1987 BTL 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VÅBENLOVEN (KNIVE, SLANGEBØSSER M.V.) NR L 92 1987-88, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 1
ad § 1, nr. 4
Ministeren bedes oplyse, om man ved afgørelse af, om en knivs klinge
er for lang, måler hele bladet på kniven eller undlader at
medregne den del nærmest skæftet, hvis den ikke har nogen æg.
Svar
Efter fast retspraksis måles knives (eller dolkes) klingelængde fra
knivspidsen til den egentlige parerstang/parerstykke, således at
man medregner et eventuelt krummende, uslebet stykke af bladet
til klingen. Baggrunden herfor er, at et sådant stykke ved
knivens anvendelse som stikvåben fungerer som en del af klingen.
De foldeknive med en klinge på højst 7,0 cm, der er undtaget fra
forbudet mod at bære kniv på offentligt sted efter den forslåede
nye regel i våbenlovens § 4, stk. 1, skal derfor ligeledes måles
på denne måde, således at klingen skal måles til foldeknivens
skæfte, når der ikke er en egentlig parerstang eller -stykke.
Spørgsmål 2
I bemærkningerne til lovforslaget oplyser ministeren, at i 1986 blev
22 ud af 51 drab forøvet med kniv. Ministeren bedes oplyse, i
hvor mange af disse tilfælde drabene foregik i private hjem under
ægteskabelige opgør eller i øvrigt under private former, hvor
knivforbudet ikke vil gælde.
Svar
Ifølge Politiets Årsberetning for 1986 (side 80) blev de 51 drab i
1986 begået på følgende gerningssteder: 11 på dræbtes/sigtedes
fælles bopæl, herunder opgang eller gade ved bopælen, 15 på
dræbtes bopæl m.v., 3 på sigtedes bopæl m.v., 2 på tredjemands
bopæl m.v., 3 på værtshus eller i umiddelbar nærhed heraf, 5 på
offentlig gade, 9 i park, skov, strandområde, kirkegård eller
parkeringskælder. Om de sidste 3 gerningssteder foreligger ingen
oplysninger.
Som det fremgår, blev omkring 20 drab i 1986 begået på offentligt
sted.
Årsberetningen indeholder ikke oplysninger om, på hvilken måde disse
drab blev begået.
Spørgsmål 3
Hvorledes er ministerens stillingtagen til et forbud mod annoncer om
salg af våben?
Svar
Både efter den gældende våbenlovgivning og ved en gennemførelse af
lovforslagets regler vil det være tilladt at sælge en lang række
våben, herunder f.eks. køkkenknive, jagtknive og andre knive til
erhvervs-, hobby- og fritidsbrug.
Et forbud mod annoncer om salg af våben vil derfor være et ganske
vidtrækkende indgreb i de handlendes i øvrigt lovlige virksomhed
på dette område og et indgreb, der ikke findes i anden
lovgivning. Hertil kommer, at de hensyn, der ligger bag
våbenlovgivningen, ikke vil kunne overføres til et sådant forbud.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der derfor ikke indføres et
generelt forbud mod annoncer om salg af lovlige våben, og det kan
i den forbindelse oplyses, at et sådant forbud ikke findes - og
så vidt vides heller ikke overvejes - f.eks. i de andre nordiske
lande.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det næppe sandsynligt, at
erhvervsdrivende vil annoncere med salg af våben, hvortil der kun
rent undtagelsesvis vil blive meddelt tilladelse til besiddelse
m.v., og hvor der ikke må ske overdragelse af disse våben,
medmindre erhververen foreviser den fornødne tilladelse. Dette
vil f.eks. gælde slangebøsser og armbrøster.
Justitsministeriet vil dog kunne tiltræde, at der indsættes en
bestemmelse i våbenloven, hvorefter justitsministeren kan forbyde
annoncering med sådanne våben, hvis der viser sig et behov herfor.
Et ændringsforslag til § 1 med en sådan bestemmelse vil kunne
affattes således
1) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer
» 01. Efter § 4 indsættes som ny paragraf
» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod
annoncering med salg af våben, hvortil der kun i særlige tilfælde
kan opnås tilladelse til besiddelse m.v.«»
Spørgsmål 4
Vil ministeren administrativt kunne indføre et forbud mod salg af de
våben, som lovforslaget omfatter?
