1987 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSE AF DE YDRE KOGE I TØNDERMARSKEN NR L 77 1987-88, 1. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Kan de 200 ha i Margrethe Kog indgå i jordfordeling eller i tilbud

om forpagtning til landmænd inden for området, men også de

omkringliggende heltidslandmænd?

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 50, står denne

mulighed åben.

Men det vil nok af landmændene i lovområdet blive anset for en

mindre hensigtsmæssig løsning, da afstanden til omdriftsarealer i

Margrethe Kog vil være stor.

BERND CARSTENSEN Bilag 2

Højer, december 1987

Frednings- og bevaringsplanerne for Tøndermarsken

Ved de påtænkte frednings- og bevaringsplaner for kogene i

Tøndermarsken vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke kun rammer

landmændene, men de almindelige borgere i Højer Kommune bliver

også ramt.

Når landmændene skal have erstatninger, vil det sige, at deres jord

bliver forringet, og det vil så igen betyde, at skattegrundlaget

for kommunen bliver forringet.

Fredningsforslagene har været medvirkende til, at en

statsinstitution med ca. 20 ansatte er afviklet - et hårdt slag

for et lille samfund som Højer.

For øjeblikket er der ca. 30 huse til salg i Højer, hvem skal købe

dem?

Som almindelig borger vil jeg derudover fremføre nogle synspunkter,

angående Folketingets behandling af området hernede.

I de sidste 7-8 år er den lokale befolknings udfoldelsesmuligheder

blevet katastrofalt indskrænket.

Nogle eksempler

1. Generationers hævdvundne jagtrettigheder er stoppet på grund af

fredninger.

Disse fredninger er et resultat af diverse fuglefolks og

ornitologers manipulering med tal og dermed også med

folketingsmedlemmer.

Jeg har ikke set noget videnskabeligt bevis for, at den lokale

jagtforenings medlemmer har haft indflydelse på fuglebestanden i

negativ retning.

2. Generationers hævdvundne fiskerettigheder er taget fra os på

grund af fredninger og andre restriktioner.

Sportsfiskernes magtfulde organisation har haft indflydelse på

lovgivningen med det resultat, at de lokale fritidsfiskere

hernede, deriblandt mange pensionister, er blevet frataget deres

sunde fritidssysler med lidt fiskeri.

Man lytter mere efter sportsfiskere, der kaster tonsvis af bly ud i

vandløbene og tramper åbredderne ned til skade for dyre- og

planteliv, end man lytter til lokalbefolkningens spagfærdige

indvendinger mod urimelige restriktioner.

3. Den lokale befolknings sejlads i Vadehavet er indskrænket og

pålagt restriktioner, så man er i stor vildrede, om man holder

sig indenfor eller udenfor love og bekendtgørelser.

4. En helt horribel udløber af Folketingets indblanding i området

er, at det er forbudt for lokalbefolkningen at færdes i dets eget

område.

Nu arbejder man med forslag, der yderligere vil begrænse borgernes

muligheder for naturligt at udfolde sig hernede.

I århundreder har befolkningen opbygget de forskellige koge og

plejet og passet hele området. Der er intet, der tyder på, at det

vil blive anderledes i fremtiden, hvis lokalbefolkningen selv kan

få lov til at forvalte de værdier, der findes her.

Tænk, hvis vi havde haft en naturfredningsforening og et

miljøministerium for flere hundrede år tilbage, så havde der ikke

været nogen koge at frede eller bevare i dag.

En indgriben af fremmede magter, i dette tilfælde

skrivebordsgeneraler fra København, der ikke kender området, vil

føre til en uønsket forandring af marsklandskabet. De første

eksempler er set med tidselskovene i den nye Margrethe Kog.

Hvis det er meningen, at lokalbefolkningen skal kvæles langsomt og

overlade området til fanatiske økologer, ornitologer og andre

hensynsløse idealister, så synes jeg, at Folketinget klart skal

tilkendegive det.

Det, som de indfødte hernede bliver udsat for, kan sammenlignes med,

hvad man har gjort ved den indfødte befolkning i Nord- og

Sydamerika - nemlig det, at man har fordrevet dem fra deres

fiskepladser og fra deres jagtgrunde.

Især de socialistiske partier har prøvet at forsvare de indfødtes

rettigheder på den anden side af Atlanten, men de samme partier

ser stort på, hvad den lokale befolkning hernede i Højer udsættes

for.

Men da der åbenbart er et flertal i Folketinget for at presse

yderligere restriktioner ned over hovedet på den lokale

befolkning hernede, så må vi forlange nogle kompensationer.

De psykiske og menneskelige aspekter kan der ikke kompenseres for,

men de økonomiske aspekter ved det planlagte indgreb kan

Folketinget gøre noget ved.

Højer Kommune må have erstattet de føromtalte 20 statslige

arbejdspladser, der er tabt.

Tænk, hvilket røre, der havde været, hvis en københavnsk kommune

havde mistet et tilsvarende antal arbejdspladser. TV-avisen ville

have været udvidet med adskillige minutter.

Højer Kommunes eksistens interesserer man sig ikke for. Der er ikke

mange stemmer at hente her.

Man snakker om marginaljord. Det må være oplagt at placere et

naturforvaltningsinstitut under Landbrugsministeriet i Højer

Kommune. Statens Plantetilsyn vil oprette en ny afdeling i

Sønderjylland - det kunne passende være i Højer. Da der åbenbart

er stor økologisk interesse i vores område, kunne man oprette et

økologisk center her.

Når vores egn er så attraktiv, vil det være let at få kvalificerede

folk herned.

Som kompensation for statens overgreb skulle man overveje at gøre

Højer Kommune fri for statsskat.

Det lyder måske lidt useriøst, men jeg mener ikke at det er så

utopisk endda.

1. Allerede nu har vi et område, der ikke betaler skat. Jeg tænker

her på Christiania.

2. Hanstholm Kommune får statsskattelettelser på grund af specielle

forhold.

3. Der arbejdes med planer om at fritage søfolk for skat.

Disse 3 eksempler bevidner, at der er muligheder for at fritage

Højer Kommunes borgere for at betale statsskat.

Udover at Højer Kommunes eksistens bliver sikret vil en

skattelettelse betyde, at den helt absurde grænsehandel bremses,

og handelen vil foregå på den danske side af grænsen til gavn for

hele samfundet.

Jeg vil indtrængende opfordre dette udvalg til at tage mine

synspunkter med i den videre behandling af marskens beboeres

fremtid.

Et ansvarligt Folketing kan ikke skalte og valte med et mindretal,

som vi udgør, efter forgodtbefindende bare fordi der ved et valg

ikke er mange stemmer at hente her.

Kulturelle, menneskelige, nationale og økonomiske forhold står på

spil, hvis man ikke lytter mere efter den lokale befolkning.

Bernd Carstensen

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har modtaget en fælles skriftlig henvendelse fra

Digelaget for Tøndermarsken,

Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og

De Sønderjyske Husmandsforeninger.

Der er af et flertal og af et mindretal stillet ændringsforslag.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det

af flertallet stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse. Mindretallet har dog stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Ændringsforslag

Til § 47

Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

1) I 2. pkt. indsættes efter »Danmarks Naturfredningsforening«: »,

Dansk Ornitologisk Forening«, i 3. pkt. indsættes efter

»Nordschleswig«: », De Sønderjyske Husmandsforeninger og i 3.

pkt. ændres endvidere »3 medlemmer« til: »4 medlemmer«.

Af et mindretal (FP)

2) I 3. pkt. indsættes efter »Nordschleswig«: », De Sønderjyske

Husmandsforeninger«, og »3 medlemmer« ændres til: »4 medlemmer«.

