Legislator Case Law & Legislation
198714K00075 DK

1987 BTL 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN (ÆNDRING I REGLERNE OM KONTANTHJÆLP, PLEJEHJEMSOPHOLD M.V.) NR L 75 1987-88, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1987 75 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål

Det bedes oplyst, om det vil være muligt at finde en lempelig

aftrapningsordning af børnetillægget til børn, der er i stand til

at forsørge sig selv.

Svar

Om et barn har så store indtæger, at det er i stand til at forsørge

sig selv, må, som det er anført i bemærkningerne til § 1, nr. 1,

afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

De retningslinjer for, hvornår et barn forsørger sig selv, som

gælder med hensyn til forskudsvis udbetaling af bidrag, skal

alene være vejledende.

I den konkrete vurdering kan der tages hensyn til særlige udgifter

som følge af store forsørgerudgifter ved, at der er flere børn i

familien, særlige boligudgifter eller andre særlige forhold,

f.eks. udgifter til uddannelse (skolepenge).

Endvidere må der lægges vægt på, om der er tale om indtægt fra en

ganske kortvarig beskæftigelse af barnet.

Ved en fast aftrapningsregel, der kun gælder den del af et barns

indtægt, der overstiger 3 x normalbidraget, dvs. med gældende

sats 1.794 kr. månedlig, skal der ydes forældrene børnetillæg for

børn, der tjener op til 2.990 kr. månedlig, hvis det drejer sig

om det ældste barn, ellers 2.791 kr. månedlig.

Dette må sammenholdes med, at familier med børn, der ikke tjener

noget, disponerer over 1.196 kr. for det ældste barn og 997 kr.

for hvert af de øvrige børn.

Lader man aftrapningen begynde ved en lavere indtægt, kommer man

imidlertid i strid med hovedprincipppet i § 38, stk. 5, om, at

børns indtægter ikke skal fratrækkes i den beregnede hjælp til

familien.

Jeg mener, at man får mulighed for at skabe bedre balance mellem

familier med og uden indtægter hos børnene gennem en fleksibel

ordning, der ikke består i en fast aftrapning, -80 giver mulighed

for at tage hensyn til forholdene i den enkelte familie.

Betænkning over lovforslag 1987 75 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Landsforeningen af Vanføre.

Under det i den anledning afholdte samråd har ministeren givet

tilsagn om, at spørgsmålet om tvangsflytninger af beboere på §

112-institutioner vil blive behandlet samtidig med overvejelserne

om at udbetale pension til beboere på disse institutioner. Dette

vil ske senest inden udgangen af 1990.

Ministeren har endvidere oplyst, at bofællesskaber efter

bistandslovens § 68 kan være organiseret forskelligt, men der vil

formentlig i de fleste tilfælde foreligge en egentlig

lejekontrakt. Også dette spørgsmål vil blive inddraget i

overvejelserne. Udvalget har noteret sig dette.

Der er af socialministeren, et flertal og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede

ændringsforslag (nr. 2 og 3).

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

udtaler, at lovforslaget er et slags opsamlingsheat vedrørende

problemer, der hovedsageligt er skabt opmærksomhed omkring via

den offentlige debat. Efter SF's opfattelse er der en række andre

bestemmelser i bistandsloven, der er klart uhensigtsmæssige og

burde ændres. Det vil vi vende tilbage til ved en senere

lejlighed.

En gennemførelse af lovforslaget medfører bl.a., at

kontanthjælpsmodtagere, der er indlagt på hospital og lign., ikke

længere kan komme ud for at blive trukket i grundydelsen for

værdien af kost. Desværre er der ikke konsekvens i ændringen,

fordi det samtidig foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der er

indlagt i mere end 6 måneder, efter en skønsmæssig vurdering kan

blive udsat for fradrag i grundydelsen. De pågældende bliver

derved behandlet på en anden måde end andre patienter, og det kan

Socialistisk Folkeparti ikke se nogen rimelig grund til.

Under udvalgsarbejdet har mindretallet forsøgt at få opstillet en

oversigt over de situationer, hvor der skal - eller kan - ske

fradrag i grundydelsen. Det har Socialministeriet ikke ønsket at

medvirke til, hvilket er beklageligt. Det efterlader en usikker

retstilstand og betyder sandsynligvis, at Folketinget med jævne

mellemrum må ændre lovgivningen på enkeltpunkter, når der

konstateres urimelige fradrag. Det havde været mere konstruktivt,

hvis Socialministeriet ville bidrage til, at man een gang for

alle fik gjort op med, hvornår der skal ske fradrag i

grundydelsen. Dette uløste problem vil SF også senere vende

tilbage til.

Det skal endelig bemærkes, at SF finder det uansvarligt at indføje

en bestemmelse om, at der ikke ydes børnetillæg, hvis et barn er

anbragt uden for hjemmet. En frivillig anbringelse uden for eget

hjem er en alvorlig, men ofte nødvendig beslutning for en

familie. Denne beslutning skal ikke gøres sværere af, at

familiens økonomi bliver forringet. I den forbindelse er det SF's

opfattelse, at børnetillægget indgår som en del af familiens

samlede økonomiske grundlag, og at der er en række udgifter i

forbindelse med et barn, der er uafhængige af, om barnet bor

hjemme. Der er desuden nødvendige udgifter i forbindelse med

familiens kontakt med barnet. Efter SF's opfattelse er denne

ændring i direkte modstrid med formålet med en anbringelse. I

overensstemmelse med ovenstående indstiller mindretallet

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 4 og 5 stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

nærmere redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF)

1) Nr. 1 udgår.

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF og FP)

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 01. § 37, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til

personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved

bistandsarbejde i udviklingslandene, og personer, der opholder

sig på institutioner under kriminalforsorgen.«»

3) I det under nr. 3 foreslåede § 38, stk. 4, affattes 2. og 3.

pkt. således

»Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost m.v. under

midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende

behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til

højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6

måneders varighed, kan der foretages fradrag i grundydelsen

svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.«

Af et mindretal (SF)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 3

4) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede affattelse af § 38,

stk. 4, 2. og 3. pkt., udgår i 2. pkt. ordet »midlertidig«, og 3.

pkt. udgår.

Til § 2

Af et flertal (S, SF og RV)

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Efter anmodning udbetales dog et beløb, svarende til

fradrag, der i perioden fra den 1. juli 1987 til lovens

ikrafttræden er foretaget i grundydelsen for værdien af kost m.v.

under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende, jf.

lovens § 1, nr. 3.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der ikke ydes

børnetillæg ved anbringelse uden for hjemmet, og at der ved en

skønsmæssig vurdering af børns egne indtægter og deraf følgende

evne til at forsørge sig selv heller ikke skal ske udbetaling af

børnetillæg.

Til nr. 2

Før 1. juli 1987 var reglerne (vejledende) om kontanthjælp til

strafafsonere og varetægtsfængslede ens og fremgik af

kontanthjælpscirkulærets punkt 18 a, idet disse regler omfattede

». . . indsatte, herunder personer i varetægtsfængsel«.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om kontanthjælp

efter mere faste regler var det nødvendigt at have en udtrykkelig

lovhjemmel for at fravige de almindelige regler for bl.a.

fængslede personer.

Bemyndigelsen for socialministeren til at fastsætte de nærmere

regler blev imidlertid for »snæver« til også at omfatte

varetægtsfængslede, idet bemyndigelsen alene giver

socialministeren mulighed for at fastsætte regler om personer,

der afsoner en straf.

Konsekvensen heraf er, at varetægtsfængslede - ligesom andre

personer - har ret til kontanthjælp efter bistandsloven efter de

almindeligt gældende regler.

Ændringsforslaget tilsigter at genskabe den ordning for personer i

kriminalforsorgens institutioner, der har været gældende indtil

1. juli 1987.