Svar
Et forbud mod salg af de våben, som lovforslaget omfatter,
forudsætter en vedtagelse af forslaget og vil således ikke kunne
indføres administrativt i medfør af den gældende våbenlov.
Spørgsmål 5
Der ønskes en uddybning af det i bemærkningerne side 9 anførte om
våbenpåtegning på et medlemsbevis til en skytteforening eller et
jagttegn, navnlig ønskes det oplyst, hvorledes det sikres, at det
er politiet, der foretager undersøgelse af besidderens personlige
forhold og vandel.
Svar
Efter de gældende regler må man kun besidde de våben, der er
omfattet af våbenlovens kontrolordning, hvis man har en
tilladelse fra politiet. For glatløbede haglgeværer gælder der
dog særlige regler, som er omtalt i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget (side 9).
Politiet kan udstede våbentilladelse til personer, der har et
anerkendelsesværdigt behov for våben, såfremt de opfylder visse
krav til personlige forhold og hidtidig vandel.
Et aktivt medlem af en skytteforening har efter praksis et
anerkendelsesværdigt behov for våben og kan således få
våbentilladelse, medmindre der foreligger oplysninger om den
pågældendes personlige forhold og hidtidige vandel, der gør det
betænkeligt at imødekomme ansøgningen. I forbindelse med
behandlingen af en ansøgning om våbentilladelse undersøger
politiet, fortrinsvis ved gennemgang af kriminalregistret, om den
pågældende er kendt for forhold, som går det betænkeligt at
imødekomme ansøgningen.
Reglerne om politiets adgang til at udstede våbentilladelse ændres
ikke ved en gennemførelse af lovforslaget, men en gennemførelse
vil betyde, at medlemmer af visse skytteforeninger får en særlig
adgang til at besidde våben uden en sædvanlig våbentilladelse,
men på grundlag af en våbenpåtegning på medlemsbeviset.
Nyordningen er således baseret på de samme principper som de
gældende regler om skytteforeningsmedlemmers adgang til at have
glatløbede haglgeværer.
Efter forslaget skal der fastsættes regler om, at et
skytteforeningsmedlem kan indgive ansøgning om våbentilladelse
til skytteforeningen. Hvis skytteforeningen kan anbefale
ansøgningen, videresendes den til politiet, der skal meddele
samtykke til, at der gives våbenpåtegning på ansøgerens
medlemsbevis. Politiet vil ved sagens behandling på samme måde
som i dag undersøge ansøgerens personlige forhold og hidtidige
vandel. Politiet meddeler herefter skytteforeningen, hvorvidt der
kan gives samtyke til våbenpåtegning på medlemsbeviset.
Skytteforeningen vil derimod ikke få oplysning om politiets
begrundelse for en negativ afgørelse.
Forslaget om, at våbenpåtegning på et medlemsbevis kan danne
grundlag for besiddelse m.v. af våben, medfører således ikke
nogen ændring i det forhold, at det er politiet, der skal
undersøge ansøgerens personlige forhold og hidtidige vandel,
forinden der meddeles våbenpåtegning. Nyordningen rummer derfor
den samme sikkerhed som det nuværende system.
Skytteforeningerne vil ikke have pligt til eller særlig adgang til
at undersøge medlemmernes forhold. De Danske Skytte-, Gymnastik-
og Idrætsforeningers Skyttegruppe og Dansk Skytte Union har
imidlertid oplyst, at der i vedtægterne for de skytteforeninger,
der hører under de nævnte organisationer, vil blive indført en
bestemmelse om, at foreningernes bestyrelse skal gribe ind,
såfremt man bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem gør
det betænkeligt, at medlemmet besidder våben. Indgriben kan
f.eks. ske ved at tilbagekalde våbenpåtegningen eller ved at
underrette politiet.
Spørgsmål 6
Ministeren bedes oplyse, om politiets salg af konfiskerede våben
efter en vedtagelse også vil omfatte de våben, som med
lovforslaget inddrages under våbenloven.
Svar
Der vil ikke i forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag ske
ændringer i politiets praksis med hensyn til behandlingen af
konfiskerede våben. Efter denne praksis bliver konfiskerede våben
som altovervejende hovedregel destrueret. Dette vil såleds gælde
slangebøsser, armbrøster, kastestjerner, kasteknive og faldknive.
