1987 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN NR L 143 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til boligministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 8

Ministeren bedes bekræfte de under 1. behandlingen givne tilsagn om

dels at anvende de i undervisningsministerens redegørelse af 31.

marts 1987 til Folketingets Forskningsudvalg nedlagte principper

ved tilrettelæggelsen af forskning og udvikling under den nye

styrelse, dels at give Folketingets Boligudvalg en redegørelse

for de prisfastsættelsesprincipper, som tænkes anvendt, inden

disse sættes i kraft.

Svar

Foranlediget af første del af spørgsmålet skal jeg herved bekræfte,

at man ved opbygning af Kort- og Matrikelstyrelsen vil indplacere

og tilrettelægge forskning og udvikling efter de principper, der

er nedlagt i undervisningsministerens redegørelse af 31. marts

1987 til Folketingets Forskningsudvalg.

Hvorledes principperne konkret vil blive udmøntet i Kort- og

Matrikelstyrelsen, er endnu for tidligt at sige, idet den samlede

organisatoriske opbygning af styrelsen p.t. drøftes i et udvalg,

hvor såvel ledelse som personale og herunder medarbejdere fra

forskningsenhederne er repræsenteret.

Med hensyn til styrelsens prisfastsættelsesprincipper kan jeg

ligeledes bekræfte, at en redegørelse for disse vil blive

tilsendt udvalget, så snart redegørelsen foreligger.

Spørgsmål 15

Ad svaret på spørgsmål 8

Ministeren bedes bekræfte tilsagnet om at give Folketingets

Boligudvalg en redegørelse for de prisfastsættelsesprincipper,

som tænkes anvendt, inden disse sættes i kraft.

Svar

Jeg kan bekræfte mit tidligere givne tilsagn om, at en redegørelse

for Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelsesprincipper vil

blive tilsendt Folketingets Boligudvalg, inden disse principper

sættes i kraft.

Spørgsmål 16

Ad svaret på spørgsmål 14

Ministeren bedes oplyse, hvor hjemmelen til det i svaret omtalte

samarbejde findes, eller om der blot er tale om en

hensigtserklæring.

Svar

Både Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet har

på en lang række områder arbejdet sammen med den private sektor,

dels med denne som underleverandør, dels som deltager i egentlige

fællesprojekter.

Dette samarbejde har på den ene side samme karakter som løsningen af

en række andre offentlige funktioner, der også sker i samarbejde

med den private sektor. Samtidig er det på den anden side også

udtryk for en holdning til, at det er både nødvendigt og

ønskeligt at opretholde en effektiv privat dansk kort- og

geodatasektor, der kan løse opgaver på dette område, herunder i

samarbejde med den offentlige sektor. Et sådant samarbejde kræver

ikke særlig lovhjemmel.

Spørgsmål 17

Ønsker ministeren, at den hidtidige opdeling af kortlægningsopgaver

i Danmark skal opretholdes, således at

- staten udarbejder topografiske kort i målforhold 1:10.000 og

mindre?

- den private sektor udarbejder teknisk kortværk i 1:10.000 og

større målforhold?

Svar

Den teknologiske udvikling i de kommende år inden for kort- og

geodatasektoren - herunder især overgangen til digitale kort -

som er en af begrundelserne for oprettelsen af Kort- og

Matrikelstyrelsen, må påregnes at ville betyde, at den fremtidige

arbejdsdeling inden for sektoren vil undergå forandringer.

Indførelsen af digital kortteknik vil således betyde, at den

traditionelle arbejdsdeling mellem offentlige og private

kortproducenter, hvor grænsen i vidt omfang har gået efter

kortenes målforhold, på længere sigt vil miste sin betydning.

Det må således forventes, at staten, kommunerne og ledningsejerne

m.v. i stigende omfang skal arbejde sammen om at etablere det

fremtidige topografisk/tekniske kortgrundlag til brug ved

administration og planlægning af det danske samfund.

Den private kortlægningssektor vil som hidtil kunne deltage i

løsningen af denne opgave efter rekvisition fra staten og

kommunerne samt andre interessenter inden for kortområdet. Det er

ikke planerne, at omfanget af denne deltagelse skal reduceres i

forhold til nu.

Spørgsmål 18

Skal den nye topografiske opmåling af Danmark, som den nye styrelse

agter at påbegynde i 1990'erne, som skal være på digital form, og

som skal udgøre en fuldstændig og detaljeret topografisk

grundkortdatabase, fortsat indgå under begrebet »topografisk

kortlægning« og altså alene være til præsentation i målforhold

1:10.000 eller mindre?

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 17, vil fremtidens

kortlægning af Danmark på digital form indebære, at de hidtidige

opdelinger efter målforhold svarende til udgivelsen på

»papirkort« i nogen grad vil miste deres betydning.

Oplysningerne, der traditionelt indgår i de tekniske kort, i de

topografiske kort samt i matrikelkortene, vil i fremtiden

foreligge i form af integrerede databaser, hvoraf de enkelte

brugere kan trække de oplysninger, de har brug for, samt indlæse

egne »korttemaer«, som de selv ønsker at registrere, f.eks.

oplysninger om ledninger og lignende.

De offentlige kortdatabaser vil, uanset om der er tale om

topografiske, tekniske eller matrikulære, kunne anvendes til

præsentation af data med mange målforhold, alt efter med hvilken

nøjagtighed de pågældende baser er etablerede.

Spørgsmål 19

Efter lovforslaget får den nye styrelse flere selvstændige roller,

nemlig

1. Monopoliseret produktionsvirksomhed (§ 2).

2. Monopoliseret stilling som koordinator af al offentlig

kortproduktion samt ret til udstedelse af standarder og normer,

og med ret til indsigt i alle offentlige myndigheders og

offentlige selskabers planer inden for normer og standarder (§ 3).

3. Salgs- og servicevirksomhed, idet bl.a. de under punkt 1 nævnte

produkter skal sælges (§ 5).

a) Finder ministeren ikke, at der her er tale om en sammenblanding

af »rådgivende virksomhed« og »entreprenørvirksomhed«, som i h.t.

dansk sædvane holdes adskilt?

b)Hvorledes vil ministeren sikre, at prisen for de udbudte produkter

fastsættes efter produktionsomkostningerne og ikke politisk,

således at den private kortlægningssektor udsættes for ulige

konkurrence?

c)Hvorledes vil ministeren sikre, at de i h.t. punkt 2 udstedte

standarder og normer ikke indirekte anvendes til fremme af salg

af egne produkter?

Svar

I spørgsmålet synes det at være antaget, at Kort- og

Matrikelstyrelsen på de i lovens §§ 2 og 3 anførte områder har en

monopolstilling, som man frygter kan misbruges. Forudsætningen

om, at Kort- og Matrikelstyrelsen skulle indtage en

monopolstilling, er kun i meget begrænset omfang rigtig. Kort- og

Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort af en

række sikkerhedsmæssige grunde, ligesom Kort- og

Matrikelstyrelsen er alene om at varetage ejendomsregistreringen

via administrationen af matrikel- og landinspektørvæsenet. På de

øvrige områder står det enhver frit for at udøve sine aktiviteter.

Dette gælder også samordningsbeføjelserne vedrørende offentlig

kortproduktion samt retten til at fastsætte standarder og normer

inden for området. Kort- og Matrikelstyrelsen får som en

arbejdsopgave at virke samordnende inden for området. Formålet er

at gøre, hvad der er muligt for at optimere samfundets

ressourceanvendelse på dette område, herunder så vidt muligt at

forhindre fejlinvesteringer. Andre offentlige myndigheder må også

forventes at skulle virke for opnåelsen af de samme mål.

Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte private

og offentlige interessenter fastlægge standarder og normer for

gennemførelsen af offentlig opmåling og anden offentlig

registrering af stedbestemte oplysninger. Disse normer og

standarder skal imidlertid ikke træde i stedet for eksisterende

normer og standarder, forhandlet i regi af f.eks. Dansk

Ingeniørforening eller Dansk Standard, men tværtimod virke

supplerende til disse på områder, i det omfang der er behov for

dette.

Kort- og Matrikelstyrelsens hidtidige virksomheder har altid virket

som en blanding af rådgivende virksomhed og

entreprenørvirksomhed, uden at dette har givet anledning til

problemer. Virksomhederne har f.eks. selv udgivet topografiske

kort og matrikelkort, samtidig med at de har rådgivet både andre

offentlige myndigheder og private virksomheder om principper og

metoder ved opbygning af kortværker samt ved gennemførelse af

fotogrammetriske opmålinger.

