Legislator Case Law & Legislation
198714K00148 DK

1987 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VELFÆRDSFORANSTALTNINGER FOR SØFARENDE NR L 148 1987-88, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1987 148 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Danmarks

Rederiforening samt Fællessekretariatet, der tillige har haft

foretræde for udvalget.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal

stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstilller ligeledes lovforslaget til vedtagelse med det af et

mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker endvidere - som nævnt under 1. behandling - at

understrege, at mindretallet finder det rimeligt, at et beløb

svarende til søfolkenes bidrag til AUD-fonden anvendes til

efteruddannelse og videreuddannelse af søfolkene. Mindretallet

bemærkede, at industriministeren under 1. behandling viste

velvilje med hensyn til en nærmere diskussion af dette spørgsmål.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

» § 1

I lov nr. 188 af 30. april 1948 om velfærdsforanstaltninger for

søfarende, som ændret senest ved lov nr. 857 af 23. december

1987, foretages følgende ændring

I § 3 ændres i 1. pkt. »120 øre« til »200 øre«, og 2. pkt. affattes

således

»Afgiften udredes med 100 øre pr. dag af rederen og 100 øre af

statskassen.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring fordeles udgifterne til Velfærdsrådets

virksomhed mellem rederen og statskassen.

Svend Andersen (S) Lykketoft (S) fmd. Kelm-Hansen (S) Lissa

Mathiasen (S) Bjørn Westh (S) Erling Olsen (S) Birthe Hansen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Flemming Hansen (KF) Jette Thomsen (KF)

Aagaard (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander

(V) Emmert Andersen (CD) Pia Dahl (FP) Larsen-Ledet (RV

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1987 148 Valid

Nr BTL 148

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende

Nr L 148 1987-88, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19880317

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →