1987 BTL 86 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 86 1987-88, 1. SAMLING (

Bilag 1

En artikel fra Finanstidende af 25. marts 1988, p. 463-465

Kredit- og kapitalmarkedet

EF's indre marked og samordningen af banklovgivningen i EF-landene

Etableringen af det indre marked i EF inden 1992 har intensiveret

arbejdet med at sikre en harmonisering af definitionerne af

pengeinstitutters virksomhedsområde, egenkapital og solvenskrav.

Desuden arbejdes der i Bank for International Settlements på at

fastlægge en ensartet definition af egenkapital og solvenskrav.

Der tegner sig således en begyndende international enighed om

essentielle regler for udøvelsen af pengeinstitutvirksomhed på de

internationale markeder.

Der foregår for tiden i EF et intensivt arbejde vedrørende

samordningen af banklovgivningen med henblik på gennemførelsen af

det indre marked inden 1992. De EF-bestemmelser, der vil få

væsentligst betydning for pengeinstitutsektoren, er

bestemmelserne vedrørende egenkapital, store enkeltengagementer,

harmoniserede solvensnøgletal, indskudsgarantiordninger samt

»andet bankharmoniseringsdirektiv«. EF's bestræbelser tager sigte

på at fjerne de sidste hindringer for fri etablering og fri

udveksling af tjenesteydelser i pengeinstitutsektoren.

EF's fremgangsmåde med henblik på at sikre regelharmoniseringen er

baseret på princippet om »gensidig anerkendelse og

hjemlandstilsyn«. Dette princip betyder eksempelvis, at ved

indførelsen af det indre marked vil en tysk bank kunne etablere

sig i Danmark og operere under sit hjemlands regler. EF har valgt

denne fremgangsmåde på grund af vanskelighederne ved at nå til

enighed om et fælles regelsæt.

Fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Med første direktiv om samordning af banklovgivning fra 1977 skabtes

de vigtigste forudsætninger for fri etablering i EF af

bankvirksomheder. For øjeblikket findes der dog stadig tre

hindringer herfor. For det første skal en bank, der ønsker at

etablere en filial i en anden medlemsstat, fortsat indhente

tilladelse hertil fra værtslandets tilsynsmyndigheder. For det

andet er den pågældende bank fortsat underlagt tilsyn i

værtslandet, og dens aktivitetsområder kan begrænses af

værtslandets love. For det tredje skal de filialer, der

etableres, i de fleste medlemsstater have en øremærket

»indskudskapital«, som om der var tale om nye banker.

Der findes for øjeblikket ingen EF-procedure, der kan lette

udøvelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i

banksektoren. Denne ret findes faktisk kun i de medlemsstater,

der har gennemført en fuldstændig liberalisering af

kapitalbevægelser. Direktivet om kapitalbevægelser, der var

omtalt i Finanstidende den 11. ds., vil i sig selv i vid

udstrækning skabe fri udveksling af tjenesteydelser, men ikke for

alle bankydelsers vedkommende. På nuværende tidspunkt kræves

fortsat, at bankerne er meddelt særskilt tilladelse i værtslandet

til at markedsføre og reklamere for deres ydelser. De vil fortsat

være underlagt værtslandets tilsyn og kun kunne beskæftige sig

med de aktiviteter, som indenlandske banker må udøve.

»Andet bankharmoniseringsdirektiv«

I januar måned vedtog EF-Kommissionen forslag til »andet

bankharmoniseringsdirektiv«. Formålet med dette direktiv er at

sikre, at bankerne i det fremtidige indre marked kun behøver een

tilladelse til at udøve bankvirksomhed. I tilknytning hertil skal

der vedtages en liste over bankaktiviteter, således at der i hele

EF-området er en ensartet definition af, hvad bankvirksomhed er.

Som bilag til det fremsatte direktivforslag er der opstillet en

liste over disse bankaktiviteter ud fra en definition af banker

som universalbanker. Listen omfatter alle

værdipapirtransaktioner, herunder handel i alle former for

værdipapirer (kort- eller langfristede for egen eller kundens

regning) samt medvirken ved aktieemissioner og

porteføljeforvaltning og rådgivning, jf. vedstående liste.

Liste over de aktiviteter, som udgør kernen i bankvirksomhed, og som

er omfattet af den gensidige anerkendelse

1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler

2. Udlånsvirksomhed*)

3. Leasing

4. Betalingsformidling

5. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort,

rejsechecks og bankveksler)

6. Sikkerhedsstillelse og garantier

7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende

a) Pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.)

b)Valutamarkedet

c)Finansielle futures og options

d)Valuta- og renteinstrumenter

e)Værdipapirer

8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i

forbindelse hermed

9. »Money broking«

10. Porteføljeadministration og -rådgivning

11. Opbevaring af værdipapirer

12. Kreditoplysninger

13. Boksudlejning

*) herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring og

diskontering, handelskreditter (inkl. forfaitering).

Endvidere indeholder direktivet en harmonisering af væsentlige

tilsynskrav, blandt andet et minimumskapitalkrav på 5 mio. ECU

som betingelse for tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed,

således at EF-banker, der udøver virksomhed på tværs af

grænserne, råder over en tilstrækkelig stor startkapital. Da

»andet bankharmoniseringsdirektiv« er et såkaldt

minimumsdirektiv, kan hver enkelt medlemsstat imidlertid frit

fastsætte højere krav for deres egne kreditinstitutter. Desuden

skal aktionærer, der påtænkter direkte eller indireke at erhverve

en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, pålægges pligt

til at underrette de kompetente myndigheder om størrelsen af den

påtænkte kapitalandel. Herigennem får banktilsynsmyndighederne

forhåndsunderretning om overtagelsen af aktieposter og er i stand

til at foretage en vurdering og eventuelt skride ind over for en

koncernstruktur, der kunne være til skade for en forsvarlig og

sund ledelse af banken. Endelig stilles krav om, at

kreditinstitutterne selv hvert år skal meddele de kompetente

myndigheder oplysninger om bl.a. navn på aktionærer og størrelsen

af disses aktiebesiddelser.

Det kræves desuden, at bankerne skal opfylde visse objektive

kriterier, hvis de ønsker at erhverve eller bevare interesser i

virksomheder uden for banksektoren. I denne henseende fastlægges

to grænser. For det første må et kreditinstitut ikke have

interesser, der overstiger en bestemt procentandel - her nævnes

eksempelvis 10 pct. - af dets egenkapital i en virksomhed, der

hverken er et kreditinstitut eller et penge- eller

finansieringsinstitut. Den samlede værdi af sådanne interesser må

ikke overstige en bestemt procentandel - her nævnes eksempelvis

50 pct. - af instituttets egenkapital. Disse grænser skal ikke

gælde i de tilfælde, hvor kreditinstituttet på midlertidig basis

erhverver aktieposter eksempelvis i forbindelse med en

»redningsaktion« for en virksomhed.

De for nylig fremsatte ønsker fra industriminister Nils Wilhjelm om

en øget indflydelse for danske pengeinstitutter på danske

virksomheder synes således ikke umiddelbart at være i

overensstemmelse med den nuværende udformning af »andet

bankharmoniseringsdirektiv«.

Direktivforslaget pålægger videre myndighederne i hjemlandet og

værtslandet at sikre, at der er en god administrativ og

regnskabsmæssig praksis samt gode interne kontrolprocedurer i de

enkelte kreditinstitutter.

I præamblen til direktivforslaget anføres, at denne harmonisering af

væsentlige tilsynskrav ikke kan foregå, førend der er vedtaget

nærmere bestemmelser om dels definitionen af bankernes

egenkapital, dels et harmoniseret solvensnøgletal.

Definitionen af kreditinstitutters egenkapital

EF-Kommissionen vedtog i september 1986 et direktivforslag om

definitionen af kreditinstitutters egenkapital. Forslaget opdeler

egenkapitalen i henholdsvis »interne« og »eksterne« elementer. De

eksterne elementer, herunder eksempelvis ansvarlig

indskudskapital, må højst udgøre 50 pct. af de interne. I første

fase tillod Kommissionen, at der i definitionen af egenkapital

blev medtaget alle de elementer, der i de enkelte medlemsstater

blev henregnet til egenkapitalen, men det var tilladt for de

enkelte medlemsstater at fastsætte eller opretholde mere

restriktive regler.

Efter en behandling i det økonomiske og sociale udvalg og i

EF-Parlamentet overgik direktivforslaget til behandling i en

ekspertarbejdsgruppe under Ministerrådet.

I det foreløbige forslag fra gruppen er forslaget fra Kommissionen

undergået væsentlige ændringer. Således opregnes nu eksplicit,

hvilke elementer der skal kunne henregnes til egenkapitalen.

Ifølge gruppen skal egenkapitalen bestå af aktiekapital samt

offentliggjorte reserver. Herudover kan bl.a. medregnes skjulte

reserver, som kan være fremkommet ved en lavere værdiansættelse

af værdipapirer end til markedsværdi samt midler til dækning af

generelle bankrisici. Endvidere kan ansvarlig indskudskapital

medregnes til egenkapitalen med en andel på maksimalt 50 pct. For

at ansvarlig indskudskapital skal kunne medregnes, skal den

opfylde en række kvalificerende bestemmelser, herunder at

kapitalen har en oprindelig løbetid på mindst fem år, og at

låneaftalen ikke må indeholde bestemmelser om, at gælden

forfalder til betaling før udløbstidspunktet af andre grunde end

kreditinstituttets opløsning.

Fælles solvensnøgletal

Solvensdirektivet foreligger på nuværende tidspunkt i en tredje

revideret udgave. I løbet af 1988 forventes fremsat et endeligt

direktivforslag fra Kommissionen til et fælles solvenskrav for

EF-landene.

I de foreløbige udgaver af direktivet fastslås, at tælleren i

solvenskravet skal udgøres af egenkapitalen, således som den

bliver defineret ved EF's direktiv vedrørende egenkapital for

kreditinstitutter. Nævneren i solvensforholdet skal udgøres af

den vejede aktivside, hvor de enkelte aktiver er blevet vægtet

efter debitorrisiko. EF's solvensdirektiv opererer med fem

risikovægte: 0, 0,1, 0,2, 0,5 og 1. Den laveste vægt tildeles

kassebeholdninger samt tilgodehavender i Nationalbanken, hvorimod

eksempelvis udlån, der ikke er sikret af modgående aktiver,

vægtes fuldt ud.

Solvensdirektivet indeholder ikke vægte med henblik på afdækning af

rente- og valutakursrisiko. EF finder, at selv om rente-, valuta-

og likviditetsrisiko er af stor betydning for den tilsynsmæssige

overvågning af pengeinstitutterne, vil Kommissionen først efter

et samarbejde med de enkelte landes tilsynsmyndigheder samt

andre, der analyserer sammenhængen, fremsætte eventuelle forslag

vedrørende dækning eller kontrol af disse risikotyper.

Det forventes, at EF-Kommissionens endelige direktivforslag vil

indeholde krav om, at egenkapitalen som minimum skal udgøre 8

pct. af de vejede aktiver.

Cooke-komiteens forslag til harmonisering af solvenskrav

I denne forbindelse er det af interesse, at Cooke-komiteen (Bank for

International Settlements) i december offentliggjorde et forslag

til fælles egenkapitaldækningskrav gældende for internationalt

orienterede banker. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem

Cooke-komiteens forslag og EF's bestemmelser vedrørende

henholdsvis definitionen af egenkapital og fælles solvenskrav.

I Cooke-komiteens forslag opdeles egenkapitalen i to elementer

»core-capital« og »supplementary capital«. »Core capital« består

af alene indbetalt aktiekapital samt de offentliggjorte reserver.

»Supplementary capital« må maksimalt udgøre »core capital's

værdi. Komiteen åbner mulighed for at medregne ansvarlig

indskudskapital med indtil 50 pct. af »core capital«.

For så vidt angår vægtningsstrukturen på den vejede aktivside, er

der ligeledes en høj grad af overensstemmelse mellem komiteens

forslag og EF's solvensdirektiv. Komiteen har ligeledes primært

fastsat vægtene ud fra debitorrisikoen på aktiverne.

Cooke-komiteen har nedsat en arbejdsgruppe, der nærmere skal

behandle, hvorledes renterisiko opgøres. Komiteen finder, at

renterisiko i givet fald skal måles for hele balancen, det vil

sige for samtlige bankens forretnnger både on- og off-balance med

fremtidig afviklingsdato. Forslaget indebærer en længere

overgangsperiode inden den endelige gennemførelse i 1992, hvor

solvenskravet vil blive på 8 pct.

Revision af bank- og sparekasseloven

Med etableringen af det indre marked inden 1992 vil de danske

pengeinstitutter stå over for en ny konkurrencesituation. De

udenlandske pengeinstitutter kan frit konkurrere i Danmark under

deres hjemlands regler og under deres hjemlands

tilsynsmyndigheders overvågen. Der har siden 1975 været åbnet for

fri etablering af udenlandske pengeinstitutter i Danmark. De

udenlandske pengeinstitutter har imidlertid haft svært ved at

klare sig i konkurrencen med de danske. Således udgør deres

balance i 1986 knap 1 pct. af den samlede pengeinstitutbalance i

Danmark. Dette kunne umiddelbart tyde på, at de danske

pengeinstitutter er særdeles konkurrencedygtige i et

internationalt perspektiv. Det skal dog erindres, at de

udenlandske pengeinstitutter indtil nu har måttet indordne sig

under den danske bank- og sparekasselov, såfremt de ønsker at

etablere sig her. Der har således været et ensartet sæt af

spilleregler.

Med etableringen af EF's indre marked er det nødvendigt, at de

danske bank- og sparekasselovbestemmelser harmoniseres med

udlandets/EF's regler med henblik på at sikre, at de danske

pengeinstitutter i fremtiden kan konkurrere under ensartede

regler. EF-harmoniseringen af banklovgivningen fungerer som før

nævnt ved såkaldte minimumsbestemmelser. Dette vil sige, at de

enkelte landes tilsynsmyndigheder, såfremt de ønsker det, kan

operere med strengere krav. Som følge af

kapitalliberaliseringsdirektiverne kan de udenlandske

pengeinstitutter, der opererer under lempeligere krav, imidlertid

frit udbyde deres serviceydelser i Danmark. Det er således givet,

at der på sigt ikke kan være væsentlige forskelle i centrale

bestemmelser om pengeinstitutvirksomhed i de enkelte EF-lande.

Her tænkes specielt på definitionen af virksomhedsområde og

egenkapital samt solvenskrav.

Det vil være relevant at sammenligne de internationale initiativer

med det i november fremsatte forslag til revision af den danske

bank- og sparekasselov. Det danske ændringsforslag afviger

markant fra, hvad der synes at være international enighed om.

Ændringsforslaget indebærer således en afskaffelse af den

ansvarlige indskudskapital samt egenkapitaldækning af rente- og

valutarisiko.

Ved fastlæggelsen af de fremtidige regler for udøvelsen af

pengeinstitutvirksomhed i Danmark må de danske myndigheder

således overveje, om det vil være muligt at overbevise udlandet,

herunder EF, om, at de danske regler er de rigtige. Det er

velkendt, at den danske bank- og sparekasselov er en af de

strengeste i verden. Dette gælder ikke mindst for de danske

solvenskrav, der er markant højere end i udlandet og i EF. Det er

således spørgsmålet, i hvor mange år efter indførelsen af det

indre marked de danske pengeinstitutter vil kunne overleve i den

internationale konkurrence, såfremt de fortsat skal operere under

regler, der stiller dem markant ringere end de udenlandske

konkurrenter.

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 9

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til en henvendelse af 3.

december 1987 fra Assurandør-Societetet vedrørende ovennævnte

lovforslag, jf. bilag 8.

Svar

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af Brancheglidningsudvalgets

betænkning nr. 1108/1987, som bl.a. indeholder en række

anbefalinger for de finansielle institutioner på forsikrings- og

pensionskasseområdet. Disse anbefalinger er alle blevet fulgt i

lovforslaget med undtagelse af enkelte, som det af tidsmæssige

årsager ikke har været muligt på forsvarlig vis at udarbejde

lovforslag om. Det drejer sig om ændringer i reglerne om revision

og regnskab samt om tavshedspligt og registerbeskyttelse.

Assurandør-Societetets forslag (notatets forslag nr. 1, 2 og 5) om

langt videregående adgang til at placere midler i

erhvervsvirksomheder, end lovforslaget åbner mulighed for, kræver

efter min opfattelse, at der foretages en grundig vurdering af

virkningerne dels i forhold til selskaberne og disses indskydere,

dels i forhold til erhvervsstrukturen generelt.

En sådan vurdering er ikke foretaget af Brancheglidningsudvalget,

fordi dette ikke har været udvalgets opgave. Der foreligger ikke

det fornødne forsikringsmæssige grundlag for at tage stilling til

Societetets vidtgående ønsker, og det er min opfattelse, at et

sådant grundlag kun vanskeligt vil kunne tilvejebringes.

Jeg må derfor generelt tage afstand fra Societetets ønsker om

vidtgående lempelser i adgangen til at placere midler i

erhvervsvirksomheder.

De to lovforslag - § 1, nr. 1, og § 1, nr. 4 - indeholder lempelser,

som er af en sådan karakter, at de ikke skønnes at indebære

væsentlig risiko for tab for de sikrede, ligesom betydningen for

erhvervsstrukturen må anses som begrænset.

Societetets forslag (notatets forslag 3) om en lovændring, som skal

muliggøre omdannelse af gensidige forsikringsselskaber, giver for

det første anledning til en principiel bemærkning. Det forekommer

mig betænkeligt, at et forslag som dette, der ikke er et

ændringsforslag til det foreliggende lovforslag, som ikke har

forbindelse til lovforslagets indhold, og som vedrører et teknisk

kompliceret emne, på denne måde kunne underkastes Folketingets

behandling med henblik på eventuel vedtagelse som lov.

For det andet rejser forslaget en række tekniske problemer, som

kræver grundige undersøgelser. Dette må sammenholdes med

Societetets begrundelse for forslaget. Den er ikke, at en

omdannelse ikke er mulig, men at der er omkostninger forbundet

med udnyttelsen af den eksisterende fremgangsmåde.

Forslaget er ikke parallelt med forslaget om omdannelse af

sparekasser, og som bekendt er det ikke muligt at gennemføre

omdannelse af sparekasser uden særlig lovgivning herom. Endelig

må det bemærkes, at heller ikke omdannelsen af en sparekasse vil

være omkostningsfri.

Samlet må jeg om dette emne bemærke, at hvis der er behov for et

særligt lovgivningsinitiativ, må dette dokumenteres, og der må i

givet fald forudgående gennemføres en normal lovforberedende

procedure.

Til Assurandør-Societetets forslag om at lade § 145 a udgå

(notatets forslag 6) skal jeg bemærke, at reglen svarer til bank-

og sparekasselovens § 27, dog således at reglen i bank- og

sparekasseloven er en forbudsbestemmelse, hvorimod der i forslag

til ændring af lov om forsikringsvirksomhed er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse i forbindelse med LFV § 144, stk. 1. Når

forsikringsaktieselskaber i modsætning til andre aktieselskaber

er undergivet vidtgående tilsyn med deres virksomhed og

underkastet strenge regler om anbringelse af deres midler,

skyldes det ønsket om at sikre, at forsikringsselskaberne kan

opfylde deres forpligtelser efter forsikringsaftalerne, og for at

afværge, at ejerkredsen eventuelt misbruger sin indflydelse på et

forsikringsselskab. LFV § 144, stk. 1, forhindrer ikke dette.

Assurandør-Societetets forslag 4 og 7 kan jeg ikke tilslutte mig.

Det er nødvendigt for en effektiv kontrol med finansielle

koncerner, at der også er adgang til at kontrollere de

virksomheder, som er associerede til den finansielle koncern.

Assurandør-Societetet oplyser i notatet, at Societetet finder, at §

135 a og forslaget til § 145 a er i strid med 1.

livsforsikringsdirektiv. Påstanden er ikke nærmere begrundet, så

det er ikke muligt at tage stilling hertil. Det er imidlertid min

klare opfattelse, at ingen EF-regler hindrer krav i

forsikringslovgivningen, som skal tilgodese hensynet til

beskyttelse af forsikringstagerne, hvad enten disse regler

stiller krav om risikospredning eller skal hindre misbrug af de

betroede midler.

Spørgsmål 13

Der ønskes en række forløbsanalyser, som viser, under hvilke

forudsætninger og hvornår en række sparekasser vil få problemer

med at opretholde lovgivningens egenkapitalkrav, såfremt de ikke

får mulighed for at blive aktieselskaber.

Svar

På grundlag af oplysninger og beregninger indhentet fra

Finanstilsynet og Danmarks Sparekasseforening kan jeg oplyse

følgende om sparekassernes fremtidige kapitaltilførselsbehov

Sparekassernes fremtidige kapitaltilførselsbehov kan groft siges at

afhænge af

- væksten i sparekassernes balancer (aktiviteten)

- evnen til egenkonsolidering (indtjeningsevnen)

Historisk har sparekassernes balancevækst i gennemsnit været på 18

pct. pr. år for perioden 1980-86. Det er ca. 11/2 pct. mindre end

væksten i banksektoren. Bag denne gennemsnitsvækst ligger store

variationer for de enkelte sparekasser, ligesom væksten over

tiden har varieret. I de senere år har væksten ligget tæt på 30

pct. om året.

Sparekassernes indtjening lå i samme periode - 1980-86 - i

gennemsnit på 0,8 pct. af balancen. Også dette gennemsnit dækker

over store individuelle variationer, og for de kommende år må det

forventes, at indtjeningsmarginalen generelt vil blive

indsnævret. I et forsøg på at kompensere herfor må det forventes,

at pengeinstitutterne generelt vil søge at udvide aktiviteten og

indgå nye forretninger med større volumen og mindre

rentemarginal. Denne tendens vil således trække i retning af en

højere balancevækst og et stigende kapitalbehov.

Den gennemsnitlige vækst i garantikapitalen har i perioden

udgjort 27 pct. pr. år. Denne tilvækst må i takt med det forøgede

volumen forventes at falde væsentligt.

På baggrund af de historiske erfaringer kan der opstilles

forudsætninger for simulationer for sparekassernes

egenkapitaludvikling i de kommende år.

Simulationerne er baseret på tal for den samlede sparekassesektor og

kan derfor tages som udtryk for forholdene for en

»gennemsnitssparekasse« med hensyn til balancesammensætning,

kapital og soliditet.

I tabel 1 er foretaget en beregning over den samlede

sparekassesektors soliditetsprocent ved en lineær fremskrivning

af gennemsnitstal for udviklingen i perioden 1980-86. Tabellen er

baseret på en vækst i gælds- og garantiforpligtelserne på 18

pct., en indtjening på 0,8 pct. af balancen og en tilvækst på 27

pct. af garantikapitalen.

Det fremgår af tabellen, at sparekasserne under uændrede

forudsætninger gennemsnitligt ikke vil få problemer med

overholdelse af egenkapitalkrevet frem til 1995.

Både Finanstilsynet og Sparekasseforeningen finder, at et forløb som

opstillet i tabel 2 er mere realistisk. Væksten i gælds- og

garantiforpligtelser sættes uændret til det gennemsnitlige niveau

for 1980-86 på 18 pct. Endvidere er der antaget et svagt fald i

indtjeningen på 0,6 pct. af balancen, og det forudsættes, at

sparekasserne tilføres ny egenkapital i form af en 10 pct.

vækst p.a. i garantikapitalen. Endelig forudsættes det, at

adgangen til at medregne ansvarlig indskudskapital ved

egenkapitalopgørelsen udnyttes fuldt ud. Behovet for yderligere

kapitaltilførsel vil under disse antagelser indtræffe i 1993 (år

7).

Tabel 3 indeholder et sammendrag af resultatet af en række

forløbsanalyser under alternative forudsætninger. Det er

alternativt forudsat, at der ikke sker nogen tilvækst i

garantikapitalen, og indtjeningen i pct. af balancen er varieret

med alternativer på henholdsvis 0,6 pct. og 0,8 pct.

Det fremgår af tabellen, at det i en 10-årig periode under

anvendelse af realistiske - og på ingen måde pessimistiske -

forudsætninger må forventes, at sparekasserne inden for en

kortere årrække vil få problemer med at kunne leve op til

lovgivningens egenkapitalkrav på 8 pct. Dette sker på trods af,

at beregningsforudsætningerne fører til en udmærket rentabilitet

af sparekassernes drift.

Det skal understreges, at beregningerne er baseret på

gennemsnitstal, og at forholdene for den enkelte sparekasse kan

adskille sig væsentligt fra dette gennemsnit.

Den enkelte sparekasses behov for kapitaltilførsel vil afhænge af

individuelle forhold såsom geografisk dækning, kundegrundlag,

eksisterende kapitalgrundlag samt forretningsstrategien for den

enkelte sparekasse.

Forløbsanalyser som de her viste må fortolkes rigtigt. Det er klart,

at de ikke illustrerer et faktisk fremtidigt forløb. Det viser

allerede udviklingen i soliditetsprocenten.

De dokumenterer derimod, at en betydelig egenkonsolidering via

overskudshenlæggelse og en kraftig vækst i garantikapitalen, som

sparekasserne finder det stadig vanskeligere at skaffe, ikke er

tilstrækkeligt til at finansiere sparekasserne under helt

realistiske antagelser om de fremtidige vækst- og

indtjeningsmuligheder i pengeinstitutsektoren.

Konklusionen er følgelig, at sparekasserne enten må styrke deres

muligheder for ekstern egenkapitaltilførsel, eller at de må

neddrosle deres aktivitetsniveau - herunder afstå helt eller

delvis fra at tilpasse sig udviklingen på de finansielle markeder

- og dermed gradvis afgive markedsandele på eksisterende og

kommende pengeinstitutydelser til konkurrenterne.

Endelig skal det bemærkes, at beregningerne er foretaget på grundlag

af de gældende regler om opgørelse af egenkapitalen i forhold til

de samlede gælds- og garantiforpligtelser. I lovforslaget

foreslås en omlægning af egenkapitalkravet. Denne omlægning

skønnes dog ikke at medføre forskydninger af væsentlig karakter

for undersøgelsens resultater, idet egenkapitalkravet er fastsat

således, at der hverken sker en stramning eller en lempelse.

Tabel 1

Simulation for den samlede sparekassesektor

Vækst i gælds- og garantiforpligtelser 18,0 pct. p.a. Indtjening i pct. af balancen 0,8 pct. p.a. Vækst i garantikapitalen 27,0 pct. p.a. Beløb i mia. kr. Basisår år 1 år 2 år 3 år 4 1986 Gælds- og garantiforpligtelser 183,7 216,8 255,8 301,9 356,2 Reserver 12,3 14,1 16,1 18,5 21,4 Garantikapital 2,3 3,0 3,8 4,8 6,1 Ansvarlig indskudskapital 4,4 6,8 8,0 9,3 11,0 Soliditetsprocent 9,1 11,0 10,9 10,8 10,8 Beløb i mia. kr. år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 Gælds- og garantiforpligtelser 420,3 496,0 585,2 690,6 814,9 Reserver 24,8 28,7 33,4 38,9 45,5 Garantikapital 7,7 9,8 12,5 15,9 20,1 Ansvarlig indskudskapital 13,0 15,4 18,4 21,9 26,2 Soliditetsprocent 10,8 10,9 11,0 11,1 11,3 Tabel 2 Simulation for den samlede sparekassesektor Vækst i gælds- og garantiforpligtelser 18,0 pct. p.a. Indtjening i pct. af balancen 0,6 pct. p.a. Vækst i garantikapitalen 10,0 pct. p.a. Beløb i Basisår år 1 år 2 år 3 år 4 mill. kr. 1986 Gælds- og garanti- forplig- telser 183.724,0 216.794,3 255.817,3 301.864,4 356.200,0 Reserver 12.349,4 13.650,2 15.185,1 16.996,3 19.133,5 Garanti- kapital 2.342,2 2.571,4 2.834,1 3.117,5 3.429,2 Ansvarlig indskuds- kapital 4.353,6 6.490,6 7.207,7 8.045,5 9.025,1 Soliditets- procent 9,1 10,5 9,9 9,3 8,9 Beløb i år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 mill. kr. Gælds- og garanti- forplig- telser 420.316,0 495.972,0 585.248,0 690.592,6 814.899,3 Reserver 21.655,4 24.631,2 28.142,7 32.286,2 37.175,6 Garanti- kapital 3.772,1 4.149,4 4.564,3 5.020,7 5.522,8 Ansvarlig indskuds- kapital 10.171,0 11.512,2 13.082,8 14.922,8 17.079,4 Soliditets- procent 8,5 8,1 7,8 7,6 7,3 Tabel 3 Oversigt over alternative forløbsanalyser for den samlede sparekassesektor Årlig Ansvarlig Årlig Indtjening Yderligere Soliditets- vækst indskuds- vækst i pct. af kapital- pct. i år 9 i gælds- kapital i garanti- balancen behov regnet fra og garan- pct. af kapital indtræffer 1985 tiforplig- egenkapi- (i pct.) i år telse1) talen (i pct.) 18,0 40 10 0,8 - 8,8 18,0 40 10 0,6 7 7,3 18,0 40 0 0,8 - 8,2 18,0 40 0 0,6 6 6,8

1) Balancevækst for sparekassesektoren 1980-86.

Spørgsmål 15

Ville der lovgivningsmæssigt i øvrigt være noget til hinder for

a. at det bestemmes, at sparekassefonden til enhver tid skulle eje

mindst 51 pct. af aktierne i sparekasseaktieselskabet uden

stemmeretsbegrænsning?

b. at sparekassefonden gennem aktiebesiddelse i andre finansielle

institutioner og virksomheder kom til at tjene som et

holdingselskab, der kunne være med til at give

sparekasseaktieselskabet mulighed for at deltage i en

hensigtsmæssig koncerndannelse?

c. at sparekassefonden skulle været fri for skat af sine indtægter,

der for mindst 80 pct.s vedkommende skulle anvendes til

konsolidering og resten til almennyttige formål?

Svar

Ad a.

Lovgivningsmæssigt er der principielt intet til hinder for en

bestemmelse om, at fonden til enhver tid skal eje mndst 51 pct.

af aktierne i sparekasseaktieselskabet.

Hovedsigtet med fonden er imidlertid ikke at eje en dominerende

indflydelse gennem aktiebesiddelse i sparekasseaktieselskabet,

men derimod at sikre, at sparekassers reserver efter omdannelsen

fortsat anvendes til pengeinstitutvirksomhed i aktieselskabet, og

samtidig at sikre, at de pågældende reserver forbeholdes

almennyttige og velgørende formål i tilfælde af sparekassens

ophør. Tilknytningen mellem fonden og aktieselskabet sikres ved

fondens formålsbestemmelser i vedtægten om at videreføre og

konsolidere sparekasseaktieselskabet.

Motivet for sparekassernes ønske om omdannelse til aktieselskaber er

behovet for ekstern kapitaltilførsel på lige fod med bankerne.

Skal fonden eje 51 pct. af aktierne i aktieselskabet, vil dette

medføre en uhensigtsmæssig begrænsning af sparekassernes

muligheder for at skaffe kapital fra offentligheden, da fondens

mulighed for at tegne ny kapital - for at opretholde en så stor

kapitalandel - ofte vil være begrænset til de udbytter, den får

fra aktieselskabet.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt i loven at fastsætte et krav om,

at fonden skal eje 51 pct. af aktierne i aktieselskabet.

Imidlertid er der ikke noget til hinder for, at det i vedtægten

for den enkelte fond fastsættes, at fonden til enhver tid skal

besidde en dominerende aktiepost.

Ad b.

Fondens primære formål, fastsat i vedtægten, vil være at videreføre

sparekassevirksomheden i aktieselskabsform.

