1987 BTL 118 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG NR L 118 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 105

Hvis forudsætningen for fastsættelsen af de 2.966 kr. og de 3.000

kr. ændres, vil ministeren da overveje en ændring af de to beløb

efter samme principper?

Svar

Fradraget i bidragsbeløbet på 2.966 kr. svarer til arbejdsgivernes

nuværende betaling til ATP og arbejdsskadeforsikring. Fremtidige

forhøjelser i arbejdsgivernes ATP-betaling, som arbejdsmarkedets

parter måtte forhandle sig frem til, må principielt bæres af

arbejdsgiverne. Regeringen kan derfor ikke på forhånd give

tilsagn om at forhøje fradraget i bidragsbeløbet på grundlag af

aftaler, der indgås af arbejdsmarkedets parter.

Fradragsbeløbet på 3.000 kr. for virksomheder med under 2

fuldtidsansatte er fastsat således, at det svarer til

fradragsbeløbet på 2.966 kr. pr. ansat.

Hvis regeringen imidlertid på et eller andet tidspunkt anser det for

ønskeligt at regulere fradragsbeløbet på 2.966 kr., vil det være

naturligt at regulere fradragsbeløbet på 3.000 kr. for mindre

virksomheder på tilsvarende måde.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Bryggeriforeningen,

Butikshandelens Fællesråd,

Dansk Centralagentur DCA A/S,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Tandlægeforening,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Foreningen af Speciallæger,

Håndværksrådet,

Landbrugsrådet,

Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Praktiserende Lægers Organisation,

Rudolf Fardal Bladimport,

Vedersø Brugskunst, Vedersø Klit, og

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) lægger ved sin tilslutning afgørende vægt på den

enighed om arbejdsgiverafgiftsomlægningen, der er opnået ved

trepartsdrøftelserne, og på regeringens tilkendegivelse af, at

omlægningen kan ske på en sådan måde, at prisniveauet som helhed

ikke ændres. Den gældende pris- og avancelovgivning må håndhæves

effektivt til sikring heraf.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler følgende

Mindretallet er tilhænger af, at nogle af de eksisterende

arbejdsgiverafgifter på ansatte ændres til afgift på

værditilvækst.

Men der er adskillige grunde til, at Socialistisk Folkeparti vil

stemme imod den pakke til omlægning af arbejdsgiverafgifter, som

dette lovforslag er en del af.

For det første er der arbejdsgiverafgifter, som Socialistisk

Folkeparti ikke vil være med til at afskaffe, fordi de bl.a. har

til formål at sikre sundhedstilstanden og arbejdsmiljøet i

virksomhederne. Det gælder forslag til lov om ændring af dagpenge

ved sygdom eller fødsel. (Nedsættelse af arbejdsgiverperioden) (L

123) og forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsskadeforsikring. (Kompensation for arbejdsgivernes

udgifter til arbejdsskadeforsikring) (L 122).

For det andet indebærer den samlede pakke en økonomisk gevinst på 3

mia. kr. Sådanne overførsler til profit er set tidligere, og de

har ikke bidraget til at løse betalingsproblemerne og

beskæftigelsesproblemerne. Dertil kommer, at sådanne overførsler

øger den økonomiske ulighed.

For det tredje vil der komme til at mangle 3 mia. kr. ekstra i

statskassen. Det er uklart, hvor disse penge skal hentes.

Socialistisk Folkeparti frygter, at det bliver de økonomisk

dårligst stillede, der kommer til at betale i form af f.eks.

offentlige besparelser eller forhøjede a-kassebidrag.

For det fjerde vil priserne efter Socialistisk Folkepartis

opfattelse med sikkerhed stige, selv om det påstås, at

prisniveauet i gennemsnit vil være uændret. Importvarerne vil

selvfølgelig stige, men tidligere erfaringer viser, at

afgiftslempelserne ikke vil betyde tilsvarende prisfald.

For det femte har udvalgsarbejdet klart afsløret, at mindre

erhvervsdrivende med ingen eller få ansatte i vid udstrækning

bliver belastet af afgiftsomlægningen, hvorved omlægningen

medfører yderligere monopoltendenser.

