1987 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND OG LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION NR L 59 1987-88, 1. SAMLING

§ 26, stk. 1. Det opnås ved i videst muligt omfang at ligestille

fondene med de regler, der gælder for livsforsikringsselskaber og

pensionskasser efter loven om forsikringsvirksomhed, som den ser

ud efter det forslag til ændringer, industriministeren har

fremsat for Folketinget.

Der ændres herefter ikke i reglerne om anbringelse i »guldrandede

papirer« som obligationer m.v. Disse primære anbringelser kommer

dog til at skulle dække mindst 75 pct. i stedet for mindst 80

pct. Det er en konsekvens af, at grænsen for anbringelse »på

anden måde« (forsikringslovens udtryk for aktier, fast ejendom,

indskud i investeringsforeninger m.v.) udvides fra højst 20 pct.

til højst 25 pct. Dette er navnlig af aktuel betydning for LD.

Den væsentligste ændring består i, at den hidtidige grænse for de to

fondes samlede anbringelse i en enkelt virksomhed eller flere

nært forbundne virksomheder på 20 pct. af virksomhedens

aktiekapital m.v. erstattes af en bestemmelse om, at anbringelsen

ikke må antage et sådant omfang, at fondene alene eller tilsammen

kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.

Samtidig foreslås det, at grænsen på 1 pct. af fondens midler for

anbringelse i den enkelte virksomhed eller virksomhedsforbindelse

forhøjes fra 1 pct. til 2 pct. af fondens midler.

Den hidtidige begrænsning for, hvor stor en del af den årlige

tilvækst til fondsmidlerne der kan anbringes i risikoprægede

aktiver, er fundet overflødig og derfor udeladt på tilsvarende

måde som gennemført for nogen tid siden for pensionskasser og

forsikringsselskaber.

Der skal stadig være adgang til uden de anførte specielle

begrænsninger, at fondene kan opføre, eje og drive fast ejendom.

På linje hermed foreslås en ny bestemmelse om investering i

aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt til forskning og udvikling. Det almindelige

forbud imod bestemmende indflydelse for fondene skal ikke gælde

for disse aktiviteter, men da der er tale om særlig

risikobetonede investeringer, er der indlagt en særlig

begrænsning, så der ikke kan bruges mere end 1 pct. i alt af

fondsmidlerne til disse formål.

Der foreslås en nødvendig ajourføring af reglerne om tilsyn med

fondene.

I øvrigt vil der snarest blive taget skridt til at stramme reglerne

om årsregnskab, revision og tilsyn for arbejdsmarkedets fonde

efter de retningslinjer, der er udtrykt i industriministerens

forslag vedrørende andre finansielle institutioner.

Udvidelsen af Finanstilsynets opgaver medfører behov for yderligere

ressourcer til Finanstilsynet. Behovet kan anslås til i alt 8

årsværk og udvidelse af Industriministeriets ramme på finansloven

med 4 mio. kr. årligt og 1 mio. kr. til etableringsomkostninger.

Da fondene dækker omkostningerne ved tilsynet, vil en eventuel

ressourceforøgelse ikke medføre øgede udgifter for statskassen.

Den foreslåede begrænsning om, at fondene ikke må have bestemmende

indflydelse, udelukker heller ikke, at fondene som

mindretalsaktionærer repræsenteres i selskabernes bestyrelser som

hidtil.

I forbindelse med de ændringer af ATP- og LD-lovgivningen, som der

har været ført politiske forhandlinger om, har

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening

drøftet det fremtidige arbejde i ATP's bestyrelse.

Der er enighed om, at hvis de hidtidige regler om anvendelse af

stemmeretten for ATP's aktiebeholdning i det enkelte selskab

ønskes ændret, kan dette ske, såfremt der er flertal i

bestyrelsen herfor, men dog således, at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af

lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Til forståelse af bemærkningerne til de under nr. 5 og 8 foreslåede

ændringer har arbejdsministeren i et samråd fastslået, at

formålet med ændringerne er at udvide fondenes

investeringsmuligheder i de enkelte virksomheder.

Finanstilsynets administration af begrebet ikke-bestemmende

indflydelse vil finde sted i overensstemmelse med

forsikringslovens § 6.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) det af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag til vedtagelse,

hvorefter lovforslaget deles i to dele.

Vedrørende det under A nævnte lovforslag indstilles dette

til vedtagelse med de af arbejdsministeren dertil stillede

ændringsforslag. For så vidt angår det under B nævnte lovforslag

anmoder flertallet om, at dette henvises til fornyet

udvalgsbehandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Som det fremgår af det forslag til folketingsbeslutning om ændringer

i ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som SF fremsatte i

Folketinget den 9. december 1987 (B 60), ønsker SF gennemført

langt mere vidtgående ændringer, end der er tale om i nærværende

lovforslag. SF ønsker ikke, at der skal være nogen form for

overgrænse for, hvor meget ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond må

investere i en virksomhed, og ønsker samtidig, at det er de

ansatte i virksomheden, hvor ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

har aktier, der skal have den fulde råderet over aktierne,

herunder stemmeret ved generalforsamlingen. Det afgørende formål

for placeringen af fondsmidler fra ATP og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond er ifølge SF's opfattelse at give en god forrentning,

at medvirke ved styring af erhvervsudviklingen og at bidrage til

at give de ansatte indflydelse.Det betyder derfor også efter SF's

opfattelse, at fondene og de ansatte ved midlers placering kan

stille krav til bl.a. arbejdsmiljø, produktionen,

uddannelsesplanlægning og de ansattes indflydelse. Da det er

lønmodtagernes penge, der er i ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

mener SF også, at der udelukkende skal sidde

lønmodtagerrepræsentanter i fondsbestyrelserne. At arbejdsgiverne

også har indbetalt til ATP-fonden ændrer ikke ved, at det er

lønmodtagerne, der senere skal have pengene udbetalt og derfor

også har ejendomsretten over fondens midler. Efter at staten

ifølge det af arbejdsministeren den 9. december 1987 fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag) (L 125)

skal indbetale arbejdsgiverbidrag til ATP, falder det sidste

argument for, at der skal sidde arbejdsgiverrepræsentanter i

ATP-bestyrelserne, helt bort. Uanset at SF ønsker langt mere

vidtgående ændringer, indstiller SF alligevel lovforslaget til

vedtagelse uændret. Det skyldes, at de af flertallet stillede

ændringsforslag klart er udtryk for forringelser. Derfor

foretrækker SF i den foreliggende situation lovforslaget

vedtaget, som det blev fremsat af Socialdemokratiet den 3.

november 1987.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

I

Ændringsforslag til det oprindelige lovforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 1

1) I det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 4, udgår sidste punktum.

Til § 2

2) I det under nr. 4 foreslåede § 26, stk. 5, udgår sidste punktum.

II

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og FP)

3) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Investeringsregler)»

omfattende § 1, indledningen og nr. 1-3, § 2, indledningen og nr.

1-3, samt § 3.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Styrket samarbejde i

virksomhederne)» omfattende § 1, indledningen og nr. 4, § 2,

indledningen og nr. 4, samt § 3.

III

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

4) Nr. 1 affattes således

» 1. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Af midlerne kan dog indtil 25 pct. anbringes således

a) til erhvervelse af fast ejendom,

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den

danske undergrund samt til forskning og udvikling tilsammen ikke

over 1 pct. af fondsmidlerne,

c) på anden måde.«»

5) Nr. 2 affattes således

» 2. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 3, litra

c, i en enkelt virksomhed må ikke overstige 2 pct. af

fondsmidlerne. Tilsvarende gælder for fondens samlede anbringelse

af midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en sådan

forbindelse, at anbringelserne udgør en samlet risiko for fonden.

Stk. 5. Fondens anbringelse af midler efter stk. 3, litra c, i en

enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at

fonden alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension

eller datterselskaber, som de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers

indflydelse eller i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse på

virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i

datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler

anbringes efter de regler, der gælder for fonden selv.«»

6) Nr. 3 affattes således

» 3. § 10 affattes således

» § 10. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden, herunder fondens

anbringelse af midler efter § 6.

Stk. 2. Fonden indsender det reviderede årsregnskab, som bestyrelsen

har godkendt efter § 9, til Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve fonden og

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Tilsynet

anser fornøden. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at

gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

fonden om beretningens indhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan give fonden påbud om inden for en fastsat

frist at foretage de foranstaltninger, som Tilsynet skønner

nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler sker i

overensstemmelse med § 6. Tilsynet afgiver samtidig en

indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 6. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-5 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af fonden.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan

indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«»

Til § 2

7) Nr. 1 affattes således

» 1. § 26, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Af midlerne kan dog indtil 25 pct. anbringes således

a) til erhvervelse af fast ejendom,

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den

danske undergrund samt til forskning og udvikling tilsammen ikke

over 1 pct. af fondsmidlerne,

c) til indskud i en investeringsforening godkendt af det offentlige,

til køb af aktier i et investeringsaktieselskab godkendt af det

offentlige og i øvrigt til køb af børsnoterede aktier,

garantiandele, konvertible eller udbyttegivende gældsbreve samt

til anbringelse i risikoprægede aktiver, f.eks. i form af

erhvervsobligationer, certifikater eller ejerkapital i og udlån

til erhvervsvirksomheder.«»

8) Nr. 2 affattes således

» 2. I § 26 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 4, litra

c, i en enkelt virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondens

samlede fondsmidler. Tilsvarende gælder for fondens samlede

anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en

sådan forbindelse, at anbringelserne udgør en samlet risiko for

fonden.

Stk. 6. Fondens anbringelse af midler efter stk. 4, litra c, i en

enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at

fonden alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller

datterselskaber, som de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers

indflydelse eller i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse på

virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelser af midler i

datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler

anbringes efter de regler, der gælder for fonden selv.«»

9) Nr. 3 affattes således

» 3. Efter § 27 indsættes i kapitel IX som ny paragraf

» § 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af fondsmidler efter § 26.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsender det reviderede

årsregnskab, som repræsentskabet har godkendt efter § 22, stk. 1,

til Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets

Tillægspension enhver oplysning, som Tilsynet anser for fornøden.

Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt

med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspensin påbud

om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger,

som Tilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen

af fondsmidler sker i overensstemmelse med § 26. Tilsynet afgiver

en årlig beretning.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan

indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Aktionærer skal ikke via lovgivningen tvinges til at disponere og

stemme på bestemte måder.

Til nr. 4

Der henvises til de af arbejdsministeren foran anførte bemærkninger

i forbindelse med de af ham stillede ændringsforslag.

Ved at hæve grænsen for anbringelse i risikoprægede aktiver fra 20

til 25 pct. øges mulighederne for LD på dette felt med ca. 1 mia.

kr.

Anbringelse »på anden måde« svarer til udtrykket i lov om

forsikringsvirksomhed § 135, stk. 2. Det er en

opsamlingsbestemmelse, der bl.a. inkluderer

investeringsforeninger og -selskaber. Herved bringes disse

investeringer, der i den gældende lov findes under stk. 3, litra

b, ind under samme begrænsning som aktier m.v.

Bestemmelsen tillader også oprettelsen af datterselskaber, hvilket

hidtil har været udelukket af 20 pct.-grænsen, se dog nedenfor ad

stk. 5, 2. pkt. Det følger af formuleringen, at datterselskaber

skal anbringe deres midler efter samme regler som fonden selv.

Det vil bl.a. sige, at et datterselskab ikke kan drive

selvstændig erhvervsvirksomhed.

Til nr. 5

Ad stk. 4. Grænsen for anbringelse i den enkelte virksomhed sættes

op fra 1 til 2 pct. af fondsmidlerne. Det svarer til den ændring,

industriministeren har foreslået for forsikringsselskaber og

pensionskasser.

Ad stk. 5. I stedet for den gældende 20 pct.-grænse for aktier m.v.

i den enkelte virksomhed foreslås den mere smidige formulering,

der anvendes i loven om forsikringsvirksomhed. Nøglebegrebet er

»bestemmende indflydelse«. Om indholdet i dette udtryk i

forsikringsvirksomhedsloven § 6, stk. 2, (og aktieselskabsloven)

har Industriministeriet udtalt: »Det er ikke muligt at angive

faste procentgrænser for, hvor stor en kapitalandel der skal

besiddes, for at der foreligger en ejers indflydelse eller i

øvrigt adgang til at øve bestemmende indflydelse. En mindre

aktiebesiddelse vil således kunne skabe mulighed for at øve

bestemmende indflydelse, såfremt der i øvrigt er en stor

spredning af den øvrige aktiekapital.«

Til nr. 6

Efter den gældende lov udøves tilsynet af »Forsikringsrådet«. Denne

institution er imidlertid med lov om forsikringsvirksomhed

omdannet først til »Forsikringstilsynet« og nu til

»Finanstilsynet«.

