1987 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI FOR HØSTTABSLÅN TIL LANDMÆND NR L 68 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Justitsministeriets notat af 11. november 1987

Notat om anvendelse af frigjorte grovvarefondsmidler i

Finansieringsfonden af 1963

1. I en skrivelse af 6. november 1987 har Landbrugsministeriet

anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om det retlige

grundlag for at benytte de frigjorte grovvarefondsmidler, som er

placeret i Finansieringsfonden af 1963. Midlerne ønskes anvendt

til krisehjælp til landmænd, som i særlig grad er bragt i

likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af en dårlig høst i

1987.

2. Den 12. august 1981 tiltrådte Folketingets Finansudvalg en

ansøgning fra landbrugsministeren (aktstykke nr. 551 af 29. juli

1981) om tilslutning til, at der blev indskudt 150 mio. kr. i 2

grovvaresikringsfonde, fordelt med 75 mio. kr. til hver fond. I

aktstykket redegjorde landbrugsministeren for landbrugets

gældsforhold. Det anførtes endvidere i aktstykket

»Fondene skal ikke selv optage lån, men garantere for indenlandske

lån, som landmænd optager i pengeinstitutter til konvertering af

overforfalden, højt forrentet grovvaregæld inden for

pengeinstitutternes almindelige udlånsrammer. Landmænd vil herved

kunne opnå, at dyr, overforfalden gæld ombyttes med bank- eller

sparekasselån til lavere rente og med en roligere afvikling.

. . .

Nærmere regler om fondenes virksomhed vil blive fastlagt i fondenes

vedtægter. Landbrugsministeren godkender fondenes vedtægter,

ligesom ændringer i vedtægterne skal godkendes af ham.

Godkendelse vil kun blive meddelt, såfremt vedtægterne opfylder en

række forudsætninger for fondenes virksomhed.

. . .

Med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af fondenes

garantikapital vil det være en betingelse for meddelelse af

garanti, at ansøgeren efter fondsbestyrelsens skøn må antages at

kunne videreføre jordbrugsbedriften og opfylder sine økonomiske

forpligtelser (uden yderligere gældsættelse).

. . .

Fondene skal kunne meddele garantier indtil den 1. juli 1983, og

fondene ophører den 30. juni 1988.

Ved fondenes opløsning tilbagebetales en andel af de i behold

værende midler svarende til grovvareselskabernes relative indskud

til de indskydende grovvareselskaber. De resterende midler

anvendes til landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem

landbrugsministeren og Landbrugsraadet, De danske

Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.«

Landbrugsministeren godkendte fondenes vedtægter den 17. november

1981. Vedtægternes § 12 har følgende ordlyd

Ȥ 12

Beslutning om ændring af fundatsen samt beslutning om Fondens

førtidige opløsning kan kun ske med eenstemmig tilslutning af de

i § 7 nævnte organisationer og selskaber.

Fonden kan meddele garantier indtil den 1. juli 1983. Fonden ophører

den 30. juni 1988, idet dog fonden tidligst kan bringes til

ophør, når alle forpligtelser er indfriet.

Ved fondens opløsning tilbagebetales halvdelen af de i behold

værende midler, efter alle forpligtelser er opfyldt, til de

indskydende grovvareselskaber. Tilbagebetaling til

grovvareselskaberne sker i forhold til deres respektive indskud

med forholdsmæssige fradrag for de tab, som indskyderne hver for

sig har påført Fonden. I tilfælde af indskud udover de

oprindelige 75 mio. kr. fra grovvareselskaberne sker der dog kun

tilbagebetaling til disse, yderligere indskydere, af den i behold

værende forholdsmæssige del af dette yderligere indskud.

De indskydende grovvarevirksomheder kan ultimo 1983 opsige deres lån

til indfrielse i takt med, at fondens garantiforpligtelse m.v.

ophører. Lånene anses for fuldt og endeligt indfriet gennem

tilbagebetaling af halvdelen af den intakte kapital opgjort under

hensyntagen til samtlige fonden påhvilende forpligtelser.

De resterende midler anvendes til landbrugsmæssige formål efter

forhandling mellem Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og

Danske Husmandsforeninger samt landbrugsministeren og efter

dennes godkendelde.«

Ved aktstykke nr. 114 af 30. november 1982 gav Finansudvalget den

14. december 1982 bl.a. tilslutnng til, at fondenes adgang til at

give garantier blev udvidet. I aktstykket anførtes det, at det

havde vist sig, fondenes virksomhed ikke havde fået det

forudsatte og forventede omfang.

3. Ved skrivelse af 29. august 1984 gav landbrugsministeren fondene

tilladelse til at tilbagebetale indtil 75 mio. kr. til de

indskydende grovvarevirksomheder under forudsætning af, at et

tilsvarende beløb af det statslige indskud samtidig blev

frigjort. Det var endvidere en forudsætning for tilladelserne, at

de pengeinstitutter, der havde ydet lån mod garanti fra fondene,

ikke havde indvendinger mod frigivelsen, og at fondene efter

aftale med Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske

Husmandsforeninger overførte det statslige indskud til særskilt

forvaltning og forrentning i et dansk pengeinstitut eller i

Finansieringsfonden af 1963, således at midlerne kunne være til

disposition for de landbrugsmæssige formål, der senere ville

blive besluttet i overensstemmelse med vedtægternes § 12, sidste

stykke. Om baggrunden for tilladelsen anførtes det bl.a. i

skrivelserne, at det af fondenes regnskaber for 1983 fremgik, at

fondenes kapital inkl. hensættelser til imødegåelse af tab

udgjorde henholdsvis ca. 214 mio. kr. og ca. 244 mio. kr., og at

gælds- og garantiforpligtelserne udgjorde henholdsvis ca. 116

mio. kr. og ca. 100 mio. kr., hvorefter fondenes

garantiforpligtelser efter udlodning af indtil 150 mio. kr. efter

Landbrugsministeriets opfattelse ikke ville overstige 200 pct. af

den tilbageværende fondskapital.

4. Den 21. september 1984 foreslog Landbrugsraadet og landbo- og

husmandsforeningerne følgende anvendelse af de udloddede

statslige midler

1. Et tilskud til Dansk Landbrugsmuseum, som tidligere havde

modtaget tilskud fra Finansieringsfonden af 1963.

2. En delvis erstatning til nogle kødeksportører, som havde lidt tab

i forbindelse med en strejke.

3. Et rentefrit lån til danske slagterier til delvis finansiering af

erstatninger i forbindelse med bekæmpelsen af Aujeszkys syge.

4. Et lån til foreløbig finansiering af erstatninger i forbindelse

med bekæmpelse af kvægsygdommen IBR.

Landbrugsministeren meddelte den 19. oktober 1984, at man kunne

tiltræde forslag 1-3, men at man fandt forslag 4 uforeneligt med

de forudsætninger for bevillingen af statsmidler til bekæmpelsen

af IBR, som var kommet til udtryk i aktstykke nr. 401 af 15.

august 1984, og hvorefter udgifterne skulle deles ligeligt mellem

staten og landbrugets organisationer.

I besvarelsen af et spørgsmål om den planlagte anvendelse af

midlerne, stillet af et medlem af Folketinget den 2. november

1984, meddelte landbrugsministeren den 14. november 1984, at

anvendelsen af den statslige del af fondenes garantikapital, som

blev frigivet i takt med garantiforpligtelsernes ophør, ikke

krævede Finansudvalgets tilslutning.

På grundlag af en forespørgsel af 21. november 1984 fra

Finansudvalget redegjorde ministeren nærmere for dette synspunkt

med en henvisning til aktstykke nr. 551 af 29. juli 1981,

hvorefter ». . . de resterende midler anvendes til

landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem

landbrugsministeren og Landbrugsraadet, De danske

Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger«. Endvidere anførte

ministeren, at midlerne af tekniske grunde var overført til

Finansieringsfonden ». . . til særskilt forvaltning og

forrentning . . .«, indtil den endelige anvendelse var fastlagt.

5. Spørgsmålet om, hvorvidt de frigjorte grovvarefondsmidler, som nu

er placeret i Finansieringsfonden af 1963, kan anvendes til

finansiering af krisehjælp til de landmænd, som i særlig grad er

bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af dårlig høst

i 1987, må afgøres på grundlag af indholdet af aktstykke nr. 551

af 29. februar 1981 og efter vedtægternes bestemmelse om

midlernes anvendelse. Som det fremgår af såvel aktstykket som

vedtægternes § 12 i.f. kan pengene anvendes »til landbrugsmæssige

formål efter forhandling mellem Landbrugsraadet, De danske

Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger samt

landbrugsministeren og efter dennes godkendelse«.