Dette vil kunne ske ved en ændring af Socialministeriets

bekendtgørelse af 24. juni 1987 om kontanthjælp til særlige

grupper, afsnit III.

Ændringen vil bestå i, at de regler, der gælder for personer, der

afsoner en straf, også vil komme til at gælde for

varetægtsfængslede.

Til nr. 3

Ændringsforslaget tilsigter en tydeliggørelse af udtrykket »eller

lignende«, idet det udtrykkeligt fastslås, at der skal være tale

om institutioner, som yder behandling, således som det er

tilfældet på de egentlige sygehuse. Samme formulering findes

allerede i den gældende lovs § 11, nr. 2, og afgrænsningen vil

således allerede være kendt af de administrerende myndigheder.

Endvidere foreslås det, at der ikke skal ske fradrag i

kontanthjælpen for stats- og kommunestøtten under højskoleophold.

Det følger af § 40, stk. 2, at der ikke kan ydes løbende

kontanthjælp til personer, som er under uddannelse.

Socialministeren har imidlertid ifølge samme bestemmelses 2. pkt.

bemyndigelse til at fastsætte næmere regler for, i hvilke særlige

tilfælde der kan ydes hjælp uanset bestemmelsens 1. pkt.

I henhold til den før 1. juli 1987 gældende tilsvarende bemyndigelse

i § 38, stk. 2, 2. pkt., har Socialministeriet udstedt

bekendtgørelse af 11. juni 1986 om uddannelsessøgendes ret til

kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde.

Retsstillingen er herefter, at kontanthjælpsmodtagere kan bevare

retten til kontanthjælp under et højskoleophold under

forudsætning af, at kontanthjælpsmodtageren er indstillet på at

afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde.

På baggrund af afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse (gengivet i

serien SM med løbenr. 0-56-84) er det i punkt 10 i

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 anført, at hvis

der ydes kontanthjælp under et højskoleophold, skal der ske

fradrag for den del af stats- og kommunestøtten til opholdet, der

dækker udgifter, som også dækkes af kontanthjælpen.

Da jeg mener, at et højskoleophold kan virke befordrende for at

komme ud af det passive kontanthjælpssystem, foreslås det i

ændringsforslaget, at der ikke skal ske fradrag i kontanthjælpen

fra stats- og kommunestøtten til højskoleopholdet, således at

kontanthjælpsmodtageres økonomiske muligheder for at deltage i

højskoleophold forbedres.

Kontanthjælpsmodtagere vil herefter have ret til at få løbende

kontanthjælp udbetalt efter de almindeligt gældende regler uden

fradrag for den støtte, som det offentlige i øvrigt yder til

opholdet.

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der ved skønsmæssig

vurdering kan ske fradrag i grundydelsen ved sygehusophold af

mere end 6 måneders varighed.

Til nr. 5

Ændringsforslaget skal ses som en konsekvens af, at

forslagssstillerne ved vedtagelsen af de retsbestemte ydelser

forudsatte, at der ikke kunne foretages fradrag i grundydelsen

for kost m.v. i disse situationer.

Jytte Andersen ( S ) Graversen ( S ) Sonja Mikkelsen ( S ) Jytte

Hilden ( S ) Erik B. Smith ( S) nfmd. Taanquist ( S ) Agerschou (

SF ) Birthe Hansen ( SF ) Karen Højte Jensen ( KF ) Lizzie

Lichtenberg ( KF ) Merete Aarup ( KF ) Helge Adam Møller ( KF )

Britta Schall Holberg ( V ) Henrik Toft ( V ) Yvonne Herløv

Andersen ( CD ) Pia Dahl ( FP ) Aase Olesen ( RV) fmd.

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1987 75 Valid

Nr BTL 75

Betænkning over Forslag til lov om ændring af bistandsloven (Ændring i reglerne om kontanthjælp, plejehjemsophold m.v.)

Nr L 75 1987-88, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19871211

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →