1987 BTL 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (ÆNDRET BELÅNING AF FRITIDSHUSE, LÅN TIL OM- OG TILBYGNING M.V. AF EJERBOLIGER, UDBETALING AF LÅN UD FRA EN KURS FASTSAT PÅ TILBUDSTIDSPUNKTET ELLER SENERE, BIDRAGSSATSER FOR DET STØTTEDE BYGGERI, ÆNDREDE OVERGANGSREGLER FOR BYFORNYELSESARBEJDER M.V. SAMT INDEKSBELÅNING AF EKSTRAORDINÆRE RENOVERINGSARBEJDER) NR L 38 1987-88, 1. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 9

»Der udbedes en oversigt over forskellige typer gældende

realkredittakster.«

Svar

De gældende takster i forbindelse med låneoptagelse i

realkreditinstitutterne er følgende

INDSKUD

Ved låneoptagelse betales et indskud til realkreditinstituttet.

Indskuddet beregnes på basis af det tinglyste beløb. Indskuddet

fratrækkes i forbindelse med lånets afregning. Hvis lånet

effektueres ved udlevering af obligationer, skal indskuddet dog

indbetales til instituttet.

Følgende satser anvendes

Generelle satser (ekskl. jordbrugslån)

Lån med lånegrænse på 35, 40 eller 45 pct. 0,7 pct. Lån med højere lånegrænse1) samt lån i Dansk Landbrugs- Realkreditfond 1,0 pct. Satser for jordbrugslån Stående lån 0,7 pct. Serielån 0,7 pct. Fastforrentede lån med lånegrænse over 50 pct. 1,0 pct.

Satser for store lån

For lån med hovedstol på 10 mio. kr. og indtil 50 mio. kr. reduceres

indskuddet af lånebeløb fra 10 mio. kr. og indtil 50 mio. kr. med

25 pct.

For lån med hovedstol på 50 mio. kr. og derover reduceres indskuddet

af lånebeløbet fra 10 mio. kr. og indtil 50 mio. kr. med de

førnævnte 25 pct. og for den del af lånet, der er på 50 mio. kr.

og derover, med 50 pct.

1) For industriejendomme, hvis belåningsværdi ikke overstiger 2,3

mio. kr. (pristalsreguleret) beregnes indskud altid efter

satserne for lån med højere lånegrænse end 35 pct., men med et

maksimum på 11.300 kr. (pristalsreguleret).

For lån omfattet af boligbyggeriloven og ældreboligloven med stats-

eller kommunegaranti betales kun indskud af den ugaranterede del

med 1,0 pct.

Der ydes på nuværende tidspunkt ikke her rabat på store lån.

Indskuddet betales ved en forhøjet ydelse, da beløbet fremskaffes

ved obligationssalg.

RESERVEFONDSBIDRAG

Reservefondsbidrag opkræves hver termin som en procentdel af

ydelsen, dvs. summen af rente og afdrag.

pct. af rente + afdrag Fastfor- Stående Indekslån rentede lån/af- lån dragsfri lån Enhedsprioriteringsinstitutterne generelle satser (ekskl. jordbrugslån) 1,50 pct. 3,00 pct. 3,00 pct. Lån med lånegrænse på 35, 40 eller 45 pct. Lån med højere lånegrænse 2,00 pct. 4,00 pct. 4,00 pct. Lån til offentligt støttet byggeri1) - - 1,90 pct. Jordbrugslån Stående lån 4,00 pct. Serielån 2,00 pct. Fastforrentede lån med lånegrænse over 50 pct. 2,00 pct. Industriens Realkreditfond 2,00 pct. 4,00 pct. 4,00 pct.

1) For lån udbetalt i 1987. Bidragsprocenten gælder for lån med

statsgaranti.

For ugaranterede lån udgør bidragsprocenten 2,5.

For Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder følgende særlige regler

For obligationslån betaler låntager et reservefondsbidrag på 0,4

pct. p.a. af obligationslånets restgæld. For kontantlån betales

et reservefondsbidrag på 0,4 pct. p.a. af restgælden for det til

grund for kontantlånet liggende obligationsbeløb. For K-lån

betaler låntager er reservefondsbidrag på 0,5 pct. p.a. af

kontantrestgælden, for indekslån betales en risiko- og

administrationspræmie på 0,3 pct. halvårligt af den da gældende

indeksregulerede obligationsgæld. For stående jordbrugslån og

serie-jordbrugslån anvendes samme satser som af

enhedsprioriteringsinstitutterne, jf. ovenfor. For

fastsforrentede lån med en lånegrænse over 50 pct., ydet i

forbindelse med jordbrugslån, betaler låntager 0,2 pct. p.a. af

obligationsrestgælden.

