1987 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF BYGGERIETS UDVIKLING NR L 41 1987-88, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Ad Boligudvalgets skrivelse af 17. november 1987 vedrørende L 41
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling
alm. del - bilag 35
Boligudvalget har bedt Udvalget angående Videnskabelig Forskning om
at udtale sig om ovennævnte lovforslag.
Udvalget har behandlet sagen i sit møde den 10. december 1987, og
udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem skal i den
anledning udtale følgende
Lovforslagets udvidelse af bestyrelsen med to eksterne
forskningssagkyndige og to af instituttets medarbejdere er i
overensstemmelse med undervisningsministerens redegørelse om
sektorforskningen og Udvalget angående Videnskabelig Forsknings
beretning herom. Udvidelsen af repræsentantskabet har udvalget
intet at udtale imod.
Men udvalget gør opmærksom på, at de foreslåede ændringer langtfra
er tilstrækkelige til at imødekomme undervisningsministerens
redegørelse om sektorforskningens tilrettelæggelse og udvalgets
beretning herom. Udvalget henleder specielt opmærksomheden på
beretningens bemærkninger
om ansættelsesprocedurer, om udskillelse af basisbevillinger til
uafhængig langsigtet forskning samt om ytrings- og
publiceringsfrihed.
Udvalget angående Videnskabelig Forskning henstiller derfor til
Boligudvalget, at de pågældende bemærkninger indgår i
Boligudvalgets betænkning med henblik på, at vedtægter for
Statens Byggeforskningsinstitut og regler for dets virksomhed i
øvrigt bringes i overensstemmelse hermed.
P. u. v.
Rahbæk Møller
formand
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Statens
Byggeforskningsinstitut.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative
Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil i øvrigt redegøre
for sin stilling ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Ændringsforslag
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse
af SF og FP)
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således
» 2. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»Endvidere udpeges 2 medlemmer efter indstilling af
Planlægningsrådet for Forskningen samt 2 medlemmer efter
indstilling af medarbejderne på Statens Byggeforskningsinstitut.«
4. pkt. bliver herefter 5. pkt.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget skal de to forskningskyndige medlemmer af
bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udpeges af
Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd.
Ud fra et generelt hensyn til, at forskningssagkundskaben kan blive
bedst muligt repræsenteret i bestyrelsen, foreslås der den
ændring i lovforslaget, at de to forskningskyndige medlemmer skal
udpeges af Planlægningsrådet for Forskningen, som mere bredt
dækker hele forskningen. Der bliver herved mulighed for på en
mere smidig måde at tilpasse forskningsrepræsentationen i
bestyrelsen til de forskellige og måske varierende behov for
sagkundskab.
Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S)
fmd. Lissa Mathiasen (S) Tastesen (S) Jørn Jespersen (SF) Pelle
Voigt (SF) Engell (KF) Svend Åge Petersen (KF) Merete Aarup (KF)
Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Bollmann (CD) nfmd. Pia Kjærsgaard
(FP) Merethe Due Jensen (KRF) Jørgen Estrup (RV)
Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har efter anmodning modtaget udtalelse fra Udvalget
angående Videnskabelig Forskning, der er optrykt som bilag. I
udtalelsen henvises til undervisningsministerens redegørelse af
31. marts 1987 om sektorforskningen og til Udvalget angående
Videnskabelig Forsknings beretning af 10. december 1987 herom.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Der er af boligministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det
Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det af boligministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF)
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således
»1. I § 5, 2. pkt., ændres »4 medlemmer« til: »10 medlemmer«.'
2) Nr. 2 affattes således
»2. I § 5 indsættes som nyt punktum efter 3. pkt.
»Endvidere udpeges 2 medlemmer efter indstilling af Statens
Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, 2 medlemmer efter
indstilling fra Boligselskabernes Landsforening og Lejernes LO
samt 2 medlemmer efter indstilling af medarbejderne på Statens
Byggeforskningsinstitut.«
4. pkt. bliver herefter 5. pkt.'
Af boligministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 2
3) Paragraffen affattes således
»§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
For at opnå en prioritering af forskningsindsatsen, der i et øget
omfang er i overensstemmelse med de fremtidige beboeres ønsker,
sikres repræsentanter for beboerbevægelsen plads i bestyrelsen.
Til nr. 3
Det kan på nuværende tidspunkt næppe antages, at lovændringen vil
kunne bekendtgøres i Lovtidende inden den i lovforslaget
fastlagte ikrafttrædelsesdato, den 1. januar 1988.
Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S)
fmd. Lissa Mathiasen (S) Tastesen (S) Jørn Jespersen (SF) Pelle
Voigt (SF) Engell (KF) Svend Åge Petersen (KF) Merete Aarup (KF)
Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Bollmann (CD) nfmd. Pia Kjærsgaard
(FP) Glønborg (KRF) Niels Helveg Petersen (RV)
Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 41
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling
Nr L 41 1987-88, 1. samling
Afgivet af Boligudvalget
Afgivet: 19871215