1987 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSE AF DE YDRE KOGE I TØNDERMARSKEN NR L 77 1987-88, 1. SAMLING
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål
Kan de 200 ha i Margrethe Kog indgå i jordfordeling eller i tilbud
om forpagtning til landmænd inden for området, men også de
omkringliggende heltidslandmænd?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 50, står denne
mulighed åben.
Men det vil nok af landmændene i lovområdet blive anset for en
mindre hensigtsmæssig løsning, da afstanden til omdriftsarealer i
Margrethe Kog vil være stor.
BERND CARSTENSEN Bilag 2
Højer, december 1987
Frednings- og bevaringsplanerne for Tøndermarsken
Ved de påtænkte frednings- og bevaringsplaner for kogene i
Tøndermarsken vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke kun rammer
landmændene, men de almindelige borgere i Højer Kommune bliver
også ramt.
Når landmændene skal have erstatninger, vil det sige, at deres jord
bliver forringet, og det vil så igen betyde, at skattegrundlaget
for kommunen bliver forringet.
Fredningsforslagene har været medvirkende til, at en
statsinstitution med ca. 20 ansatte er afviklet - et hårdt slag
for et lille samfund som Højer.
For øjeblikket er der ca. 30 huse til salg i Højer, hvem skal købe
dem?
Som almindelig borger vil jeg derudover fremføre nogle synspunkter,
angående Folketingets behandling af området hernede.
I de sidste 7-8 år er den lokale befolknings udfoldelsesmuligheder
blevet katastrofalt indskrænket.
Nogle eksempler
1. Generationers hævdvundne jagtrettigheder er stoppet på grund af
fredninger.
Disse fredninger er et resultat af diverse fuglefolks og
ornitologers manipulering med tal og dermed også med
folketingsmedlemmer.
Jeg har ikke set noget videnskabeligt bevis for, at den lokale
jagtforenings medlemmer har haft indflydelse på fuglebestanden i
negativ retning.
2. Generationers hævdvundne fiskerettigheder er taget fra os på
grund af fredninger og andre restriktioner.
Sportsfiskernes magtfulde organisation har haft indflydelse på
lovgivningen med det resultat, at de lokale fritidsfiskere
hernede, deriblandt mange pensionister, er blevet frataget deres
sunde fritidssysler med lidt fiskeri.
Man lytter mere efter sportsfiskere, der kaster tonsvis af bly ud i
vandløbene og tramper åbredderne ned til skade for dyre- og
planteliv, end man lytter til lokalbefolkningens spagfærdige
indvendinger mod urimelige restriktioner.
3. Den lokale befolknings sejlads i Vadehavet er indskrænket og
pålagt restriktioner, så man er i stor vildrede, om man holder
sig indenfor eller udenfor love og bekendtgørelser.
4. En helt horribel udløber af Folketingets indblanding i området
er, at det er forbudt for lokalbefolkningen at færdes i dets eget
område.
Nu arbejder man med forslag, der yderligere vil begrænse borgernes
muligheder for naturligt at udfolde sig hernede.
I århundreder har befolkningen opbygget de forskellige koge og
plejet og passet hele området. Der er intet, der tyder på, at det
vil blive anderledes i fremtiden, hvis lokalbefolkningen selv kan
få lov til at forvalte de værdier, der findes her.
Tænk, hvis vi havde haft en naturfredningsforening og et
miljøministerium for flere hundrede år tilbage, så havde der ikke
været nogen koge at frede eller bevare i dag.
En indgriben af fremmede magter, i dette tilfælde
skrivebordsgeneraler fra København, der ikke kender området, vil
føre til en uønsket forandring af marsklandskabet. De første
eksempler er set med tidselskovene i den nye Margrethe Kog.
Hvis det er meningen, at lokalbefolkningen skal kvæles langsomt og
overlade området til fanatiske økologer, ornitologer og andre
hensynsløse idealister, så synes jeg, at Folketinget klart skal
tilkendegive det.
