1987 BTL 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VÅBENLOVEN (KNIVE, SLANGEBØSSER M.V.) NR L 92 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

ad § 1, nr. 4

Ministeren bedes oplyse, om man ved afgørelse af, om en knivs klinge

er for lang, måler hele bladet på kniven eller undlader at

medregne den del nærmest skæftet, hvis den ikke har nogen æg.

Svar

Efter fast retspraksis måles knives (eller dolkes) klingelængde fra

knivspidsen til den egentlige parerstang/parerstykke, således at

man medregner et eventuelt krummende, uslebet stykke af bladet

til klingen. Baggrunden herfor er, at et sådant stykke ved

knivens anvendelse som stikvåben fungerer som en del af klingen.

De foldeknive med en klinge på højst 7,0 cm, der er undtaget fra

forbudet mod at bære kniv på offentligt sted efter den forslåede

nye regel i våbenlovens § 4, stk. 1, skal derfor ligeledes måles

på denne måde, således at klingen skal måles til foldeknivens

skæfte, når der ikke er en egentlig parerstang eller -stykke.

Spørgsmål 2

I bemærkningerne til lovforslaget oplyser ministeren, at i 1986 blev

22 ud af 51 drab forøvet med kniv. Ministeren bedes oplyse, i

hvor mange af disse tilfælde drabene foregik i private hjem under

ægteskabelige opgør eller i øvrigt under private former, hvor

knivforbudet ikke vil gælde.

Svar

Ifølge Politiets Årsberetning for 1986 (side 80) blev de 51 drab i

1986 begået på følgende gerningssteder: 11 på dræbtes/sigtedes

fælles bopæl, herunder opgang eller gade ved bopælen, 15 på

dræbtes bopæl m.v., 3 på sigtedes bopæl m.v., 2 på tredjemands

bopæl m.v., 3 på værtshus eller i umiddelbar nærhed heraf, 5 på

offentlig gade, 9 i park, skov, strandområde, kirkegård eller

parkeringskælder. Om de sidste 3 gerningssteder foreligger ingen

oplysninger.

Som det fremgår, blev omkring 20 drab i 1986 begået på offentligt

sted.

Årsberetningen indeholder ikke oplysninger om, på hvilken måde disse

drab blev begået.

Spørgsmål 3

Hvorledes er ministerens stillingtagen til et forbud mod annoncer om

salg af våben?

Svar

Både efter den gældende våbenlovgivning og ved en gennemførelse af

lovforslagets regler vil det være tilladt at sælge en lang række

våben, herunder f.eks. køkkenknive, jagtknive og andre knive til

erhvervs-, hobby- og fritidsbrug.

Et forbud mod annoncer om salg af våben vil derfor være et ganske

vidtrækkende indgreb i de handlendes i øvrigt lovlige virksomhed

på dette område og et indgreb, der ikke findes i anden

lovgivning. Hertil kommer, at de hensyn, der ligger bag

våbenlovgivningen, ikke vil kunne overføres til et sådant forbud.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der derfor ikke indføres et

generelt forbud mod annoncer om salg af lovlige våben, og det kan

i den forbindelse oplyses, at et sådant forbud ikke findes - og

så vidt vides heller ikke overvejes - f.eks. i de andre nordiske

lande.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det næppe sandsynligt, at

erhvervsdrivende vil annoncere med salg af våben, hvortil der kun

rent undtagelsesvis vil blive meddelt tilladelse til besiddelse

m.v., og hvor der ikke må ske overdragelse af disse våben,

medmindre erhververen foreviser den fornødne tilladelse. Dette

vil f.eks. gælde slangebøsser og armbrøster.

Justitsministeriet vil dog kunne tiltræde, at der indsættes en

bestemmelse i våbenloven, hvorefter justitsministeren kan forbyde

annoncering med sådanne våben, hvis der viser sig et behov herfor.

Et ændringsforslag til § 1 med en sådan bestemmelse vil kunne

affattes således

1) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

» 01. Efter § 4 indsættes som ny paragraf

» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod

annoncering med salg af våben, hvortil der kun i særlige tilfælde

kan opnås tilladelse til besiddelse m.v.«»

Spørgsmål 4

Vil ministeren administrativt kunne indføre et forbud mod salg af de

våben, som lovforslaget omfatter?