Vedrørende prisfastsættelsen af Kort- og Matrikelstyrelsens

produkter skal jeg henvise til mine besvarelser på spørgsmål 8 og

15. Det er ikke hensigten, at den private kortlægningssektor skal

udsættes for en ulige konkurrence. Som nævnt i min besvarelse af

spørgsmål 14 og 16 har det altid været de hidtidige virksomheder

i Kort- og Matrikelstyrelsens holdning, at det var et aktiv i sig

selv at sikre opretholdelsen af en effektiv privat sektor inden

for dette område. Kort- og Matrikelstyrelsens arbejde med de mere

grundlæggende problemstillinger inden for området, såsom

forskning, uddannelse, opmålingsnet, basale topografiske data,

udvekslingsnormer og standarder osv., har i betydeligt omfang

været en forudsætning for den private sektors virke.

Fastlæggelsen af standarder og normer skal, som det fremgår af

lovforslagets § 3, stk. 2, ske i samarbejde mellem berørte

private og offentlige interessenter til fordel for alle parter.

Fælles standarder og normer for f.eks. signaturer for

registrering af bygninger, veje, bevoksninger m.v. vil gøre

markedet mere gennemsigtigt og sikre, at alle interesserede

producenter på lige fod kan tilbyde deres ydelser.

Spørgsmål 20

Kunne ministeren tænke sig at anvende § 2, stk. 2, til udarbejdelse

af kortværker, som skal konkurrere med de kortværker, som

traditionelt udarbejdes af den private kortlægningssektor?

Svar

Kort- og Matrikelstyrelsen skal først og fremmest udarbejde

landsdækkende kort og geodatasystemer i standardiserede udgaver.

Disse produkter har altid været et af flere grundlæggende

udgangspunkter for kortbrugerne og har som sådan konkurreret med

andre kortprodukter.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil også i fremtiden skulle sælge sine

produkter i konkurrence med andre udbydere af kort- og geodata,

det være sig private eller andre offentlige myndigheder.

På grund af de ændringer, vi står over for inden for kort- og

geodatasektoren i de kommende år som følge af den tekniske

udvikling, må det forventes, at arbejdsdelingen både inden for

den private og den offentlige sektor vil ændre sig tilsvarende.

Nye produkter vil opstå, og gamle vil forsvinde. I denne

situation har jeg fundet det naturligt i lovforslaget at medtage

en bestemmelse, der sikrer, at Kort- og Matrikelstyrelsens

arbejdsområde også i fremtiden kan tilpasses eventuelt ændrede

samfundsmæssige prioriteringer og behov og eventuelt nye tekniske

muligheder. Alene sådanne hensyn ligger bag formuleringen af

lovforslagets § 2, stk. 2.

Spørgsmål 21

Vil den i medfør af § 3, stk. 2, anførte ret til fastsættelse af

normer og standarder kunne medføre en standsning eller udskydelse

af igangværende eller planlagte arbejder?

Her tænkes specielt på kortproduktioner og/eller

geodataindsamlinger, som i dag løses i privat regi i samspil med

en offentlig myndighed, ofte en kommune, et amt eller et

koncessioneret selskab.

Spørgsmål 22

Vil den i medfør af § 3, stk. 3, anførte oplysningsret vedrørende

igangværende og påtænkte aktiviteter i offentlig regi kunne

medføre standsning eller udskydelse af igangværende eller

planlagte arbejder, som i dag løses i privat regi, ofte i samspil

med en kommune, et amt eller et koncessioneret selskab?

Svar

Retten til at fastlægge normer og standarder efter § 3, stk. 2, og

retten til at kræve oplysninger efter § 3, stk. 3, vil ikke blive

anvendt til at standse eller udskyde igangværende eller planlagte

arbejder inden for offentlig og/eller privat kortproduktion eller

geodataindsamling. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

samordningen først og fremmest skal ske på frivillig basis og

efter forhandling med de berørte parter.

Det er naturligvis målet med samordningen, at den enkelte rekvirent

og producent af en kortlægningsopgave eller lignende vil se en

egeninteresse i at samordne løsningen af denne opgave med andre

tilsvarende aktiviteter. Det vil være Kort- og Matrikelstyrelsens

opgave så vidt muligt at støtte og samordne disse interesser.

