1987 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG NR L 62 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3

Kan kommunerne indefryse tilslutnings- og anlægsbidrag som offentlig

prioritet i fast ejendom, når ejer er pensionist?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for indenrigsministeren, der har oplyst

følgende

»Ifølge loven om lån til betaling af ejendomsskatter

(Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august

1987) kan kommunerne beslutte, at låneordningen ud over

ejendomsskatter også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lign.

(Det er denne låneordning, der i daglig tale ofte benævnes

indefrysning).

Kommunerne kan herunder beslutte, at der skal være en

indefrysningsordning for tilslutnings- og anlægsbidrag. Det er

den enkelte kommune, der beslutter, om der skal være en sådan

ordning for ejendomme i kommunen.

Personer, der vil benytte en sådan ordning, skal opfylde de

almindelige betingelser for at få indefrosset ejendomsskatterne,

dvs. normalt være fyldt 65 år. Desuden skal der stilles sikkerhed

for lånet i form af et tinglyst pantebrev i ejendommen. Det skal

være placeret inden for ejendomsværdien.«

Spørgsmål nr. 6

Hvad kan der oplyses om kommunernes adgang til optagelse af eksterne

lån til finansiering af udgifter til spildevandsanlæg?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for indenrigsministeren, der har oplyst

følgende

»Kommuner med lav kassebeholdning kan efter ansøgning opnå adgang

til lånefinansiering af anlægsudgifter i forbindelse med

spildevandsrensning. De nærmere retningslinjer for lån til

rensningsanlæg findes i Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse

af 30. juni 1987 om finansiering af rensningsanlæg m.v. Det

fremgår her, at det låneberettigede beløb beregnes som

anlægsudgiften fratrukket det beløb, som kommunen modtager i

tilslutningsbidrag vedrørende det pågældende anlæg. Endvidere er

det en betingelse, at anlægsudgiften bliver dækket ind ved

brugerbidrag inden for en periode, der normalt ikke bør overstige

seks år.

Som nævnt kan låneadgangen kun opnås af kommuner, der ikke har

tilstrækkelig likviditet til, at anlægsudgiften kan finansieres

ved træk på kassebeholdningen.

Ved vurderingen af kommunens likviditet lægger Indenrigsministeriet

til grund, at kassebeholdningen ikke bør bringes ned under, hvad

der svarer til 4 pct. af kommunens bruttoomsætning.

Det tilføjes, at jeg har oversendt Indenrigsministeriets ovennævnte

cirkulæreskrivelse til udvalget den 6. juli 1987.

Spørgsmål nr. 17

Kan ministeren oplyse, hvor store nyinvesteringer i et

spildevandsanlæg der skal foretages, før kommunen bliver

berettiget til at opkræve tilslutningsbidrag på ny?

Svar

Det fremgår af lovforslagets § 3, at når der een gang er betalt

tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, kan der

ikke senere pålægges ejeren yderligere tilslutningsbidrag på

grund af nye investeringer i spildevandsanlægget. Yderligere

tilslutningsbidrag fra sådanne ejendomme kan kun komme på tale,

såfremt ejendommen senere ændrer anvendelse på en måde, der

betinger forhøjet tilslutningsbidrag.

Spørgsmål 21

Ministerens kommentar udbedes til Kommunernes Landsforenings

henvendelse af 25. november 1987, jf. L 62 - bilag 3.

Svar

Kommentar til henvendelse fra Kommunernes Landsforening af 25.

november 1987

1. Kommunalt tilskud

Indenrigsministeriet har i cirkulæreskrivelse om finansiering af

rensningsanlæg af 30. juni 1987 gjort kommunerne opmærksomme på,

at nye regler om betalingsvedtægter var under udarbejdelse. Der

er her redegjort for, at den kommunale pligt til at yde tilskud

til kloakforsyning foreslås afskaffet, således at kommunerne ved

budgetlægningen for 1988 kunne undlade at kalkulere med et sådant

tilskud. Det blev endvidere præciseret, at det var regeringens

opfattelse, at udgifterne til spildevandsanlæg fuldt ud burde

finansieres af brugerne.

Der har derfor været mulighed for kommunerne til budgetmæssigt at

tage højde for de kommende regler.

Der rejses endvidere spørgsmål om det rimelige i, at de nuværende

brugere alene vil skulle dække udgifterne i de tilfælde, hvor der

af hensyn til udvikling af erhvervsområder foretages en større

udbygning af rensningsanlægget, end der umiddelbart er behov for.

Hertil skal siges, at regeringen forventer, at anlægsudgiften dækkes

ind ved brugerbidrag inden for en periode på 6 år. Det vil være

naturligt, at kommunen ved sin takstpolitik udjævner

brugerbetalingen mellem tilslutningsbidrag og løbende

anlægsbidrag. Kommunalbestyrelsen kan selv beslutte fordelingen

mellem disse to typer bidrag, der samlet finansierer

anlægsudgifterne. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af

hensyn til fremtidig udbygning lader kloakforsyningen stå i

forskud med ubebyggede grunde og industriarealer, vil det være

naturligt trinvis at lade tilslutningsbidraget stige i takt med,

at det løbende anlægsbidrag nedsættes. Herved vil de nuværende

brugere i en senere fase få lavere bidrag, mens de nytilsluttede

vil skulle betale for at få del i de allerede afholdte

investeringer.

2. Afledningsret for erhvervsejendomme

Lovforslaget bygger i sit hovedprincip på, at betalingen for

tilknytningen til det offentlige kloaksystem baseres på

vandforbrug.

Efter et oprindeligt ønske fra kommunal side er der i lovforslaget

for erhvervsejendomme indført en minimumsafledningsret. Når

afledningsretten har fastsat en mindsteværdi, er det af hensyn

til erhvervsarealer med lille vandforbrug, der herved vil komme

til at bidrage til det kloaknet, kommunen har udlagt, og som også

vil aflede regnvand fra befæstede arealer. Da lovforslaget som

nævnt baseres på vandforbrug, opkræves der ikke særskilt betaling

for afledning af regnvand.

Når minimumsafledningsretten er fastsat til 0,25 m3/m2

grundareal/år, er det for at skabe en parallelitet til en

parcelhusgrund på 800 m2, idet normalvandforbruget for en

boligenhed er skønnet til 200 m3/år. Det er desuden vurderet, at

regnmængden, der afledes fra en normalbebygget erhvervsgrund, vil

udgøre en vandmængde på ca. dette niveau.

Opkræves mindsteværdien i afledningsretten, kan det forventes, at

mange kommuner vil være tilskyndede til af hensyn til det lokale

erhvervsliv og for at tiltrække nye virksomheder at tillægge

mange erhvervsarealer en lav afledningsret.

Det er således også for at opnå en balance i betalingen mellem

boliger og erhverv og erhverv mellem forskellige kommuner, at der

er fastsat en minimumsafledningsret.

Der vil imidlertid være tilfælde, hvor denne bestemmelse vil være

urimelig, f.eks. hvis en mindre virksomhed ligger med store

ubebyggede arealer. Med hjemmel i lovforslagets § 2, stk. 7, vil

kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde kunne fastsætte særlige

regler.

Det er således min opfattelse, at der generelt er gode grunde til at

opretholde en minimumsafledningsret, og at specielle tilfælde med

ejendomme med meget lavt vandforbrug bedst kan løses ved konkret

lokal vurdering i de enkelte tilfælde ved anvendelse af lovens §

2, stk. 7, eller ved at yde henstand med betalingen af

tilslutningsbidrag, jf. lovens § 4.

3. Anlægs- og driftsbidrag

Landsforeningen foreslår, at

1) Kommunalbestyrelsen skal kunne bestemme, at det løbende

anlægsbidrag skal kunne fastsættes til et fast bidrag pr.

boligenhed (baseret på et normalvandforbrug), og

2) Kommunalbestyrelsen skal kunne fastlægge en minimumstakst for det

løbende driftsbidrag (minimumsvandforbrug).

Efter lovforslaget opkræves de årlige bidrag til anlæg og drift fra

ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget, og bidragenes

størrelse baseres på vandforbruget.

Man har anset dette forslag for den administrativt bedste og mest

enkle løsning. Hensynet til ensartethed taler imod at imødekomme

landsforeningens ønske, der giver kommunerne valgmulighed med

hensyn til beregningsgrundlaget. Hertil kommer, at begge forslag

med takster, der er uafhængige af det faktiske forbrug,

distancerer sig fra synspunktet om betaling for en ydelse, og at

et sådant takstsystem ikke animerer til at begrænse vandforbruget.