Efter Justitsministeriets opfattelse synes formuleringen at

indebære, at enhver anvendelse til formål indenfor landbruget,

som landbrugsministeren kan godkende, og som er forhandlet mellem

de nævnte parter, vil være en anvendelse, som falder indenfor

bestemmelsens ordlyd. Der er efter Justitsministeriets opfattelse

ikke belæg for at antage, at forhandlingerne skal føre til

enighed om anvendelsen af midlerne, idet det af udtrykket »og

efter dennes godkendelse« fremgår, at kun landbrugsministeren er

indrømmet vetoret med hensyn til midlernes anvendelse.

En anvendelse af midlerne til krisehjælp til landmænd, som på grund

af et dårligt høstresultat er kommet i likviditetsmæssige

vanskeligheder, er efter Justitsministeriets opfattelse en

anvendelse til »landbrugsmæssige formål« og vil således være i

overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse om anvendelsen af

grovvarefondsmidlerne.

Med hensyn til vedtægternes krav om forhandling kan

Justitsministeriet oplyse, at der i nyere lovgivning sondres

mellem »udtalelse fra«, »forhandling med« og »indstilling fra«. I

lovarbejdet antages normalt, at valget af en formulering som »en

forhanding« har til formål at sikre, at parterne bibringes viden

om og forståelse for de øvrige parters synspunkter, mens det

normalt antages, at der ikke heri ligger et krav om, at der forud

for afgørelsen af spørgsmålet kræves forhandling til enighed.

6. Sammenfattende finder Justitsministeriet, at en anvendelse af de

statslige midler fra fondene, der er placeret i

Finansieringsfonden af 1963, til krisehjælp til landmænd ikke

adskiller sig fra den anvendelse, der hidtil har fundet sted, og

at en beslutning herom derfor vil være i overensstemmelse med

indholdet af aktstykket samt vedtægterne for fondene, hvis

beslutningen træffes efter forhandling med Landbrugsraadet, De

danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

Tillægsbetænkningen.

Efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, har udvalget behandlet dette i et møde.

Der er af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

landbrugsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler

Socialdemokratiet stillede til 2. behandling en række

ændringsforslag.

Forslagene blev taget tilbage umiddelbart inden 2. behandling i

folketingssalen, da der opstod mulighed for at få bredere

tilslutning til forslaget om rentetilskud finansieret af

grovvarefondene.

Regeringen har mellem 2. og 3. behandling stillet ændringsforslag,

der er helt i overensstemmelse med Socialdemokratiets

ændringsforslag på nær længden af rentetilskudsperioden.

Socialdemokratiet foreslog, at der skulle ydes rentetilskud i

hele lånets løbetid, regeringen foreslår rentetilskud i 3 år.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, men kan tiltræde de af

ministeren stillede ændringsforslag, fordi de vil betyde en lille

likviditetslettelse. Selve forslaget om en høsttabsordning vil SF

stemme imod ved 3. behandling ud fra den erkendelse, som alle

burde have, at det ikke er mere gæld, landbruget har brug for i

den nuværende situation.

Landbrugets problem er, at gælden er alt for stor, og ikke mindst at

en væsentlig del af denne gæld er højforrentet. SF har gang på

gang peget på, at der skal laves en finansieringsreform, som

tilbyder landbruget lavtforrentede lån. SF har tidligere fremlagt

tanker og ideer om en Jordbrugerfond som formidler af denne form

for långivning, og SF vil først i det nye år fremsætte forslag om

en finansieringsreform, som bygger på solidariske principper med

statsgaranti og med inddragelse af værdistigningerne i landbruget

som modydelse. Samtidig med dette forslag vil SF fremsætte

forslag om andre ejerformer i landbruget, men skal i den

forbindelse fremhæve, at SF ikke ønsker aktieselskaber i

landbruget.

En refinansiering af dele af den højforrentede gæld vil være

nødvendig, og det kan lade sig gøre, uden at store statsmidler

skal bruges.

De kriser, som landbruget har været igennem ikke mindst i den sidste

halve snes år, har tilsyneladende ikke vakt megen bekymring hos

de fleste af Folketingets partier, hvor de sidste par års

miljødebat totalt har overdøvet det, som må siges at være

landbrugets problem, nemlig gældsætningen.

SF skal derfor opfordre landbrugsministeren til at nedsætte et

hurtigt arbejdende udvalg, som inden den 1. marts 1988 kan

fremsætte forslag om ændrede ejerformer uden aktieselskaber. SF

skal samtidig opfordre partierne i Folketinget til at tage

landbrugets problemer alvorligt og til i en åben og fri debat at

være med til at få lavet egentlige forslag om, hvordan

finansieringen af dansk landbrug skal foregå i fremtiden. Den

udvikling i landbrugets struktur, som går imod større og færre

brug, skal ikke uhindret have lov til at fortsætte. Dette bør

også være en del af den helt nødvendige landbrugspolitik, der

skal føres i dette land.

SF vil understrege, at det ikke er tiden til at nedsætte brede

udvalg til at undersøge landbrugets problemer; der har været

rigeligt med udvalg og betænkninger. Nu drejer det sig om

politiske beslutninger.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling og vil

undlade at stemme ved afstemningerne om ændringsforslagene, men

ønsker allerede nu at tilkendegive, at det ved 2. behandling af

lovforslaget gav tilslutning til lovforslaget i den af regeringen

fremsatte form. Som det fremgik ved 2. behandling, var det Det

Radikale Venstres hensigt at stemme for høsttabsordningen ved 3.

behandling af lovforslaget.

Mellem 2. og 3. behandling har regeringen imidlertid stillet en

række ændringsforslag til sit eget lovforslag. Disse forslag

indebærer, at der nu kan ydes rentetilskud til landmænd til

dækning af høsttab. Midlerne til rentetilskuddene hentes fra de

såkaldte grovvarefonde. Det er Det Radikale Venstres opfattelse,

at anvendelse af midler fra grovvarefondene forudsætter

forhandling med landbrugets organisationer, og at det er bedst

stemmende med fondenes tilblivelseshistorie, at midlerne anvendes

i overensstemmelse med landbrugsorganisationernes synspunkter.

Dette er ikke tilfældet i denne forbindelse. Landbrugets

organisationer er ikke enige i, at grovvarefondenes midler skal

bruges til dækning af høsttabsordningerne. På den baggrund kan

Det Radikale Venstre ikke medvirke til gennemførelsen af de

stillede ændringsforslag. Det Radikale Venstre finder, at

ændringsforslagene ændrer grundlaget for høsttabsordningen så

betydeligt, at Det Radikale Venstre ikke agter at medvirke ved

lovforslagets endelige vedtagelse.

Det Radikale Venstre finder det desuden væsentligt at understrege,

at landbrugets problemer ikke løses ved kortsigtede

foranstaltninger som f.eks. høsttabsordningen. Landbruget har et

stærkt behov for en hurtig afklaring af problemerne med

erhvervets fremtidige finansieringsforhold.

Det Radikale Venstre opfordrer derfor regeringen til at udarbejde

forslag til en forbedret finansiering for landbruget. Forslag

hertil skal fremsættes for Folketinget allerede i indeværende

folketingsår.

Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at det derudover er

nødvendigt at påbegynde et arbejde med udarbejdelse af en

egentlig perspektivplan for landbruget. En sådan perspektivplan

for landbruget bør bl.a. omfatte spørgsmålet om struktur,

ejerformer, miljørigtige produktions- og dyrkningsmetoder samt

forskning i og udvikling af nye produkter.

Arbejdet hermed bør iværksættes snarest, for at der gennem arbejdet

med en sådan perspektivplan kan skabes den nødvendige klarhed for

erhvervet over de samlede fremtidsudsigter.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse og vil redegøre nærmere

for sin stilling til ændringsforslagene ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, V og CD)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd«

Til § 1

2) I stk. 1 ændres »Landbrugsministeren kan indtil« til

»Landbrugsministeren kan efter ansøgning indgivet senest«.

Ny paragraf

3) Efter § 6 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Landbrugsministeren kan efter ansøgning yde tilskud til

betaling af renter af lån, for hvilke der ydes statsgaranti efter

denne lov.

Stk. 2. Rentetilskud kan dog alene ydes til landmænd, der har haft

et høsttab, som opgjort i henhold til § 2 og § 3 har været på

mindst 40 pct.

Stk. 3. Rentetilskud ydes med 5 pct. pr. år i de første 3 år af

lånets løbetid. Rentetilskuddet beregnes af den til enhver tid

værende restgæld.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for udbetaling

af tilskud.«

Til § 7

4) I stk. 1 udgår ordene »pengeinstitutter og«.

Til § 8

5) Paragraffen affattes således

»§ 8. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1-5

Efter ændringsforslagene bemyndiges landbrugsministeren til at yde

tilskud til delvis dækning af renteudgifter på lån med

statsgaranti til landmænd, som er ramt af høsttab på 40 pct. og

derover. Rentetilskud kan ydes i de 3 første år af lånets løbetid.

Under forudsætning af, at alle lån optages til maksimal løbetid, at

lånerammen på 500 mio. kr. udnyttes fuldt ud, at alle lån er

optaget pr. 1. januar 1988, at lånene afdrages efter

serielånsprincippet, at ca. 20 pct. af ansøgerne har et høsttab

på mindst 40 pct., og at ansøgere med mindst 40 pct. høsttab vil

optage ca. 30 pct. af den samlede lånemasse, vil

ændringsforslagene medføre udgifter på ca. 20 mio. kr. over en

3-årig periode. Det bemærkes, at skønnet er behæftet med stor

usikkerhed.

Rentetilskuddet finansieres ved hjælp af de frigivne

grovvarefondsmidler, der er placeret i Finansieringsfonden af

1963. Disse midler anvendes ifølge grovvarefondenes vedtægter til

landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem Landbrugsrådet,

De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og

landbrugsministeren samt efter dennes godkendelse. Anvendelse af

midler til rentetilskud til landmænd, der på grund af et dårligt

høstresultat er kommet i likviditetsmæssige vanskeligheder, vil

således være i overensstemmelse med fondenes formål.

Det foreslås at henlægge ordningens administration til

Hypotekbanken. Sagsbehandlingen i Hypotekbanken vil bygge på det

långivende pengeinstituts bedømmelse af ansøgerens

overlevelsesevne og på konsulenterklæringer.

Den nærmere udformning af ordningens administration skal forhandles

med de berørte organisationer.

Administrationen af høsttabsordningen i Hypotekbanken forventes

herefter at kræve en personaleforøgelse i 1988 på 8 årsværk (6 AC

+ 2 HK) svarende til lønudgifter på 2,0 mio. kr. og øgede

driftsudgifter, herunder engangsanskaffelser (EDB), på 0,7 mio.

kr.

Herudover bemærkes til de enkelte ændringsforslag følgende

Ad nr. 2

Bl.a. under henvisning til en forøget sagsmængde i Hypotekbanken og

til, at EF-Kommissionens godkendelse ikke kan forventes at

foreligge førend noget ind i 1988, kan det ikke forventes, at

samtlige sager er færdigbehandlet inden den 31. marts 1988. Det

foreslås derfor, at ordningen omfatter ansøgninger indgivet

senest den 31. marts 1988.

Ad nr. 3

For at opnå en enkel og smidig administration af tilskudsbetalingen

er det hensigten at fastsætte regler, hvorefter tilskuddet

beregnes på grundlag af stipulerede restgældsbeløb.

Ad nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at ordningens administration foreslås

henlagt til Hypotekbanken.

Ad nr. 5

Ordningen udbygget med rentetilskud skal notificeres for

EF-Kommissionen. Det foreslås derfor, at landbrugsministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S)

Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Birthe Hansen (SF)

Inger Harms (SF) Knud Østergaard (KF) fmd. Grove (KF) Jette

Thomsen (KF) Henning Andersen (KF) Povl Brøndsted (V) Svend

Heiselberg (V) Emmert Andersen (CD) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet

(RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har i den

forbindelse stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget henvendelse fra Den Danske

Bankforening og Danmarks Sparekasseforening.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Landbrugsministeren har med henvisning til Justitsministeriets notat

af 11. november 1987, der er optrykt som bilag til denne

betænkning, over for udvalget oplyst, at der ikke vil være noget

juridisk eller formelt imod, at Folketinget vedtager, at et

eventuelt rentetilskud til høsttabslån finansieres ved overførsel

af frigjorte grovvarefondsmidler.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin

stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling,

men kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd«

Til § 1

2) I stk. 1 ændres »Landbrugsministeren kan indtil« til

»Landbrugsministeren kan efter ansøgning indgivet senest«.

