1987 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (GODTGØRELSE) NR L 135 1987-88, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det
af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse, med vil stemme imod det af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Baggrunden for mindretallets stillingtagen er, at det under
udvalgsbehandlingen er oplyst, at lovforslaget vil indebære
offentlige besparelser, og derfor ønsker mindretallet, at
lovforslaget træder i kraft snarest.
De oplysninger, mindretallet har lagt afgørende vægt på, er følgende
VTP-ordningen (virksomhedstilpasningskurser) påbegyndtes ca. 15.
september 1986. I 1987 kostede den skatteyderne 13,6 mio. kr.
Hvis gældende regler opretholdes, forventes den i 1988 at koste
ca. 57 mio. kr. og i 1989 henved 120 mio. kr.
En sådan gøgeunge bør slagtes. Men når det ikke kan opnå flertal, må
man i al fald støtte, at den bliver stækket, og efter ministerens
oplysninger til udvalget kan man forvente, at udgifterne bliver
halveret fra den dag, den nye lov træder i kraft.
Ændringsforslag
Til § 2
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP)
1) Datoen »1. marts« ændres til: »1. april«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslaget finder de ændrede godtgørelsesregler anvendelse
for kurser, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.
Med henblik på at give såvel virksomhederne og skolerne som
Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne mulighed for at få
kendskab til de ændrede godtgørelsesregler i god tid inden
afholdelse af VTP-kurser efter de nye regler er der behov for at
udsætte ikrafttrædelsesdatoen til 1. april 1988.
Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Hans
Strunge (S) Kaj Poulsen (S) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde
(SF) Ole Henriksen (SF) Bo Kristensen (KF) fmd. Svend Åge
Petersen (KF) Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Bjørn
Elmquist (V) Skrumsager Skau (V) Bollmann (CD) Glistrup (FP)
Jørgen Estrup (RV)
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 135
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Godtgørelse)
Nr L 135 1987-88, 1. samling
Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19880226