GEBYRER

For vurdering og lånesagsbehandling betales for alle låneformer

følgende gebyrsatser

Lån med hovedstol til og med 100.000 700 kr. Lån med hovedstol over 100.000 1.000 kr.

Gebyret beregnes på basis

af det tinglyste beløb.

Ved samtidig belåning af mere end 5 ensartede og samlet beliggende

parcelhuse, rækkehuse eller ejerlejligheder betales kun halvt

gebyr.

Såfremt lånesagen ikke gennemføres, eller instituttet giver afslag

på et lån, betales ikke gebyr. I Dansk Landbrugs Realkreditfond

betales dog fuldt lånesagsgebyr, selv om lånesagen ikke

gennemføres.

Ved ombytning af lån betales fuldt lånesagsgebyr.

Bilag 2

REALKREDITRÅDET

11. november 1987

Folketingets Boligudvalg

Christiansborg

1218 København K

Vedrørende lovforslag nr. L 38

Boligministeren har den 28. oktober 1987 fremsat Forslag til Lov om

ændring af lov om realkreditinstitutter, af lov om ændring af lov

om realkreditinstitutter og af lov om indeksregulerede

realkreditlån, lovforslag nr. L 38.

Rådet skal herved meddele Boligudvalget følgende kommentarer til

lovforslaget

Generelt skal det bemærkes, at der slet ikke er lagt op til de

forbedringer af belåningssituationen for fritidshuse, der

tidligere er bebudet af regeringen. Hertil kommer, at den

forbedrede ejerskiftefinansiering modsvares af stramninger af

reglerne for belåning af om- og tilbygninger, hvilket hverken

forekommer naturligt eller rimeligt. Yderligere lægger disse

regler heller ikke op til de forenklinger i realkreditbelåningen,

der så ofte har været talt om det ønskelige i at få gennemført.

Hvor uoverskuelig lovgivningen er blevet, fremgår af Rådets

henvendelse af 30. oktober 1987 til Boligudvalget.

Realkreditrådet skal derfor opfordre Folketinget til på ny at

overveje belåningsreglerne for fritidshuse. Der er tale om et

område, der er centralt for store dele af befolkningen. En

rimelig belåningsadgang, der både tager hensyn til den

kvalitetsforbedring af fritidshusene, der er sket, og samtidig er

udtryk for en forenkling af reglerne, vil være at opgive

sondringen mellem helårshuse og fritidshuse, dvs. generelt at

anvende reglerne for ejerboliger til helårsbeboelse.

Specielt den foreslåede lånegrænse på 60 pct. forekommer unødig lav.

En grænse på 80 pct. for nyopførelse, om- og tilbygning og

ejerskifte vil her være at foretrække. Dette vil også være en

væsentlig forenkling.

Lovforslaget indeholder ikke en udvidet adgang til at belåne kontor-

og forretningsejendomme. Realkreditrådet finder det uforståeligt,

at disse ejendomme i belåningsmæssig henseende skal stilles

ringere end industriejendomme. Også på dette område vil det være

en forenkling af lovgivningen generelt at lade kontor- og

forretningsejendomme have samme lånegrænse som industriejendomme,

dvs. 60 pct.

Herudover skal opmærksomheden henledes på, at Realkreditrådet finder

bestemmelsen i lovforslaget om, at boligministeren skal godkende

realkredittens takster for det støttede byggeri, helt uacceptabel.

Realkreditrådet har holdt møde med boligministeren med henblik på at

opnå en forhandlingsløsning vedrørende bidragssatserne for

IS-lån, men realkreditten er af den opfattelse, at der ikke har

væet tale om reelle forhandlinger på dette område.