Ny paragraf

3) Efter § 6 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Landbrugsministeren kan efter ansøgning yde tilskud til

betaling af renter af lån, for hvilke der ydes statsgaranti efter

denne lov.

Stk. 2. Rentetilskud kan dog alene ydes til landmænd, der har haft

et høsttab, som opgjort i henhold til § 2 og § 3 har været på

mindst 40 pct.

Stk. 3. Rentetilskud ydes med 5 pct. årligt af lånets til enhver tid

værende restgæld.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for udbetaling

af tilskud.«

Til § 7

4) I stk. 1 udgår ordene »pengeinstitutter og«.

Til § 8

5) Paragraffen affattes således

»§ 8. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1-5

Efter ændringsforslagene bemyndiges landbrugsministeren til at yde

tilskud til delvis dækning af renteudgifter på lån med

statsgaranti til landmænd, som er ramt af høsttab på 40 pct. og

derover.

Under forudsætning af, at alle lån optages til maksimal løbetid, at

lånerammen på 500 mio. kr. udnyttes fuldt ud, at alle lån er

optaget pr. 1. januar 1988, at lånene afdrages efter

serielånsprincippet, at ca. 20 pct. af ansøgerne har et høsttab

på mindst 40 pct., og at ansøgere med mindst 40 pct. høsttab vil

optage ca. 30 pct. af den samlede lånemasse, vil forslagene

medføre udgifter på knap 30 mio. kr. over en 7-årig periode. Det

bemærkes, at skønnet er behæftet med stor usikkerhed.

Rentetilskuddet finansieres ved hjælp af de frigivne

grovvarefondsmidler, der er placeret i Finansieringsfonden af

1963. Disse midler anvendes ifølge grovvarefondenes vedtægter til

landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem Landbrugsraadet,

De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og

landbrugsministeren samt efter dennes godkendelse. Anvendelse af

midler til rentetilskud til landmænd, der på grund af et dårligt

høstresultat er kommet i likviditetsmæssige vanskeligheder, vil

således være i overensstemmelse med fondenes formål.

Det foreslås at henlægge ordningens administration til

Hypotekbanken. Sagsbehandlingen i Hypotekbanken vil bygge på det

långivende pengeinstituts bedømmelse af ansøgerens

overholdelsesevne og på konsulenterklæringer.

Den nærmere udformning af ordningens administration skal forhandles

med de berørte organisationer.

Administrationen af høsttabsordningen i Hypotekbanken forventes

herefter at kræve en personaleforøgelse i 1988 på 8 årsværk (6 AC

+ 2 HK), svarende til lønudgifter på 2,0 mio. kr., og øgede

driftsudgifter, herunder engangsanskaffelser (edb), på 0,7 mio.

kr.

Herudover bemærkes til de enkelte ændringsforslag følgende

Ad nr. 2

Bl.a. under henvisning til forøget sagsmængde i Hypotekbanken og

til, at EF-Kommissionens godkendelse ikke kan forventes at

foreligge førend noget ind i 1988, kan det ikke forventes, at

samtlige sager er færdigbehandlet inden den 31. marts 1988. Det

foreslås derfor, at ordningen omfatter ansøgninger indgivet

senest den 31. marts 1988.

Ad nr. 3.

For at opnå en enkel og smidig administration af tilskudsbetalingen

er det hensigten at fastsætte regler, hvorefter tilskuddet

beregnes på grundlag af stipulerede restgældsbeløb.

Ad nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at ordningens administration foreslås

henlagt til Hypotekbanken.

Ad nr. 5

Ordningen udbygget med rentetilskud skal notificeres for

EF-Kommissionen. Det foreslås derfor, at landbrugsministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S)

Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Birthe Hansen (SF)

Inger Harms (SF) Knud Østergaard (KF) fmd. Grove (KF) Jette

Thomsen (KF) Henning Andersen (KF) Povl Brøndsted (V) Svend

Heiselberg (V) Emmert Andersen (CD) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet

(RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 68

Betænkning over Forslag til lov om statsgaranti for høsttabslån til landmænd

Nr L 68 1987-88, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19871209