1987 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEGRÆNSNING AF RETTEN TIL UNDERSKUDSFREMFØRSEL FOR SELSKABER) NR L 102 1987-88, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har desuden modtaget skriftlig henvendelse fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer.

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget

til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for dette mindretal (Socialdemokratiets medlemmer

af udvalget) ønsker at udtale følgende

Socialdemokratiet har valgt at indbygge sit lovforslag nr. L 70

(Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Handel med tomme

selskaber) (af Stavad (S) m.fl.)) i ministerens lovforslag for

derigennem at lukke et gabende hul i L 102.

Det har været en beskæmmende oplevelse, at skatteministeren

tilsyneladende ikke har vist interesse for at lukke hullerne i

sit eget forslag.

Vedtages ministerens lovforslag uden de socialdemokratiske

ændringsforslag, vil handelen med tomme underskudsselskaber

fortsætte med stort set uformindsket styrke. Sandsynligheden

taler for, at eneste virkning vil blive, at »handelsprisen« for

tomme underskudsselskaber vil falde. Derimod vil der fortsat være

afsætning for disse selskaber og dermed et uændret dræn i

statskassen.

Den fremtidige konstruktion vil være, at underskudsselskaberne vil

blive opkøbt med henblik på at overføre overskudsgivende

erhvervsmæssig aktivitet til selskaberne. Med de gældende

afskrivnings- og nedskrivningsregler er der rige muligheder for

at planlægge en fuld skattemæssig udnyttelse af de købte

underskud.

Talrige opfordringer gennem lang tid kunne ikke påvirke regeringen

til at standse misbrug af underskudsreglerne. Først da

Socialdemokratiet fremsatte sit lovforslag den 10. november efter

at have opgivet, at regeringen ville spille ud, og først efter at

et flertal havde tilsluttet sig lovforslaget, fremkom ministeren

med sit eget lovforslag.

Det virker næsten som om, at regeringens lovforslag har haft til

hensigt at bevare en skattefidus i stedet for at standse den.

Socialdemokratiet beklager dybt, at et flertal tilsyneladende er

parat til at forhindre et effektivt indgreb.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og

de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling blandt

andet med følgende begrundelse

Det, som er fejlen, når man sælger underskudsfradrag - i selskaber

eller i organisationsvirksomheder - er ikke, at sælgeren får

nogle penge. Han har jo lidt et tab. Der er derfor al mulig grund

til at tage hensyn til ham ved, at han får et plaster på såret.

Der kan så være tidsmæssige sammenhænge, der bevirker, at helt

andre skatteregler (for eksempel statsskattelovens § 5's

behandling af akkorder) giver ham fordele, som nogle ikke kan

lide. Dette har blot intet som helst at gøre med det foreliggende

lovforslag.

Den socialvarmhjertede tilhænger af, at den i bund og grund

socialpolitisk velmotiverede underskudsoverførselsret fungerer,

som den gør, er optaget af, at underskudskagen deles, så køberen

får sin fede Shylock-luns.

Dette rådes der bod på, når Folketinget vedtager de enkle og klare

lovforslag, der er fremsat som L 35 (Forslag til lov om negativ

indkomstskat (af Glistrup (FP) m.fl.)) og L 36 (Forslag til lov

om tilbageførsel af underskud (af Glistrup (FP) m.fl.)).

L 102 med tilhørende socialdemokratiske ændringsforslag gør derimod

kun ondt værre. Det bevirker, at man må iklæde sine dispositioner

en noget mere indviklet klædedragt end hidtil anvendt.

Transaktionsomkostningerne herved kommer i praksis først og

fremmest til at hvile på den svage underskudssælger og vil kun

forøge de ildesete spekulanthajers fede bankkonti.

De transaktioner, der kan udføres, er næsten talløse som himlens

andre stjerner.

Nogle af de mange mulige grundelementer er antydet i de i

betænkningen som bilag optrykte spørgsmål 3 og 4, men der er da

også den mulighed at lade aktier eje i en eller flere

koncernkombinationer og så ikke sælge aktier i selve

underskudsselskabet, men måske i det GmbH eller aktiebolag, som

ad indirekte kanaler ejer underskudsselskabet. Som gældende dansk

skatteret er udformet, behøver underskuddet ikke at vise sig i

det år, hvor man mener det hører hjemme. Ved for eksempel at

undlade af- og nedskrivning i nogle år kan det strålende overskud

rent skattedateringsmæssigt komme forud for eller samtidig med,

at underskuddet viser sig i driftsregnskaberne, hvorved den

situation, som L 102 vil undgå, kommer til at udspille sig i

selskaber, der formelt giver underskud hvert eneste år.