Svar

Et forbud mod salg af de våben, som lovforslaget omfatter,

forudsætter en vedtagelse af forslaget og vil således ikke kunne

indføres administrativt i medfør af den gældende våbenlov.

Spørgsmål 5

Der ønskes en uddybning af det i bemærkningerne side 9 anførte om

våbenpåtegning på et medlemsbevis til en skytteforening eller et

jagttegn, navnlig ønskes det oplyst, hvorledes det sikres, at det

er politiet, der foretager undersøgelse af besidderens personlige

forhold og vandel.

Svar

Efter de gældende regler må man kun besidde de våben, der er

omfattet af våbenlovens kontrolordning, hvis man har en

tilladelse fra politiet. For glatløbede haglgeværer gælder der

dog særlige regler, som er omtalt i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget (side 9).

Politiet kan udstede våbentilladelse til personer, der har et

anerkendelsesværdigt behov for våben, såfremt de opfylder visse

krav til personlige forhold og hidtidig vandel.

Et aktivt medlem af en skytteforening har efter praksis et

anerkendelsesværdigt behov for våben og kan således få

våbentilladelse, medmindre der foreligger oplysninger om den

pågældendes personlige forhold og hidtidige vandel, der gør det

betænkeligt at imødekomme ansøgningen. I forbindelse med

behandlingen af en ansøgning om våbentilladelse undersøger

politiet, fortrinsvis ved gennemgang af kriminalregistret, om den

pågældende er kendt for forhold, som går det betænkeligt at

imødekomme ansøgningen.

Reglerne om politiets adgang til at udstede våbentilladelse ændres

ikke ved en gennemførelse af lovforslaget, men en gennemførelse

vil betyde, at medlemmer af visse skytteforeninger får en særlig

adgang til at besidde våben uden en sædvanlig våbentilladelse,

men på grundlag af en våbenpåtegning på medlemsbeviset.

Nyordningen er således baseret på de samme principper som de

gældende regler om skytteforeningsmedlemmers adgang til at have

glatløbede haglgeværer.

Efter forslaget skal der fastsættes regler om, at et

skytteforeningsmedlem kan indgive ansøgning om våbentilladelse

til skytteforeningen. Hvis skytteforeningen kan anbefale

ansøgningen, videresendes den til politiet, der skal meddele

samtykke til, at der gives våbenpåtegning på ansøgerens

medlemsbevis. Politiet vil ved sagens behandling på samme måde

som i dag undersøge ansøgerens personlige forhold og hidtidige

vandel. Politiet meddeler herefter skytteforeningen, hvorvidt der

kan gives samtyke til våbenpåtegning på medlemsbeviset.

Skytteforeningen vil derimod ikke få oplysning om politiets

begrundelse for en negativ afgørelse.

Forslaget om, at våbenpåtegning på et medlemsbevis kan danne

grundlag for besiddelse m.v. af våben, medfører således ikke

nogen ændring i det forhold, at det er politiet, der skal

undersøge ansøgerens personlige forhold og hidtidige vandel,

forinden der meddeles våbenpåtegning. Nyordningen rummer derfor

den samme sikkerhed som det nuværende system.

Skytteforeningerne vil ikke have pligt til eller særlig adgang til

at undersøge medlemmernes forhold. De Danske Skytte-, Gymnastik-

og Idrætsforeningers Skyttegruppe og Dansk Skytte Union har

imidlertid oplyst, at der i vedtægterne for de skytteforeninger,

der hører under de nævnte organisationer, vil blive indført en

bestemmelse om, at foreningernes bestyrelse skal gribe ind,

såfremt man bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem gør

det betænkeligt, at medlemmet besidder våben. Indgriben kan

f.eks. ske ved at tilbagekalde våbenpåtegningen eller ved at

underrette politiet.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes oplyse, om politiets salg af konfiskerede våben

efter en vedtagelse også vil omfatte de våben, som med

lovforslaget inddrages under våbenloven.

Svar

Der vil ikke i forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag ske

ændringer i politiets praksis med hensyn til behandlingen af

konfiskerede våben. Efter denne praksis bliver konfiskerede våben

som altovervejende hovedregel destrueret. Dette vil såleds gælde

slangebøsser, armbrøster, kastestjerner, kasteknive og faldknive.

For så vidt angår almindelige knive og dolke, der konfiskeres i

forbindelse med overtrædelser af den foreslåede nye regel i

våbenlovens § 4, stk. 1, om forbud mod at bære kniv på offentligt

sted, vil disse knive - forudsat de i øvrigt er lovlige - kunne

sælges af politiet. Salget vil blive forestået af

rigspolitichefen, og de vil kun blive solgt på auktion.

Spørgsmål 7

Har ministeren overvejet allerede nu at indføre et forbud mod de

mest avancerede luftgeværer?

Svar

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 8

vedrørende lovforslagets § 1, nr. 4, har våbenarbejsdgruppen i

betænkningen oplyst, at man ikke har kendskab til, at de kraftige

luftbøsser, der er ganske kostbare, hidtil har givet anledning

til misbrug af betydning.

På denne baggrund har Justitsministeriet tiltrådt

våbenarbejdsgruppens forslag om, at de kraftige luftbøsser ikke

på nuværende tidspunkt inddrages under åbenlovens kontrolordning

med den heraf følgende meradministration for politiet, men at der

indsættes en bestemmelse i våbenloven, der administrativt giver

mulighed herfor, såfremt der skulle vise sig et behov herfor.

Spørgsmål 8

Vil ministeren benytte bemyndigelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 13

(§ 4, stk. 2), til at forbyde alle butterfly-knive?

Svar

I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 (side 7) oplyses, at

de såkaldte butterflyknive, hvor klingen er anbragt i et todelt

skæfte, har en sådan lighed med springknive, at de ligeledes bør

forbydes, og det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel

hertil.

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der findes og i

betydeligt omfang sælges knive med et todelt skæfte, der på grund

af deres udformning ikke vil kunne fungere på samme måde som

springknive, men derimod har en betydelig lighed med almindelige

foldeknive.

På denne baggrund og da Justitsministeriet ikke finder på

tilstrækkelig klar måde at kunne sondre mellem disse to typer af

knive med todelt skæfte, vil Justitsministeriet ikke udnytte

hjemlen i lovforslagets § 1, nr. 13, til at forbyde knive med

todelt skæfte (butterfly-knive).

Dette vil medføre, at disse (folde-)knive ikke vil blive generelt

forbudt, men omfattet af de almindelige regler for knive,

herunder forbudet i den foreslåede nye regel i våbenlovens § 4,

stk. 1, mod at bære en sådan kniv på offentligt sted, medmindre

det har et anerkendelsesværdigt formål eller klingen er højst 7

cm.

Spørgsmål 9

Har ministeren overvejet en bestemmelse, der giver ministeren

bemyndigelse til at forbyde almindelig besiddelse og brug af bue

og pil, og hvorleders skulle en sådan bestemmelse i givet fald

udformes?

Svar

I våbenarbejdsgruppens betænkning (side 50 f) oplyses, at bue og pil

har en vis udbredelse som legetøj, i begrænset omfang anvendes

til jagt, og at der finder konkurrenceskydning sted med bue og

pil. Dansk Bueskytteforbund har over for Justitsministeriet

oplyst, at der er ca. 1200 aktive bueskytter i landets 60 klubber

under forbundet.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er der ikke tilstrækkelig anledning

til at skærpe reglerne om bue og pil i politivedtægterne, idet

disse må anses for tilstrækkelige.

Efter normalpolitivedtægtens § 14 er det forbudt at benytte

legetøjsvåben, herunder bue (og pil), på eller ud over en vej, og

personer under 18 år må ikke medføre bue på en vej, medmindre den

er emballeret eller ubrugelig.

Da bue og pil, anvendt som våben, ikke hidtil har givet anledning

til problemer som f.eks. slangebøsser, har Justitsministeriet

ikke fundet grundlag for at medtage bestemmelser om besiddelsen

og brugen af disse genstande i selve våbenloven.

Et ændringsforslag, hvorefter der indføres en adgang til i givet

fald at kunne inddrage buer under våbenlovens kontrolordning, vil

kunne affattes således

Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes

»6. Buer.«»

Såfremt buer inddrages under våbenlovens kontrolordning, vil der i

øvrigt skulle fastsættes en særlig tilladelsesordning for

bueskytter under Dansk Bueskytteforbund.

I øvrigt vil det skulle overvejes, hvorvidt buer, der må anses for

legetøj, skal undtages, og om det er muligt at fastlægge et

anvendeligt kriterium for en sådan sondring.