Realkreditrådet havde fundet det rimeligt med en forhøjelse af

bidragssatsen fra 1,9 pct. til 2,9 pct., hvilket allerede blev

oplyst på et møde med boligministeren den 18. juni 1987 og

efterfølgende skriftligt meddelt ministeren. Procentvis var denne

stigning stort set lig med den forøgelse i bidraget, der i øvrigt

blev iværksat pr. 1. juli 1987 for alle andre fremtidige

låntagere. Bidraget anvendes i væsentligt omfang - sammen med

hele indskuddet - til at sikre den reservefondsopbygning,

institutterne er forpligtet til i henhold til lovgivningen. Da

bidraget beregnes som en procentdel af ydelsen, var det

nødvendigt for at sikre denne reservefondsopbygning at hæve

satserne, da disse i sin tid blev fastsat ved et væsentlig højere

renteniveau end det gældende. Hertil kommer, at institutionerne

fra 1987 er blevet skattepligtige, hvilket i sig selv formindsker

mulighederne for opbygning af reserver. Væsentligt for

institutterne har det tillige været at sikre en ligelig

behandling af alle låntagere. Derfor er alle andre, fremtidige

låntagere blevet udsat for stort set den samme procentvise

stigning i bidraget. Det foreslåede niveau for IS-lån på 2,9 pct.

er dog betydelig lavere end det, der typisk er gældende for andre

indekslån, hvorved der er taget hensyn til den særlige status,

IS-lån indtager.

På et møde med boligministeren den 6. oktober 1987, hvor bl.a.

IS-bidragssatsen blev drøftet, var det derfor glædeligt at

notere, at ministeren indbød til forhandling om satsen, hvilklet

skulle ske på et møde den 22. oktober 1987. På dette møde

meddelte ministeren imidlertid blot, jf. tillige lovforslagets

bemærkninger, at en sats på 1,9 pct. var passende. Der var

således ikke tale om nogen reel forhandling. Senere har det vist

sig, at lovforslaget ikke alene indeholder hjemmel til, at

ministeren kan fastsætte bidragssatsen for IS-lån, men tillige

både indskud og gebyrer for sådanne lån.

Realkreditrådet skal meget indtrængende henstille, at disse

takstbestemmelser udtages af lovforslaget, og at kompetencen med

hensyn til takstpolitikken dermed fortsat, således som det har

været tilfældet siden realkreditreformen i begyndelsen af

1970'erne, udelukkende er et institutanliggende.

Enhedsprioriteringsinstituterne er imidlertid villige til at

drøfte spørgsmålet om IS-bidragssatsen med boligministeren på ny,

men det forudsætter, at der kan blive tale om reelle

forhandlinger.

Realkreditrådet skal afslutningsvis udtrykke tilfredshed med

forslaget om at ophæve 5 pct.'s reglen for lån til om- og

tilbygning m.v. af ejerboliger. En sådan ophævelse er udtryk for

en glædelig forenkling.

Realkreditrådet skal på ovennævnte baggrund anmode om foretræde for

Boligudvalget.

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen

/ Torben Gjede

Bilag 3

JUSTITSMINISTERIET

8. december 1987

Notat om loven om realkreditinstitutter og forslaget til ændring

heraf (L 38)

1. Lov om realkreditinstitutter (lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986 med senere ændringer) indeholder ingen begrænsninger

af, hvilke typer af juridiske personer, der kan blive godkendt

som realkreditinstitut.

I lovens § 8, stk. 1, 2. pkt., anføres

»Er instituttet et aktieselskab, påses, at tillige bestemmelserne i

aktieselskabslovgivningen overholdes.«

Det er således her forudsat, at aktieselskaber kan godkendes som

realkreditinstitutter.

I praksis har boligministeren godkendt foreninger og fonde som

realkreditinstitutter.

Boligministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at man i

tidens løb har modtaget ansøgninger fra aktieselskaber om

godkendelse. Ansøgerne har ikke opnået godkendelse, men det

skyldes ikke, at Boligministeriet ikke havde hjemmel til at

godkende aktieselskaber, men at man ikke fandt, at der var det

fornødne behov for endnu et realkreditinstitut.

Justitsministeriet er enig med Boligministeriet i, at den gældende

lov indeholder hjemmel til at godkende aktieselskaber som

realkreditinstitutter.

2. Etableringen af Industriens Realkeditfond, Industrifinansiering

A/S, har karakter af en oprettelse af et

realkreditkreditinstitut, der sker på grundlag af en omdannelse

af et eksisterende godkendt institut.