Fattigpeters selskab udvikler sig herved ganske som Luksuspouls. De

har fået fuldt underskudsfradrag, nemlig ved i god tid at

indlægge nogle højt forrentede værdipapirer i de selskaber, som

har underskudsgivende forretningsaktiviteter.

Mens skattevæsenet altså derfor intet provenu opnår fra de

skattetænkersnedige ved gennemførelse af L 102, bevirker

vedtagelsen af lovforslaget i stedet, at endnu flere penge

skubbes væk fra den sociale taber og over til

guldflipperkapitalisterne.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

1) Før den foreslåede tekst, der bliver nr. 1, indsættes som nyt

nummer

» 01. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. For selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1 og 2, bortfalder retten til at fremføre

underskud efter § 15, stk. 1, såfremt

1) selskabets hidtidige virksomhed er ophørt eller er afhændet og

2) selskabets ejerkreds efterfølgende ændres, så nye aktionærer

eller anpartshavere får en bestemmende indflydelse i selskabet.«»

2) I den foreslåede affattelse af § 15, stk. 5, der bliver stk. 6,

udgår nr. 2.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

Af skatteministeren tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, V og CD)

3) I den foreslåede affattelse af § 15, stk. 5, nr. 2, ændres »stk.

2« til: »stk. 3«.

4) Efter det foreslåede § 15, stk. 5, indsættes som nyt styke

» Stk. 6. Såfremt et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet)

af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet), anses

ikke moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet ved

anvendelsen af stk. 3 for at eje aktierne i datterselskabet efter

deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital.

Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er

børsnoterede.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 2

5) I stk. 1 indsættes efter »1988« ordene: »jf. dog stk. 3«.

6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

» Stk. 3. § 1, nr. 01, har virkning for selskaber, hvis ejerkreds

ændres efter den 10. november 1987. De aktionærer, der ejede

aktierne i selskabet den 10. november 1987, anses ved anvendelsen

af reglen i § 1, nr. 01, for at eje aktierne i selskabet på

tidspunktet for ophør eller afhændelse af selskabet, hvis ophør

eller afhændelse er sket før den 10. november 1987.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget svarer til indholdet i L 70, hvorfor der henvises

til bemærkninger til dette lovforslag.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget fjernes muligheden for, at et skattemæssigt

underskud kan »sælges« til livsarvinger, forældre eller søskende,

som kan fremføre underskuddet til modregning i kapitalafkast.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 6 (optrykt til betænkningen),

findes der ingen saglige begrundelser for undtagelsesbestemmelsen.

Tværtimod efterlader bestemmelsen et hul i loven, som kan benyttes

af eventuelle kapitalstærke personer inden for den undtagne kreds.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4

Formålet med ændringsforslaget er, at begrænsningen af retten til at

fremføre underskud også skal gælde, såfremt et underskudsselskab

overdrages ved overdragelse af aktierne i et moderselskab. Hvis

aktierne i et moderselskab overdrages og moderselskabet ejer et

eller flere tomme datterselskaber med skattemæssigt underskud,

kan køberen af moderselskabet skyde kapital ind i

datterselskaberne og modregne underskuddet i renteindtægter,

kursgevinster m.v. For at lovforslaget også skal omfatte disse

tilfælde, foreslås det, at i stedet for moderselskabet skal

aktionærerne i moderselskabet anses for at eje aktierne i

datterselskabet ved anvendelse af lovforslagets § 15, stk. 3.

Aktionærerne i moderselskabet anses for at eje aktierne i

datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af

moderselskabets aktiekapital. Det vil sige, at såfremt mere end

50 pct. af aktierne overdrages i et moderselskab, der ejer alle

aktierne i et datterselskab, vil hverken moderselskabets eller

datterselskabets eventuelle underskud kunne modregnes i

kapitalafkast indtjent efter aktieoverdragelsen. Såfremt

moderselskabet igen ejes af et andet moderselskab, er det

aktionærerne i dette selskab, der anses for at eje aktierne i

datterselskabets datterselskab.

Ændringsforslaget omfatter kun moderselskaber, hvis aktier ikke er

børsnoterede. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget kan det

i et børsnoteret selskab være vanskeligt at konstatere

ejerkredsens sammensætning. Endvidere har der efter de hidtidige

erfaringer udelukkende været tale om spekulation med underskud

ved salg af ikkebørsnoterede selskaber.

Til nr. 5 og 6

Indholdet i L 70 (Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Handel med tomme selskaber) (af Stavad (S) m.fl.)), som ved

ændringsforslag nr. 1 er overført til nærværende lovforslag, skal

fortsat have virkning fra og med den 10. november 1987.