Bemærkninger

Til nr. 2

Mindretallet finder det rimeligt, at De Sønderjyske

Husmandsforeninger også er repræsenteret i det rådgivende udvalg

for Tøndermarsken for at danne modvægt mod overrepræsentationen

fra de såkaldte grønne bevægelser, der skønnes at have manglende

erhvervsforståelse.

Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Helge Mortensen (S) Erik Holst

(S) Henning Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF)

nfmd. Leif Hermann (SF) Engell (KF) fmd. Ahlmann-Ohlsen (KF)

Svend Åge Petersen (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Emmert Andersen

(CD) Dohrmann (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Marianne Jelved

(RV)

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 02. Forud for den udpegning, der er nævnt i § 01, foretages ved

Jordbrugsdirektoratets foranstaltning jordfordeling inden for

området.

Stk. 2. Jordfordeling som nævnt i stk. 1 sker efter reglerne i lov

om jordfordeling mellem landejendomme, idet de begrænsninger, der

er nævnt i jordfordelingslovens § 3, stk. 2 og 3, ikke gælder for

jordfordeling med skæringsdato inden den 1. april 1990.

Stk. 3. Såfremt det af hensyn til loddernes naturlige afgrænsning er

nødvendigt for gennemførelse af jordfordeling efter stk. 1 og

stk. 2, er en lodsejer pligtig til, hvor værdien af afgivet areal

overstiger værdien af det ham ved planen tildelte areal, at

modtage udligning af værdiforskellen i penge inden for et beløb

af 30.000 kr. og ikke ud over 30 pct. af værdien af det afgivne

areal.

§ 03. Miljøministeren bekendtgør, hvilke arealer der efter den 1.

april 1990, jf. §§ 4 og 01, er vedvarende græsarealer.

Bekendtgørelsen sker i Statstidende og i et eller flere stedlige

blade, ligesom de berørte lodsejere underrettes skriftligt.«

Til § 5

3) I 1. pkt. indsættes efter »kortbilag 7«: », som ikke efter § 01

er udpeget til vedvarende græsarealer«

Af et mindretal (FP)

Nyt kapitel

4) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4

Offentlige arealers inddragelse i jordfordeling

§ 04. Alle offentligt ejede arealer skal indgå i en jordfordeling.«

Kapitel 5-11 bliver herefter kapitel 6-12.

Til § 13

5) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

Til § 14

6) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Til § 15

7) § 15 udgår.

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

Til § 16

8) I 1. pkt. ændres »dog højst 250 kg N, 35 kg P og 35 kg K pr. ha.«

til: »dog højst 75 kg N pr. ha. Gødskning med P og K er ikke

tilladt.«

9) Som nyt stk. 2 indsættes

»Stk. 2. Miljøministeren kan dog give dispensation fra bestemmelsen

i stk. 1.«

Til § 25

10) I stk. 1, 1. pkt., ændres »Landbrugsministeren kan« til

»Landbrugsministeren kan efter aftale med miljøministeren«.

Til § 26

11) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Miljøministeren kan forlange foretaget prøvetaksation af

ejendomme eller dele af ejendomme, som er omfattet af loven.

Stk. 5. Det skal udtrykkeligt tilkendegives ejere og andre, hvem

taksationskommissionen finder det fornødent at indkalde til

prøvetaksation, at denne intet foregriber med hensyn til deres

deltagelse i jordfordeling efter lovens § 02. De pågældende skal

give alle nødvendige oplysninger. Disse oplysninger lægges til

grund ved sagens videre behandling.

Stk. 6. Prøvetaksation foretages for miljøministerens regning og kan

ikke ankes til overtaksationskommissionen.«

Til § 44

12) I 2. pkt. indsættes efter »digelaget«: », Naturfredningsrådet,

Danmarks Naturfredningsforening og Det Danske Vadehavssekretariat

hver«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum: »Endelig

udpeger Fælleslandboforeningen for Nordslesvig,

Landwirtschaftlicher Hauptverein fur Nordschleswig og

kogsinspektørerne for Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og

Rudbøl Kog i forening 3 medlemmer.«

Til § 48

13) I stk. 1 ændres »den 1. marts« til: »den 15. marts«.

14) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Det af miljøministeren den 13. marts 1987 i medfør af den i

stk. 2 nævnte lov forlængede forbud gælder dog for græsarealer

inden for de i § 01 nævnte områder indtil den 1. april 1990,

medmindre miljøministeren bestemmer andet.«

Til bilag 7

15) Bilaget gengives således

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter ændringsforslaget skal 1380 ha landbrugsarealer i området være

vedvarende græsningsarealer efter den 1. april 1990, medens 474

ha må indgå i omdrift.

De arealer, der må indgå i omdrift, skal udpeges inden for de

områder, der er vist på det ændrede kortbilag 7, og den endelige

placering af, hvilke arealer der må dyrkes, sker først pr. 1.

april 1990, efter at der er foretaget jordfordeling efter de i §

02 foreslåede særlige regler.

Formålet hermed er at tilgodese de eksisterende landbrug i området,

således at der samles omdriftsarealer omkring deres bygninger.

Dette vil samtidig tilgodese de biologiske hensyn.

Hensigten med jordfordelingen og udpegningen er, at arealer i

omdrift skal tilhøre og drives af de landbrugsejendomme, der er

beliggende inden for lovens område.

Ændringsforslaget indebærer, at der kan tillades 10 ha i omdrift i

Gammel Frederikskog svarende til det på kortbilaget viste areal.

I Ny Frederikskog tillades 69 ha i omdrift og i Rudbøl Kog 395 ha.

I det ændrede kortbilag 7 er vist de områder i Ny Frederikskog og

Rudbøl Kog, hvor omdriftsarealerne skal placeres. Områderne udgør

i alt 543 ha og er i alt 79 ha større end de nævnte 464 ha.

Ved udpegningen skal det tilstræbes, at omdriftsarealerne kommer til

at ligge samlede omkring landbrugsejendommene, at

græsningsarealerne ligger hensigtsmæssigt i forhold til

bevandingssystemet, og at der i videst muligt omfang udpeges

græsningsarealer, der ikke er drænede og dyrkede.

Udpegningen foretages af miljøministeren, efter at der er indhentet

en udtalelse fra det rådgivende udvalg.

Alle arealer uden for de områder, der er vist på kortbilag 7, skal

være vedvarende græsningsarealer.

For at undgå oppløjning af græsarealer, der efter udpegningen skal

være græsarealer, foreslås i ændringsforslag nr. 14, at det

hidtidige dyrkningsforbud forlænges for græsarealer inden for de

områder, der er vist på kortbilag 7.

Til nr. 2

Ændringen af bestemmelsen om vedvarende græsarealer er en konsekvens

af ændringsforslag nr. 1.

For at opnå den nødvendige samling af omdriftsarealer omkring

landbrugsejendommene vil det være nødvendigt at gennemføre

jordfordeling efter særlige, skærpede regler. De statsejede

arealer vil indgå i denne jordfordeling.

Inden jordfordelingen, der skal være afsluttet ved foreløbig

kendelse og med skæringsdato inden den 1. april 1990, vil det

være rimeligt, hvis lodsejerne får at vide, hvilke

erstatningsmæssige konsekvenser det vil have for dem, såfremt de

vælger at opgive dyrkning af et areal frem for at søge det byttet

med et, der kan tillades dyrket. Der må derfor foretages en

generel fastsættelse af, hvilken erstatning pr. ha der vil blive

udløst ved, at et areal fremover bliver omfattet af lovens regler

om vedvarende græsningsarealer.

