Legislator Case Law & Legislation
198714K00125 DK

1987 BTL 125 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (KOMPENSATION FOR ARBEJDSGIVERNES BIDRAG) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES GARANTIFOND IV. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. NR L 125 1987-88, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1987 125 Valid

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Arbejdsministeren har stillet ændringsforslag til det under I nævnte

lovforslag, hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

lovforslagene til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag til det under I nævnte lovforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker i denne forbindelse at henvise til

Socialdemokratiets betænkningsbidrag til forslag til lov om

arbejdsmarkedsbidrag (L 118).

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

ved 2. behandling redegøre for sin stilling til

ændringsforslagene til det under I anførte lovforslag, men

indstiller i øvrigt dette samt de under II-IV anførte lovforslag

til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet udtaler

SF er tilhænger af, at nogle af de eksisterende arbejdsgiverafgifter

ændres fra afgift på ansatte til afgift på værditilvæksten. Det

drejer sig bl.a. om de afgifter, der betales i henhold til de

under I-III anførte love. Men en naturlig konsekvens af en

gennemførelse af det under I nævnte lovforslag er, at der ikke

længere skal sidde arbejdsgiverrepræsentanter i ATP-fondens

bestyrelse.

Når det gælder den afgift, der betales i henhold til det under IV

anførte lovforslag, kan der dog være visse betænkeligheder, idet

det herefter kun vil være lønmodtagerne, der betaler direkte til

a-kassen, mens arbejdsgiverne betaler indirekte.

Når SF alligevel stemmer imod lovforslagene, skyldes det, at de

indgår i en politisk sammenhæng, der er uacceptabel for SF.

SF stemmer således imod lovforslagene, ligesom SF stemmer imod de

øvrige lovforslag, der indgår i pakken af

arbejdsgiverafgiftsomlægninger. I øvrigt henvises til SFs

betænkningsbidrag til forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (L

118).

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men

mindretallet kan i øvrigt tiltræde ændringsforslagene til det

under I anførte lovforslag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

(Kompensation for arbejdsgivernes bidrag)

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 1, udgår

»private«, og der iindsættes efter »arbejdsmarkedsbidrag« ordene

», og som er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion«.

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2, 1.

pkt., ændres »arbejdsgiveren har indbetalt« til: »er modtaget fra

arbejdsgiveren«.

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2, 2.

pkt., ændres »fuldt bidrag, jf.« til: »et beløb, der svarer til

fuldt bidrag efter«.

4) Det under nr. 1 foreslåede § 17 a, stk. 4 udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Til § 2

5) I 2. pkt. ændres »udbetales« til: »beregnes og udbetales«, og

»indbetales« til: »modtages«.

6) Efter 2. pkt. tilføjes som nyt punktum

»ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, kan ikke

indgå i beregningen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Af lovforslagets affattelse af den ny § 17 a, stk. 4, samt

bemærkningerne hertil fremgår, at det er hensigten, at private

institutioner, hvis udgifter overvejende finansieres af

offentlige midler, ikke skal kunne modtage kompensation for

ATP-bidrag, og at denne kreds i princippet tænkes afgrænset på

samme måde som den kreds af arbejdsgivere, der ikke har ret til

refusion og tilskud i henhold til lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion. Da det af administrative grunde imidlertid er mest

hensigtsmæssigt, at afgrænsningen af, hvilke arbejdsgivere der

kan modtage kompensation for indbetalte ATP-bidrag, er helt den

samme som kredsen af arbejdsgivere, som er omfattet af lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion - for så vidt de også er registreret

efter lov om arbejdsmarkedsbidrag - foreslås det, at denne

afgrænsning fastslås i selve lovteksten.

Til nr. 2, 5 og 6

De foreslåede ændringer er af teknisk-administrativ karakter.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring præciserer, at de formentlig få

arbejdsgivere, der efter 1. januar 1988 indbetaler ATP-bidrag

efter § 4 a og samtidig er omfattet af lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion, alene har ret til kompensation i forhold til dette

lavere arbejdsgiverbidrag til ATP. Der er f.eks. tale om visse

koncessionerede selskaber.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Hjortnæs (S) Hans Strunge (S) Mette

Groes (S) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen

(SF) Bo Kristensen (KF) fmd. Svend Åge Petersen (KF) Kirkegaard

(KF) Pia Christmas-Møller (KF) Bjørn Elmquist (V) Skrumsager Skau

(V) Bollmann (CD) Glistrup (FP) Kirsten Lee (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1987 125 Valid

Nr BTL 125

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag) II. Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond III. Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond IV. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Nr L 125 1987-88, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19871214

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →