1987 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 137 1987-88, 1. SAMLING

§ 2. Der kan pr. måned i alt højst udbetales 1/6 af de satser,

der er fastsat i § 2. Udbetalingen sker inden for de sidste 12

måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra

uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan

afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, som fravælger støttetid, jf. stk. 4, kan

øge egenindkomsten, jf. § 8, med 5.700 kr. pr. fravalgt

støttemåned.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om støttetiden for videregående uddannelser, hvori der indgår

deluddannelser.«»

Af et mindretal (SF)

Underændringsforslag til

ændringsforslag nr. 3

4) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede affattelse af § 3,

stk. 6, udgår tallet »5.700« og erstattes af: »6.000«.

Af et flertal (S, SF og RV)

5) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 5, stk.

2, affattes nr. 2 således

»2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående

uddannelser, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af

uforbrugt støtte, jf. § 3«.

6) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, indsættes

i 1. pkt. efter ordet »dog«: »§ 3, stk. 6, og«.

Af et mindretal (SF)

7) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum

»For uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år, forhøjes beløbet med

3.400 kr.«

Af et flertal (S, SF og RV)

8) I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 9 indsættes efter det

foreslåede stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående

uddannelser har brugt, medens de var 18 år, medregnes ikke ved

opgørelsen af den støtteberettigede studietid, jf. § 3.«

De foreslåede stk. 5 og 6 bliver herefer stk. 6 og 7.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af

et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

9) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 9 indsættes som ny paragraf

»§ 9 a. Beregningen i § 9, stk. 1, sker i støtteåret 1988-89 ud fra

socialindkomsten for 1988 med tillæg af 6,6 pct.«»

Af et flertal (S, SF og RV)

10) Nr. 14 affattes således

»14. I § 12, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »stipendiet«: »og

studielånet«, efter »efter reglerne i« indsættes: »§ 3, stk. 6,»

og efter »§ 8« indsættes: »og § 9, stk. 4«.'

Til § 2

Af et mindretal (S og RV)

11) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1988. § 1, nr. 3, og det

ved § 1, nr. 9, indsatte § 9, stk. 5, har dog først virkning fra

1. august 1989.

Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes

ikke perioder forud for den 1. august 1989.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt

en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om

disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Stk. 4. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har

påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes

statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr.

årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7 og den

tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet

reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.

Stk. 5. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den

15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en

videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte

låneramme til 19.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres

efter reglerne i § 6.

Stk. 6. Reglerne i stk. 4 og 5 bortfalder efter udgangen af

støtteåret 1992-93.«

Af et mindretal (SF)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 11

12) I den ved ændringsforslag nr. 11 foreslåede affattelse af §

2 udgår stk. 5.

Bemærkninger

Til nr. 1, 5, 6 og 10

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2, 4, 7 og 12

Det har under udvalgsarbejdet vist sig, at studerende, der er fyldt

22 år, får et fald i rådighedsbeløbet på 3.700 kr. årligt bl.a.

på grund af den manglende dyrtidsregulering fra støtteåret

1986-87 til støtteåret 1988-89. Dette fald er især uheldigt for

uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse på et tidspunkt,

hvor de allerede har påtaget sig forsørgerpligter.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre foreslår problemet løst

ved at forhøje statslånene med 3.700 kr. for de

uddannelsessøgende, der i dag er fyldt 22 år og under uddannelse.

Socialistisk Folkeparti finder, at denne model skaber et uheldigt

skel mellem generationerne og vil gøre det vanskeligere i

fremtiden at tage uddannelser, der typisk påbegyndes i en mere

moden alder. Socialistisk Folkeparti foreslår derfor en anden

løsning inden for samme økonomiske ramme. Statslånene forhøjes

med 2.000 kr. for alle uddannelsessøgende som delvis kompensation

for den manglende dyrtidsregulering. Samtidig forhøjes

egenindtægtsgrænsen med 3.400 kr. (1.700 kr. efter skat) for

uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år, også for kommende

generationer. Den højere egenindtægtsgrænse for ældre studerende

end for yngre skal ses i lyset af, at ældre typisk vil kunne

oppebære en højere timeløn end yngre studerende og derfor kan

tjene et større beløb i samme antal timer.