Ændringsforslaget indeholder derfor bestemmelse om prøvetaksation,

jf. ændringsforslag nr. 11. Det individuelle tillæg til den

generelle erstatning vil i det omfang, der kan opnås frivillig

aftale med lodsejere, blive fastlagt i forbindelse med

jordfordelingen, i modsat fald af taksationsmyndigheden.

Efter forslaget gennemføres jordfordelingen efter reglerne i lov om

jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63

af 14. februar 1983. Der foreslås dog visse modifikationer af

disse bestemmelser i ændringsforslagets § 02, stk. 3.

Jordfordelingslovens § 3, stk. 2, indeholder en bestemmelse om,

hvornår en lodsejer er pligtig til at modtage en udligning af

værdiforskellen mellem de arealer, han afgiver, og dem, han

modtager. I bestemmelsen må forskellen i penge ikke udgøre mere

end 5.000 kr. og ikke mere end 5 pct. af værdien af det afgivne

areal. Bestemmelsen bruges kun i særlige tilfælde.

I de jordfordelinger, som her skal foretages, vil indgå arealer, som

ikke vil kunne opdeles i mindre fenner. Der vil derfor kunne være

behov for at udvide pligten til at modtage udligning i penge,

såfremt det skal være muligt at gennemføre jordfordeling inden

for den angivne tidsramme, og uden at man indfører adgang til

ekspropriation. Det foreslås derfor, at beløbsgrænsen forhøjes

til 30.000 kr., og at procentgrænsen forhøjes til 30 pct.

Det bemærkes, at der i prisfastsættelsen, som foretages af

Jordbrugskommissionen, vil blive taget hensyn til, om der i givet

fald er tale om frie jorder.

Jordfordelingslovens § 3, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at

ingen lodsejer kan forpligtes til at indgå i planen med mere end

25 pct. af sin ejendom, beregnet efter dennes grundværdi. Dog kan

særskilt beliggende, ubebyggede og ubeplantede lodder, hvis

grundværdi ikke overstiger et beløb, der er fastsat af

landbrugsministeren (fastsat til 50.000 kr.), og som hverken

danner grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af

tilsvarende afgørende økonomisk betydning for ham, ved kendelse

inddrages helt under jordfordelingen.

Det er væsentligt for formålet med jordfordelingen, at

frijordsarealerne kan flyttes ud af de områder, der er skraveret

i bilag 7. De i jordfordelingslovens § 3, stk. 3, nævnte

begrænsninger foreslås derfor ophævet, således at også ejerne af

frie jorder er forpligtet til at deltage i jordfordeling.

Med henblik på at fremme målsætningen for jordfordelingen i området

frem til 1. april 1990 gennemføres i perioden fra lovens

ikrafttræden og til denne dato en ekstraordinær, koncentreret

strukturindsats i henhold til kapitel II i lov om statens

fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

(udlånsloven).

Jordfonden erhverver fast ejendom ved anvendelse af forkøbsretten og

i fri handel i henhold til udlånslovens § 18, stk. 1, nr. 1 og 4,

såvel inden for som uden for lovens område. Formålet med at

erhverve fast ejendom uden for området er at fremskaffe

erstatningsjord til de landbrugsejendomme uden for området, der

har omdriftsarealer beliggende inden for området. De statslige

jorder i Margrethe Kog Nord og til Rudbølgaard kan indgå i den

nævnte jordfordeling samt ved senere ønsker om jordfordeling for

aktive landmænd boende i de 3 koge.

Jordfondens arealer inden for lovens område søges afhændet i

jordfordelingerne i overensstemmelse med målsætningen for

fordelingen.

Der pålægges forkøbsret til staten/jordfonden på alle

landbrugsejendomme inden for lovens geografiske område efter

udlånslovens § 20, jf. § 1, nr. 1 og 4. Formålet er bl.a. at

sikre, at landbrugsejendomme i området ikke erhverves som 2.

ejendom, men forbliver aktive heltids/deltidslandbrug med fast

bopæl for ejeren. Det bemærkes, at der allerede er tinglyst

forkøbsret på alle frie jorder i privat eje.

Bestemmelsen om offentliggørelse er indsat som konsekvens af, at det

efter ændringsforslaget til § 4 først den 1. april 1990 er

afgjort, hvilke arealer inden for de på kortbilag 7 viste områder

der må dyrkes.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4

Fra Digelaget for Tøndermarsken, Landwirtschaftlicher Hauptverein

fur Nordschleswig, De Sønderjydske Husmandsforeninger,

Fælleslandboforeningen for Nordslesvig m.fl. er gentagne gange

blevet gjort opmærksom på, at der i forbindelse med

bevaringsplanens vedtagelse skal iværksættes en jordfordeling.

Fremskridtspartiets ændringsforslag er således af afgørende

betydning for den fortsatte landbrugsdrift i området, idet såvel

staten som Tønder Kommune samt andre offentlige institutioner

skal inddrages i en sådan jordfordeling for at opnå et for

landmændene nogenlunde tilfredsstillende resultat.

I jordfordelingen vil ligeledes skulle inddrages landbrugsejendomme

beliggende uden for de ydre koge, men med arealer i dette område.

Til nr. 5

Lodsejere skal frit kunne slå græs, høste og foretage andet

markarbejde, når de selv skønner det mest landbrugsmæssigt

forsvarligt.

Til nr. 6-7

Ejere og brugere af arealerne skal uanset arealets størrelse frit

kunne indhegne deres marker og engarealer.

Til nr. 8 og 9

Ændringsforslaget har til formål at begrænse gødskningen i området

til et omfang, der i det væsentlige svarer til det nuværende

forbrug. Forslaget tager således sit udgangspunkt i, at

størstedelen af de vedvarende græsarealer i Tøndermarskens tre

ydre koge efter det oplyste sjældent eller aldrig gødskes.

Overskridelse af maksimumsmængden for kvælstof og enhver brug af

fosfor og kalium må kun ske, hvis der er givet dispensation efter

stk. 2.

Til nr. 10

Ved ændringsforslaget bestemmes, at indholdet af de regler om

veterinærhygiejniske forhold, som landbrugsministeren kan

fastsætte efter denne bestemmelse, på forhånd skal forhandles med

miljøministeren.

Til nr. 11

Bestemmelsen om prøvetaksation er foreslået, fordi der vil være

behov for at få fastsat de generelle takster for forskellige

typer af indgreb, som loven indeholder for de forskellige

kategorier af ejendomme. En sådan prøvetaksation vil således

kunne give myndighederne et generelt grundlag ved forhandlingerne

om mulige forligsmæssige ordninger med de enkelte lodsejere. Den

vil endvidere give den enkelte lodsejer et rimeligt grundlag for

at vurdere de økonomiske konsekvenser af det valg, han kan blive

stillet over for i forbindelse med jordfordeling.

Prøvetaksation vil endvidere kunne give de statslige myndigheder

klarere retningslinjer med hensyn til værdinedgangen for

statsejede arealer, som skal indgå i jordfordeling.

Prøvetaksation vil således kunne vise, hvilken mindsteerstatning

lodsejerne kan påregne at få, men ikke den konkret udmålte

erstatning for alle de berørte ejendomme.

Til nr. 12

Ved ændringsforslaget får det rådgivende udvalg en bredere

sammensætning, der tilsigter at styrke den økologiske/biologiske

ekspertise i udvalget samtidig med, at både de nationale og de

lokale natur- og landbrugsinteresser bliver repræsenteret.

Til nr. 13

Ændringsforslaget skyldes, at Folketinget ikke kan nå at

færdigbehandle lovforslaget til ikrafttræden 1. marts 1988.

Til nr. 14

For at sikre gennemførelse af den i ændringsforslag nr. 1 og 2

hjemlede jordfordeling og udpegning af arealer, forlænges det af

Skov- og Naturstyrelsen forlængede dyrkningsforbud inden for de

på kortbilag 7 viste områder indtil den 1. april 1990. For

landbrugsarealer uden for disse områder afløses det foreløbige

forbud af bestemmelserne i §§ 13-18 med den i § 19 foreslåede

overgangsordning.

Til nr. 15

Kortbilag 7 er som nævnt i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1

ændret således, at kortbilaget kun for Gl. Frederikskog viser det

areal, der må indgå i omdrift, medens det for Ny Frederikskog og

Rudbøl Kog viser de områder, hvori sådanne arealer skal udpeges.

Områderne udgør 10 ha i Gl. Frederikskog, 123 ha i Ny Frederikskog

og 420 ha i Rudbøl Kog.

Ifølge § 01 skal der i områderne i Ny Frederikskog således udpeges

54 ha vedvarende græsareal og i området i Rudbøl Kog udpeges 25

ha vedvarende græsareal, således at der i alt bliver 1380 ha

vedvarende græsareal, medens 474 ha kan indgå i omdrift.

Ændringerne på kortbilaget er i øvrigt foretaget således, at de

okkerpotentielle arealer i Lille Vade i Ny Frederikskog og de

statsejede arealer i Ny Frederikskog er udlagt til vedvarende

græs. De områder, hvor der skal udpeges omdriftsarealer,

koncentreres i Rudbøl Kog, hvor der i dag er flest aktive

landbrug, og omkring de nuværende landbrugsejendomme i Ny

Frederikskog og Gl. Frederikskog. Herved opnås større,

sammenhængende vedvarende græsarealer i Ny Frederikskog, hvilket

er værdifuldt ud fra en biologisk vurdering, og endvidere en

placering af vedvarende græsarealer, som såvel teknisk som

økonomisk er hensigtsmæssig for bevanding. I det omfang

bevandingsanlæg er nedlagt i de udlagte græsarealer, skal de

genoprettes, jf. § 28.

De okkerpotentielle arealer i den østlige del af Rudbøl Kog er ikke

udlagt som vedvarende græs, men kan efter ændringsforslaget

udpeges som omdriftsarealer. Der er overvejende tale om arealer,

der i dag er drænede, og som dyrkes, og denne anvendelse vil

kunne fortsætte. I det omfang arealerne ønskes ny- eller

omdrænet, må dette ske med respekt af okkerlovens regler, men det

fremgår af de foretagne undersøgelser, at dræning af de fleste af

arealerne antagelig vil kunne tillades, såfremt der er tale om

enkeltvis dræning og ikke dræning af et større område.

Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Helge Mortensen (S) Erik Holst

(S) Henning Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF)

nfmd. Leif Hermann (SF) Engell (KF) fmd. Ahlmann-Ohlsen (KF)

Svend Åge Petersen (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Emmert Andersen

(CD) Dohrmann (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Marianne Jelved

(RV)

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Et af disse spørgsmål og ministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Carstensen, Bernd, Højer,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening,

De sønderjyske landbo- og husmandsforeninger,

Digelaget for Tøndermarsken,

Friluftsrådet,

Fælleslandboforeningen for Nordslesvig,

Højer Fiskeriforening,

Højer Jagtforening,

Landwirtschaftlicher Hauptverein,

Christian Mylin, Esbjerg,

Naturfredningsrådet,

Slesvigsk Parti,

Sønderjyllands Amtsråd,

Tønder Kommune og

Vadehavssekretariatet.

De fleste af disse organisationer har haft foretræde for udvalget i

forbindelse med udvalgets besigtigelse af Tøndermarsken.

Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at hjemmelen

i § 15, stk. 4, til at fastsætte regler om hegning ikke vil blive

anvendt til at fastsætte generelle regler om undtagelse for

hegning af flere fenner, men alene til at fastsætte en generel

undtagelse for midlertidige hegn som nævnt i bemærkningerne til §

15. Endvidere vil der blive fastsat en dispensationsordning til

opsætning af hegn, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks.

veterinærhygiejniske.