På den baggrund har Justitsministeriet peget på, at en sådan

omdannelse formentlig må anses for at være et debitorskifte, som

normalt kræver samtykke fra de pågældende kreditorer, hvorfor

Justitsministeriet har henstillet til Boligministeriet, at der

blev tilvejebragt en udtrykkelig lovhjemmel til debitorskifte

uden samtykke.

3. Herefter har Boligministeriet udarbejdet følgende forslag til ny

affattelse af lovens § 4

» § 4. Sammenlægning, deling eller omdannelse til aktieselskab af

realkreditinstitutter kan ske med boligministerens godkendelse.

Beslutning herom træffes af de pågældende institutters øverste

myndighed med samme flertal, som i de enkelte institutters

vedtægter kræves til beslutning om instituttets opløsning.

Stk. 2. Ved sammenlægning eller omdannelse til aktieselskab overgår

de pågældende institutters aktiver og passiver til det ved

sammenlægningen eller omdannelsen opståede institut.«

I forhold til den gældende formulering af § 4 er der i stk. 1 og

stk. 2 således alene indsat ordene: »eller omdannelse til

aktieselskaber«.

Bestemmelsens udformning skal ses i lyset af, at ændringen alene

havde til formål at præcisere, at der kan ske en omdannelse af en

fond til et aktieselskab, uden at dette kræver samtykke fra

kreditorerne, når boligministeren finder, at kreditorernes

sikkerhed ikke blev forringet.

Det følger som anført ovenfor under pkt. 1 allerede af den gældnde

lov, at et aktieselskab kan godkendes som et realkreditinstitut.

Der er ikke med bestemmelsen taget stilling til, hvem der i givet

fald bliver ejer af det oprettede aktieselskab efter omdannelsen.

Dette må afhænge af de almindelige regler, der gælder for

foreninger og fonde.

4. Hvis det alene ønskes udtrykt, at der med boligministerens

godkendelse kan ske debitorskifte uden samtykke fra kreditorerne,

kunne det overvejes at affatte § 4 således

§ 4. Gældende stk. 1.

Stk. 2. Gældende stk. 2.

Stk. 3. Omdannelse af en fond, der er et godkendt

realkreditinstitut, til et aktieselskab kan ske uden

kreditorernes samtykke, hvis boligministeren godkender

omdannelsen.

Det bør i bemærkningerne anføres, at boligministeren alene kan

godkende omdannelsen, hvis der ikke sker en forringelse af

kreditorernes retsstilling.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og skriftlige henvendelser

fra Realkreditrådet.

Der er af boligministeren og af et flertal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

boligministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag nr. 1, 3, 4, 5 og 6.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at lade

almennyttige finansielle institutioner og virksomheder få

mulighed for kapitaltilførsel og koncerndannelser ved hjælp af

aktieselskabsformen, men Socialdemokratiet kan ikke acceptere en

privatisering af det almennyttige element i den danske

finansielle sektor og kan slet ikke acceptere, at overgangen til

aktieselskabsformen sker på grundlag af en så løst formuleret

bemyndigelse til ministeren som foreslået i ændringsforslag nr. 2

af boligministeren.

Hidtil har realkreditinstitutter alene været oprettet som foreninger

eller fonde, som på non-profit basis skulle betjene publikum og

samfundet bedst og billigst muligt.

Ved at omdanne f.eks. Industriens Realkreditfond til et aktieselskab

skifter fonden formål. Den skal herefter have til formål at tjene

penge til sine aktionærer. Det er med dette budskab, Industriens

Realkreditfond/IRF Industrifinansiering A/S skal sættes i stand

til at rejse penge på aktiemarkedet.

Boligministerens uskyldigt udseende ændringsforslag nr. 2 indebærer

således en ændring af et realkreditinstitut fra et non-profit

foretagende.

Dette er alt for væsentlig en ændring af de institutionelle forhold

på realkreditområdet til, at det skal kunne gennemføres med en

snuptagsløsning i et ændringsforslag til et lovforslag, der

omhandler meget andet og ikke engang i sin undertitels angivelse

af indholdet nævner, at det også indeholder forslag til

omdannelse af et realkreditinstitut fra en fond til et

aktieselskab.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at den eventuelle omdannelse

af realkreditinstitutter til aktieselskaber bør ses i sammenhæng

med den løbende diskussion om den eventuelle omdannelse af andre

almennyttige finansielle virksomheder og institutioner til

aktieselskaber, herunder i forbindelse med behandling af

bestemmelserne om sparekassernes eventuelle overgang til

aktieselskabsformen i forslag til lov om ændring af lov om banker

og sparekasser m.v. (L 86).