For så vidt angår almindelige knive og dolke, der konfiskeres i
forbindelse med overtrædelser af den foreslåede nye regel i
våbenlovens § 4, stk. 1, om forbud mod at bære kniv på offentligt
sted, vil disse knive - forudsat de i øvrigt er lovlige - kunne
sælges af politiet. Salget vil blive forestået af
rigspolitichefen, og de vil kun blive solgt på auktion.
Spørgsmål 7
Har ministeren overvejet allerede nu at indføre et forbud mod de
mest avancerede luftgeværer?
Svar
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 8
vedrørende lovforslagets § 1, nr. 4, har våbenarbejsdgruppen i
betænkningen oplyst, at man ikke har kendskab til, at de kraftige
luftbøsser, der er ganske kostbare, hidtil har givet anledning
til misbrug af betydning.
På denne baggrund har Justitsministeriet tiltrådt
våbenarbejdsgruppens forslag om, at de kraftige luftbøsser ikke
på nuværende tidspunkt inddrages under åbenlovens kontrolordning
med den heraf følgende meradministration for politiet, men at der
indsættes en bestemmelse i våbenloven, der administrativt giver
mulighed herfor, såfremt der skulle vise sig et behov herfor.
Spørgsmål 8
Vil ministeren benytte bemyndigelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 13
(§ 4, stk. 2), til at forbyde alle butterfly-knive?
Svar
I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 (side 7) oplyses, at
de såkaldte butterflyknive, hvor klingen er anbragt i et todelt
skæfte, har en sådan lighed med springknive, at de ligeledes bør
forbydes, og det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel
hertil.
Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der findes og i
betydeligt omfang sælges knive med et todelt skæfte, der på grund
af deres udformning ikke vil kunne fungere på samme måde som
springknive, men derimod har en betydelig lighed med almindelige
foldeknive.
På denne baggrund og da Justitsministeriet ikke finder på
tilstrækkelig klar måde at kunne sondre mellem disse to typer af
knive med todelt skæfte, vil Justitsministeriet ikke udnytte
hjemlen i lovforslagets § 1, nr. 13, til at forbyde knive med
todelt skæfte (butterfly-knive).
Dette vil medføre, at disse (folde-)knive ikke vil blive generelt
forbudt, men omfattet af de almindelige regler for knive,
herunder forbudet i den foreslåede nye regel i våbenlovens § 4,
stk. 1, mod at bære en sådan kniv på offentligt sted, medmindre
det har et anerkendelsesværdigt formål eller klingen er højst 7
cm.
Spørgsmål 9
Har ministeren overvejet en bestemmelse, der giver ministeren
bemyndigelse til at forbyde almindelig besiddelse og brug af bue
og pil, og hvorleders skulle en sådan bestemmelse i givet fald
udformes?
Svar
I våbenarbejdsgruppens betænkning (side 50 f) oplyses, at bue og pil
har en vis udbredelse som legetøj, i begrænset omfang anvendes
til jagt, og at der finder konkurrenceskydning sted med bue og
pil. Dansk Bueskytteforbund har over for Justitsministeriet
oplyst, at der er ca. 1200 aktive bueskytter i landets 60 klubber
under forbundet.
Efter arbejdsgruppens opfattelse er der ikke tilstrækkelig anledning
til at skærpe reglerne om bue og pil i politivedtægterne, idet
disse må anses for tilstrækkelige.
Efter normalpolitivedtægtens § 14 er det forbudt at benytte
legetøjsvåben, herunder bue (og pil), på eller ud over en vej, og
personer under 18 år må ikke medføre bue på en vej, medmindre den
er emballeret eller ubrugelig.
Da bue og pil, anvendt som våben, ikke hidtil har givet anledning
til problemer som f.eks. slangebøsser, har Justitsministeriet
ikke fundet grundlag for at medtage bestemmelser om besiddelsen
og brugen af disse genstande i selve våbenloven.
Et ændringsforslag, hvorefter der indføres en adgang til i givet
fald at kunne inddrage buer under våbenlovens kontrolordning, vil
kunne affattes således
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer
» 01. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes
»6. Buer.«»
Såfremt buer inddrages under våbenlovens kontrolordning, vil der i
øvrigt skulle fastsættes en særlig tilladelsesordning for
bueskytter under Dansk Bueskytteforbund.
I øvrigt vil det skulle overvejes, hvorvidt buer, der må anses for
legetøj, skal undtages, og om det er muligt at fastlægge et
anvendeligt kriterium for en sådan sondring.
Spørgsmål 10
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Danske
Våbenhandlere, L 92 - bilag 7.
Svar
Indledningsvis kan det oplyses, at brancheorganisationen Danske
Våbenhandlere har været repræsenteret i våbenarbejdsgruppen.
En kastekniv beskrives i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
6 som en kniv, der er udformet med henblik på at være særlig
egnet til at kunne kastes. En vurdering heraf vil efter
Justitsministeriets opfattelse ikke give anledning til
vanskeligheder i praksis.
For så vidt angår butterfly-knive henvises til besvarelsen af
spørgsmål 8.
I henvendelsen anbefales, at der fastsættes særlige regler om
antikke og dekorative blankvåben.
De forslag til regler til regler herom, der er indeholdt i
betænkningen (side 68-69), vil kunne gennemføres administrativt i
medfør af den gældende våbenlov, og spørgsmålet om en
gennemførelse heraf vil blive overvejet af Justits De forslag
regler til regler herom, der er indeholdt i betænkningen (side
68-69), vil kunne gennemføres adminidtrativt i medfør af den
gældende våbenlov, og spørgsmålet om en gennemførelse heraf vil
blive overvejet af Justitsministeriet.
Vedrørende kontrolordningens rækkevidde med hensyn til antikke
skydevåben henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 9, der
indeholder en nærmere begrundelse for, at Justitsministeriet i
lovforslaget har fulgt forslaget fra den del af
våbenarbejdsgruppens medlemmer, der går ind for at lade
kontrolordningen omfatte alle bagladevåben til enhedspatroner.
For så vidt angår slangebøsser og armbrøster henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 4 og 5. I den forbindelse kan det
endvidere oplyses, at Danske Våbenhandleres repræsentant i
arbejdsgruppen i betænkningen har afgivet en mindretalsudtalelse
om slangebøsser (side 50).
Endelig kan det oplyses, at lovforslagets regler om at inddrage
slangebøsser, armbrøster og visse farlige knive under våbenlovens
kontrolordning må anses for en almindelig erstatningsfri
regulering. Der er derfor ikke fastsat nærmere regler om
erstatning til de erhvervsdrivende og private, der ved reglernes
ikrafttræden er i besiddelse af sådanne genstande.
Spørgsmål 11
Ministeren bedes udarbejde et udkast til en bestemmelse, hvorefter
der kan gives våbentilladelse til armbrøster ved påtegning af
medlemsbeviser til foreninger, hvor der dyrkes skydning med
armbrøster.
Svar
En sådan bestemmelse, der bør indsættes efter § 2 c som § 2 d, kan i
givet fald f.eks. affattes således
» § 2 d. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at foreninger,
der dyrker armbrøstskydning, kan give våbenpåtegning til
armbrøster på foreningens medlemsbeviser. § 2 c, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.«
Opmærksomheden henledes på, at et sådant ændringsforslag
nødvendiggør konsekvensændringer i lovforslagets § 1, nr. 9, 10,
15, 16 og 20.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør fastsættelse af regler i
medfør af en sådan bestemmelse forudsætte, at Justitsministeriet
- som det er tilfældet efter den gældende våbenlovs § 2 a og
forslaget til § 2 c - har et nærmere kendskab til den pågældende
forening, og at der i øvrigt på tilsvarende måde skønnes grundlag
for at indføre en særlig våbenpåtegningsordning for foreningen,
herunder for at opnå en administrativ lettelse for politiet.
Spørgsmål 12
Ministeren bedes udarbejde et udkast til en bestemmelse, hvorefter
ministeren bemyndiges til at udstede forbud mod annoncering om
salg af våben, som det er forbudt at besidde, bortset fra jagt-
og konkurrencevåben.
Svar
En sådan bestemmelse, der bør indsættes som § 4 a, kan affattes
således
» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod
annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden
tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.«
Det bemærkes, at ved jagtvåben må forstås glatløbede haglgeværer med
en pibelængde på mindst 55 cm og jagtrifler. Ved konkurrencevåben
må i første række forstås skydevåben, herunder pistoler, der er
optaget på skydeprogrammer for De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger og Dansk Skytte Union. Endvidere må betegnelsen
omfatte andre skydevåben, der i foreningsregi anvendes som
konkurrencevåben.
Endelig kan anføres, at den nævnte bestemmelse reelt vil have det
samme indhold som den regel, der er affattet i besvarelsen af
spørgsmål 3.
Spørgsmål 13
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelserne fra D og M Våben
(L 92 - bil. 9), Våbenhistorisk Selskab (L 92 - bil. 11) og Dansk
Armbrøst Union (L 92 - bil. 12).
Svar
Vedrørende henvendelsen fra D og M Våben kan henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 9, der indeholder en
nærmere begrundelse for, at Justitsministeriet i lovforslaget har
fulgt forslaget fra den del af våbenarbejdsgruppens medlemmer,
der går ind for at lade våbenlovens kontrolordning omfatte alle
bagladevåben til enhedspatroner.
Våbenhistorisk Selskab har været repræsenteret i
våbenarbejdsgruppen. Betænkningens forslag til regler om antikke
og dekorative blankvåben (side 68-69), der vil kunne gennemføres
administrativt i medfør af den gældende våbenlov, vil blive
overvejet af Justitsministeriet i forbindelse med en ændring af
våbenbekendtgørelsen. Som oplyst i de almindelige bemærkninger
pkt. 9 vil Justitsministeriet i forbindelse med fastsættelsen af
ændrede regler om kontrolordningens rækkevidde med hensyn til
ældre skydevåben følge den praksis for samleres adgang til at
opnå våbentilladelse til skydevåben, som er foreslået af
våbenarbejdsgruppen. Det samme gælder våbenarbejdsgruppens
forslag til en overgangsordning.
For så vidt angår henvendelsen fra Dansk Armbrøst Union, der efter
det oplyste har 25 medlemmer, bemærkes, at Justitsministeriet
ikke finder grundlag for, at der fastsættes så detaljerede regler
for armbrøster som foreslået i skrivelsen.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 finder
Justitsministeriet, at armbrøster, der må anses for farlige
våben, bør inddrages under våbenlovens kontrolordning. Tilladelse
til besiddelse af disse våben vil kunne meddeles til eventuelle
private samlere samt til personer, der bruger armbrøster til
konkurrenceskydning.
Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt i et
bilag til betænkningen. Endvidere optrykkes i bilaget spørgsmål
stillet til justitsministeren samtidig med afgivelsen af
betænkningen tillige med justitsministerens svar herpå.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige
henvendelser fra
D & M Våben,
Dansk Armbrøst Union,
Danske Våbenhandlere og
Vaabenhistorisk Selskab.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.
Udvalget har bemærket, at justitsministeren i et svar på et af
udvalgets spørgsmål har oplyst, at ministeren ikke vil udnytte
hjemlen i lovforslagets § 1, nr. 13, til at forbyde knive med
todelt skæfte (butterfly-knive), men at de vil være omfattet af
de almindelige regler for knive, herunder forbudet i den
foreslåede nye regel i våbenlovens § 4, stk. 1, mod at bære sådan
kniv på offentligt sted, medmindre det har et
anerkendelsesværdigt formål eller klingen er højst 7 cm.
Det er udvalgets opfattelse, at butterfly-knive, der på grund af
deres udformning vil kunne fungere på samme måde som spring-
eller faldknive - dvs. knive, der kan slås ud ved brug af een
hånd - bør forbydes af justitsministeren med hjemmel i
lovforslagets § 1, nr. 13, mens butterfly-knive, der er udformet,
så de snarere kan sammenlignes med foldeknive, idet klingen er
sikret, så der skal benyttes to hænder for at folde den ud, ikke
bør forbydes.
Ole Espersen ( S ) Korneliusen ( S ) Torben Lund ( S ) Lissa
Mathiasen ( S ) Erik B. Smith ( S ) Ebba Strange (
SF) nfmd. Carsten Andersen ( SF ) Leif Hermann ( SF ) Hagen
Hagensen ( KF) fmd. Grethe Fenger Møller ( KF ) Annelise
Gotfredsen ( KF ) Helge Adam Møller ( KF ) Bjørn Elmquist ( V )
Elsebeth Kock-Petersen ( V ) Birgith Mogensen ( CD ) Pia
Kjærsgaard ( FP ) Bernhard Baunsgaard ( RV )
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 92
Betænkning over Forslag til lov om ændring af våbenloven (Knive, slangebøsser m.v.)
Nr L 92 1987-88, 1. samling
Afgivet af Retsudvalget
Afgivet: 19871210