Spørgsmål 10

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Danske

Våbenhandlere, L 92 - bilag 7.

Svar

Indledningsvis kan det oplyses, at brancheorganisationen Danske

Våbenhandlere har været repræsenteret i våbenarbejdsgruppen.

En kastekniv beskrives i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

6 som en kniv, der er udformet med henblik på at være særlig

egnet til at kunne kastes. En vurdering heraf vil efter

Justitsministeriets opfattelse ikke give anledning til

vanskeligheder i praksis.

For så vidt angår butterfly-knive henvises til besvarelsen af

spørgsmål 8.

I henvendelsen anbefales, at der fastsættes særlige regler om

antikke og dekorative blankvåben.

De forslag til regler til regler herom, der er indeholdt i

betænkningen (side 68-69), vil kunne gennemføres administrativt i

medfør af den gældende våbenlov, og spørgsmålet om en

gennemførelse heraf vil blive overvejet af Justits De forslag

regler til regler herom, der er indeholdt i betænkningen (side

68-69), vil kunne gennemføres adminidtrativt i medfør af den

gældende våbenlov, og spørgsmålet om en gennemførelse heraf vil

blive overvejet af Justitsministeriet.

Vedrørende kontrolordningens rækkevidde med hensyn til antikke

skydevåben henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 9, der

indeholder en nærmere begrundelse for, at Justitsministeriet i

lovforslaget har fulgt forslaget fra den del af

våbenarbejdsgruppens medlemmer, der går ind for at lade

kontrolordningen omfatte alle bagladevåben til enhedspatroner.

For så vidt angår slangebøsser og armbrøster henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 4 og 5. I den forbindelse kan det

endvidere oplyses, at Danske Våbenhandleres repræsentant i

arbejdsgruppen i betænkningen har afgivet en mindretalsudtalelse

om slangebøsser (side 50).

Endelig kan det oplyses, at lovforslagets regler om at inddrage

slangebøsser, armbrøster og visse farlige knive under våbenlovens

kontrolordning må anses for en almindelig erstatningsfri

regulering. Der er derfor ikke fastsat nærmere regler om

erstatning til de erhvervsdrivende og private, der ved reglernes

ikrafttræden er i besiddelse af sådanne genstande.

Spørgsmål 11

Ministeren bedes udarbejde et udkast til en bestemmelse, hvorefter

der kan gives våbentilladelse til armbrøster ved påtegning af

medlemsbeviser til foreninger, hvor der dyrkes skydning med

armbrøster.

Svar

En sådan bestemmelse, der bør indsættes efter § 2 c som § 2 d, kan i

givet fald f.eks. affattes således

» § 2 d. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at foreninger,

der dyrker armbrøstskydning, kan give våbenpåtegning til

armbrøster på foreningens medlemsbeviser. § 2 c, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse.«

Opmærksomheden henledes på, at et sådant ændringsforslag

nødvendiggør konsekvensændringer i lovforslagets § 1, nr. 9, 10,

15, 16 og 20.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør fastsættelse af regler i

medfør af en sådan bestemmelse forudsætte, at Justitsministeriet

- som det er tilfældet efter den gældende våbenlovs § 2 a og

forslaget til § 2 c - har et nærmere kendskab til den pågældende

forening, og at der i øvrigt på tilsvarende måde skønnes grundlag

for at indføre en særlig våbenpåtegningsordning for foreningen,

herunder for at opnå en administrativ lettelse for politiet.

Spørgsmål 12

Ministeren bedes udarbejde et udkast til en bestemmelse, hvorefter

ministeren bemyndiges til at udstede forbud mod annoncering om

salg af våben, som det er forbudt at besidde, bortset fra jagt-

og konkurrencevåben.

Svar

En sådan bestemmelse, der bør indsættes som § 4 a, kan affattes

således

» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod

annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden

tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.«

Det bemærkes, at ved jagtvåben må forstås glatløbede haglgeværer med

en pibelængde på mindst 55 cm og jagtrifler. Ved konkurrencevåben

må i første række forstås skydevåben, herunder pistoler, der er

optaget på skydeprogrammer for De Danske Skytte-, Gymnastik- og

Idrætsforeninger og Dansk Skytte Union. Endvidere må betegnelsen

omfatte andre skydevåben, der i foreningsregi anvendes som

konkurrencevåben.

Endelig kan anføres, at den nævnte bestemmelse reelt vil have det

samme indhold som den regel, der er affattet i besvarelsen af

spørgsmål 3.

Spørgsmål 13

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelserne fra D og M Våben

(L 92 - bil. 9), Våbenhistorisk Selskab (L 92 - bil. 11) og Dansk

Armbrøst Union (L 92 - bil. 12).

Svar

Vedrørende henvendelsen fra D og M Våben kan henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 9, der indeholder en

nærmere begrundelse for, at Justitsministeriet i lovforslaget har

fulgt forslaget fra den del af våbenarbejdsgruppens medlemmer,

der går ind for at lade våbenlovens kontrolordning omfatte alle

bagladevåben til enhedspatroner.

Våbenhistorisk Selskab har været repræsenteret i

våbenarbejdsgruppen. Betænkningens forslag til regler om antikke

og dekorative blankvåben (side 68-69), der vil kunne gennemføres

administrativt i medfør af den gældende våbenlov, vil blive

overvejet af Justitsministeriet i forbindelse med en ændring af

våbenbekendtgørelsen. Som oplyst i de almindelige bemærkninger

pkt. 9 vil Justitsministeriet i forbindelse med fastsættelsen af

ændrede regler om kontrolordningens rækkevidde med hensyn til

ældre skydevåben følge den praksis for samleres adgang til at

opnå våbentilladelse til skydevåben, som er foreslået af

våbenarbejdsgruppen. Det samme gælder våbenarbejdsgruppens

forslag til en overgangsordning.

For så vidt angår henvendelsen fra Dansk Armbrøst Union, der efter

det oplyste har 25 medlemmer, bemærkes, at Justitsministeriet

ikke finder grundlag for, at der fastsættes så detaljerede regler

for armbrøster som foreslået i skrivelsen.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 finder

Justitsministeriet, at armbrøster, der må anses for farlige

våben, bør inddrages under våbenlovens kontrolordning. Tilladelse

til besiddelse af disse våben vil kunne meddeles til eventuelle

private samlere samt til personer, der bruger armbrøster til

konkurrenceskydning.

Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt i et

bilag til betænkningen. Endvidere optrykkes i bilaget spørgsmål

stillet til justitsministeren samtidig med afgivelsen af

betænkningen tillige med justitsministerens svar herpå.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

D & M Våben,

Dansk Armbrøst Union,

Danske Våbenhandlere og

Vaabenhistorisk Selskab.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Udvalget har bemærket, at justitsministeren i et svar på et af

udvalgets spørgsmål har oplyst, at ministeren ikke vil udnytte

hjemlen i lovforslagets § 1, nr. 13, til at forbyde knive med

todelt skæfte (butterfly-knive), men at de vil være omfattet af

de almindelige regler for knive, herunder forbudet i den

foreslåede nye regel i våbenlovens § 4, stk. 1, mod at bære sådan

kniv på offentligt sted, medmindre det har et

anerkendelsesværdigt formål eller klingen er højst 7 cm.

Det er udvalgets opfattelse, at butterfly-knive, der på grund af

deres udformning vil kunne fungere på samme måde som spring-

eller faldknive - dvs. knive, der kan slås ud ved brug af een

hånd - bør forbydes af justitsministeren med hjemmel i

lovforslagets § 1, nr. 13, mens butterfly-knive, der er udformet,

så de snarere kan sammenlignes med foldeknive, idet klingen er

sikret, så der skal benyttes to hænder for at folde den ud, ikke

bør forbydes.

Ole Espersen ( S ) Korneliusen ( S ) Torben Lund ( S ) Lissa

Mathiasen ( S ) Erik B. Smith ( S ) Ebba Strange (

SF) nfmd. Carsten Andersen ( SF ) Leif Hermann ( SF ) Hagen

Hagensen ( KF) fmd. Grethe Fenger Møller ( KF ) Annelise

Gotfredsen ( KF ) Helge Adam Møller ( KF ) Bjørn Elmquist ( V )

Elsebeth Kock-Petersen ( V ) Birgith Mogensen ( CD ) Pia

Kjærsgaard ( FP ) Bernhard Baunsgaard ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 92

Betænkning over Forslag til lov om ændring af våbenloven (Knive, slangebøsser m.v.)

Nr L 92 1987-88, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19871210