1987 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (VARMETILLÆG) NR L 66 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål

Udvalget ønsker oplyst, efter hvilke kriterier ministeren vil

udstikke de nye retningslinjer for varmehjælp.

Svar

Efter pensionslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., fastsætter

socialministeren regler om personligt tillæg til betaling af

varmeudgifter, herunder om egenbetaling. Efter forslagets § 1,

nr. 1, fastsætter socialministeren endvidere regler om, at det

sociale udvalg kan yde varmetillæg med et højere beløb end

fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Reglerne om personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg) agtes

fastsat i bekendtgørelse om social pension efter følgende

retningslinjer

1) Egenbetalingen for enlige pensionister udgør 2.400 kr. (svarende

til ca. 6 procent af grundbeløbet). For gifte pensionister udgør

egenbetalingen 11/2 gange egenbetalingen for enlige, dvs. 3.600

kr.

2) Herudover ydes hjælp i intervallet op til 6.100 kr. med 75

procent, i intervallet fra 6.100 kr. og op til 8.000 kr. med 50

procent og fra 8.000 kr. og op til 10.100 kr. med 25 procent. Der

kan ikke ydes varmetillæg til udgifter, der overstiger 10.100 kr.

3) Den samlede hjælp til enlige og gifte kan højst udgøre

henholdsvis 4.250 kr. og 3.350 kr. om året.

4) Egenbetaling og varmeudgiftsgrænser dyrtidsreguleres en gang om

året den 1. januar efter reglerne i pensionslovens § 49, stk. 6

og 7.

5) Det sociale udvalg kan for et år ad gangen beslutte at yde

varmetillæg med et højere beløb end det beløb, der følger af de

under pkt. 1-4 skitserede retningslinjer. I så fald refunderes

samtlige udgifter til varmetillæg inden for rådighedsbeløbet, jf.

forslagets § 1, nr. 3.

6) I tilfælde, hvor beregningen af varmetillæg efter de nye regler

ikke kan ske pr. 1. januar 1988, foretages snarest herefter en

omregning. Viser omregningen, at der er udbetalt for meget i

varmetillæg, kan det overskydende beløb ikke kræves

tilbagebetalt. For lidt udbetalt varmetillæg efterbetales.

Spørgsmål

Det ønskes oplyst, om ministeren vil udarbejde forslag om fordeling

af de yderligere 80 mio. kr., hvorefter beløbet kan anvendes til

rente- og afdragsfrie lån til pensionister til finansiering af

isolering af deres boliger, herunder lejeboliger.

Svar

Foreløbig kan jeg oplyse, at Socialministeriet er i gang med at

undersøge de forskellige muligheder for at yde støtte til

pensionister til finansiering af energibesparende

foranstaltninger i deres boliger, herunde lejeboliger.

Løsningsmulighederne skal selvsagt vurderes i sammenhæng med de

allerede eksisterende regler i Boligministeriets lovgivning om

begrænsning af energiforbruget i bygninger (varmesynsloven) og

kræver allerede af denne grund nærmere ovrvejelser om forholdet

til den bestående lovgivning. Endvidere rejser spørgsmålet om

støtte til pensionister i lejeboliger på grund af ejerforholdet

til disse boliger særlige problemer, som nærmere må afklares.

Jeg vil sørge for, at der arbejdes videre med en undersøgelse af

mulighederne.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Kommunernes Landsforening og Sammenslutningen af Sociale Udvalg.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes

besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

anmoder socialministeren om, at det ved udarbejdelsen af

bekendtgørelsen sikres, at kommunerne ved fastsættelsen af de

interne regler får mulighed for at sikre, at ingen pensionist

stilles dårligere end efter de hidtidige regler.

Såfremt kommunen ved uændret varmetilskud, men på grund af en

udvidet personkreds, overskrider rådighedsbeløbet, må denne

overskridelse indgå i byrdefordelingen mellem staten og

kommunerne.

På den baggrund indstiller flertallet lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikales Venstres medlemmer af udvalget)

fastholder, at der ud over de 200 mio. kr., der med vedtagelsen

af dette lovforslag i alt er afsat til forbedring af varmetillæg

til pensionister, yderligere skal anvendes 80 mio. kr. til

forbedring af varmehjælp. De 80 mio. kr. svarer til det

afgiftsprovenu, som fremkommer ved, at afgiften på almindelig

benzin ikke blev nedsat som foreslået af regeringen.

Det pålægges derfor socialministeren inden den 15. januar 1988 at

udarbejde et forslag til, hvorledes de 80 mio. kr. kan anvendes.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede

ændringsforslag, idet det ud over at henvise til

ændringsforslagets motiver udtaler følgende

Det må være et ufravigeligt krav, at vedtagelsen af det foreliggende

lovforslag ikke bevirker, at en eneste pensionist stilles

dårligere end efter de hidtidige regler. Når kommunen udbetaler

beløb for at sikre overholdelsen heraf, må den være helt sikker

på krone for krone at få statslig refusion af, hvad

rådighedsbeløbet overskrides med. Hvis dette skulle indgå i de

store forhandlinger om byrdefordelingen mellem staten og

kommunerne, bliver resultatet alt for let, at de her omhandlede

poster aldeles drukner.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP)

1) Efter det under nr. 1 foreslåede 3. pkt. i § 17, stk.

2, indsættes som nyt punktum

»Socialministeren anvender yderligere til varmetillæg til

pensionisterne et årligt beløb, der før pristalsregulering udgør

50 mio. kr.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Mange pensionister bor så dårligt, at der kræves ekstra store

udgifter, for at de kan få ordentlig varme i deres stuer vinteren

igennem. Det kan de ikke overkomme af de alt for karrige

pensionsbeløb.

For pensionisterne med ofte svigtende helbred er det endda vigtigere

end for de fleste andre at have det godt og varmt inden for deres

egne fire vægge.

Misforholdet blev enormt mere grelt, da firkantregeringen i 1986

gennemførte de fantastisk høje statsafgifter på fyringsolie m.v.

Når man betaler for 3 liter olie, får man stort set kun 1 liter.

Broderparten af prisen på nødvendighedsgodet boligopvarmning

fordufter nemlig ned i den grådige statskasse.

Under disse forhold er det nødvendigt med langt større varmetillæg

til pensionisterne, end Folketinget hidtil har kunnet bekvemme

sig til at yde.

Nærværende ændringsforslag forøger kun tillægget med ca. 80 mio. kr.

(nemlig det nævnte beløb, 50 mio. kr., med tillæg for

pristalsreguleringen).

Når forslagstilleren indskrænker sit ændringsforslag i denne omgang

til et så lille beløb, er det, fordi 80 mio. kr. immervæk vil

kunne afbøde megen menneskelig tragedie, og fordi der er flertal

for denne forhøjelse, hvis Socialdemokratiet og SF skulle være

hæderlige.

De nævnte to partier udtalte nemlig (i øvrigt sammen med De

Radikale) i Skatte- og Afgiftsudvalgets betænkning af 5. november

1987 (altså for ca. 1 måned siden) over forslag til lov om

ændring af lov om afgift af benzin (L 23) uden mindste forbehold,

at de vil anvende ca. 80 mio. kr. »til en forbedring af

varmehjælpen til pensionisterne«. Proklamationen herom henviser

direkte til, at socialministeren stod i begreb med at fremsætte

det lovforslag, som nu er til behandling , og de nævnte partier

udtalte udtrykkeligt, at de under behandlingen heraf, og det er

altså her og nu, »vil drage omsorg for, at ministerens forslag

forbedres med et beløb på ca. 80 mio. kr. Denne forbedring skal

lægges til de merudgifter på ca. 200 mio. kr., som

socialministeren bebudede under besvarelsen af spørgsmål S 144 i

spørgetiden onsdag den 4. november 1987«.

Nærværende ændringsforslag går ud på, at det er socialministeren,

der afgør, hvor i landet de 80 mio. kr. skal anvendes. Behovet er

jo adskilligt større end 80 mio. kr., og derfor vil den centrale

myndighed bedre kunne finde frem til, hvor det sociale behov er

størst, end forholdet ville være, hvis pengene blev spredt ud i

småportioner til hver af de 276 lokalenheder, som i øvrigt

administrerer varmetilskuddet til pensionisterne.

Socialministeren må træde til der, hvor det konkrete behov viser sig

størst, f.eks. i den del af landet, som får væsentlig strengere

kuldeforhold end landets gennemsnit. Dette skal selvfølgelig ikke

kunne bruges af ministeren til via bureaukratlangsommelighed

først at slippe pengene, når pinsesolen danser over landet.

Pengene skal anvendes, så der kan komme varme i pensionisternes

stuer, mens det er bitterlig koldt, og derfor må der

tilrettelægges en hurtigt virkende forvaltning.

Fremskridtspartiet forestiller sig umiddelbart, at størstedelen

af midlerne vil blive brugt i storbyernes lejekaserner, opført

før første verdenskrig, men der ligger heri intet direktiv til

ministeren, som skal hindre hende i at bruge pengene, hvor hver

anvendt 100-kroneseddel afbøder mest menneskelig ulykke.

Jytte Andersen ( S ) Graversen ( S ) Sonja Mikkelsen ( S ) Jytte

Hilden ( S ) Erik B. Smith ( S) nfmd. Taanquist ( S ) Agerschou (

SF ) Birthe Hansen ( SF ) Karen Højte Jensen ( KF ) Lizzie

Lichtenberg ( KF ) Merete Aarup ( KF ) Helge Adam Møller ( KF )

Britta Schall Holberg ( V ) Henrik Toft ( V ) Yvonne Herløv

Andersen ( CD ) Pia Dahl ( FP ) Aase Olesen ( RV) fmd.

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 66

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Varmetillæg)

Nr L 66 1987-88, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19871211