Jeg skal understrege, at denne samordning i videst muligt omfang

skal ske på brugernes præmisser.

Spørgsmål 23

Der ønskes en specificeret opstilling af udgifterne år for år frem

til år 2000 ved sammenlægningen i henhold til lovforslaget i

lyset af, at lovforslagets bemærkninger er skrevet på en sådan

måde, at det synes særdeles svært, nærmest umuligt, at få en

oversigt over lovforslagets reelle økonomiske konsekvenser i en

årrække fremover.

Spørgsmål 24

Der ønskes en specificeret opstilling af udgifterne år for år frem

til år 2000 ved at undlade sammenlægningen.

Spørgsmål 25

Er det efter ministerens opfattelse et realistisk udtryk for

samfundsmæssige besparelser, når de i de to foregående spørgsmål

udbedte opstillinger sammenholdes?

Svar

De statslige merudgifter i forbindelse med sammenlægningen skønnes

at beløbe sig til en engangsudgift på 80-90 mio. kr. fordelt over

en periode på omkring 5 år. Som angivet i lovforslagets

bemærkninger forventes disse merudgifter at fordele sig med ca.

40 mio. kr. til lønninger, 5 mio. kr. til edb-udstyr, 15 mio. kr.

til konsulentbistand og ca. 25 mio. kr. til øvrige driftsudgifter.

Fordelingen af merudgifterne i de enkelte år i sammenlægnings- og

etableringsfasen vil fremgå af aktstykker, som fremsendes til

Folketingets Finansudvalg.

Hertil kommer, at den samlede Kort- og Matrikelstyrelse planlægges

placeret i en nyopført statslig bygning. Udgifterne hertil

påregnes som nævnt i bemærkningerne til forslaget at andrage ca.

300 mio. kr. Som det fremgår af min besvarelse af 19. februar

1988 af udvalgets spørgsmål 9, vil byggeomkostningerne i helt

væsentligt omfang modsvares af værdien af og huslejeudgiften i de

kontorlokaler, hvor institutionerne har til huse i dag.

Det er ikke muligt at opgøre de ordinære udgifter frem til år 2000

ved sammenlægningen henholdsvis ved at undlade sammenlægningen,

da disse i høj grad vil afhænge af den samfundsøkonomiske

udvikling.

Det fremgår imidlertid af Kortudvalgets betænkning (Betænkning nr.

1073 af maj 1986), at der uden en sammenlægning ville blive tale

om samfundsmæssige meromkostninger som følge af mangelfuld

samordning og koordination inden for kort- og geodatasektoren af

størrelsesordenen 230 mio. kr. årligt frem til år 2000.

Kortudvalget skønnede, at en effektiv samordning som følge af

sammenlægning af de kortproducerende institutioner ville kunne

reducere disse samfundsmæssige fejlinvesteringer med omkring 100

mio. kr. årligt.

På baggrund af Kortudvalgets betænkning er det derfor min

opfattelse, at vi med en engangsinvestering på mindre end 100

mio. kr. kan undgå samfundsmæssige fejlinvesteringer frem til år

2000 på godt 1 mia. kr.

Det er her, den store samfundsøkonomiske gevinst ved sammenlægningen

af de tre institutioner fremkommer.

Spørgsmål 26

Ministerens kommentarer til henvendelserne fra henholdsvis Den

Fotogrammetriske Branche og F.R.I. (bilag 22 og 23) udbedes.

Svar

Mine besvarelser af 21. marts 1988 af Udvalgets spørgsmål 16-22

dækker for mig at se i det væsentlige de problemstillinger, der

rejses i de to henvendelser.

Det fremgår heraf, at jeg finder det væsentligt, at der i Danmark

eksisterer en privat kortlægningssektor side om side med den

offentlige. Det er derfor ikke hensigten med oprettelsen af Kort-

og Matrikelstyrelsen, at denne situation skal ændres til ugunst

for den private sektor. Det må tværtimod antages, at den

forudseelige udvikling inden for kort- og geodatasektoren vil

åbne for nye samarbejdsområder i de kommende år. Hertil kommer,

at behovet for kortprodukter m.v. er i kraftig vækst.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage en lang række

arbejdsområder, hvoraf nogle vil kunne betragtes som »lovbestemte

produktionsopgaver« eller »offentlige forpligtelser og

myndighedsopgaver«, medens andre i højere grad kan karakteriseres

som »markeds- og servicevirksomhed«. Det er imidlertid meget

vanskeligt at foretage en opdeling af disse aktiviteter i klart

adskilte områder.