Det, som de indfødte hernede bliver udsat for, kan sammenlignes med,
hvad man har gjort ved den indfødte befolkning i Nord- og
Sydamerika - nemlig det, at man har fordrevet dem fra deres
fiskepladser og fra deres jagtgrunde.
Især de socialistiske partier har prøvet at forsvare de indfødtes
rettigheder på den anden side af Atlanten, men de samme partier
ser stort på, hvad den lokale befolkning hernede i Højer udsættes
for.
Men da der åbenbart er et flertal i Folketinget for at presse
yderligere restriktioner ned over hovedet på den lokale
befolkning hernede, så må vi forlange nogle kompensationer.
De psykiske og menneskelige aspekter kan der ikke kompenseres for,
men de økonomiske aspekter ved det planlagte indgreb kan
Folketinget gøre noget ved.
Højer Kommune må have erstattet de føromtalte 20 statslige
arbejdspladser, der er tabt.
Tænk, hvilket røre, der havde været, hvis en københavnsk kommune
havde mistet et tilsvarende antal arbejdspladser. TV-avisen ville
have været udvidet med adskillige minutter.
Højer Kommunes eksistens interesserer man sig ikke for. Der er ikke
mange stemmer at hente her.
Man snakker om marginaljord. Det må være oplagt at placere et
naturforvaltningsinstitut under Landbrugsministeriet i Højer
Kommune. Statens Plantetilsyn vil oprette en ny afdeling i
Sønderjylland - det kunne passende være i Højer. Da der åbenbart
er stor økologisk interesse i vores område, kunne man oprette et
økologisk center her.
Når vores egn er så attraktiv, vil det være let at få kvalificerede
folk herned.
Som kompensation for statens overgreb skulle man overveje at gøre
Højer Kommune fri for statsskat.
Det lyder måske lidt useriøst, men jeg mener ikke at det er så
utopisk endda.
1. Allerede nu har vi et område, der ikke betaler skat. Jeg tænker
her på Christiania.
2. Hanstholm Kommune får statsskattelettelser på grund af specielle
forhold.
3. Der arbejdes med planer om at fritage søfolk for skat.
Disse 3 eksempler bevidner, at der er muligheder for at fritage
Højer Kommunes borgere for at betale statsskat.
Udover at Højer Kommunes eksistens bliver sikret vil en
skattelettelse betyde, at den helt absurde grænsehandel bremses,
og handelen vil foregå på den danske side af grænsen til gavn for
hele samfundet.
Jeg vil indtrængende opfordre dette udvalg til at tage mine
synspunkter med i den videre behandling af marskens beboeres
fremtid.
Et ansvarligt Folketing kan ikke skalte og valte med et mindretal,
som vi udgør, efter forgodtbefindende bare fordi der ved et valg
ikke er mange stemmer at hente her.
Kulturelle, menneskelige, nationale og økonomiske forhold står på
spil, hvis man ikke lytter mere efter den lokale befolkning.
Bernd Carstensen
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har modtaget en fælles skriftlig henvendelse fra
Digelaget for Tøndermarsken,
Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og
De Sønderjyske Husmandsforeninger.
Der er af et flertal og af et mindretal stillet ændringsforslag.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det
af flertallet stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse. Mindretallet har dog stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Ændringsforslag
Til § 47
Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
1) I 2. pkt. indsættes efter »Danmarks Naturfredningsforening«: »,
Dansk Ornitologisk Forening«, i 3. pkt. indsættes efter
»Nordschleswig«: », De Sønderjyske Husmandsforeninger og i 3.
pkt. ændres endvidere »3 medlemmer« til: »4 medlemmer«.
Af et mindretal (FP)
2) I 3. pkt. indsættes efter »Nordschleswig«: », De Sønderjyske
Husmandsforeninger«, og »3 medlemmer« ændres til: »4 medlemmer«.
Bemærkninger
Til nr. 2
Mindretallet finder det rimeligt, at De Sønderjyske
Husmandsforeninger også er repræsenteret i det rådgivende udvalg
for Tøndermarsken for at danne modvægt mod overrepræsentationen
fra de såkaldte grønne bevægelser, der skønnes at have manglende
erhvervsforståelse.
Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Helge Mortensen (S) Erik Holst
(S) Henning Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF)
nfmd. Leif Hermann (SF) Engell (KF) fmd. Ahlmann-Ohlsen (KF)
Svend Åge Petersen (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Emmert Andersen
(CD) Dohrmann (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Marianne Jelved
(RV)
Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.
§ 02. Forud for den udpegning, der er nævnt i § 01, foretages ved
Jordbrugsdirektoratets foranstaltning jordfordeling inden for
området.
Stk. 2. Jordfordeling som nævnt i stk. 1 sker efter reglerne i lov
om jordfordeling mellem landejendomme, idet de begrænsninger, der
er nævnt i jordfordelingslovens § 3, stk. 2 og 3, ikke gælder for
jordfordeling med skæringsdato inden den 1. april 1990.
Stk. 3. Såfremt det af hensyn til loddernes naturlige afgrænsning er
nødvendigt for gennemførelse af jordfordeling efter stk. 1 og
stk. 2, er en lodsejer pligtig til, hvor værdien af afgivet areal
overstiger værdien af det ham ved planen tildelte areal, at
modtage udligning af værdiforskellen i penge inden for et beløb
af 30.000 kr. og ikke ud over 30 pct. af værdien af det afgivne
areal.
§ 03. Miljøministeren bekendtgør, hvilke arealer der efter den 1.
april 1990, jf. §§ 4 og 01, er vedvarende græsarealer.
Bekendtgørelsen sker i Statstidende og i et eller flere stedlige
blade, ligesom de berørte lodsejere underrettes skriftligt.«
Til § 5
3) I 1. pkt. indsættes efter »kortbilag 7«: », som ikke efter § 01
er udpeget til vedvarende græsarealer«
Af et mindretal (FP)
Nyt kapitel
4) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel
»Kapitel 4
Offentlige arealers inddragelse i jordfordeling
§ 04. Alle offentligt ejede arealer skal indgå i en jordfordeling.«
Kapitel 5-11 bliver herefter kapitel 6-12.
Til § 13
5) Stk. 1, 2. pkt., udgår.
Til § 14
6) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Til § 15
7) § 15 udgår.
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse
af FP)
Til § 16
8) I 1. pkt. ændres »dog højst 250 kg N, 35 kg P og 35 kg K pr. ha.«
til: »dog højst 75 kg N pr. ha. Gødskning med P og K er ikke
tilladt.«
9) Som nyt stk. 2 indsættes
»Stk. 2. Miljøministeren kan dog give dispensation fra bestemmelsen
i stk. 1.«
Til § 25
10) I stk. 1, 1. pkt., ændres »Landbrugsministeren kan« til
»Landbrugsministeren kan efter aftale med miljøministeren«.
Til § 26
11) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker
»Stk. 4. Miljøministeren kan forlange foretaget prøvetaksation af
ejendomme eller dele af ejendomme, som er omfattet af loven.
Stk. 5. Det skal udtrykkeligt tilkendegives ejere og andre, hvem
taksationskommissionen finder det fornødent at indkalde til
prøvetaksation, at denne intet foregriber med hensyn til deres
deltagelse i jordfordeling efter lovens § 02. De pågældende skal
give alle nødvendige oplysninger. Disse oplysninger lægges til
grund ved sagens videre behandling.
