1987 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN NR L 155 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

To af udvalgets spørgsmål og kultur- og kommunikationsministerens

svar herpå

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilke opgaver private erhvervsdrivende i

dag har inden for P & T's områder, og hvilke nye opgaver der

tænkes overført til de private?

Svar

P & T indgår i betydeligt omfang aftaler med private

erhvervsdrivende, pengeinstitutter, DSB, privatbaner m.v. om

udførelse af post- og giroforretninger.

Aftalerne indgås typisk i de tilfælde, hvor der ikke er et

tilstrækkeligt befolknings- og erhvervsmæssigt grundlag til at

etablere egentlige posthuse, men hvor der alligevel er behov for

adgang til lokal postal service.

Postvæsenets aftaler med private erhvervsdrivende er i mange

tilfælde direkte medvirkende til, at det er muligt at opretholde

nærbutikker i mindre byer, idet aftalerne dels supplerer

butiksindehavernes indtægter, dels medvirker til at forøge

butikssalget, fordi de postale kunder samtidig foretager

almindelige butiksindkøb.

Aftalerne med private erhvervsdrivende m.v. omfatter typisk

modtagelse af postforsendelser og ekspedition af indbetalinger

til og udbetalinger fra postgirokonti samt afhentning af anmeldte

forsendelser. P & T har ingen planer om at overføre nye opgaver

til varetagelse af private erhvervsdrivende m.v.

Der er med lovforslaget alene tale om en formel præcisering af

lovgrundlaget for tredjemands udførelse af postforretninger. Der

er således ikke tale om, at P & T ønsker egentlige ændringer på

dette område, eksempelvis ved en øget privat varetagelse af post-

og giroforretninger på bekostning af P & T's eksisterende

posthuse. Aftalerne med tredjemand om varetagelse af opgaver for

postvæsenet har nu som tidligere alene til formål at supplere P &

T's posthusnet i de dele af landet, hvor der ikke er et

tilstrækkeligt befolknings- og erhvervsgrundlag for egentlige

posthuse.

Udover de nævnte aftaler har P & T også i mange år haft

samarbejdsaftaler med Den Danske Bankforening og Danmarks

Sparekasseforening om pengeinstitutternes modtagelse og

indsendelse af indbetalinger til postgirokonti. Cirka 20 procent

af samtlige indbetalinger til postgirokonti sker på baggrund af

denne aftale i de private pengeinstitutter.

P & T har ikke planer om at overføre nye opgaver til varetagelse hos

private erhvervsdrivende m.v. eller om generelt at nedlægge

postvæsenets egne posthuse til fordel for indgåelse af aftaler

med tredjemand om varetagelse af postale forretninger. Det er

således fortsat P & T's ønske at etablere og opretholde posthuse

alle steder, hvor dette er forretningsmæssigt muligt. Tilføjelse

af det nye stk. 2 til postlovens § 30 er derfor ikke udtryk for

et ønske om privatisering af posthusene, men udtryk for et behov

for en formel præcisering af, at de offentligretlige regler, der

er fastsat i postloven, også kan anvendes i de tilfælde, hvor

private erhvervsdrivende m.v. efter aftale udfører postale

forretninger for P & T. Det gælder typisk vedrørende

bestemmelserne om P & T's ansvar for fejl, herunder også

ansvarsbegrænsningerne, som også bør gælde, når private

erhvervsdrivende m.v. udfører postale forretninger. Tilsvarende

er der behov for grundlag til præcisering af, at indbetalinger

til postgirokonti via private erhvervsdrivende m.v., som P & T

har aftaler med herom, er rettidige i de tilfælde, hvor

afsenderen eller anden lovgivning (f.eks. lejeloven) fastlægger,

at beløb indbetalt til postvæsenet er rettidigt betalt, hvis de

er indbetalt på forfaldsdagen.

Spørgsmål

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Den Danske

Bankforening og Danmarks Sparekasseforening (bilag 7).

Svar

Af henvendelsen fra Den Danske Bankforening og Danmarks

Sparekasseforening fremgår, at organisationerne ikke har

bemærkninger til lovforslaget, der, som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget og besvarelsen af udvalgets

spørgsmål nr. 11, indeholder flere ændringer, der kan lette og

smidiggøre samarbejdet mellem Postgiro og pengeinstitutterne.

Organisationerne har endvidere ikke bemærkninger til, at der gives

erhvervsvirksomheder mulighed for kortvarigt overtræk, men giver

udtryk for, at overtræk i disse tilfælde bør udlignes den

følgende dag.

Hertil bemærkes, at det som anført i bemærkningerne til lovforslaget

og i min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 7 og 19 vil være

den altovervejende hovedregel, at overtræk på

erhvervsvirksomheders girokonti skal udlignes den følgende

hverdag.

Det vil imidlertid være forkert at gøre denne regel ufravigelig,

idet omstændighederne, der ligger til grund for det enkelte

overtræk og dets omfang, bør tages i betragtning.