Det må erkendes, at et fast årligt anlægsbidrag principielt

harmonerer med en abonnementsmodel, men dette synspunkt har i

lovforslaget måttet vige for administrative forenklingshensyn.

4. Zonetilladelse

Landsforeningen har peget på, at der ved den seneste ændring af by-

og landzoneloven (lov nr. 286 af 13. maj 1987) er blevet åbnet

mulighed for, at bygninger der ikke længere er nødvendige for

driften af en landbrugsejendom, uden zonetilladelse kan tages i

brug til håndværks- og industrivirksomhed samt lager- og

kontorformål m.v. på visse i zoneloven nærmere opregnede

betingelser.

Jeg har på den baggrund anmodet miljøstyrelsen om en redegørelse

for, hvorvidt dette forhold bør medføre ændringsforslag til det

foreliggende lovforslag.

5. Vejbidrag

Spørgsmålet om vejes bidrag var genstand for en omfattende debat i

betalingsvedtægtsudvalget. Vejspørgsmålet er kompliceret, idet

der er tale om både statsveje, amtskommunale veje, kommunale veje

og private veje.

For at undgå en administrativ meget kompliceret fordeling af

vejbidrag, og da vejene har en almen interesse for en kommunes

befolkning og erhvervsliv, er det i lovforslaget foreslået at

friholde samtlige veje for bidrag, ved at vejenes bidrag

finansieres over bolig- og erhvervsbidragene.

Vejbidragene fra staten og amtskommunerne udgjorde i 1986 kun ca. 15

millioner kr., hvilket skal ses i sammenhæng med at de samlede

indtægter i kommunerne til dækning af anlægs- og driftsudgiften

ved spildevandsbortskaffelse dette år udgjorde 2.500 millioner kr.

6. Vedrørende dato for nye betalingsvedtægter

Efter lovforslaget fastlægges en overgangsperiode på 5 år, inden

betalingsvedtægter efter de nye regler skal være udarbejdet og

taget i anvendelse. Mange af de problemer, der har knyttet sig

til administrationen af de nuværende betalingsregler, skyldes, at

disse har været en blanding af gamle landvæsensretskendelser og

nyere kommunale vedtægter.

For at undgå en tilsvarende situation og for at opnå den ønskede

forenkling af området er det min opfattelse, at lovforslagets

principper bør gennemføres hurtigst muligt og senest den 1.

januar 1993.

7. Vedrørende reduktion af bloktilskud

Jeg kan henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 7 til L 62.

Spørgsmål nr. 22

Ministerens kommentar udbedes til Industrirådets henvendelse af 24.

november 1987, jf. L 62 - bilag 5.

Svar

Kommentar til Industrirådets skrivelse af 24. november 1987

Industrirådet finder det afgørende vigtigt, at virksomheder alene

pålægges udgifter, som modsvarer den enkelte virksomheds

belastning af det offentlige spildevandsanlæg.

Jeg er generelt enig i dette synspunkt. Dette ses af lovforslagets §

2, stk. 4, der fastsætter, at afledningsretten for

erhvervsejendomme som udgangspunkt skal ske efter en konkret

vurdering af vandforbruget, dog med fradrag af vand, der medgår i

produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.

Når man ikke har ment at kunne imødekomme Industrirådets ønsker om,

at bidragsfastsættelsen for erhvervsarealer i byzone alene sker

efter den faktiske udnyttelse, skyldes det, at man har fundet det

nødvendigt at indføre en minimumsafledningsret for

erhvervsejendomme.

Baggrunden for at indføre en minimumsafledningsret er beskrevet i

min besvarelse af spørgsmål 21.

Efter lovforslagets § 2, stk. 5, er beregningsgrundlaget for

erhvervsejendomme i landzone det areal, hvortil der er meddelt

zonelovstilladelse. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at vurdere, om

der er behov for en tilføjelse til lovforslaget, der regulerer

beregningsgrundlaget for erhvervsvirksomheder, der etableres i

landzone uden zonelovstilladelse, det vil sige virksomheder med

mindre end 5 ansatte.

Endelig kan det fastslås, at lovforslagets § 2, stk. 7, som ønsket

af Industrirådet giver kommunalbestyrelsen mulighed for at

fastsætte lempeligere regler for ejendomme med meget lavt

vandforbrug, f.eks. virksomheder, der ligger med store ubebyggede

arealer.

Spørgsmål nr. 39

Ad besvarelse af spørgsmål 18 (L 62 - bilag 8)

Finder ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre

obligatoriske tømningsordninger af samletanke og eftersyn af

septiktanke?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst

følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»I medfør af Miljøreglementets (Bekendtgørelse nr. 664 af 16.

december 1982), kapitel 4, kan kommunalbestyrelserne beslutte, at

der i hele kommunen eller i dele af denne skal gennemføres en

tømningsordning for såvel samletanke som septiktanke eller kun

den ene type.

Når en kommunalbestyrelse har truffet en sådan beslutning, er

ordningen obligatorisk, og den enkelte grundejer er forpligtet

til at gøre brug af ordningen og betale den af

kommunalbestyrelsen fastsatte afgift.

Kommunalbestyrelsens beslutning er endelig.

Når det drejer sig om samletanke, skal tømningsordninger ses på

baggrund af, at disse tanke alene har funktion som

opsamlingsbeholdere for spildevandet. Når tanken er fyldt, skal

den tømmes, og spildevandet skal transporteres til rensningsanlæg

til behandling.

Når det drejer sig om septiktanke, er baggrunden for

tømningsordningen, at disse ofte ikke virker efter hensigten.

Hvis septiktanke således ikke tømmes regelmæssigt vil de virke

som gennemløbsbrønde og uden nævneværdig renseeffekt.

Både for samletanke og septiktanke er det således nødvendigt med

tømninger og det indeholder et væsentligt miljømæssigt sigte.

Tømningsordninger har den supplerende funktion, at tømningerne

derved gennemføres kontrolleret, under tilsyn, og med sikring af,

at spildevandet varigt bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.

Mere end halvdelen af landets kommuner har indført

tømningsordninger, og Miljøstyrelsen anbefaler ordningerne af

miljømæssige grunde.«

Spørgsmål nr. 41

Hvilke lovændringer skal der foretages for at friholde låneoptagelse

til betaling af tilslutningsbidrag for renteafgift?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Boligministeriet, Skatteministeriet

og Tilsynet med Banker og Sparekasser og kan på baggrund af de

indkomne svar konkludere, at der ikke er behov for lovændringer

for at friholde låneoptagelse til betaling af tilslutningsbidrag

for renteafgift.

Såvel almindelige kreditforeningslån, der har en mindstegrænse ved

et låneprovenu på 18.000 kr., som realkreditlignende lån og

andelsboliglån m.v., der ingen mindstegrænse har, kan ydes til

dækning af tilslutningsbidrag, og begge lånekategorier er

fritaget for reglerne i lov om forbrugerrenteafgift.

Spørgsmål nr. 46

Udvalget anmoder om ministerens kommentarer til henvendelse af 8.

december 1987 fra De danske Landboforeninger, jf. L 62 - bilag 32.

Svar

Kommentarer til henvendelse fra De danske Landboforeninger

Princippet om samme afgift uanset geografisk beliggenhed

Som hovedregel vil dette princip tilgodese brugere bosat på landet

men tilsluttet offentligt kloaknet, idet kloakering og

rensningsomkostninger typisk pr. person vil være højere her end i

de store byer.

Jeg er enig i landboforeningernes synspunkt, at det kan blive

opfattet som en uretfærdighed, såfremt et kloakopland inddrages i

den offentlige kloakforsyning med bidragsbetaling til følge, uden

at der herved opnås en miljømæssigt forsvarlig

spildevandsafledning. Det er amtsrådenes opgave at påse, at

kommunernes spildevandsplaner opfyldes, og at der for

kloakoplande f.eks. landsbyer, der inddrages i den offentlige

kloakforsyning, sker den nødvendige modernisering.

For bysamfund under 5.000 personækvivalenter er det ligeledes

amtsrådenes opgave at stille krav om kvælstof- og

fosforfjernelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til

vandområderne. Dette forventes at ske i en lang række tilfælde.

Afledningsret for erhvervsejendomme

Landejendomme, hvor der afledes spildevand fra andet end boligen,

vil ikke efter lovforslaget få beregnet betalingen på grundlag af

det samlede jordtilliggende, men kun efter den faktiske udledning.

Vedrørende zonelovstilladelserne har jeg stillet et ændringsforslag

til lovforslaget, således at virksomheder, der uden

zonetilladelse oprettes i nedlagte landbrugsbygninger, også vil

få fastlagt en afledningsret på grundlag af den faktiske

udledning.

Vedrørende tømningsordninger

Jeg kan bekræfte landboforeningernes opfattelse af, at ejendomme,

der er inddraget i den offentlige kloakforsyning, ikke samtidigt

kan være omfattet af en betalingspligt til en tømningsordning.

Jeg vil anmode Miljøstyrelsen om, at dette bliver præciseret i

det cirkulære, der til sin tid vil blive udsendt om loven.

Vejbidrag

Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 21 og 43.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

miljøministerens svar herpå er optrykt som bilag.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Broager Kommune,

De danske Landboforeninger,

Friluftsrådet,

Industrirådet og

Kommunernes Landsforening.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at spørgsmålet om den

fremtidige adgang til lånefinansiering af rensningsanlæg indgår i

forhandlingerne mellem regeringen og de kommunale organisationer

om den kommunale økonomi i 1989 og følgende år.

I overensstemmelse med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs

beretning om vandmiljøplanen af 30. april 1987 er der foreløbig i

Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 1987 om

finansiering af rensningsanlæg m.v. fastsat retningslinjer for

optagelse af lån til finansiering af rensningsanlæg for kommuner

med lav likviditet.

Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen, at der skal meddeles

tilladelse af Indenrigsministeriet i hvert enkelt tilfælde, samt

at lånetilladelse kan ydes til den del af udgifterne, der skal

brugerfinansieres. Det er en forudsætning, at anlægsudgifterne

betales af brugerne over en periode, der normalt ikke bør

overstige seks år, og at anlægsudgiften til rensningsanlæg ikke

kan afholdes af kommunernes kassebeholdning.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale

Venstres, Centrum-Demokraternes, Fremskridtspartiets og Kristelig

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget

til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

Mindretallet har den opfattelse, at betalingsreglerne i denne lov

skal finansiere kommunernes udgifter til spildevandsrensning i

forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanen og vil derfor

præcisere, at vedtagelsen af lovforslaget ikke må give anledning

til reduktion af kommunernes bloktilskud.

Mindretallet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens generelle anbefaling

om indførelse af tømningsordninger, men mener samtidig, at en

lovgivning om sådanne ordninger langt hurtigere ville sikre et

rent miljø.

De faktiske forhold er ofte, at f.eks. gennemsivningstanke ikke er

efterset i flere år og derfor udleder toiletspildevand direkte

til diverse recipienter.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) finder tillige, at regeringen må sikre, at

borgere (forbrugere), der optager lån under kreditforeningsrammen

på 18.000 kr. til betaling af ekstraordinære tilslutningsbidrag

som følge af vandmiljøplanens krav til den kommunale rensning,

fritages for at betale renteafgift.

Mindretallet erklærer sig endvidere enig i de af Kommunernes

Landsforening fremførte synspunkter om, at mange kommuner i de

kommende år vil udbygge rensningsanlæg til en større kapacitet,

end der aktuelt er brug for. Det sker f.eks. for at være forud

med udbygningen af erhvervsområderne. Kommunernes Landsforening

finder det ikke rimeligt, at de nuværende brugere skal betale for

investeringer til gavn for kommende brugere.

Mindretallet finder, at miljøministeren ikke har vist villighed til

at gå ind i en forhandling med Kommunernes Landsforening om at

finde konstruktive løsninger på dette problem.

Ændringsforslag

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2

1) I stk. 1 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For stats- og amtskommunale vejarealer fastsættes bidragets

størrelse i forhold til den afledningsret, der tillægges arealet

ud fra dets størrelse.«

4. pkt. bliver herefter 5. pkt.

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. For stats- og amtskommunale veje fastsættes det årlige

bidrag til anlæg efter stk. 2 i forhold til den afledningsret,

der er tillagt vejarealet efter stk. 1. Der opkræves ikke

driftsbidrag for veje.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

3) I stk. 5, der bliver stk. 6, ændres ordene »den givne

zonelovstilladelse« til: »bestemmelserne i by- og landzoneloven«.