Stk. 6. Prøvetaksation foretages for miljøministerens regning og kan
ikke ankes til overtaksationskommissionen.«
Til § 44
12) I 2. pkt. indsættes efter »digelaget«: », Naturfredningsrådet,
Danmarks Naturfredningsforening og Det Danske Vadehavssekretariat
hver«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum: »Endelig
udpeger Fælleslandboforeningen for Nordslesvig,
Landwirtschaftlicher Hauptverein fur Nordschleswig og
kogsinspektørerne for Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og
Rudbøl Kog i forening 3 medlemmer.«
Til § 48
13) I stk. 1 ændres »den 1. marts« til: »den 15. marts«.
14) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Det af miljøministeren den 13. marts 1987 i medfør af den i
stk. 2 nævnte lov forlængede forbud gælder dog for græsarealer
inden for de i § 01 nævnte områder indtil den 1. april 1990,
medmindre miljøministeren bestemmer andet.«
Til bilag 7
15) Bilaget gengives således
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter ændringsforslaget skal 1380 ha landbrugsarealer i området være
vedvarende græsningsarealer efter den 1. april 1990, medens 474
ha må indgå i omdrift.
De arealer, der må indgå i omdrift, skal udpeges inden for de
områder, der er vist på det ændrede kortbilag 7, og den endelige
placering af, hvilke arealer der må dyrkes, sker først pr. 1.
april 1990, efter at der er foretaget jordfordeling efter de i §
02 foreslåede særlige regler.
Formålet hermed er at tilgodese de eksisterende landbrug i området,
således at der samles omdriftsarealer omkring deres bygninger.
Dette vil samtidig tilgodese de biologiske hensyn.
Hensigten med jordfordelingen og udpegningen er, at arealer i
omdrift skal tilhøre og drives af de landbrugsejendomme, der er
beliggende inden for lovens område.
Ændringsforslaget indebærer, at der kan tillades 10 ha i omdrift i
Gammel Frederikskog svarende til det på kortbilaget viste areal.
I Ny Frederikskog tillades 69 ha i omdrift og i Rudbøl Kog 395 ha.
I det ændrede kortbilag 7 er vist de områder i Ny Frederikskog og
Rudbøl Kog, hvor omdriftsarealerne skal placeres. Områderne udgør
i alt 543 ha og er i alt 79 ha større end de nævnte 464 ha.
Ved udpegningen skal det tilstræbes, at omdriftsarealerne kommer til
at ligge samlede omkring landbrugsejendommene, at
græsningsarealerne ligger hensigtsmæssigt i forhold til
bevandingssystemet, og at der i videst muligt omfang udpeges
græsningsarealer, der ikke er drænede og dyrkede.
Udpegningen foretages af miljøministeren, efter at der er indhentet
en udtalelse fra det rådgivende udvalg.
Alle arealer uden for de områder, der er vist på kortbilag 7, skal
være vedvarende græsningsarealer.
For at undgå oppløjning af græsarealer, der efter udpegningen skal
være græsarealer, foreslås i ændringsforslag nr. 14, at det
hidtidige dyrkningsforbud forlænges for græsarealer inden for de
områder, der er vist på kortbilag 7.
Til nr. 2
Ændringen af bestemmelsen om vedvarende græsarealer er en konsekvens
af ændringsforslag nr. 1.
For at opnå den nødvendige samling af omdriftsarealer omkring
landbrugsejendommene vil det være nødvendigt at gennemføre
jordfordeling efter særlige, skærpede regler. De statsejede
arealer vil indgå i denne jordfordeling.
Inden jordfordelingen, der skal være afsluttet ved foreløbig
kendelse og med skæringsdato inden den 1. april 1990, vil det
være rimeligt, hvis lodsejerne får at vide, hvilke
erstatningsmæssige konsekvenser det vil have for dem, såfremt de
vælger at opgive dyrkning af et areal frem for at søge det byttet
med et, der kan tillades dyrket. Der må derfor foretages en
generel fastsættelse af, hvilken erstatning pr. ha der vil blive
udløst ved, at et areal fremover bliver omfattet af lovens regler
om vedvarende græsningsarealer.