Til nr. 3

For uddannelsessøgende i de videregående uddannelser foreslås

støttesystemet nu indrettet således, at der kun opereres med eet

klippekort.

Klippekortet består af et antal månedlige klip (stipendier og lån)

svarende til den normerede studietid for de enkelte uddannelser.

Der indføres mulighed for at fravælge fra 1 til 4 klip i hvert

støtteår. Disse klip kan den uddannelsessøgende bruge senere,

bl.a. til at strække uddannelsesstøtten over en længere

studieperiode inkl. eventuelle studieskift. Endvidere kan

uddannelsessøgende i videregående uddannelser på mere end 4 år

»opspare« klip til de sidste 12 måneder af uddannelsen, således

at han - så længe de strækker - kan få dobbelte klip i denne

periode.

Tilsvarende gælder uforbrugt støtte, dvs. klip, som den

uddannelsessøgende ikke har brugt, f.eks. fordi han i et støtteår

har undladt at søge støtte.

Ud over forlængelse af støttetiden efter normal

dispensationspraksis, herunder for studerende, der har påtaget

sig arbejde i råd eller styrende organer, skønnes det rimeligt at

give en mulighed for forlængelse af støtteperioden ved tidlige

studieskift og prøver, der ikke bestås.

For at imødegå nedgang i den studerendes rådighedsbeløb under

fravalg af klip foreslås egenindkomstbeløbet (fribeløbet)

tilsvarende forhøjet med 5.700 kr. pr. fravalgt klip.

Støttetiden for de videregående uddannelser svarer som nævnt til den

enkelte uddannelses normerede studietid.

Det vil som hidtil være en forudsætning for fortsat at oppebære

studiestøtte, at den uddannelsessøgende, f.eks. ved en udtalelse

fra uddannelsesinstitutionen, kan godtgøre, at studiet skrider

frem i rimelig overensstemmelse med studieplanen. Som et nyt led

i kontrollen med studieaktiviteten foreslås undervisnings- og

forskningsministeren bemyndiget til at udfærdige særlige regler

for støtteberettigelsen under videregående uddannelser, hvori

indgår bacheloruddannelser og andre deluddannelser, der kan være

afsluttende for den studerende. Reglerne forudsættes udformet

således, at den studerende først kan udnytte klip ud over

deluddannelsen, når denne er afsluttet.

Til nr. 8

Den foreslåede regel indebærer, at uddannelsessøgende på 18 år under

videregående uddannelser ikke er omfattet af

klippekortsordningen, men stilles på samme måde som

uddannelsessøgende under ungdomsuddannelser. Perioden som 18-årig

fradrages ikke i den støtteberettigede studietid.

Denne regel skal ses på baggrund af de foreslåede nye regler i § 3

om fravalg af klip med kompenserende stigning af egenindkomsten

for at bevare den studerendes rådighedsbeløb. Denne regel

harmonerer ikke med støttereglerne for de 18-årige, der har

mulighed for at optage lån eller forøge egenindkomsten til

imødegåelse af bortfald eller nedsættelse af stipendium som følge

af forældreafhængighed.

Til nr. 9

Ifølge § 9 i den gældende lov om Statens Uddannelsesstøtte beregnes

stipendium og statslån for uddannelsessøgende, der ikke er fyldt

20 år, ud fra forældrenes samlede socialindkomst i det

kalenderår, der begynder i støtteåret. I lovforslaget er

bestemmelsen gentaget, idet aldersgrænsen er nedsat til 19 år.

Dette betyder, at for støtteåret 1988-89, der begynder 1. august

1988, skal en socialindkomst for 1989 anvendes.

Det er imidlertid ikke muligt på grundlag af indkomstforholdene i

1987 at beregne en socialindkomst for 1989, hvori indgår de samme

elementer, som indgik i socialindkomsten før skattereformen, der

første gang har virkning for indkomstopgørelsen for 1987.

Det foreslås derfor, at socialindkomsten for 1988, beregnet på

grundlag af indkomstforholdene i 1986, lægges til grund for

støtteberegningen i støtteåret 1988-89.

Anvendelsen af socialindkomsten for 1988, uden at der foretages

regulering for den almindelige stigning i indkomstniveauet, ville

imidlertid medføre merudgifter. Beregningsgrundlaget ville blive

lavere, end hvis der kunne fastsættes en socialindkomst for 1989

baseret på indkomstforholdene i 1987.

Det foreslås derfor, at socialindkomsten for 1988 reguleres med 6,6

pct., svarende til den skønnede stigning i de skattepligtige

indtægter i 1987 i forhold til 1986. Der henvises til

Budgetdepartementets budgetoversigt fra december 1987, p. 28.

Ændringsforslaget er udgiftsneutralt.

Ændringsforslaget må påregnes at medføre en vis øget administration.

Det må antages, at der vil komme flere ansøgninger om ændringer i

beregningsgrundlaget, da det foreslåede indkomstgrundlag er 2 år

gammelt i stedet for 1.

Til nr. 11

Støttesystemet foreslås indført for alle uddannelsessøgende på een

gang. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående

uddannelse før den 15. marts 1988, vil blive indplaceret i det

nye klippekortsystem efter det antal år, de har tilbage af den

sædvanlige studietid plus 1 år.

Som efter de hidtil gældende regler medregnes ved opgørelsen af den

støtteberettigede studietid for den igangværende uddannelse

indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse samt ved en

eventuelt afsluttet eller afbrudt videregående uddannelse, uanset

om der er ydet studiestøtte eller ej.

Herved lægges ved indplaceringen de eksisterende studietidsregler

til grund, således at ingen uddannelsessøgende, som har påbegyndt

en videregående uddannelse før 15. marts 1988, bliver ringere

stillet ved de foreslåede nye regler.

Der foreslås med virkning fra 1. august 1988 etableret en

overgangsordning for de uddannelsessøgende i videregående

uddannelser, som ifølge lovforslaget på grund af overskridelse af

den støtteberettigede studietid ikke vil være berettigede til

stipendium og studielån, men som efter den hidtil gældende

ordning har kunnet forvente at opnå trangsuafhængig støtte i form

af statsgaranti for studielån på indtil 47.400 kr. årligt i

pengeinstitutter. Omfattet af ordningen er uddannelsessøgende,

som før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående

uddannelse.

Baggrunden for forslaget om en forhøjelse af lånerammen med 3.700

kr. årligt for udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år

før den 15. marts 1988 og har påbegyndt en videregående

uddannelse, er at sikre, at rådighedsbeløbet for den pågældende

gruppe af uddannelsessøgende ikke nedsættes i forhold til

rådighedsbeløbet efter de gældende regler.

Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S)

Korneliusen (S) Frank Jensen (S) Aage Frandsen (SF) Hanne

Thanning Jacobsen (SF) Rahbæk Møller (SF) Eva Møller (KF)

fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Else Theill Sørensen (KF)

Britta Schall Holberg (V) Helge Sander (V) Bente Juncker

(CD) nfmd. Annette Just (FP) Jørgen Estrup (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Konservative Studenter,

De studerendes Råd, Præsidiet,

Gjerulff, Lisbeth, København,

Landsorganisationen Konservative

Gymnasiaster,

Nielsen, Gitte, stud.jur.,

København, og

Sammenslutningen af Tværpolitiske

Studenter, STS.

Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget oplyst,

at det i lovforslaget foreslåede befordringstilskud tænkes

udbetalt, når udgiften til et månedskort overstiger et nærmere

fastsat minimumsbeløb, der svarer til den gennemsnitlige pris på

landsplan for mindst 3 zoner. Den uddannelsessøgende skal

fremvise årskort, herunder dokumentation for fødselsdato og for

at have betalt for månedskort.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom der henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Herefter vil et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil ved 2.

behandling redegøre for sin stilling til de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet mener, at lovforslaget er for dyrt, uden at man i

øvrigt i tilstrækkelig grad får reformeret systemet.

Det har været beskæmmende at være vidne til forligspartiernes

indbyrdes kamp for at overbyde hinanden og i hvert fald for ikke

at stå tilbage for hinanden.

Specielt i betragtning af, at Socialdemokratiet oprindelig fremsatte

et forslag, der skulle være udgiftsneutralt (»fordi tiden for de

store udgiftskrævende reformer er forbi«), undrer det

mindretallet, at Socialdemokratiet nu kan acceptere en SU-reform,

der vil medføre merudgifter på over 1 mia. kr. om året. Nok har

regeringen opnået store økonomiske resultater, men

Socialdemokratiet taler dog ellers også meget om i egne forslag

at udvise større økonomisk realisme og tilbageholdenhed.

Mindretallet finder det urimeligt, at Socialdemokratiet i den grad

lader sig koste rundt med af frygt for, at SF ellers står alene

med overbudspolitikken i forhold til de studerende. Mindretallet

anser det for at være en undervurdering af de studerendes evne og

vilje til at sætte egne behov og ønsker ind i en større og mere

langsigtet samfundsøkonomisk betragtning.

Mindretallet har gang på gang understreget utilstrækkeligheden og

især uretfærdigheden i det gældende SU-system, hvorfor regeringen

selv, ud over de forbedringer i forældreafhængighed m.v. der

allerede er gennemført, spillede ud med et reformforslag, som

ville betyde ca. 1/2 mia. kr. mere om året til de studerende,

hvilket var en betydelig forbedring ikke mindst den generelle

økonomiske situation taget i betragtning, samtidig med at vi via

ændrede tildelingsprincipper ville animere til studieforløb, der

er mere i overensstemmelse med de normerede studietider, samt til

en større gennemførelsesprocent. Klippekortmodellen, hvor man

koncentrerer de til rådighed værende midler dels om de første

studieår med henblik på at få de studerende godt i gang med

studierne, dels om studiets sidste del, synes mindretallet var en

hensigtsmæssig og prioriteret måde at fordele de til rådighed

stående ressourcer på. Vi beklager, at flertallet ikke har villet

gå med til dette forslag, men især har haft fantasi til at

forhøje diverse satser.

Lefleriet over for de studerende bliver helt tydeligt, når man

kigger på flertallets ønske om at indføre en fast rente på

studielån, helt uden sammenhæng med samfundets rente- og

inflationsudvikling i øvrigt. Også her ligger en nedvurdering af

de studerende.

Foranlediget af 70'ernes og begyndelsen af 80'ernes eksploderende

rente- og inflationsniveau kom folk med studielån ud i

uoverskuelige situationer. Under firkløverregeringen er der

kommet styr på rente- og inflationsudvikling, hvorved problemet

med studielån er blevet mindre. Imidlertid har mindretallet

foreslået en fast realrente for studielån, så den studerende, fra

den dag et lån optages, kunne forudse fremtidige forpligtelser.

En sådan model, hvorefter rentesatsen følger inflationen, er

naturlig, hvorimod den faste sats på 4 pct. som foreslået af

flertallet alene vil animere alle til at optage studielån, fordi

det ville være tåbeligt ikke at gøre det i betragtning af den

profitable forretning, det meget vel kan blive, såfremt

inflationen og renten blot stiger det mindste.

Transportordningen er foreslået af regeringspartierne, hvorfor

mindretallet er særdeles tilfredse med, at det nu lykkes at få

gennemført denne forbedring for de studerende. Dels vil den lette

økonomien for de berørte grupper, dels vil ordningen virke

befordrende for at sprede de uddannelsessøgendes boligvalg mere,

end det er tilfældet i dag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men

indstiller dog de af mindretallet stillede ændringsforslag til

vedtagelse. I øvrigt er det Fremskridtspartiets opfattelse, at vi

i Danmark skal sørge for at få en hurtigt og veluddannet

befolkning. Med verdens højeste udenlandsgæld og verdens højeste

skattetryk er der imidlertid grænser for, hvad der kan bruges

penge på. Vi skal derfor sørge for at prioritere

undervisningsmidlerne således, at vi først og fremmest får

uddannet det personel, som virksomhederne har brug for.