Såfremt Socialistisk Folkeparti skulle medvirke til en omlægning af

arbejdsgiverafgifterne fra ansatte til værditilvækst, ville dette

forudsætte

a) højere bagatelgrænse af hensyn til de mindre erhvervsdrivende,

b) reallønssikring gennem en effektiv priskontrol,

c) en væsentlig forhøjelse af afgifterne i den finansielle sektor og

d) investeringsgaranti gennem de ansattes øgede indflydelse på

produktionen.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

ønsker, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til fornyet

behandling i udvalget. Der er under udvalgsarbejdet afsløret så

store administrative vanskeligheder, at det bør give anledning

til ændringer.

Endvidere er det en forudsætning for mindretallets medvirken, at der

indføres lettelser i de byrder, man efter lovforslaget har pålagt

de små virksomheder med under 5 ansatte.

De små virksomheder udsættes ved det foreliggende lovforslag for en

urimelig konkurrenceforvridning i forholdet til virksomheder med

flere ansatte inden for samme branche.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

bemærker

Lovforslaget går ud på at udskrive en afgift på momsgrundlaget.

Uimponerede læsere kan hurtigt indse, at det er ensbetydende med

en momsforhøjelse.

Det går Fremskridtspartiet imod. Og ondt gøres værre, når en del af

momsen skal opkræves via et nyoprettet særbureaukrati.

Pengene fra den nye moms skal ikke anvendes til forstandige

skattenedsættelser, til tilbagebetaling af statsgæld eller til

mere i folkepension eller til sygehusudgifter. I stedet vil

folketingsflertallet øremærke den nye skatteindtægt på over 7

mia. kr. (regeringen siger 9,2) og endnu flere milliarder (i alt

12,6 mia. kr.) til at skævvride det ligevægtsforhold,. hvorpå

erhvervenes nuværende konkurrence udfolder sig, voldsomme

forskubninger til fordel for de store virksomheder med mange

ansatte til skade for småvirksomheder og højteknologiske firmaer,

der inden dette overfald havde fremtiden for sig. En sådan uro

har dansk erhvervsliv ikke brug for nu. Konkursernes virkninger

vil sprede sig og vil rive andre virksomheder omkuld, som ellers

lige kunne klare sig trods de svækkelser, de har været ude for i

de sidste års skatteplyndringstogter og bureaukratiseringer, som

i stigende fart har præget firkantregeringens epoke. Nu er det så

galt fat med patienten Danmark, at den dårlig kan tage en

operation som den, regeringen foreslog den 9. december 1987.

Nøglepersonerne, for at Danmark kan komme ud af den folketingsskabte

katastrofe, er erhvervslivets ledere. De skal hele tiden kunne

være på forkant med den rivende udvikling. Det kræver

fleksibilitet, stadig ajourført kvalitetssans og tilpasning af

produktiviteten (omkostningsbegrænsning pr. produceret enhed).

Folketingets opgave er at undlade at besvære dette aldeles afgørende

erhvervslederjob. Derfor skal Folketinget ophæve

erhvervsrestriktioner, sænke skattetrykket, frisætte arbejdskraft

til produktionen og undlade bessermachen, der røver kostbar tid,

kræfter og ro fra erhvervslederne.

Det foreliggende lovforslag er atter et grelt eksempel på, at

Folketinget groft gør lige det stik modsatte af det, der er

Tingets vigtigste mission i disse år, blot fordi man ligger på

maven for, hvad livsfjerne teoretikere i Finansministriet

spekulerer sig til ved deres skriveborde. Det vil sprede

forvirring,

når der i ulogisk rækkefølge udskrives otte girokort på grundlag af

fire kvartalsmomsindberetninger,

når negativt momsgrundlag behandles så forskelligt,

når der skal administreres en bagatelgrænse på 200.000 kr., der især

vil påvirkes forskelligt af svingende indgående moms,

når nogle skal betale den nye moms på grundlag af lønsum, og

når masser af andre besynderlige detaljer skal fordøjes af det

praktiske livs mennesker.