Ændringsforslaget indeholder derfor bestemmelse om prøvetaksation,
jf. ændringsforslag nr. 11. Det individuelle tillæg til den
generelle erstatning vil i det omfang, der kan opnås frivillig
aftale med lodsejere, blive fastlagt i forbindelse med
jordfordelingen, i modsat fald af taksationsmyndigheden.
Efter forslaget gennemføres jordfordelingen efter reglerne i lov om
jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63
af 14. februar 1983. Der foreslås dog visse modifikationer af
disse bestemmelser i ændringsforslagets § 02, stk. 3.
Jordfordelingslovens § 3, stk. 2, indeholder en bestemmelse om,
hvornår en lodsejer er pligtig til at modtage en udligning af
værdiforskellen mellem de arealer, han afgiver, og dem, han
modtager. I bestemmelsen må forskellen i penge ikke udgøre mere
end 5.000 kr. og ikke mere end 5 pct. af værdien af det afgivne
areal. Bestemmelsen bruges kun i særlige tilfælde.
I de jordfordelinger, som her skal foretages, vil indgå arealer, som
ikke vil kunne opdeles i mindre fenner. Der vil derfor kunne være
behov for at udvide pligten til at modtage udligning i penge,
såfremt det skal være muligt at gennemføre jordfordeling inden
for den angivne tidsramme, og uden at man indfører adgang til
ekspropriation. Det foreslås derfor, at beløbsgrænsen forhøjes
til 30.000 kr., og at procentgrænsen forhøjes til 30 pct.
Det bemærkes, at der i prisfastsættelsen, som foretages af
Jordbrugskommissionen, vil blive taget hensyn til, om der i givet
fald er tale om frie jorder.
Jordfordelingslovens § 3, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at
ingen lodsejer kan forpligtes til at indgå i planen med mere end
25 pct. af sin ejendom, beregnet efter dennes grundværdi. Dog kan
særskilt beliggende, ubebyggede og ubeplantede lodder, hvis
grundværdi ikke overstiger et beløb, der er fastsat af
landbrugsministeren (fastsat til 50.000 kr.), og som hverken
danner grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af
tilsvarende afgørende økonomisk betydning for ham, ved kendelse
inddrages helt under jordfordelingen.
Det er væsentligt for formålet med jordfordelingen, at
frijordsarealerne kan flyttes ud af de områder, der er skraveret
i bilag 7. De i jordfordelingslovens § 3, stk. 3, nævnte
begrænsninger foreslås derfor ophævet, således at også ejerne af
frie jorder er forpligtet til at deltage i jordfordeling.
Med henblik på at fremme målsætningen for jordfordelingen i området
frem til 1. april 1990 gennemføres i perioden fra lovens
ikrafttræden og til denne dato en ekstraordinær, koncentreret
strukturindsats i henhold til kapitel II i lov om statens
fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.
(udlånsloven).
Jordfonden erhverver fast ejendom ved anvendelse af forkøbsretten og
i fri handel i henhold til udlånslovens § 18, stk. 1, nr. 1 og 4,
såvel inden for som uden for lovens område. Formålet med at
erhverve fast ejendom uden for området er at fremskaffe
erstatningsjord til de landbrugsejendomme uden for området, der
har omdriftsarealer beliggende inden for området. De statslige
jorder i Margrethe Kog Nord og til Rudbølgaard kan indgå i den
nævnte jordfordeling samt ved senere ønsker om jordfordeling for
aktive landmænd boende i de 3 koge.
Jordfondens arealer inden for lovens område søges afhændet i
jordfordelingerne i overensstemmelse med målsætningen for
fordelingen.
Der pålægges forkøbsret til staten/jordfonden på alle
landbrugsejendomme inden for lovens geografiske område efter
udlånslovens § 20, jf. § 1, nr. 1 og 4. Formålet er bl.a. at
sikre, at landbrugsejendomme i området ikke erhverves som 2.
ejendom, men forbliver aktive heltids/deltidslandbrug med fast
bopæl for ejeren. Det bemærkes, at der allerede er tinglyst
forkøbsret på alle frie jorder i privat eje.
Bestemmelsen om offentliggørelse er indsat som konsekvens af, at det
efter ændringsforslaget til § 4 først den 1. april 1990 er
afgjort, hvilke arealer inden for de på kortbilag 7 viste områder
der må dyrkes.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 4
Fra Digelaget for Tøndermarsken, Landwirtschaftlicher Hauptverein
fur Nordschleswig, De Sønderjydske Husmandsforeninger,
Fælleslandboforeningen for Nordslesvig m.fl. er gentagne gange
blevet gjort opmærksom på, at der i forbindelse med
bevaringsplanens vedtagelse skal iværksættes en jordfordeling.
Fremskridtspartiets ændringsforslag er således af afgørende
betydning for den fortsatte landbrugsdrift i området, idet såvel
staten som Tønder Kommune samt andre offentlige institutioner
skal inddrages i en sådan jordfordeling for at opnå et for
landmændene nogenlunde tilfredsstillende resultat.
I jordfordelingen vil ligeledes skulle inddrages landbrugsejendomme
beliggende uden for de ydre koge, men med arealer i dette område.
Til nr. 5
Lodsejere skal frit kunne slå græs, høste og foretage andet
markarbejde, når de selv skønner det mest landbrugsmæssigt
forsvarligt.
Til nr. 6-7
Ejere og brugere af arealerne skal uanset arealets størrelse frit
kunne indhegne deres marker og engarealer.
Til nr. 8 og 9
Ændringsforslaget har til formål at begrænse gødskningen i området
til et omfang, der i det væsentlige svarer til det nuværende
forbrug. Forslaget tager således sit udgangspunkt i, at
størstedelen af de vedvarende græsarealer i Tøndermarskens tre
ydre koge efter det oplyste sjældent eller aldrig gødskes.
Overskridelse af maksimumsmængden for kvælstof og enhver brug af
fosfor og kalium må kun ske, hvis der er givet dispensation efter
stk. 2.
Til nr. 10
Ved ændringsforslaget bestemmes, at indholdet af de regler om
veterinærhygiejniske forhold, som landbrugsministeren kan
fastsætte efter denne bestemmelse, på forhånd skal forhandles med
miljøministeren.
Til nr. 11
Bestemmelsen om prøvetaksation er foreslået, fordi der vil være
behov for at få fastsat de generelle takster for forskellige
typer af indgreb, som loven indeholder for de forskellige
kategorier af ejendomme. En sådan prøvetaksation vil således
kunne give myndighederne et generelt grundlag ved forhandlingerne
om mulige forligsmæssige ordninger med de enkelte lodsejere. Den
vil endvidere give den enkelte lodsejer et rimeligt grundlag for
at vurdere de økonomiske konsekvenser af det valg, han kan blive
stillet over for i forbindelse med jordfordeling.
Prøvetaksation vil endvidere kunne give de statslige myndigheder
klarere retningslinjer med hensyn til værdinedgangen for
statsejede arealer, som skal indgå i jordfordeling.
Prøvetaksation vil således kunne vise, hvilken mindsteerstatning
lodsejerne kan påregne at få, men ikke den konkret udmålte
erstatning for alle de berørte ejendomme.
Til nr. 12
Ved ændringsforslaget får det rådgivende udvalg en bredere
sammensætning, der tilsigter at styrke den økologiske/biologiske
ekspertise i udvalget samtidig med, at både de nationale og de
lokale natur- og landbrugsinteresser bliver repræsenteret.
Til nr. 13
Ændringsforslaget skyldes, at Folketinget ikke kan nå at
færdigbehandle lovforslaget til ikrafttræden 1. marts 1988.
Til nr. 14
For at sikre gennemførelse af den i ændringsforslag nr. 1 og 2
hjemlede jordfordeling og udpegning af arealer, forlænges det af
Skov- og Naturstyrelsen forlængede dyrkningsforbud inden for de
på kortbilag 7 viste områder indtil den 1. april 1990. For
landbrugsarealer uden for disse områder afløses det foreløbige
forbud af bestemmelserne i §§ 13-18 med den i § 19 foreslåede
overgangsordning.
Til nr. 15
Kortbilag 7 er som nævnt i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1
ændret således, at kortbilaget kun for Gl. Frederikskog viser det
areal, der må indgå i omdrift, medens det for Ny Frederikskog og
Rudbøl Kog viser de områder, hvori sådanne arealer skal udpeges.
Områderne udgør 10 ha i Gl. Frederikskog, 123 ha i Ny Frederikskog
og 420 ha i Rudbøl Kog.
Ifølge § 01 skal der i områderne i Ny Frederikskog således udpeges
54 ha vedvarende græsareal og i området i Rudbøl Kog udpeges 25
ha vedvarende græsareal, således at der i alt bliver 1380 ha
vedvarende græsareal, medens 474 ha kan indgå i omdrift.
Ændringerne på kortbilaget er i øvrigt foretaget således, at de
okkerpotentielle arealer i Lille Vade i Ny Frederikskog og de
statsejede arealer i Ny Frederikskog er udlagt til vedvarende
græs. De områder, hvor der skal udpeges omdriftsarealer,
koncentreres i Rudbøl Kog, hvor der i dag er flest aktive
landbrug, og omkring de nuværende landbrugsejendomme i Ny
Frederikskog og Gl. Frederikskog. Herved opnås større,
sammenhængende vedvarende græsarealer i Ny Frederikskog, hvilket
er værdifuldt ud fra en biologisk vurdering, og endvidere en
placering af vedvarende græsarealer, som såvel teknisk som
økonomisk er hensigtsmæssig for bevanding. I det omfang
bevandingsanlæg er nedlagt i de udlagte græsarealer, skal de
genoprettes, jf. § 28.
De okkerpotentielle arealer i den østlige del af Rudbøl Kog er ikke
udlagt som vedvarende græs, men kan efter ændringsforslaget
udpeges som omdriftsarealer. Der er overvejende tale om arealer,
der i dag er drænede, og som dyrkes, og denne anvendelse vil
kunne fortsætte. I det omfang arealerne ønskes ny- eller
omdrænet, må dette ske med respekt af okkerlovens regler, men det
fremgår af de foretagne undersøgelser, at dræning af de fleste af
arealerne antagelig vil kunne tillades, såfremt der er tale om
enkeltvis dræning og ikke dræning af et større område.
Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Helge Mortensen (S) Erik Holst
(S) Henning Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF)
nfmd. Leif Hermann (SF) Engell (KF) fmd. Ahlmann-Ohlsen (KF)
Svend Åge Petersen (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Emmert Andersen
(CD) Dohrmann (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Marianne Jelved
(RV)
Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Et af disse spørgsmål og ministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige
henvendelser fra
Carstensen, Bernd, Højer,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening,
De sønderjyske landbo- og husmandsforeninger,
Digelaget for Tøndermarsken,
Friluftsrådet,
Fælleslandboforeningen for Nordslesvig,
Højer Fiskeriforening,
Højer Jagtforening,
Landwirtschaftlicher Hauptverein,
Christian Mylin, Esbjerg,
Naturfredningsrådet,
Slesvigsk Parti,
Sønderjyllands Amtsråd,
Tønder Kommune og
Vadehavssekretariatet.
De fleste af disse organisationer har haft foretræde for udvalget i
forbindelse med udvalgets besigtigelse af Tøndermarsken.
Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at hjemmelen
i § 15, stk. 4, til at fastsætte regler om hegning ikke vil blive
anvendt til at fastsætte generelle regler om undtagelse for
hegning af flere fenner, men alene til at fastsætte en generel
undtagelse for midlertidige hegn som nævnt i bemærkningerne til §
15. Endvidere vil der blive fastsat en dispensationsordning til
opsætning af hegn, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks.
veterinærhygiejniske.