Det betyder, at en ny aktionær/aktionærkreds ikke kan udnytte et

skattemæssigt underskud, såfremt aktierne er erhvervet efter den

10. november 1987.

Jytte Hilden ( S ) Stavad ( S) fmd. Erling Christensen ( S ) Pia

Gjellerup ( S ) Helen Beim ( S ) Bjørn Poulsen ( SF ) Bente

Søltoft ( SF ) Jens Thoft ( SF ) Aagaard ( KF ) Kirkegaard ( KF )

Engell ( KF ) Pernille Sams ( KF ) Svend Heiselberg ( V )

Skrumsager Skau ( V) nfmd. Bente Juncker ( CD ) Glistrup ( FP )

Aase Olesen ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmål 1

Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte annonce om Flexplan i

Børsen den 2. december 1987.

Specielt bedes ministeren oplyse, hvorledes en lovgivning som

angivet i henholdsvis L 102 og L 70 ville have påvirket

forholdene i Flexplan.

Svar

Efter skattelovens § 44 er der tavshedspligt med hensyn til

skatteydernes indkomst- og formueforhold. Jeg kan derfor ikke

kommentere annoncen eller oplyse, hvorledes en lovgivning som

angivet i henholdsvis L 102 og L 70 ville have påvirket

forholdene i Flexplan.

Spørgsmål 2

Hvorledes ville en lovgivning som angivet i henholdsvis L 102 og L

70 have påvirket forholdene i Kronebanken og 6. Juli Banken efter

betalingsstandsningerne?

Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Hvordan vil en vedtagelse af henholdsvis L 102 og L 70 indvirke i

forbindelse med en situation, hvor aktieoverdragelse sker over

flere omgange, således at mindretalsaktionærer efterhånden bliver

majoritetsaktionærer - f.eks. over en periode på 15 år, 15

måneder, 15 dage eller 15 timer?

Svar

I regeringens lovforslag L 102 skal det ved indkomstårets udløb

bedømmes, om mere end 50 pct. af aktierne eller stemmeværdien

ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af det indkomtsår,

hvori underskuddet opstod. Hvis aktieoverdragelsen sker over en

længere periode, træder begrænsningen i kraft i det indkomstår,

hvori mere end 50 pct. af aktierne er overdraget. Tilsvarende vil

Socialdemokratiets forslag L 70 først få virkning for det

indkomstår, hvori en ny aktionærkreds må antages at have opnået

bestemmende indflydelse. Det er dog uklart, hvad der skal anses

for at være bestemmende indflydelse. En anden forskel er, at

aktionærkredsen skal sammenlignes med aktionærkredsen på det

tidspunkt, hvor virksomheden ophørte eller blev afhændet, i

stedet for ved begyndelsen af underskudsåret. Såfremt den

bestemmende indflydelse overdrages inden virksomhedens ophør

eller afhændelse, vil L 70 ikke begrænse fremførselsadgangen.

Spørgsmål 7

Ad svaret på spørgsmål 3

Besvarelsen bedes uddybet ud fra følgende synspunkter

a) Mener ministeren, at alt drejer sig om, hvordan man

tilrettelægger situationen efter forholdene nytårsdag kl. 0.00,

mens det er aldeles ligegyldigt, hvordan forholdene er i årets

andre 21.536.999 sekunder?

b) Har ministeren nogensinde hørt om (skiftende) grumsede flertal,

og hvordan vil man behandle sager, hvor sådanne forekommer?

Svar

Det er selskabets ejerkreds ved udløbet af selskabets indkomstår,

der er afgørende ved bedømmelsen af, om et selskab skal have

begrænset sin adgang til at fremføre underskud fra tidligere

indkomstår. Dette gælder både L 102 og L 70. De aktionærer, der

ejer selskabet på dette tidspunkt, er dem, der kan siges at have

gavn af et eventuelt fremført underskud. At aktionærkredsen kun

bedømmes ved indkomstårets udløb, bevirker ingen

omgåelsesmuligheder. Salg af aktier før indkomstårets udløb til

de gamle aktionærer med efterfølgende tilbagekøb er ikke en reel

overdragelse af aktierne. Det kan derfor heller ikke anerkendes

skattemæssigt med den virkning, at adgangen til

underskudsfremførsel bibeholdes uændret. Det er således

unødvendigt at tage hensyn til ejerkredsens sammensætning i den

mellemliggende periode.

Hvis selskabets ejerkreds skulle bedømmes løbende, skal det i

princippet ske hvert sekund i løbet af indkomståret, dvs.

31.536.000 gange.

Dette er af indlysende årsager uhensigtsmæssigt.

Spørgsmål 8

Ad svaret på spm. 7.

Spm. 7 b) bedes besvaret.

Svar

Jeg henviser til den samlede besvarelse af spørgsmål 7. Det fremgår

af svaret, at det er selskabets ejerkreds ved udløbet af

selskabets indkomstår, der er afgørende for bedømmelsen af, om

fremførselsadgangen begrænses. Der tages ikke hensyn til skift i

ejerkredsens sammensætning i perioden mellem begyndelsen af det

indkomstår, hvorfra der ønskes fremført underskud, og udløbet af

det indkomstår, i hvilket underskuddet ønskes fradraget i den

skattepligtige indkomst. Der er alene tale om en statisk

betragtning af aktionærkredsen på de relevante tidspunkter.

Bedømmelsen skal foretages særskilt for hvert indkomstår, der

udviser underskud. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 7, er

det ikke nødvendigt at foretage en løbende bedømmelse af

aktionærkredsen for at forhindre omgåelse.

Spørgsmål 4

Hvordan forholdes, når der er tale om at udnytte en forkøbsret eller

deslige, hvor forkøbsretten er indrømmet, mens selskabet var

insolvent, men som først blev benyttet, efter at

overskudsaktiviteten har udfoldet sig i selskabet?

Svar

Både for L 70 og L 102 vil kun egentlige overdragelser af aktier

eller stemmerettigheder kunne få virkning for selskabets adgang

til underskudsfremførsel.

Hverken erhvervelse af forkøbsrettigheder eller køberettigheder kan

anses for overdragelse af aktier.

En forkøbsret indebærer en pligt for ejeren af aktierne til at

tilbyde indehaveren af forkøbsrettigheden at købe aktierne, hvis

ejeren ønsker at sælge dem. En køberet indebærer en forpligtelse

for ejeren af aktierne til at afstå dem til køberettens

indehaver, hvis denne ønsker at købe aktierne. Først ved

udnyttelse af forkøbsretten eller køberetten foreligger en

egentlig overdragelse, der kan få virkning for selskabets adgang

til underskudsfremførsel.

Spørgsmål 5

I hvilket omfang vil der fortsat kunne modregnes i underskud?

Svar

Underskud omfattet af L 70 bortfalder i sin helhed og kan således

ikke modregnes i nogenform for skattepligtig indkomst for

efterfølgende indkomstår, uanset hvorfra indkomsten hidrører.

L 102 begrænser alene retten til at modregne underskud i

nettokapitalindtægterne, dvs. renter, kursgevinster, udbytter og

aktieavancer m.v. Derimod kan underskud fra tidligere år altid

modregnes i indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed. Herved sikres,

at L 102 ikke vil omfatte rekonstruktion af underskudsgivende

produktionsselskaber.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes uddybe sin begrundelse for den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, nr. 2.

Hvordan vil en undladelse af denne bestemmelse hæmme

generationsskiftet, da begrænsningen alene vedrører kapitalafkast?

Vedtages bestemmelsen, indebærer det så ikke, at man fortsat kan

»sælge« skattemæssige underskud til livsarvinger, forældre og

søskende, som kan skyde en stak obligationer ind i selskabet og

opnå en skattemæssig gevinst?

Svar

Mange ikke-børsnoterede aktieselskaber ejes af enkeltpersoner eller

personer, der er i familie med hinanden. Aktierne overdrages

typisk ikke til udenforstående, men til livsarvinger m.v. som led

i generationsskifte. Det vil være yderst sjældent, at der inden

for denne snævre kreds vil være en kapitalstærk investor, som kan

skyde f.eks. en større obligationsbeholdning ind i selskabet. Det

vil derfor være til unødigt besvær for såvel selskabet,

aktionærerne og skattemyndighederne at skulle tage højde for en

begrænsning af retten til underskudsfremførsel i disse tilfælde.

Tillægsbetænkning afgivet 15.december 1987

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Jytte Hilden ( S ) Stavad ( S) fmd. Erling Christensen ( S ) Pia

Gjellerup ( S ) Helen Beim ( S ) Bjørn Poulsen ( SF ) Bente

Søltoft ( SF ) Jens Thoft ( SF ) Aagaard ( KF ) Kirkegaard ( KF )

Engell ( KF ) Pernille Sams ( KF ) Svend Heiselberg ( V )

Skrumsager Skau ( V) nfmd. Bente Juncker ( CD ) Glistrup ( FP )

Aase Olesen ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 102

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af retten til underskudsfremførsel for selskaber)

Nr L 102 1987-88, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19871211