Den foreslåede affattelse af § 10 præciserer det tilsyn, som

Finanstilsynet skal føre med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, særlig

tilsynet med fondens anbringelse af midler.

Grundlaget for tilsynet er dels det reviderede, godkendte

årsregnskab, som fonden får pligt til at fremsende, dels sager,

som Finanstilsynet tager op af egen drift.

Fonden har hidtil haft pligt til at afgive enhver oplysning, som

tilsynsmyndigheden anser for fornøden. Denne oplysningspligt

foreslås udbygget således, at Tilsynet til enhver tid skal have

adgang til fondens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Der indføres en hjemmel til, at Finanstilsynet kan følge sin

tilsynsvirksomhed op med påbud, der skønnes nødvendige for at

sikre, at fonden anbringer midlerne efter reglerne i § 6, som den

fremtræder efter lovforslaget.

Der tilføjes endvidere en ankebestemmelse, der svarer til

ankebestemmelsen i loven om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 7

Dette ændringsforslag vedrørende ATP svarer til den under nr. 4

foreslåede ændring vedrørende LD bortset fra, at § 26, stk. 4,

litra c, er formuleret som en opregning, der svarer til den

gældende lovs § 26, stk. 4, litra b og c.

Til nr. 8

Ændringen svarer til den under nr. 5 foreslåede ændring vedrørende

LD-lovens § 6, stk. 4 og 5.

Til nr. 9

Om ændringen af »Forsikringsrådet« til »Finanstilsynet« henvises til

bemærkningen til den under nr. 6 foreslåede ændring.

Efter den foreslåede § 27 a udbygges Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspension fra alene at omfatte de

aktuarmæssige opgørelser til også at omfatte anbringelsen af

fondsmidler efter den foreslåede § 26.

Grundlaget for tilsynet er dels det reviderede, godkendte

årsregnskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension får pligt til at

fremsende, dels sager, som Finanstilsynet tager op af egen drift.

Der foreslås indført en oplysningspligt for Arbejdsmarkedets

Tillægspension af samme omfang som oplysningspligten i

forbindelse med den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen.

Der indføres en hjemmel til, at Finanstilsynet kan følge sin

tilsynsvirksomhed op med påbud, der skønnes nødvendige, for at

sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension anbringer midlerne

efter reglerne i den foreslåede § 26.

Der tilføjes endvidere en ankebestemmelse, der svarer til

ankebestemmelsen i loven om forsikringsvirksomhed.

Svend Auken ( S ) Poul Nielson ( S ) Lykketoft ( S ) Ivar Nørgaard (

S) fmd. Bakholt ( S ) Henning Rasmussen ( S ) Aage Frandsen ( S )

Jes Lunde ( SF ) Grethe Fenger Møller ( KF) nfmd. Kent Kirk ( KF

) Henning Andersen ( KF ) Aagaard ( KF ) Povl Brøndsted ( V )

Ivar Hansen ( V ) Bollmann ( CD ) Annette Just ( FP ) Niels

Helveg Petersen ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Der er af arbejdsministeren og et mindretal stillet en række

ændringsforslag.

Arbejdsministeren har i forbindelse med de af ham stillede

ændringsforslag over for udvalget udtalt følgende

Regeringen gav ved Folketingets åbning den 6. oktober 1987 udtryk

for, at der blev behov for at se på ATP's og LD's rolle i

erhvervslivet. Den økonomiske udvikling har gjort det ønskeligt

at fremskynde den impuls til erhvervslivets udvikling, som

arbejdsmarkedets store fonde kan yde.

Hovedsigtet med ændringsforslagene er derfor at give ATP og LD mere

fleksible rammer for investering i erhvervsvirksomheder uden at

rokke ved de grundlæggende principper for forvaltningen af

fondsmidlerne som udtrykt i LD-lovens § 6, stk. 1, og ATP-lovens

Ingen

Nr BTL 59

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Nr L 59 1987-88, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19871214