På denne baggrund indstiller Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget ændringsforslag nr. 2 af boligministeren til forkastelse.

Af samme grund mener Socialdemokratiets medlemmer tillige, at

forslaget om omdannelse af Industriens Realkreditfond til

aktieselskab må udgå af lovforslaget, hvorfor Socialdemokratiet

er medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 3 og 5.

Socialdemokratiet har under udvalgsarbejdet også været optaget af

taksterne i forbindelse med låneoptagelse i

realkreditinstitutterne og skal stærkt henstille til

boligministeren nøje at følge udviklingen, således at

ejendomsmarkedet ikke belastes med unødvendige omkostninger.

Under udvalgsarbejdet er det dokumenteret, at reserve- og

administrationsbidraget (for IS-lån) på 1,9 pct. er

tilstrækkeligt. Da Realkreditrådet er af en anden opfattelse, må

dette ikke føre til, at andre sektorer på byggeområdet rammes af

stigende omkostninger. Som bilag er optrykt svaret på spørgsmål 9

herom.

Et mindretal inden for mindretallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) beklager, at det trods adskillige forsøg - herunder et

samråd - ikke har været muligt at formå boligministeren til at

forny kontakten til realkreditinstitutterne om fastsættelse af

bidragssatser for IS-lån. Dette er så meget mere beklageligt, som

der fra Realkreditrådets side er rejst tvivl om, hvorvidt

ministeren har ført reelle forhandlinger eller stillet

institutterne over for et diktat (jf. Realkreditrådets

henvendelse af 11. november 1987, der er optrykt som bilag).

Fastsættelsen af realkreditinstitutionernes bidragssatser berører

på afgørende måde den sikring mod tab, som findes i

realkreditsystemet og er derigennem af væsentlig betydning for

tilliden til hele realkreditsystemet. Det er derfor betænkeligt,

at en statslig myndighed, der selv er interessent, fremover vil

diktere bidragssatsernes størrelse uden at have udtømt alle

muligheder for at komme til en forståelse med

realkreditinstitutionerne.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget), der er medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 3, 4

og 5, afviser lovforslaget, fordi dets hovedsigte er at lette

markedet for handel med fritidshuse gennem ændrede

belåningsregler, og det vil efter Socialistisk Folkepartis

opfattelse føre til accelererende priser og frigørelse af større

samfundsskabte værdier til den enkelte ved handel med disse huse.

SF er enig i de af S ovenfor fremførte synspunkter om omdannelse

af realkreditinstitutter til aktieselskaber.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

Til titlen

1) I undertitlen indsættes efter »tilbudstidspunktet eller senere,»

ordet: »forhåndslån,».

Til § 1

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD og KRF)

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Omdannelse af en fond, der er et godkendt

realkreditinstitut, til et aktieselskab kan ske uden

kreditorernes samtykke, hvis boligministeren godkender

omdannelsen.«»

Af et flertal (S, SF og RV)

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10, stk. 4, ændres

»IRF Industrifinansiering A/S« til: »Industriens Realkreditfond«.

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10 udgår i stk.

9 ordene », for fritidshuse dog 60 pct.«.

5) Nr. 2 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 02. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Boligministeren fastsætter regler om vilkårene for ydelsen af disse

lån.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 2

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til det oprindeligt

fremsatte forslag, påtænkes Industriens Realkreditfond omdannet

til aktieselskab. Denne omdannelse kan formelt ske med

boligministerens godkendelse efter den gældende lovs § 1.

Realkreditlovens § 4 foreslås derfor ændret, således at

det udtrykkeligt fremgår, at omdannelsen til aktieselskab kan ske

med boligministerens godkendelse, og at aktiver og passiver

overgår til det ved omdannelsen opståede institut. Bestemmelsen

medfører, at det debitorskifte, der opstår i den forbindelse, kan

ske uden samtykke fra den enkelte obligationsejer.