Jytte Hilden ( S ) Stavad ( S) fmd. Erling Christensen ( S ) Pia

Gjellerup ( S ) Helen Beim ( S ) Bjørn Poulsen ( SF ) Bente

Søltoft ( SF ) Jens Thoft ( SF ) Aagaard ( KF ) Kirkegaard ( KF )

Engell ( KF ) Pernille Sams ( KF ) Svend Heiselberg ( V )

Skrumsager Skau ( V) nfmd. Bente Juncker ( CD ) Glistrup ( FP )

Aase Olesen ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at

lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, Udvalget har endvidere modtaget

skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Bonde, Erik, revisor, Thyborøn Havn,

Butikshandelens Fællesråd,

Bøgelund, Peter, advokat, København,

Dakofo,

Danmarks Havfiskeriforening,

Danks Fiskeriforening,

DRB, Danske Reklamebureauers Brancheforening,

Den Danske Bankforening,

Erhvervenes Sprog Betjening,

Foreningen for Notbåde i Danmark,

FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Handelskammeret,

Håndværksrådet,

Landsforeningen af Andels-Grovvareforeninger,

Notfiskernes Producentorganisation og

Tolvmandsforeningerne.

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne tillægsbetænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) konstaterer, at der på de 2 områder, mindretallet

pegede på i betænkningen, nemlig de administrative vanskeligheder

på grund af bagatelgrænsen og hensynet til de små virksomheder,

er sket ændringer.

Ved fjernelse af bagatelgrænsen på 200.000 kr. er de administrative

vanskeligheder lettet og muligheden for omgåelse væsentligt

formindsket. For de mindre erhvervsvirksomheder er der sket

lettelser ved indførelse af et særligt bundfradrag på 3.000 kr.,

men det var ikke muligt at nå til en tilfredsstillende løsning,

hvor man lettede vilkårene for de mindre virksomheder med op til

5 ansatte.

Mulighederne for en tilfredsstillende lettelse ville have forudsat

et større beløb end de 490 mio. kr., der var til rådighed.

Mindretallet beklager, at det ikke var muligt at nå videre, men

anser de opnåede ændringer for så væsentlige, at partiet er parat

til at tage et medansvar for ændringerne, og af hensyn til den

økonomiske situation som helhed anbefaler Det Radikale Venstre

lovforslagets gennemførelse og vil stemme for lovforslaget ved 3.

behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, men kan dog stemme for

ændringsforslag nr. 4 og 5.

Idet mindretallet henviser til sit betænkningsbidrag i betænkningen

over lovforslaget, konstateres, at den eneste ændring,

lovforslaget har undergået under udvalgsbehandlingen efter 2.

behandling, er, at virksomheder med et momsgrundlag på

120.000-200.000 kr. også rammes af afgiften, mens især

ikkearbejdskraftintensive virksomheder med indtil 2 ansatte

begunstiges.

SF henviser endvidere til betænkningsbidraget i betænkningen fra Det

Radikale Venstre, hvoraf det fremgår, at »det er en forudsætning

for mindretallets (Det Radikale Venstres) medvirken, at der

indføres lettelser i de byrder, man efter lovforslaget har pålagt

de små virksomheder med under 5 ansatte.« SF er enig med Det

Radikale Venstre i, at disse små virksomheder rammes helt

urimeligt, og beklager, at ændringsforslagene på ingen måde løser

de helt reelle problemer, Det Radikale Venstre har peget på for

små virksomheder fra 2-5 ansatte under 1. og 2. behandling samt i

det citerede betænkningsbidrag.

SF konstaterer også, at partierne bag lovforslaget ikke har fastsat

særlige priskontrolforanstaltninger, hvorved det med sikkerhed

kan fastslås, at lovforslagets forudsætning om prisstabilitet

ikke vil kunne fastholdes.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse og vil ved afstemningerne

om ændringsforslagene stemme for de ændringsforslag, hvor der er

tale om lempelse af den nye skat, og imod, hvor der er tale om

skærpelse. Da Fremskridtspartiet ikke har deltaget i

forhandlingerne om nyordningen, har mindretallet ikke i

nærværende tillægsbetænkning tiltrådt noget ændringsforslag,

heller ikke i de tilfælde, hvor partiet vil stemme for.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF og FP)

Til § 4

1) Stk. 1 affattes således

»Virksomheder, der ikke skal svare afgift efter

merværdiafgiftslovens § 4, stk. 1, og virksomheder med et

bidragsgrundlag efter §§ 7-9, der ikke overstiger 3.000 kr.