Hverken lov om erhvervsdrivende fonde eller anden lovgivning er til

hinder for, at fonden udover at videreføre

sparekasseaktieselskabet får som formål at drive

finansieringsvirksomhed gennem aktiebesiddelse i andre

finansielle institutioner eller virksomheder, så længe det

primære formål respekteres.

Af kapitaltilførselsgrunde kan det dog vise sig nødvendigt, at der

mellem fonden og sparekasseaktieselskabet indskydes et

holdingaktieselskab.

Ad c.

Skatteministeriet har oplyst følgende

»Sparekassefonden vil være omfattet af fondsbeskatningslovens § 1,

nr. 1, jf. lov nr. 154 af 19. marts 1986, der er en del af

skattereformen. Ifølge fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1,

medregnes udbytte af aktier i sparekasseaktieselskabet ikke i

fondens skattepligtige indkomst, såfremt fonden ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i sparekasseaktieselskabet i hele det

indkomstår, hvori udbyttet er modtaget.«

Spørgsmål 16

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til en henvendelse af 13.

januar 1988 fra Assurandør-Societetet vedrørende ovennævnte

lovforslag, jf. bilag 18.

Spørgsmål 18

Vil ministeren redegøre for, om han på alle punkter er enig i den

beskrivelse af de rent faktiske forhold, som er indeholdt i

redegørelsen fra Assurandør-Societetet om forsikringsselskabers

virksomhedsområde, jf. bilag 18?

Spørgsmål 19

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang han er enig i de

vurderinger, som er indeholdt i redegørelsen fra

Assurrandør-Societetet om forsikringsselskabers

virksomhedsområde, jf. bilag 18?

Svar

Jeg kan bekræfte, at det på EF-Ministerrådsmøde den 18. december

1987 lykkedes mig at etablere en fælles holdning til 2.

skadesforsikringsdirektiv, der fastsætter regler for den fri

udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne inden for

skadesforsikringsområdet med det formål at skabe et fælles

marked, således at forsikringstagerne kan få de billigst mulige

forsikringer.

Direktivforslaget fastsætter lempelige regler for

EF-forsikringsselskabers skadesforsikringsmæssige dækning af

store risici gennem fri udveksling af tjenesteydelser, idet

bestemmelsesstaten ikke kan stille krav om koncession, ligesom

tilsynet med de tekniske reserver er underlagt bestemmelserne i

etableringsstaten.

Direktivforslaget skelner ved hjælp af tærskler mellem disse »store

risici« og andre risici (»masserisici«), hvor der af hensyn til

forbrugerbeskyttelsen er fastsat mindre liberale regler.

Tærsklerne er fastsat således, at virksomheder, som opfylder

mindst to af følgende tre kriterier, betragtes som store risici

12,4 mio. ECU i balancesum, 24 mio. ECU i omsætning, 250 antal

ansatte. Det bemærkes, at direktivforslaget i en overgangsperiode

til 1993 fordobler tærsklerne.

Assurandør-Societetet mener, at disse tærskelværdier er meget lave,

og at der som følge af Ministerrådets beslutning den 18. december

1987 nu må gennemføres en tilpasning af den danske

forsikringslovgivning, så de danske forsikringsselskaber kommer

til at virke på grundlag af regelsæt, der er i overensstemmelse

med forholdene i andre lande.

Direktivforslagets tærskelværdier svarer til dem, der indeholdes i

4. selskabsdirektiv om årsregnskabet for store risici.

Af tærskelværdierne følger, at alene en begrænset del af danske

virksomheder vil være omfattet af begrebet »store risici«.

Direktivet skønnes derfor ikke indtil videre at medføre større

konkurrencemæssige forskydninger på det danske forsikringsmarked.

Der kan i denne forbindelse være anledning til at nævne, at

danske virksomheder og borgere altid har haft ret til selv at

søge kontakt med forsikringsselskaber i udlandet, hvad navnlig

erhvervsvirksomheder i et vist omfang har benyttet sig af.

Det må endvidere bemærkes, at der i direktivforslaget er en

overgangsperiode til gennemførelse af den nødvendige justering af

den danske forsikringslovgivnng. I forbindelse med denne

justering vil direktivets konsekvenser for det danske

forsikringserhverv blive overvejet. I disse overvejelser kan

indgå de eventuelle konkurrencemæssige virkninger af forskellig

praksis, som anlægges i EF-landene.

Spørgsmål 22

Vil EF-Kommissionens direktivforslag om definition af egenkapital,

der giver pengeinstitutter adgang til i et vist omfang at

medregne ansvarlig indskudskapital ved opgørelsen af

egenkapitalprocenten, stille udenlandske pengeinstitutter

konkurrencemæssigt gunstigere end danske?

Svar

Forslaget til direktiv om definition af egenkapital åbner mulighed

for at medtage en række elementer i egenkapitalen. Direktivet

stiller derimod ikke krav om, at disse elementer skal indgå i de

enkelte medlemslandes egenkapitalgrundlag. Det afgøres alene af

de enkelte medlemslande i forbindelse med implementeringen af

direktivet. Ikke alle medlemslande tillader, at ansvarlig

indskudskapital medregnes ved opgørelsen af egenkapitalen. Dette

gælder f.eks. Vesttyskland.

I forslaget om ændring af § 21 om egenkapitalkravet er der taget

hensyn til, at ansvarlig indskudskapital udgår af

egenkapitalgrundlaget. Ændringen er således ikke et udtryk for en

stramning af egenkapitalkravet. Opretholdes adgangen til at tegne

ansvarlig indskudskapital, må kravet om 7 pct. egenkapitaldækning

blot justeres tilsvarende op, hvis forudsætningen om, at

egenkapitalkravet ikke skal lempes, skal opretholdes.

Det nuværende og det foreslåede krav til egenkapitaldækning er

imidlertid større for danske pengeinstitutter end for

pengeinstitutter i andre medlemslande inden for EF.

Fjernelse af ansvarlig indskudskapital fra egenkapitalgrundlaget vil

således ikke påvirke danske pengeinstitutters konkurrenceevne i

forhold til de nugældende regler.

Spørgsmål 27

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte henvendelse

af 10. februar 1988 fra Gensidig Forsikring vedrørende ovennævnte

lovforslag.

Svar

Forslaget fra Gensidig Forsikring til ændring af lov om

forsikringsvirksomhed § 6, stk. 4, vil blive inddraget i de

overvejelser, som Industriministeriet i de kommende måneder vil

påbegynde om ændring af reglerne om

kapitalformidlingsaktieselskaber. Det kræver en nøjere vurdering

med henblik på at belyse de konsekvenser, som forslaget vil

medføre.

En vurdering må bl.a. tage stilling til den regnskabsmæssige

behandling af tab og værdiansættelse for et forsikringsselskabs

investeringer i et kapitalformidlingsaktieselskab.

Forslag til ændring af § 6, stk. 4, vil passende kunne tages op i

sammenhæng med en kommende ændring af regnskabsreglerne i lov om

forsikringsvirksomhed, som jeg håber jeg kan forelægge

Folketinget i folketingsåret 1988-89.

Spørgsmål 30

Er industriministeren bekendt med, hvorledes Danmarks Nationalbank

vurderer det i lovforslaget (L 86) fremsatte forslag til revision

af bank- og sparekasselovens § 21, specielt i relation til

forslaget om fuld egenkapitaldækning af rente- og valutarisici?

I bekræftende fald ønskes en orientering om den vurdering, der

anlægges af Danmarks Nationalbank.

Svar

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

pkt. 7, er forslaget om ændring af § 21 udformet efter drøftelser

med bl.a. Danmarks Nationalbank.

Danmarks Nationalbank har under disse drøftelser ikke haft

indvendinger imod, at renterisiko og valutarisiko kræves

egenkapitaldækket.

Spørgsmål 38

Knytter der sig særlige betænkeligheder til at lade velkonsoliderede

livsforsikringsselskaber placere op til 5-10 pct. af den samlede

balance i een virksomhed?