4) Stk. 8, der bliver stk. 9, affattes således

»Stk. 8. For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen

betale et årligt bidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af

udgifterne til kloakledningsanlæggene.«

Til § 11

5) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.

»For kommuner, der allerede har budgetteret med at yde tilskud i

1988, ophæves forpligtelsen til at yde tilskud til offentlige

spildevandsanlæg fra den 1. januar 1989.«

Af et mindretal (S og SF)

Ny paragraf

6) Efter § 11 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Kommunalbestyrelsen kan finansiere anlægsudgifter i

forbindelse med etablering af spildevandsanlæg ved låneoptagelse,

der ikke medregnes i kommunens samlede låneramme.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4

Spørgsmålet om vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor

afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentlig kloak.

For at sikre, at veje, pladser og lign. bidrager til de offentlige

spildevandsanlæg i lighed med de øvrige tilsluttede brugere,

foreslås det, at der indføres bestemmelser om vejes bidrag til

spildevandsanlæggene.

For at skabe grundlag for en enkel administration foreslås det at

opdele vejene efter ejerforhold.

For stats- og amtskommunale veje foreslås det at skabe en

bidragsfastsættelse i lighed med principperne for bolig- og

erhvervsvirksomheder, da disse vejarealer er små og veldefinerede.

Dette er imidlertid ikke tilfældet for kommunale veje og private

fællesveje, hvorfor der for disse foreslås en mere enkel

bidragsform, nemlig et samlet kommunalt bidrag.

Det antages normalt, at tilledningen af vejvand til kloakkerne

indebærer en forøgelse af anlægsudgifterne til kloakledningerne

på op til 8 pct. Kommunerne kan efter et faktisk skøn vurdere,

hvilken procent af anlægsudgifterne kloakledningerne udgør i den

enkelte kommune, og herudfra fastsætte kommunens vejbidrag, der

maksimalt må udgøre 8 pct. af de samlede anlægsudgifter til

kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der vil være til

opstuvningsbassiner samt rensning af regnvand og overløb fra

overløbsbygværker.

På grund af at vejvandets mængde er vanskelig at måle og ofte

afledes direkte til recipient, bør der ikke betales driftsbidrag.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at også afledningsretten for ejendomme

i landzone, der kan udnyttes erhvervsmæssigt uden

zonelovstilladelse, skal beregnes under hensyntagen til den

faktiske udledningsret.

Til nr. 5

Indenrigsministeriet udsendte den 30. juni 1987 en

cirkulæreskrivelse til kommunerne. Det henstilledes heri til

kommunalbestyrelserne at tilrettelægge 1988-budgettet ud fra de

finansieringsregler, der var fastsat i det foreliggende

lovforslag. Det lovforslag, der forelå på det tidspunkt,

indeholdt en regel om, at kommunerne kunne yde et tilskud. Flere

kommuner har således budgetteret med et tilskud i 1988. Ved den

nye bestemmelse i 2. pkt. imødekommes de problemer, som disse

kommuner ellers ville stå over for.

Til nr. 6

Forslagsstillerne finder Indenrigsministeriets regler for

kommunernes adgang til at lånefinansiere anlægsudgifter til

spildevandsanlæg (4 pct.-reglen) uacceptabel. Den stærkt

begrænsede låneadgang vil betyde, at en del kommuner får meget

vanskeligt ved at leve op til vandmiljøplanens udbygningstakt.

Helen Beim ( S ) Dorte Bennedsen ( S ) Helge Mortensen ( S ) Erik

Holst ( S ) Henning Nielsen ( S ) Trøjborg ( S ) Kurt Hansen ( SF

) Ingerlise Koefoed ( SF ) Engell ( KF) fmd. Ahlmann-Ohlsen ( KF

) Pernille Sams ( KF ) Mejdahl ( V ) Sønder by ( V ) Emmert

Andersen ( CD ) Kirsten Madsen ( FP ) Kristian R. Kristensen (

KRF ) Marianne Jelved ( RV )

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 62

Betænkning over Forslag til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

Nr L 62 1987-88, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19871211