årligt, skal ikke registreres.«

Til § 6

2) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

» Stk. 2. For prsonligt ejede virksomheder med et bidragsgrundlag på

mellem 0 og 500.000 kr. årligt ydes et årligt fradrag i bidraget

på 3.000 kr., såfremt virksomheden ikke har ansatte. Såfremt

virksomheden har mindre end 2 fuldtidsbeskæftigede ansatte,

reduceres fradraget med et beløb svarende til 1.500 multipliceret

med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 2 kan ikke overstige virksomhedens

bidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for fradragets

fordeling på opgørelsesperioderne.«

Til § 7

3) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3. Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal

til salget medregne værdien af salget m.v. af disse.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

Til § 8

4) I stk. 1, nr. 2, ændres »80 pct.« til: »90 pct.«

Til § 9

5) I stk. 1, nr. 2, ændres »80 pct.« til: »90 pct.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF og FP)

Til § 10

6) Paragraffen affattes således

» § 10. Opgørelsesperioden er kvartalet, jf. dog § 11.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

periodisering af bidraget for virksomheder, der efter

merværdiafgiftsloven anvender en kortere afgiftsperiode end

kvartalet.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal senest 1 måned og 20 dage

efter udløbet af hver opgørelsesperiode til toldvæsenet indsende

en angivelse med de oplysninger, der er nødvendige for at beregne

bidraget. Skatteministeren kan fastsætte regler om angivelsens

udformning. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

Stk. 4. Bidrag for en periode forfalder til betaling en måned efter

opgørelsesperiodens udløb og skal indbetales senest 20 dage

derefter, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller

helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.«

Til § 11

7) Paragraffen affattes således

» § 11. For virksomheder nævnt i merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1,

fastsættes perioden for opgørelse af bidrag i overensstemmelse

med merværdiafgiftslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Disse virksomheder skal senest den 20. i den tredje

kalendermåned efter udløbet af hver opgørelsesperiode til

toldvæsenet indsende en angivelse med de oplysninger, der er

nødvendige for at beregne bidraget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om angivelsens udformning. Angivelsen skal være

underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3. Bidraget for en periode forfalder til betaling den 1. i den

sjette kalendermåned efter opgørelsesperiodens udløb. Beløbet

skal indbetales senest 20 dage derefter. § 10, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse.«

Til § 12

8) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.

»Bidraget for en opgørelsesperiode forhøjes dog ikke, hvis

virksomhedens afgiftstilsvar for den samme periode er forhøjet

efter merværdiafgiftslovens § 21, stk. 1.«

Til § 13

9) Stk. 1 affattes således

»Har toldvæsenet efter udløbet af fristen i § 10, stk. 3, eller §

11, stk. 2, ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan

toldvæsenet foretage en foreløbig fastsættelse af bidraget til et

skønsmæssigt beløb.«

Til § 17

10) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2. Godtgørelsen udbetales senest 3 uger fra dagen for sidste

rettidige indgivelse af angivelsen. Dette gælder dog kun, hvis

angivelsen er indgivet rettidigt.«

11) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Til § 19

12) Stk. 1 affattes således

»Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse

efter § 10, stk. 3, eller § 11, stk. 2, således at virksomheden

har betalt for lidt i bidrag eller fået udbetalt for meget i

godtgørelse efter § 17, stk. 1, afkræver toldvæsenet virksomheden

det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.«

Til § 26

13) I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 10, stk. 3,»: »§ 11, stk.

2,».

Bemærkninger

Til nr. 1

Virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger 10.000 kr., skal ikke

registreres efter momsloven. Det foreslås derfor, at sådanne

virksomheder heller ikke skal registreres efter lovforslaget. Det

foreslås, at andre virksomheder ikke skal registreres, hvis deres

bidragsgrundlag ikke overstiger 3.000 kr. årligt. Et

bidragsgrundlag på 3.000 kr. svarer gennemsnitlig til en

omsætning på 10.000 kr. Ændringen medfører, at bagatelgrænsen på

200.000 kr. ophæves. Herved kommer loven til at omfatte

yderligere ca. 200.000 virksomheder. Hovedparten af disse

virksomheder vil dog ikke få ulemper af denne ændring, som skal

ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at der ydes et fradrag til personligt ejede

virksomheder med under 2 ansatte og med et positivt

bidragsgrundlag på under 500.000 kr. årligt. Fradraget, som er på

3.000 kr. årligt, gives fuldt ud til virksomheder uden ansatte og

aftrappes for andre virksomheder, således at det bortfalder for

virksomheder med 2 fuldtidsansatte.

Til nr. 3

Det foreslås, at der tilvejebringes ligestilling mellem

virksomheder, der fremstiller aviser her i landet, og

virksomheder, der importerer aviser fra udlandet.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås, at det tillæg, der skal lægges til lønsummen ved

opgørelsen af bidragsgrundlaget for virksomheder nævnt i bilaget

til lovforslaget, fastsættes til 90 pct.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at virksomhederne selv opgør og angiver bidraget efter

reglerne i §§ 7, 8 eller 9. Det foreslås endvidere, at fristen

for indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag fremrykkes med 55 dage.

Efter § 10, stk. 3, vil der herefter gælde følgende forfaldsdage og

sidste rettidige indbetalingsdage

Opgørelsesperiode Forfald Sidste rettidige indbetalingsdag 1. jan.- 31. mar. 1. maj 20. maj 1. apr.-30. juni 1. aug. 20. aug. 1. juli-30. sep. 1. nov. 20. nov. 1. okt.-31. dec. 1. feb. 20. feb.

Efter § 11, stk. 2, vil der herefter gælde følgende forfaldsdage og

sidste rettidige indbetalingsdage

Opgørelsesperiode Forfald Sidste rettidige indbetalingsdag 1. jan.-30. juni 1. dec. 20. dec. 1. feb.-31. juli 1. jan. 20. jan. 1. mar.-31. aug. 1. feb. 20. feb. 1. apr.-30.sep. 1. mar. 20. mar. 1. maj-31. okt. 1. apr. 20. apr. 1. juni-30. nov. 1. maj 20. maj 1. juli-31. dec. 1. juni 20. juni 1. aug.-31. jan. 1. juli 20. juli 1. sep.-28./29. feb. 1. aug. 20. aug. 1. okt.-31. mar. 1. sep. 20. sep. 1. nov.-30. apr. 1. okt. 20. okt. 1. dec.-31. maj 1. nov. 20. nov.

Til nr. 8

Det er foreslået, at bidraget forhøjes, når angivelsen ikke indgives

rettidigt. En tilsvarende bestemmelse findes i momsloven. Af

ændringsforslag nr. 6 og 7 fremgår, at det nu foreslås, at også

momsregistrerede virksomheder skal indgive en angivelse. Det kan

herefter forekomme, at både bidraget og afgiftstilsvaret efter

momsloven skal forhøjes for samme periode. Det foreslås derfor,

at bidraget ikke skal forhøjes, hvis afgiftstilsvaret efter

momsloven forhøjes for samme periode.

Til nr. 9.

Da alle virksomheder efter ændringsforslag nr. 6 og 7 har

angivelsespligt, foreslås det, at toldvæsenet i alle tilfælde af

manglende angivelse kan foretage en foreløbig fastsættelse af

bidragets størrelse.

Til nr. 10 og 11

Alle virksomheder vil inden tidspunktet for rettidig indbetaling af

bidrag få en angivelse fra toldvæsenet. På angivelsen er der

anført oplysninger om størrelsen af kompensationen for

arbejdsgivernes bidrag til ATP og udgifter til

arbejdsskadeforsikring. Dette gælder også for virksomheder, der

skal have godtgørelse efter § 17, stk. 1. Det foreslås, at de

nævnte kompensationer og bidragsgodtgørelsen udbetales samtidig.

Dette skal normalt ske inden for 3 uger fra tidspunktet for

rettidig angivelse.

Til nr. 12 og 13

Ændringerne er en konsekvens af ændringerne under nr. 6 og 7.

Jytte Hilden (S) Stavad (S) fmd. Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Helen Beim (S) Bjørn Poulsen (SF) Bente Søltoft

(SF) Jens Thoft (SF) Aagaard (KF) Kirkegaard (KF) Engell (KF)

Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) Skrumsager Skau

(V) nfmd. Bente Juncker (CD) Glistrup (FP) Aase Olesen (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 118

Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag

Nr L 118 1987-88, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19871215