Svar

En videregående adgang til at placere midler i erhvervsvirksomheder,

end lovforslaget åbner mulighed for, kræver efter min opfattelse,

at der foretages en grundig vurdering af virkningerne dels i

forhold til selskaberne og disses indskydere, dels i forhold til

erhvervsstrukturen generelt. Der henvises i øvrigt til min

besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 9 af 3. december

1987 (L 86-L 88 - bilag 10) og Erhvervsudvalgets spørgsmål af 17.

marts 1988 (L 86-L 88 - bilag 43).

Spørgsmål 39

Er de danske regler for forsikringsselskabernes investeringer mere

restriktive end i de øvrige EF-lande?

Svar

Efter det for Industriministeriet oplyste findes der inden for EF

nationale lovgivninger, der ikke - som den danske - indeholder

specifikke restriktioner vedrørende forsikringsselskabernes

anbringelse af midler, men hvor tilsynsmyndighederne er tillagt

kompetence til gennem indgreb at styre udviklingen, f.eks. gennem

krav om nedskrivning af aktiver.

Efter min opfattelse er det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at der

på dette område findes lovmæssige bestemmelser, fremfor at

reguleringen sker ved en udvikling af praksis på grundlag af

aftaler eller enkeltafgørelser.

Spørgsmål 40

Hvilke liberaliseringer er efter ministerens opfattelse nødvendige,

når EF's indre marked gennemføres?

Svar

Industriministeriet påbegynder nu sammen med organisationerne

overvejelser om dette spørgsmål. Der henvises i øvrigt til

besvarelsen af udvalgets spørgsmål 16, 18 og 19.

Spørgsmål 41

Betyder forbudet mod bestemmende indflydelse, at

forsikringsselskaber, som ejer aktier i en erhvervsvirksomhed,

ikke må gribe ind mod uheldige dispositioner fra ledelsens side,

jf. C & G-Banken?

Svar

Nej, et forsikringsselskab er berettiget til - i lighed med andre

aktionærer - at gøre sin indflydelse gældende efter de

almindelige selskabsretlige regler.

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

Danmarks Sparekasseforening,

Den Danske Bankforening,

Gensidig Forening (foreningen af de Gensidige Forsikringsselskaber i

Danmark) og

Pensionskasserådet.

Der er af industriministeren og nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Bl.a. har industriministeren stillet ændringsforslag om, at det

under I anførte lovforslag deles i to dele, og dette

ændringsforslag er tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af Fremskridtspartiets medlem).

En artikel fra Finanstidende af 25. marts 1988 og nogle af udvalgets

spørgsmål til industriministeren er tillige med dennes svar herpå

optrykt som bilag til betænkningen.

Industriministeren har over for udvalget oplyst, at de særlige krav

til egenkapitalen, som de enkelte forretningstyper indebærer, vil

blive fastsat i en bekendtgørelse, som udstedes af Finanstilsynet

efter forhandling med pengeinstitutternes organisationer.

Ved fastsættelsen af vægtene til afdækning af henholdsvis rente- og

valutarisici vil det søges sikret, at omlægningen af

egenkapitalkravet ikke medfører store udsving i egenkapitalkravet

ved indgåelse af almindelige, dækkede, kortsigtede

forretningsdispositioner.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) vil ikke modsætte sig, at det under I

anførte lovforslag deles, og indstiller de her under A og B

anførte lovforslag til vedtagelse med de af industriministeren og

de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet

indstiller endvidere de under II og III anførte lovforslag

til vedtagelse uændret.

For så vidt angår det under I anførte lovforslag skal mindretallet

bemærke, at det er med udpræget modvilje, at Socialdemokratiet og

SF accepterer sparekassernes mulighed for at overgå til

aktieselskabsformen.

Gennem snart to århundreder har sparekasserne virket her i landet

som almennyttige, selvejende institutioner. De har kunnet betjene

befolkningen godt og billigt uden at skulle betale udbytte til en

kreds af ejere.

Ved en sparekasses overgang til aktieselskabsformen ændres dens

formål grundlæggende. Den forvandles for alle praktiske formål

til et bankaktieselskab, hvis formål er at tjene og udlodde penge

til aktionærerne. Kun ved at gå ud med dette budskab kan den

sælge sine aktier på børsen.

Når Socialdemokratiet og SF alligevel ikke finder at kunne modsætte

sig sparekassernes overgang til aktieselskabsformen, er det,

fordi der i de nuværende sparekasser er et almennyttigt element,

som også under de nye vilkår på de finansielle markeder ønskes

bevaret og styrket. Det kan være vanskeligt at udtrykke i få ord,

men dækkes så nogenlunde af, hvad der af og til kaldes

sparekassetraditionen.

Denne tradition kan det blive vanskeligt at videreføre og styrke,

hvis sparekasserne mister markedsandele, og det vil de

sandsynligvis gøre, såfremt de nægtes adgang til

aktieselskabsformen, dels fordi den skærpede konkurrence på de

finansielle markeder efter meget at dømme vil gøre indtjeningen i

de kommende år så beskeden, at sparekasserne ikke kan nøjes med

at styrke deres kapitalgrundlag med deres egen indtjening, dels

fordi de uden aktieselskabsformen vil få vanskeligt ved at indgå

i finansielle koncerner, som kan styrke konkurrenceevnen.

Derfor har Socialdemokratiet og SF tilstræbt en aktieselskabs- og

fondskonstruktion, der kan bevare et almennyttigt element i

sparekasseaktieselskaberne. Her er spørgsmålet om

fondsbestyrelsen og de vejledende bestemmelser for dens virke

helt afgørende.

Partierne lægger derfor vægt på, at fondsbestyrelsens formand og et

af bestyrelsens medlemmer, som begge skal have økonomisk og

regnskabsmæssig indsigt, er uafhængige af

sparekasseaktieselskabets bestyrelse og udpeget af

fondsmyndigheden. Socialdemokratiet og SF lægger ligeledes vægt

på medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelsen og på, at

personsammenfaldet imellem fondsbestyrelsen og

sparekasseaktieselskabets bestyrelse ikke går så vidt, at de

aktionærvalgte medlemmer af sparekasseaktieselskabets bestyrelse

kan få flertal i fondsbestyrelsen.

Partierne finder det endelig afgørende, at fonden skal godkende

udbyttefastsættelser og vedtægtsændringer i

sparekasseaktieselskabet og derved have for øje, at

sparekasseaktieselskabet skal drives som et velkonsolideret og

konkurrencedygtigt pengeinstitut i pagt med sparekassetraditionen.

Partierne finder det i øvrigt væsentligt at hindre, at et

pengeinstitut gennem sin aktiebesiddelse kan blokere for

kapitaludvidelser i et andet pengeinstitut og derved tvinge dette

til fusion. Derfor foreslås det at opbløde bestemmelserne om det

flertal, der kræves til en udvidelse af aktiekapitalen.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det

Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)

indstiller de under I, A og B, anførte lovforslag

til vedtagelse med de af industriministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet indstiller endvidere de under II og

III anførte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) har for så vidt angår det under I anførte lovforslag

lagt vægt på, at industriministeren over for udvalget har oplyst,

at han er indstillet på at fremsætte lovforslag om nedsættelse af

30 pct.-grænsen i bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2, såfremt

der konstateres misbrug af bestemmende indflydelse i

pengeinstitutter.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker

at udtale følgende

Fremskridtspartiet er og har altid været modstander af, at

embedsmandsorganer skal have indflydelse på, hvordan det enkelte

finansielle institut driver sin virksomhed.

Derfor er Fremskridtspartiet imod, at de allerede gældende regler

herom skærpes, således som det er hovedindholdet i

industriministerens lovforslag.

Men det er i dobbelt forstand uklogt at vedtage regeringens

lovforslag på indeværende tidspunkt, hvor EF's kommende regler er

i støbeskeen og nu forventes gennemført inden for de næste par

års tid med den virkning, at reglerne på ny skal ændres, jf.

herved den som bilag til betænkningen optrykte artikel fra

Finanstidende den 25. marts 1988, p. 463-465, der konkluderer, at

vedtagelse af industriministerens lovforslag vil indebære risiko

for, at danske pengeinstitutter kun kan overleve i få år.