For eksempel vil udførelsen af den topografiske kortlægning dels

kunne betragtes som den myndighedsopgave, det er at sikre

kortlægningen af det nationale territorium, men også som en

markeds- og serviceopgave, hvorved de resulterende topografiske

kort skal sælges til borgere og andre myndigheder, eventuelt i

samarbejde med andre offentlige og private kortproducenter.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil også skulle fortsætte sin

rådgivningsvirksomhed over for andre myndigheder inden for

kortlægning og opmålingsvirksomhed. Dette kan ligeledes opfattes

som en »rådgivende virksomhed«, der udøves i konkurrence med

private rådgivere, men man kan også se det som et naturligt

samarbejde mellem to eller flere offentlige myndigheder. Det er

netop den koordinerende og normudstedende rolle i dette

samarbejde, der åbner op for ganske store samfundsmæssige

besparelser, bl.a. gennem begrænsning af fejlinvesteringer.

Det er karakteristisk for kort- og geodatasektoren i Danmark i disse

år, at sektoren er under meget stærk ændring, dels som følge af

den teknologiske udvikling, dels på grund af de store

investeringer, som samfundet står over for inden for dette

område. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt - og ej

heller tilrådeligt - at lægge den fremtidige arbejdsdeling mellem

de involverede parter fuldstændigt fast. Dette gælder såvel

samarbejdet inden for den offentlige sektor som samarbejdet

mellem den offentlige og den private sektor.

Som det også er tilfældet for andre offentlige virksomheder i disse

år, skal Kort- og Matrikelstyrelsen i højere grad end hidtil søge

at finansiere sine aktiviteter gennem større anvendelse af

brugerbetaling. Styrelsen vil på en række væsentlige områder slet

ikke befinde sig i en monopolsituation, hvor den kan opkræve de

priser for sine produkter, som den selv ønsker. Den danske

tradition for billige kortprodukter, kombineret med eksistensen

af en effektiv privat kortsektor, skal nok forhindre, at priserne

forøges ud over det, markedet og markedets behov kan bære.

Styrelsen bør på den anden side heller ikke sælge sine produkter

billigere, end dækning af produktionsomkostningerne tilsiger.

Hensynet til de offentlige finanser sætter i sig selv snævre

grænser herfor.

Det er mellem disse yderpunkter, at balancen skal findes. Eller sagt

på en anden måde: Det må være markedsvilkårene, der må være det

afgørende for Kort- og Matrikelstyrelsens prispolitik. Hvis man

tager dette udgangspunkt, finder jeg ikke, at den i

henvendelserne argumenterede udskillelse af styrelsens markeds-

og servicevirksomhed i en selvstændig organisation er nødvendig.

Jeg vil imidlertid gerne give tilsagn om, at man, når man over en

passende periode har haft lejlighed til at indsamle og vurdere

erfaringerne med denne del af styrelsens virksomhed, tager

spørgsmålet op til overvejelse.

Det er efter min mening vigtigt at se oprettelsen af Kort- og

Matrikelstyrelsen i lyset af, at der er behov for at varetage

nogle samfundsmæssige hensyn inden for kort- og geodatasektoren.

Et af disse hensyn er blandt andet at sikre, at vi fortsat har en

effektiv privat sektor på området.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og boligministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Den Fotogrammetriske Branche,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Topografer og Kartografiske Tegnere ved Geodætisk

Institut,

Høje-Tåstrup Kommune,

Medarbejderrepræsentanter ved Geodætisk Institut,

Matrikeldirektoratet og Søkortafdelingen og

Åbenrå Kommune, Borgmesterkontoret.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Mindretallet bemærker i øvrigt, at det er meget vigtigt, at den nye

Kort- og Matrikelstyrelse kommer til at fungere bedst muligt.

Derfor mener Fremskridtspartiet, at den nye styrelse skal

etableres så hurtigt som muligt. Det sker lettest, hvis styrelsen

slipper for at skulle foretage store omflytninger. Med

udgangspunkt i en helt klar melding fra medarbejderne har

mindretallet foreslået, at de 3 gamle afdelinger sammenkobles

elektronisk, således at alle medarbejdere kan blive boende, og

således at Kort- og Matrikelstyrelsen spares for det betragtelige

forbrug af tid og penge, som en omflytning vil resultere i.

Hvis ministeren imidlertid alligevel insisterer på, at der skal ske

en sammenflytning, så er det jo regeringens politik, at der skal

ske en størst mulig udflytning til provinsen. Geodætisk afdeling

1 (forskningsafdelingen) er den afdeling, som vil få flest

problemer ved en udflytning til provinsen, da personalet har

stærke bindinger til Københavnsområdet. Det har tidligere været

på tale at lade Geodætisk afdeling 1 overgå til Undervisnings- og

Forskningsministeriet, idet det er en ren forskningsafdeling.

Dette kan realiseres og dermed bane vejen for en mulig udflytning

af styrelsen til provinsen. Udflytningen vil både kunne spare

anlægs- og driftsomkostninger.

Endelig er det Fremskridtspartiets opfattelse, at de virksomheder,

som i dag udfører opgaver for private og offentlige firmaer inden

for fotogrammetrien, fortsat skal have lov til at udøve deres

virksomhed. Imidlertid er der opstået tvivl om, hvorvidt den

gamle »gentlemen-agreement« mellem Geodætisk Institut og de

private virksomheder kan videreføres, når loven gennemføres.

Derfor har Fremskridtspartiet ønsket at få de private

virksomheders fortsatte næringsmulighed lovfæstet.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 2

1) I stk. 1 indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) i sin virksomhed fortsat tillade private firmaer at udføre

virksomhed, der er beslægtet med styrelsens virksomhed.«

Til § 3

2) I stk. 2 indsættes efter »organisationer«: »/firmaer«.

Til § 4

3) I stk. 2 indsættes efter »søkort«: », herunder også private

firmaer og organisationer«.

Til § 7

4) Som nyt stykke indsættes

»Stk. 2. Den nye Kort- og Matrikelstyrelse får bopæl således, at en

af følgende modeller benyttes

1) De eksisterende institutter og styrelser flyttes ikke sammen, men

sammenkobles elektronisk.

2) Såfremt boligministeren vælger at sammenflytte de eksisterende

institutter og styrelser, overføres Geodætisk afdeling 1 til

Undervisnings- og Forskningsministeriet.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 3

Det ønskes med de 3 ændringsforslag at få private virksomheders

fortsatte erhvervsmulighed på området stadfæstet i lovteksten.

Virksomhederne kan i dag arbejde på grund af en »gammel

gentlemen-agreement«. Der er frygt for, at denne aftale udløber

med den nye lov, hvis deres erhvervsmulighed ikke lovfæstes.

Til nr. 4

Ifølge den deputation af medarbejderrepræsentanter, som udvalget har

modtaget, er det teknisk muligt at sammenkoble de »gamle«

institutter og styrelser elektronisk. Dette er den billigste og

mest medarbejdervenlige model, eftersom ingen medarbejdere

behøver at flytte. Endelig vil det spare Kort- og

Matrikelstyrelsen for det enorme tids- og pengeforbrug, som den

af ministeren foreslåede sammenflytning medfører.

Skulle ministeren alligevel insistere på at få foretaget

sammenflytningen, er det netop Geodætisk afdeling 1

(forskningsafdelingen), som får flest problemer ved flytningen,

idet det er den afdeling, som har det største antal

storkøbenhavnske medarbejdere.

Derfor foreslås det, at Geodætisk afdeling 1 overføres til

Undervisnings- og Forskningsministeriet, hvilket i øvrigt har

været på tale før.

Såfremt denne adskillelse gennemføres, har boligministeren lettere

ved at modtage f.eks. byen Assens' tilbud om byggegrund, boliger

osv. til den nye styrelse. Herved muliggøres en egentlig

udflytning til provinsen med de deraf følgende billigere anlægs-

og driftsforhold for Kort- og Matrikelstyrelsen.

Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S)

fmd. Lissa Mathiasen (S) Tastesen (S) Jørn Jespersen (SF) Pelle

Voigt (SF) Engell (KF) Svend Åge Petersen (KF) Merete Aarup (KF)

Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Bollmann (CD) nfmd. Behnke (FP)

Merethe Due Jensen (KRF) Jørgen Estrup (RV)

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 143

Betænkning over Forslag til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Nr L 143 1987-88, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19880412