Fremskridtspartiet vil gerne yde egentlig studieløn til personer

over 18 år på videregående uddannelse. Vi foreslår en

uddannelsesløn på 48.000 kr. for 1988. Denne studieløn skal

afløse alt det stipendie-låne-bankgarantirod, som dette forslag

blot fortsætter.

Studielønnen skal, hvis der skal være mening med tingene, kombineres

med en behovsstyret adgangsbegrænsning, således at vi får stoppet

den menneskefjendske uddannelse af folk til arbejdsløshed, og

således at produktionserhvervenes behov prioriteres først.

Derudover skal der indføres optagelsesprøver og stopprøver,

således at vi sikrer, at de mange milliarder, der ofres på

uddannelser, også anvendes på de mest kvalificerede.

Den dag, hvor Folketinget er villig til at begrænse antallet af

studerende kraftigt og gennemføre de øvrige nævnte ting, skal

Fremskridtspartiet gerne medvirke til gennemførelse af den nævnte

studieløn.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 1

1) I det under nr. 15 foreslåede nye § 13 a ændres i stk. 1 »årligt

4 pct.« til: »diskontoen.«, og i stk. 2 ændres »på 4 pct.« til

»svarende til diskontoen«.

2) I det under nr. 15 foreslåede nye § 13 a udgår Stk. 4.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at studielån skal forrentes med en rente, der svarer

til diskontoen, for at undgå spekulation i studielån.

Til nr. 2

Låntageren bør også ved studielån bære omkostningerne ved optagelsen.

Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S)

Korneliusen (S) Frank Jensen (S) Aage Frandsen (SF) Hanne

Thanning Jacobsen (SF) Rahbæk Møller (SF) Eva Møller (KF)

fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Else Theill Sørensen (KF)

Britta Schall Holberg (V) Helge Sander (V) Bente Juncker

(CD) nfmd. Annette Just (FP) Jørgen Estrup (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren, af et flertal og

af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

det af undervisnings- og forskningsministeren og de af flertallet

samt de af mindretallet under nr. 3 og 11 stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men kan tiltræde det af

undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil redegøre for de øvrige stillede ændringsforslag

ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af undervisnings-

og forskningsministeren og de af flertallet samt de af

mindretallet under nr. 2, 4, 7 og 12 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse og henviser i øvrigt til

mindretallets udtalelse i betænkningen over lovforslaget.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (S, SF og RV)

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, ændres

»stk. 3« til: »stk. 5«.

Af et mindretal (SF)

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, ændres

»16.000« til: »18.000«.

Af et mindretal (S og RV)

3) Nr. 3 affattes således

»3. § 3 affattes således

»§ 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan få

uddannelsesstøtte svarende til den normerede studietid, jf. dog §

9, stk. 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden for en igangværende uddannelse

medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til

tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende

videregående uddannelser.

Stk. 3. Ved opgørelsen af støttetiden efter stk. 2 medregnes ikke

støttetid til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første

12 måneder, samt støttetid, der er forbrugt til en prøve, som den

uddannelsessøgende ikke har bestået. Der kan i alt bortses fra

højst 12 støttemåneder. Der kan kun bortses fra støttetid ved den

første afbrudte uddannelse.

Stk. 4. Uddannelsessøgende kan fravælge indtil 4 måneders støtte i

hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 5. Støtte, der fravælges efter stk. 4, samt uforbrugt støtte i

øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en

studietid på mere end 4 år, i forbindelse med uddannelsens

afslutning udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter

Ingen

Nr BTL 137

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Nr L 137 1987-88, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19880407