Miljøministeren har endvidere over for udvalget oplyst, at de

regler, som efter § 24, stk. 3, skal fastsættes om

græsningsordningen, vil blive forelagt det i § 44 omhandlede

rådgivende udvalg til udtalelse. Ministeren har understreget, at

græsningsordningen kun skal træde i funktion, hvis ministeren

skønner, at der er behov herfor.

Miljøministeren har oplyst, at han i de regler, som efter § 37, stk.

5, kan fastsættes for udøvelsen af tilsynsvirksomheden, vil

sikre, at amtskommunen kan inddrage digelaget i

tilsynsvirksomheden.

Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at han med

landbrugsministeren vil drøfte mulighederne for, at reglerne om

EF-tilskud til en braklægnings-/»set-aside«-ordning vil kunne

finde anvendelse for omdriftsarealerne.

Miljøministeren har tilkendegivet, at etablering af et forsknings-,

informations- og naturovervågningscenter i en del af Statens

Marskforsøgscenter Hohenwartes bygningskompleks eller eventuelt

andetsteds i området har så vidtrækkende økonomiske, faglige og

forskningspolitiske aspekter, at spørgsmålet nøje må overvejes,

før der træffes beslutning herom.

Miljøministeren har derfor givet tilsagn om, at han sammen med

landbrugsministeren og undervisningsministeren vil overveje

spørgsmålet og hurtigst muligt forelægge udvalget resultatet af

overvejelserne.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

miljøministeren stillede og af flertallet tiltrådte

ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet

dog har stillet de under nr. 4-7 anførte ændringsforslag.

Mindretallet henviser til, at fantaster og arbejdssky elementer,

der aldrig har udført praktisk erhvervsarbejde, men udelukkende

hentet deres indkomster til forbrug hos produktive skatteborgere,

er ved at omdanne Danmark til et reservat for fisk, fugle og

krybdyr samt bestående af græs og brakvandssøer.

Miljøministerens lovforslag om bevaring af Tøndermarsken går

nøjagtig i samme retning. Det bliver således aldeles umuligt for

landmændene i området fremover at drive et rentabelt og

tidssvarende landbrug med de restriktioner og akademikerprægede

forbud, der bliver pålagt.

Mindretallet skal i øvrigt henvise til de konsekvenser af

lovforslagets vedtagelse, som er glimrende beskrevet i en

henvendelse fra en lokal borger, Bernd Carstensen. Mindretallet

kan stort set tilslutte sig disse synspunkter. Henvendelsen fra

Bernd Carstensen er optrykt som bilag til betænkningen.

Ændringsforslag

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

Til § 4

1) I 1. pkt. indsættes efter »kortbilag 7«: », samt de

landbrugsarealer inden for disse områder, der efter §§ 01 og 02

udpeges til vedvarende græsarealer«

2) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer

»§ 01. Miljøministeren udpeger inden den 1. april 1990 vedvarende

græsarealer inden for de områder, der er vist på kortbilag 7,

efter følgende retningslinjer

1) I Ny Frederikskog udpeges 54 ha og i Rudbøl Kog 25 ha.

2) Det skal tilstræbes, at de arealer, der ikke udpeges som

vedvarende græsarealer, placeres i samlede enheder omkring

eksisterende landbrugsejendomme og hensigtsmæssigt i forhold til

bevandingssystemet.

3) I videst muligt omfang skal udpeges arealer, der hidtil har

henligget i græs.

Stk. 2. Forud for den i stk. 1 nævnte udpegning indhenter

miljøministeren en udtalelse om forslaget til udpegningen fra det

i § 44 nævnte udvalg.

Ingen

Nr BTL 77

Betænkning over Forslag til lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

Nr L 77 1987-88, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19880225