Fremskridtspartiet er derfor enig med Bankforeningen, når denne i en

henvendelse i anledning af forslag til lov om ændring af lov om

banker og sparekasser m.v. (L 86) skriver

»Det vil efter Bankforeningens opfattelse være ønskeligt, om det

foreliggende lovforslag i højere grad tog hensyn til de nye krav

til lovgivningen, som den øgede internationalisering af

bankvirksomhed stiller. Med det detaljerede kendskab, der

allerede nu haves til skabelsen af det indre marked også for

bankvirksomhed inden for EF inden udgangen af 1992, burde dansk

banklovgivning tage mere højde herfor. Bankvæsenets hurtige

strukturomlægninger i USA og i Japan og globaliseringen af

værdipapirmarkederne burde også i højere grad indgå i

forberedelsen af den banklovgivning, der skal præge 1990'erne.

Bankforeningen finder i øvrigt anledning til at fremhæve, at

bankerne er et eksporterhverv med alle de væsentlige

beskæftigelsesmæssige og valutamæssige muligheder, der kunne

følge af en styrkelse af netop denne servicesektor. Ligesom andre

eksporterhverv har bankerne behov for med rygstøtte i et godt

hjemmemarked at have lige konkurrencevilkår i forhold til

udenlandske banker og finansielle institutioner, hvad enten de

konkurrerer med disse i Danmark eller i udlandet.«

For så vidt angår ændringsforslagene under nr. 1, 3 og 15 til det

under I anførte lovforslag skal mindretallet bemærke, at

Fremskridtspartiet stemmer imod opdelingen af forslaget til lov

om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (L 86), idet

dette øger risikoen for, at lovforslaget fuldt ud vedtages, og

dets hovedindhold er jo øgede ufriheder, restriktioner,

statskontroller og bureaukratisme. Særlig i en nybrudstid må det

forudses, at vedtagelse af regeringens lovforslag vil afføde en

lang række selvskabte plager i fremtiden, når det praktiske liv

skal slås med at fortolke ministerens restriktioner i forhold til

foreteelser, som ingen i dag har fantasi til at forudse.

Fremskridtspartiet stemmer derfor imod disse ændringsforslag.

Med hensyn til de under nr. 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag til

det under I anførte lovforslag mener Fremskridtspariet alt i alt,

at det gældende lovkrav om en egenkapital på mindst 8 pct. af

gælden m.v. er noget mindre uforstandigt end de foreslåede 7 pct.

af aktiver m.v. Det findes særlig uklogt at ændre nu, hvor

EF-Kommissionen forventes inden for mindre end et år at fremkomme

med forslag om solvensdirektiv og andre EF-foranstaltninger på

området, som så skal underkastes ministerrådsbehandling.

Ministeren har (i svar på udvalgsspørgsmål 22) bekræftet, at de

danske krav til egenkapital er strengere, end hvad de andre

EF-lande forlanger af deres pengeinstitutter.

Hvis Folketinget vedtager ministerens ulykkelige forslag om de nye

skrivebordsteoretiske krav til egenkapitalen, er det

Fremskridtspartiets håb, at vægtene til afdækning af rente- og

valutarisici ikke medfører større udsving i egenkapitalkravene

til det enkelte pengeinstitut ved indgåelsen af almindelige -

dækkede eller udækkede - kortsigtede forretningsdispositioner.

Da ændringsforlagene nr. 4, 5 og 6 er små imødekommelser af

pengeinstitutternes vægtige indvendinger mod den af ministeren

oprindelig foreslåede dogmatisk begrundede afskaffelse af

ansvarlig indskudskapital som en del af egenkapitalen, kan

Fremskridtspartiet stemme for disse ændringsforslag.

For så vidt angår de under nr. 8, 9, 10 og 13 stillede

ændringsforslag til det under I anførte lovforslag skal

mindretallet udtale, at Fremskridtspartiet er imod ministerens

forslag om, at sparekasser skal tvinges ind i den ulyksalige

fondskonstruktion.

Da denne fælde for sparekasserne søges skærpet ved

ændringsforslagene, stemmer Fremskridtspartiet imod disse. Det

danske sparekassevæsen vil være bedre rustet til at klare den

ukendte, men nære (svære) fremtid, hvis sparekasserne efter eget

valg kan tilrettelægge deres forretningsorganisation ud fra en

meget bred vifte af meget forskelligartede muligheder.

På denne baggrund indstiller Fremskridtspartiet de under I, A, II og

III anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og det

under I, B, anførte lovforslag til vedtagelse med de af

mindretallet under nr. 7 og 14 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

1) Lovforslaget deles i 2 lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

(Kontrol med finansielle koncerner, revision og regnskab, tilsyn

og egenkapitalkrav)», omfattende § 1, indledningen, nr. 1-15 og

17-18 samt §§ 2 og 3.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

(Sparekassers omdannelse til aktieselskaber)», omfattende § 1,

indledningen og nr. 16 samt § 2.

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 21 indsættes efter

stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Forslag om forhøjelse af egenkapitalen kan på forslag af

eller med tilslutning fra bestyrelsen vedtages af en

generalforsamling med tiltrædelse af mindst to tredjedele af de

afgivne stemmer.«

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

Til § 2

3) I stk. 1 ændres »nr. 10-18« til: »nr. 10-15 og nr. 17-18«.

4) I stk. 4 indsættes efter »1. januar 1990« ordene: », jf. dog § 3,

stk. 2«.

Til § 3

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. Pengeinstitutter, som i fjerde kvartal 1986 ved opgørelsen

efter § 21 kunne medregne ansvarlig indskudskapital med et beløb,

som i gennemsnit oversteg 30 pct. af egenkapitalen, kan i

perioden 1. januar 1990 til 31. december 1991 medregne ansvarlig

indskudskapital ved opgørelsen efter § 21. Den medregnede

ansvarlige indskudskapitals andel af egenkapitalen må højst

udgøre den medregnede ansvarlige indskudskapitals gennemsnitlige

andel af egenkapitalen i fjerde kvartal 1986 fratrukket 30

procentpoint. Uanset § 1, nr. 6, skal den således medregnede

ansvarlige indskudskapital i øvrigt opfylde betingelserne i § 22

bortset fra bestemmelsen i § 22, stk. 3, 2. pkt.«

6) Stk. 2, som bliver stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.«

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP)

7) Paragraffen affattes således

» § 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374

af 15. august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni

1987, foretages følgende ændring

I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende institutioner«

ordene: »eller aktieselskaber«.'

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

8) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 12 b ændres i § 52 c, stk.

1, »overdrages til en erhvervsdrivende fond« til: »overdrages til

en fond, som anses som en erhvervsdrivende fond«.

9) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 12 b affattes § 52 d, stk.

2, 1. pkt., således

»Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en

ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i

aktieselskabet eller kontant indløsning.«

Af industriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og CD)

10) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 12 b indsættes efter § 52

d som ny paragraf

» § 01. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.

Stk. 2. Et medlem, som skal have økonomisk og regnskabsmæssig

indsigt, udpeges af fondsmyndigheden. Vederlag udredes af fonden

og fastsættes efter samme regler, som er givet efter § 16, stk. 2.

Stk. 3. Mindst tre medlemmer udpeges af sparekasseaktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for

sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens

bestyrelse.

Stk. 4. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om

koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet

medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets

medarbejderrepræsentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om

koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det

pågældende medlem.«

Af et mindretal (S og SF)

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 10

11) I den ved ændringsforslag nr. 10 foreslåede § 01 ændres i stk.

2, 1. pkt., »Et medlem, som« til: »Formanden og et medlem, som

begge«.

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 10

12) I den ved ændringsforslag nr. 10 foreslåede § 01 affattes stk.

3 således

» Stk. 3. To medlemmer udpeges af sparekasseaktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer, således at formanden

for sparekasseaktieselskabets bestyrelse altid er medlem af

fondens bestyrelse.«

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

13) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 12 b indsættes efter § 52

d som ny paragraf

» § 02. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde

bestemmelser om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

Stk. 2. Sparekasseaktieselskabets beslutning om

1) vedtægtsændring,

2) udbyttefastsættelse,

3) årsregnskab og

4) bestyrelsens vederlag

kræver uanset bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 fondens

godkendelse.

Stk. 3. Ved godkendelse af beslutninger nævnt i stk. 2 skal fonden

have for øje, at sparekasseaktieselskabet skal drives som et

velkonsolideret og konkurrencedygtigt pengeinstitut i pagt med

sparekassetradition.«

Til § 2

Af et mindretal (FP)

14) Paragraffen udgår.

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP)

15) Paragraffen affattes således

» § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 15

Under udvalgsarbejdet har det vist sig hensigtsmæssigt med en

opdeling af lovforslaget. Derfor deles lovforslaget i to dele som

anført.

Til nr. 2

En storbank kan i praksis blokere for den nødvendige

kapitaludvidelse i en mindre bank og derved tvinge denne til

fusion. Det kan ske, selv om de fleste banker har

stemmeretsbegrænsninger, så andre banker ikke kan få bestemmende

indflydelse selv ved opkøb af store aktieposter. Problemet er, at

bestemmelsen i aktieselskabslovens § 78 om, at »vedtægtsændringer

kræver tiltræden af mindst to tredjedele såvel af de afgivne

stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

aktiekapital« fortolkes således, at anden halvdel af den nævnte

bestemmelse ophæver stemmeretsbegrænsningen.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at slække på den almindelige

mindretalsbeskyttelse i aktieselskabslovens § 78. I stedet

foreslås problemet løst ved at præcisere, at forhøjelsen af

egenkapitalen i et pengeinstitut kan vedtages alene med to

tredjedele af de afgivne stemmer, så stemmeretsbegrænsningen

gælder fuldt ud i dette tilfælde.

Det skal præciseres, at det ikke er hensigten ved det foreslåede

ændringsforslag at begrænse en naturlig strukturudvikling i

bankverdenen. Hensigten er alene at begrænse uvenlige

overtagelser i form af, at et pengeinstitut blokerer for

udviklingen i et andet og dermed fremtvinger en fusion.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring indebærer, at § 22 anvendes på ansvarlig

indskudskapital, som er omfattet af overgangsreglen i

ændringsforslag nr. 5, uanset at bestemmelsen i øvrigt ophæves

fra den 1. januar 1990.

Til nr. 5

Omlægningen af egenkapitalkravet er tilrettelagt således, at det ud

fra en gennemsnitsberegning er det samme krav, som stilles både

før og efter omlægningen.

Nogle pengeinstitutter har imidlertid haft en udnyttelse af adgangen

til at medregne ansvarlig indskudskapital, som har været over

gennemsnittet på knap 30 pct. af egenkapitalen.

For at undgå, at disse pengeinstitutter skal supplere egenkapitalen

ved aktieemission inden for perioden, indtil ændringen træder i

kraft 1. januar 1990, giver ændringsforslaget de

pengeinstitutter, som havde en overgennemsnitlig andel af

ansvarlig indskudskapital i fjerde kvartal 1986, mulighed for i

endnu to år at medregne den del af den ansvarlige indskudskapital

til egenkapitalen, som overskred gennemsnittet.

Bestemmelsen i sidste pkt. indebærer, at ansvarlig indskudskapital

med løbetid på fem år, som er tegnet i 1987, kan medregnes.

Til nr. 7 og 14

Industriministerens lovforslag udgør med undtagelse af, at

sparekasser skal kunne drive deres virksomhed i

aktieselskabsform, udelukkende tilbageskridt. Det indebærer

bureaukrati og kontrolvirksomhed, som urimeligt yderligere vil

formindske danske pengeinstitutters konkurrencestyrke på det frie

EF-marked, som snart etableres.

Til nr. 8

Ved den foreslåede ændring tydeliggøres det, at fonden er en

erhvervsdrivende fond, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende

fonde, med de modifikationer, som følger af bestemmelserne i § 01.

Til nr. 9

Det er i den foreslåede ændring præciseret, at ombytningen af

garantbeviser til aktier skal ske til aktiernes markedskurs.

Omdannelsen vil derfor ikke give garanterne umiddelbare fordele

som følge af omdannelsen, som strider mod

sparekasseaktieselskabets interesser, og som i væsentlig grad kan

påvirke beslutningen om omdannelsen. Emissionen må på den anden

side tilrettelægges således, at garanterne ikke umiddelbart efter

konverteringen kommer i en situation, hvor kursværdien af

aktierne bliver lavere end garantindskuddets størrelse.

Til nr. 10

For at sikre den nære tilknytning mellem fonden og

sparekasseaktieselskabet, som i øvrigt følger af formålet med

fonden, foreslås det, at mindst tre medlemmer af fondsbestyrelsen

på mindst fem medlemmer skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmer i

sparekasseaktieselskabets bestyrelse.

Da fonden vil have væsentlig indflydelse på

sparekasseaktieselskabets forhold, er det hensigtsmæssigt, at der

af det offentlige (fondsmyndigheden) udpeges et medlem af

bestyrelsen.

Dette medlems opgaver og vederlæggelse følger retningslinjerne for

de offentlige repræsentanter i pengeinstitutternes bestyrelser.

Det følger af de almindelige regler om

koncernmedarbejderrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde,

at fondsbestyrelsen kan suppleres med medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, hvis fonden er moderfond.

Anses fonden ikke som moderfond i forhold til

sparekasseaktieselskabet, sikres medarbejderrepræsentation fra

sparekasseaktieselskabet i fondsbestyrelsen med bestemmelserne i

stk. 4. Det pågældende medlem undergives de regler, som er

fastsat i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation.

Bortset fra reglerne om medarbejderrepræsentation bestemmes antallet

af bestyrelsesmedlemmer ved anvendelse af reglen i stk. 3 og

vedtægtsbestemmelserne herom efter § 7 i lov om erhvervsdrivende

fonde.

Til nr. 11

Fondens formand bør være uafhængig af sparekasseaktieselskabet, og

som sådan bør han eller hun ikke være alene i fondsbestyrelsen.

Til nr. 12

Personsammenfaldet imellem sparekasseaktieselskabets og fondens

bestyrelse må ikke gå så vidt, at de aktionærvalgte

bestyrelsesmedlemmer i sparekasseaktieselskabet kan få flertal i

fondsbestyrelsen.

Til nr. 13

Det foreslås i stk. 1, at der skal være bestemmelser om

stemmeretsbegrænsninger for aktionærerne i

sparekasseaktieselskabet. Ændringsforslaget skal ses i

forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget, hvor det er

forudsat, at det hidtidige garant- og indskyderdemokrati

fortsættes i form af et aktionærdemokrati. Ændringsforslaget

indeholder ingen bestemte grænser for, hvor mange stemmer en

enkelt aktionær må have.

Det er mest hensigtsmæssigt, at fastsættelsen heraf overlades de

kompetente organer i sparekasseaktieselskabet, således at der kan

tages hensyn til selskabernes individuelle forhold såsom

geografisk spredning og antallet af aktionærer.

Uanset kravet om stemmeretsbegrænsninger sikres fonden med

bestemmelsen i stk. 2 en væsentlig indflydelse på de vigtigste

beslutninger, som træffes i sparekasseaktieselskabet. Fonden kan

hermed opretholde sin indflydelse i sparekasseaktieselskabet,

selv om udvidelser af selskabets aktiekapital efterhånden får til

følge, at fondens andel i aktiekapitalen formindskes.

Ved bestemmelsen i stk. 3 er det i loven fastslået, at fondens

overordnede formål er at sikre sparekasseaktieselskabet både på

kort og længere sigt. Denne formulering udelukker imidlertid

ikke, at fonden herudover investerer i eller støtter andre

virksomheder, så længe dette ikke er i konflikt med hovedformålet.

Svend Andersen (S) Lykketoft (S) fmd. Kelm-Hansen (S) Lissa

Mathiasen (S) Bjørn Westh (S) Erling Olsen (S) Birthe Hansen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Flemming Hansen (KF) nfmd. Jette Thomsen (KF)

Aagaard (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander

(V) Emmert Andersen (CD) Pia Dahl (FP) Larsen-Ledet (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 86

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. II. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed III. Forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter

Nr L 86 1987-88, 1. samling (

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19880406