Et eksempel på behov for fravigelse fra den almindelige regel

vedrører kreditforeningernes benyttelse af Postgiro. Disse har 4

gange om året meget store udbetalinger den sidste dag i måneden

(renter til obligationsejere), medens indbetalingerne på

terminsopkrævningerne først forfalder den 1. i den følgende måned

og derfor typisk først krediteres kreditforeningernes konti 2 til

4 dage inde i måneden. I denne situation forekommer det urimeligt

at kræve, at et overtræk udlignes den følgende hverdag.

For private girokontohavere er det organisationernes opfattelse, at

overtræksperioden skal begrænses til eksempelvis 5 dage, ligesom

der efter organisationernes opfattelse bør være en beløbsmæssig

begrænsning af overtræksmuligheden.

Hertil bemærkes som anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 7 og

19, at muligheden for overtræk - også for private - primært er

tænkt administreret på den måde, at betalinger over en girokonto

kan gennemføres efter aftale med kunden om, at det manglende

beløb skal indsættes den følgende dag.

Derudover vil det være en mulighed, at der med kontohavere, som

bruger girokontoen til at få løst alle deres

betalingsformidlingsopgaver, og med hvem der er indgået aftale om

indsættelse af et fast månedligt beløb på kontoen, kan træffes

aftale om tids- og beløbsmæssigt overtræk.

Sådanne overtræk vil være begrænset til nogle få gange om året og

betinget af, at overtrækket inden for en kort periode udlignes

via de løbende faste månedlige indsætninger på kontoen.

I sidstnævnte eksempel, der altovervejende vedrører

privatgirokontohavere, er det væsentligt at understrege, at der

ikke er tale om udlån, men alene tale om, at kontoen af praktiske

grunde kortvarigt kan overtrækkes. Kontoen skal således normalt

udvise et positivt indestående.

Det kan således konstateres, at der for så vidt angår private

postgirokontohavere er en vis forskel i opfattelsen af, hvor

restriktive reglerne skal være.

Da Postgiro og pengeinstitutterne på trods af et godt og omfattende

systemmæssigt samarbejde virker i fuld og åben konkurrence på

betalingsformidlingsmarkedet, kan det ikke overraske, at

pengeinstitutorganisationerne ønsker forholdsvis snævre rammer

for Postgiros udviklingsmuligheder.

Der er i den seneste årrække sket en kraftig vækst i

betalingsformidlingsmarkedet i Danmark. Pengeinstitutterne har

efter etableringen af PBC, nu PBS, bevæget sig stærkt ind på

Postgiros traditionelle betalingsformidlingsmarked, og Postgiro

har som følge af denne udvikling måttet konstatere vigende

markedsandele.

Postgiro og PBS er i meget hård indbyrdes konkurrence, idet de to

virksomheder navnlig over for erhvervslivet udbyder

tjenesteydelser, der er delvis identiske.

De væsentligste konkurrencemæssige forskelle består i, at Postgiro

kan tilbyde totalløsninger, der også omfatter opkrævning af beløb

henholdsvis udbetaling af beløb ved hjælp af blanketter

(indbetalingskort henholdsvis postgiroanvisninger). PBS tilbyder

normalt kun at gennemgøre overførsler mellem forskellige bank- og

sparekassekonti.

PBS har til gengæld via tilhørsforholdet til banker og sparekasser

en væsentlig konkurrencemæssig fordel i form af tilbud om høj

rente, hurtig validering og forskellige lånearrangementer.

Den nuværende konkurrencesituation er, at PBS i de senere år har

mangedoblet mængden af betalingsopgaver, mens Postgiro kun har

haft en beskeden vækst på 5-6 procent om året.

Postgiro gives med lovforslaget mulighed for at tilbyde tidssvarende

betalingsformidlingstjenester, der svarer til erhvervslivets og

borgernes behov. I denne forbindelse finder jeg, at forslaget om

midlertidige kortvarige overtræk til bl.a. private

postgirokontohavere alene er udtryk for en praktisk

foranstaltning til imødekommelse af kundernes behov.

Som anført i besvarelsen af flere af udvalgets spørgsmål er det

således ikke sigtet med de foreslåede ændringer, at Postgiro

fremover skal tilbyde serviceydelser, der kan karakteriseres som

bank- og sparekassevirksomhed.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kultur- og kommunikationsministeren, som denne

har besvaret skriftligt. To af disse spørgsmål og kultur- og

kommunikationsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Danmarks

Sparekasseforening og Den Danske Bankforening.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S)

Birte Weiss (S) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Birthe Hansen (SF)

Stillinger (SF) Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF)

Flemming Jensen (KF) Eva Møller (KF) Hans Jørgen Holm (V) Helge

Sander (V) Arne Melchior (CD) Poulsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard

(RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 155

Betænkning over Forslag til lov om ændring af postloven

Nr L 155 1987-88, 1. samling

Afgivet af Kulturudvalget

Afgivet: 19880407