Debitorskifte kan normalt ikke ske uden samtykke fra kreditor, men i

forudsætningerne for boligministerens godkendelse efter den

foreslåede § 4 vil der ligge en vurdering på obligationsejernes

vegne af spørgsmålet om, hvorvidt debitorskiftet forringer disses

sikkerhed. Det understreges, at boligministeren alene kan

godkende omdannelsen af en fond, hvis der ikke sker en

forringelse af kreditorernes retsstilling. Den foreslåede ændring

vil således gøre det muligt at fravige reglerne om

kreditorsamtykke.

Der henvises i øvrigt til et efter anmodning fra Boligministeriet af

Justitsministeriet udarbejdet notat af 8. december 1987, der er

optrykt som bilag.

Til nr. 3 og 5

Spørgsmålet om realkreditinstitutternes eventuelle omdannelse til

aktieselskab må afklares i sammenhæng med sparekassernes og andre

almennyttige (non-profit) finansielle institutioners og

virksomheders overgang til aktieselskabsformen.

Til nr. 4

Udgiftsbelåningsgrænsen ved om- og tilbygning af fritidshuse ønskes

fastholdt på de 80 pct., men således at den hidtidige adgang til

ved låneudmålingen at medtage eget arbejde ophæves, ligesom det

foreslås, at kun udgifter til momsregistrerede virksomheder kan

medtages ved låneudmålingen.

Til nr. 6

På baggrund af problemerne med forhåndslånsgarantier m.v. i to

banker (6. juli Banken og C & G Banken) givet til

realkreditinstitutter, har der vist sig et behov for at vurdere

hele forhåndslånesystemet, således som dette er beskrevet i den

gældende realkreditlovs § 11, stk. 2.

Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har følgende formulering

» Stk. 2. I ejendomme, der agtes bebygget, kan lån ydes på grundlag

af pantets forventede værdi, såfremt der stilles behørig

bankgaranti eller anden lige så betryggende sikkerhed for, at

lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter

udløbet af fristen for den endelige bebyggelse kunne være ydet

med det bevilgede beløb.«

Forhåndslån, der ydes inden byggeriets igangsættelse, bryder med

realkreditlovens grundlæggende princip om, at

realkreditinstitutter kun kan yde lån mod sikkerhed for lånet ved

tinglyst pant i ejendommen.

Ved forhåndslån skal sikkerhedsstillelsen ses som et substitut for

den manglende reale sikkerhed. Ifølge § 11, stk. 2, skal den

stilles for, »at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis

det ikke efter udløbet af fristen for den endelige bebyggelse

kunne være ydet med det bevilgede beløb«.

Den tid, der må gå fra lånets udbetaling, og til det godtgøres, at

byggearbejderne er afsluttet som planlagt på lovlig vis, skal

fastsættes på forhånd. Fristen er normalt højst 2 år.

Det er en afgørende forudsætning for bestemmelsen i § 11, stk. 2, at

sikkerhedsstillelsen ikke afskrives løbende i takt med byggeriets

færdiggørelse.

På baggrund af de nævnte problemer med forhåndslån foreslås det at

give boligministeren bemyndigelse til at fastlægge det helt

præcise indhold af forhåndslåneordningen i en bekendtgørelse

efter forhandling med bl.a. Industriministeriet, Nationalbanken,

Bankforeningen og Sparekasseforeningen samt Realkreditrådet. Det

kunne dels dreje sig om den tekniske udformning

(garantierklæringer, sikringskonti m.v.), dels om, hvor stort det

enkelte realkreditinstituts og alle institutternes engagementer

med det enkelte pengeinstitut (og/eller forsikringsselskab) måtte

udgøre f.eks. i forhold til det pågældende pengeinstituts (eller

forsikringsselskabs) egenkapital.

Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S)

fmd. Lissa Mathiasen (S) Tastesen (S) Jørn Jespersen (SF) Pelle

Voigt (SF) Engell (KF) Svend Åge Petersen (KF) Merete Aarup (KF)

Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) Bollmann (CD) nfmd. Pia Kjærsgaard

(FP) Glønborg (KRF) Jørgen Estrup (RV)

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 38

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, af lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og af lov om indeksregulerede realkreditlån (Ændret belåning af fritidshuse, lån til om- og tilbygning m.v. af ejerboliger, udbetaling af lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere, bidragssatser for det støttede byggeri, ændrede overgangsregler for byfornyelsesarbejder m.v. samt indeksbelåning af ekstraordinære renoveringsarbejder)

Nr L 38 1987-88, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19871210