den intensive oplysning og information, som

befolkningen har fået i forbindelse med forebyggelsen af

AIDS-smittespredningen.

Selv om hurtig diagnose, effektiv behandling og omhyggelig

smitteopsporing og rådgivning er væsentlige i bekæmpelsen af alle

smitsomme sygdomme, herunder også de seksuelt overførbare, er det

Sundhedsstyrelsens bestemte opfattelse, at man kun gennem massiv

oplysning og information med mulighed for anonymitet kan motivere

personer, der er eller tror sig smittet, til at søge læge.

Sundhedsstyrelsen finder det samtidig meget væsentligt, at man

opretholder muligheden for, at personer kan blive undersøgt

anonymt og i givet fald behandlet, uden at oplysning herom tilgår

andre. Tilliden hertil vil efter Sundhedsstyrelsens opfattelse

blive fremmet, såfremt loven om bekæmpelse af kønssygdomme

ophæves, uanset at den rent praktisk ikke har haft nogen større

betydning, men en ophævelse vil styrke tilliden og trygheden hos

personer, der er eller har mistanke om at være blevet smittet,

til at søge undersøgelse og behandling.

P.D.V.

Michael von Magnus

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Spørgsmålene er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med ministerens svar herpå.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Fremskridtspartiets medlemmer af

udvalget) har noteret sig sundhedsministerens oplysning om, at

Sundhedsstyrelsen i forbindelse med ophævelsen af

kønssygdomsloven vil udsende nærmere retningslinjer om bekæmpelse

af seksuelt overførte sygdomme.

Mindretallet forudsætter, at amtskommunerne i forbindelse med

ophævelsen af loven kan beslutte, at undersøgelse og behandling

af de hidtil af loven omfattede sygdomme samt efter

Sundhedsstyrelsens anbefaling eventuelt andre seksuelt overførte

sygdomme kan finde sted enten på amtskommunale klinikker inden

for rammerne af sygehuslovgivningen eller hos praktiserende læger

i medfør af aftale i henhold til sygesikringsloven eller i en

kombination heraf.

Mindretallet har endvidere noteret sig Sundhedsstyrelsens oplysning

om, at de kommende retningslinjer om bekæmpelse af kønssygdomme

vil indeholde anbefalinger om smitteopsporing.

Hvis amtsrådet beslutter, at undersøgelse og behandling af

kønssygdomme som udgangspunkt varetages af de praktiserende

læger, finder mindretallet det hensigtsmæssigt, at der også for

patienter, der er tilmeldt den offentlige sygesikring som gruppe

1-sikrede, gives mulighed for undersøgelse og behandling hos en

anden alment praktiserende læge end den pågældendes egen læge.

Det er endelig mindretallets opfattelse, at forsætlig

smittespredning af en smitsom sygdom efter kønssygdomslovens

ophævelse vil kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens

bestemmelser om legemskrænkelse.

Dorte Bennedsen (S) Jytte Hilden (S) Torben Lund (S) Lone Møller (S)

Ingrid Rasmussen (S) Qvist Jørgensen (S) nfmd. Tommy Dinesen (SF)

Birgitte Husmark (SF) Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Lis Aaltonen

(KF) Grove (KF) Karen Højte Jensen (KF) Hans Jørgen Holm (V)

Mejdahl (V) Birgith Mogensen (CD) Pia Dahl (FP) Dagmar Mørk

Jensen (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 157

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om bekæmpelse af kønssygdomme

Nr L 157 1987-88, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19880317