Miljøministeren har endvidere over for udvalget oplyst, at de
regler, som efter § 24, stk. 3, skal fastsættes om
græsningsordningen, vil blive forelagt det i § 44 omhandlede
rådgivende udvalg til udtalelse. Ministeren har understreget, at
græsningsordningen kun skal træde i funktion, hvis ministeren
skønner, at der er behov herfor.
Miljøministeren har oplyst, at han i de regler, som efter § 37, stk.
5, kan fastsættes for udøvelsen af tilsynsvirksomheden, vil
sikre, at amtskommunen kan inddrage digelaget i
tilsynsvirksomheden.
Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at han med
landbrugsministeren vil drøfte mulighederne for, at reglerne om
EF-tilskud til en braklægnings-/»set-aside«-ordning vil kunne
finde anvendelse for omdriftsarealerne.
Miljøministeren har tilkendegivet, at etablering af et forsknings-,
informations- og naturovervågningscenter i en del af Statens
Marskforsøgscenter Hohenwartes bygningskompleks eller eventuelt
andetsteds i området har så vidtrækkende økonomiske, faglige og
forskningspolitiske aspekter, at spørgsmålet nøje må overvejes,
før der træffes beslutning herom.
Miljøministeren har derfor givet tilsagn om, at han sammen med
landbrugsministeren og undervisningsministeren vil overveje
spørgsmålet og hurtigst muligt forelægge udvalget resultatet af
overvejelserne.
Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
miljøministeren stillede og af flertallet tiltrådte
ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet
dog har stillet de under nr. 4-7 anførte ændringsforslag.
Mindretallet henviser til, at fantaster og arbejdssky elementer,
der aldrig har udført praktisk erhvervsarbejde, men udelukkende
hentet deres indkomster til forbrug hos produktive skatteborgere,
er ved at omdanne Danmark til et reservat for fisk, fugle og
krybdyr samt bestående af græs og brakvandssøer.
Miljøministerens lovforslag om bevaring af Tøndermarsken går
nøjagtig i samme retning. Det bliver således aldeles umuligt for
landmændene i området fremover at drive et rentabelt og
tidssvarende landbrug med de restriktioner og akademikerprægede
forbud, der bliver pålagt.
Mindretallet skal i øvrigt henvise til de konsekvenser af
lovforslagets vedtagelse, som er glimrende beskrevet i en
henvendelse fra en lokal borger, Bernd Carstensen. Mindretallet
kan stort set tilslutte sig disse synspunkter. Henvendelsen fra
Bernd Carstensen er optrykt som bilag til betænkningen.
Ændringsforslag
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse
af FP)
Til § 4
1) I 1. pkt. indsættes efter »kortbilag 7«: », samt de
landbrugsarealer inden for disse områder, der efter §§ 01 og 02
udpeges til vedvarende græsarealer«
2) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer
»§ 01. Miljøministeren udpeger inden den 1. april 1990 vedvarende
græsarealer inden for de områder, der er vist på kortbilag 7,
efter følgende retningslinjer
1) I Ny Frederikskog udpeges 54 ha og i Rudbøl Kog 25 ha.
2) Det skal tilstræbes, at de arealer, der ikke udpeges som
vedvarende græsarealer, placeres i samlede enheder omkring
eksisterende landbrugsejendomme og hensigtsmæssigt i forhold til
bevandingssystemet.
3) I videst muligt omfang skal udpeges arealer, der hidtil har
henligget i græs.
Stk. 2. Forud for den i stk. 1 nævnte udpegning indhenter
miljøministeren en udtalelse om forslaget til udpegningen fra det
i § 44 nævnte udvalg.
Ingen
Nr BTL 77
Betænkning over Forslag til lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken
Nr L 77 1987-88, 1. samling
Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget
Afgivet: 19880225