1987 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIV OM FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED AFTALER INDGÅET UDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED) NR L 20 1987-88, 1. SAMLING
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
artikel 3, stk. 2, litra b. Justitsministeriet finder ikke, at
der er anledning til at fravige direktivets formulering.
3. Ifølge skrivelsen skal Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2,
nr. 3, sammenholdt med Forbrugerrådets forslag til § 8, stk. 5, i
det væsentlige medføre samme resultat som lovforslagets § 5, stk.
3, nr. 1-3.
Med hensyn til baggrunden for disse bestemmelser i lovforslaget
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.
samt Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål
nr. 1 (L 20 - bilag 6).
Efter Forbrugerrådets forslag har forbrugeren fortrydelsesret, hvis
forbrugeren telefonisk har tilkaldt en reparatør, der skal
foretage en reparation på forbrugerens bopæl. Fortrydelsesretten
vil efter § 6, stk. 1, kunne gøres gældende indtil ugedagen efter
aftalens indgåelse. Det følger dog af Forbrugerrådets forslag til
Bilag
Udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 1
Der ønskes en uddybning af, i hvilke tilfælde
undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede affattelse af § 5, stk.
3, vil kunne anvendes.
Svar
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 1
Bestemmelsen i § 5, stk. 3, nr. 1, svarer for så vidt angår køb til
undtagelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1.
Undtagelsesbestemmelsen er dog nu yderligere begrænset til kun at
omfatte den vare, som forbrugerens anmodning vedrører, og en
tjenesteydelse eller en vare, der er direkte forbundet med denne,
jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.
Hvis en forbruger under en personlig henvendelse i en
fjernsynsforhandlers forretning anmoder forhandleren om at
forevise nogle fjernsynsmodeller på forbrugerens bopæl, således
at forbrugeren kan afgøre, hvilken model det skal være, kan
forbrugeren ikke fortryde et køb af et fjernsyn. Forbrugeren vil
heller ikke kunne fortryde en eventuel anden vare og en
tjenesteydelse, som er direkte forbundet med leveringen af
fjernsynet, f.eks. købet af en nødvendig antenne og opsætningen
heraf. Dette svarer til gældende ret.
Hvis fjernsynsforhandleren derimod under besøget overtaler
forbrugeren til at købe et nyt stereoanlæg, vil forbrugeren efter
lovændringen kunne anvende fortrydelsesretten på dette køb, der
ikke kan anses for direkte forbundet med købet af fjernsynet.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 2
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 2, svarer for så vidt
angår de særlige løbende tjenesteydelser - vedligeholdelse af
fast ejendom m.v. - ligeledes til den gældende lovs § 5, stk. 3,
nr. 1.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 3
Der findes ikke en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i den gældende
lov, idet den gældende lov ikke hjemler fortrydelsesret med
hensyn til aftaler om tjenesteydelser bortset fra visse særlige
løbende tjenesteydelser, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslagets pkt. 3.4.
Undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 3, svarer imidlertid i
princippet til undtagelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1.
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er undtagelsesbestemmelsen i
nr. 3 mere vidtgående end undtagelserne i nr. 1 og 2, idet
undtagelsesadgangen i nr. 3 ikke alene omfatter anmodninger, der
er fremsat af forbrugeren ved en personlig henvendelse til den
erhvervsdrivende på dennes forretningssted, men
undtagelsesbestemmelsen omfatter enhver form for anmodning fra
forbrugeren, herunder også telefoniske og skriftlige anmodninger.
Undtagelsen i § 5, stk. 3, nr. 3, vil f.eks. omfatte et tilfælde,
hvor forbrugeren telefonisk tilkalder en blikkenslager for, at
denne skal undersøge, hvorfor forbrugeren »har vand i kælderen«.
Blikkenslageren konstaterer, at vandet kommer fra forbrugerens
vaskemaskine, der er utæt, og forbrugeren og blikkenslageren
aftaler herefter, at vaskemaskinen skal repareres. Denne aftale
kan forbrugeren ikke fortryde.
Hvis blikkenslageren i forbindelse med reparationen monterer en ny
slange på vaskemaskinen, kan forbrugeren heller ikke fortryde
købet af slangen, da denne er en vare, der er »direkte forbundet«
med udførelsen af reparationen. Dette svarer til, hvad der gælder
i dag. Hvis blikkenslageren i stedet indgår aftale med
forbrugeren om en helt ny vaskemaskine, vil forbrugeren kunne
anvende fortrydelsesretten på købet af vaskemaskinen, jf.
lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 4
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3, nr. 4 og 5,
er undtagelsen i nr. 4 omfattet af den videre undtagelse i den
gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 3.
Som et tænkt eksempel på et tilfælde, der vil være omfattet af
undtagelsen i forslaget til § 5, stk. 3, nr. 4, kan nævnes en
forbrugers køb af fisk fra en fiskehandler, der med sit
varesortiment i en varebil standser ved forbrugerens bopæl en
bestemt dag hver uge. Forbrugeren kan ikke fortryde dette køb.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 5
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5, svarer til den
gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 3, men forslagets § 5, stk. 3, nr.
5, er i modsætning til den gældende bestemmelse begrænset til
køb, hvor købesummen ikke overstiger 400 kr., jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.6. og 3.7. Som følge af, at de
varetyper - typisk husflidsprodukter og aviser - der kan sælges
ved omførsel, ikke har stor værdi, får denne 400 kr.'s
begrænsning ingen betydning i praksis.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 6, 7 og 8
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3, nr. 6, 7 og
8, er undtagelserne i overensstemmelse med gældende ret.
Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 9, 10 og 11
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne i § 5,
stk. 3, nr. 9, 10 og 11, svarer de til den gældende lovs § 5,
stk. 3, nr. 4, 5 og 6.
De foreslåede undtagelser gælder, i modsætning til de gældende
bestemmelser, dog ikke hvis aftalen om købet er indgået under en
udflugt til torvet m.v. arrangeret af den erhvervsdrivende, jf.
forslaget til § 5, stk. 4, og jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.6.
Spørgsmål 2
Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte artikler fra
Jyllands-Posten fra den 2. og 22. oktober 1987, herunder ønskes
det navnlig oplyst, om fortrydelsesretten i realiteten kan sættes
ud af kraft ved at vente 8 dage med at fremsende varer, der er
solgt ved en salgsdemonstration. I givet fald bedes ministeren
oplyse, hvorledes loven kan ændres, så fortrydelsesretten bevares.
Svar
Det fremgår af artiklerne, at det fra forbrugerside har været
kritiseret, at lovforslaget ikke indeholder en regel om, at
tidspunktet for fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes
fra modtagelsen af den købte vare.
Baggrunden for denne kritik synes især at være de særlige
busindkøbsture, hvori der indgår salgsdemonstrationer af varer,
som først fremsendes til forbrugeren efter udløbet af perioden
for fortrydelsesretten.
Efter § 6, stk. 1 og 2, i lov om visse forbrugeraftaler regnes
fristen fra mødedatoen, hvis forbrugeren har haft lejlighed til
at undersøge den købte vare eller en vare af tilsvarende art. Er
dette ikke tilfældet, regnes fristen først fra den dag, hvor
forbrugeren har fået varen leveret. Udformningen af denne
bestemmelse blev diskuteret i forbindelse med lovforslagets
behandling. Det anføres således i bemærkningerne
(Folketingstidende 1976-77. Tillæg A, 1. samling sp. 2904-05), at
der for forbrugerne ville være væsentlige fordele forbundet med
en regel om, at fristen altid regnes fra dagen for overgivelsen
af varen til køberen. Heroverfor anføres det videre, at
»væsentlige hensyn til sælgeren taler imidlertid imod en generel
regel om, at fristen først regnes fra overgivelsen af varen. En
sådan regel ville være udtryk for, at sælgeren altid er
forpligtet til at levere varen på prøve. Dette ville bl.a. kunne
medføre en væsentlig belastning for sælgeren på grund af
omkostningerne og besværet ved forsendelse og tilbagetagelse, ny
emballering m.v.
Efter en afvejning af disse modstående interesser foreslås som den
almindelige regel (stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.) en
kompromisløsning, hvorefter fristen regnes fra dagen for mødet,
såfremt køberen senest samtidig med dette har haft lejlighed til
at undersøge det købte eller en vare af samme art, medens den,
såfremt dette ikke er tilfældet, regnes fra den dag, hvor køberen
har fået varen eller det første parti heraf i hænde. Denne
løsning forekommer naturlig under hensyn til, at der i lovens
kapitel 4 foreslås regler om fortrydelsesret ved postordresalg,
idet disse regler netop som baggrund har, at køberen ikke har
haft lejlighed til at undersøge varen.«
Den gennemførte regel er således udtryk for en afvejning af
forskellige hensyn.
Har en forbruger under en busudflugt haft lejlighed til at undersøge
varen, og er forbrugeren blevet underrettet om
fortrydelsesretten, vil fortrydelsesretten begynde at løbe fra
mødedagen, og sendes den købte vare først frem efter udløbet
heraf, kan forbrugeren således ikke påberåbe sig
fortrydelsesretten.
En regel om, at fortrydelsesretten altid skal regnes fra modtagelsen
af varen, synes især at kunne få en uhensigtsmæssig indvirkning
på salg af f.eks. tæpper og gardiner, som skal tilvirkes efter
køberens individuelle behov. Efter de gældende regler er der ikke
fortrydelsesret ved sådanne bestillingskøb, men på grund af
direktivets krav er denne undtagelse ikke opretholdt i
lovforslaget.
Finder Retsudvalget, at den afvejning, der ligger til grund for den
gældende regel, ikke længere bør opretholdes, har
Justitsministeriet ikke noget imod at foreslå en ændring af
reglen, således at fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes
fra modtagelsen af varerne, eventuelt således, at
fortrydelsesretten ved bestillingskøb regnes fra mødedatoen.
Spørgsmål 3
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelserne fra Den Danske
Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, L 20 - bilag 4 og 7.
Svar
Det er foreningernes ønske, at henvendelser fra pengeinstitutter
vedrørende salg af pensionsopsparingsprodukter omfattet af
pensionsbeskatningsloven skal undtages fra forbudet i lovens § 2
mod uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til en
forbruger på dennes bopæl m.v.
Foreningerne henviser til, at tegning af forsikringer er undtaget
fra forbudet, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, og til, at dette medfører
en konkurrencemæssig skævhed i forholdet mellem pengeinstitutter
og forsikringsselskaber.
Undtagelsen i § 2, stk. 2, nr. 4, omfatter en hvilken som helst
tegning af forsikring, uanset hvilken type institution aftalen er
indgået med. Baggrunden for den gældende undtagelse, som blev
indføjet i loven i forbindelse med Folketingets behandling af
lovforslaget, var, at et flertal af ordførerne ikke kunne støtte
et forbud mod dørsalg af forsikringer, jf. bemærkningerne til
lovforslaget ved genfremsættelsen, FT 1977-78, tillæg A, sp. 749.
Der var under 1. behandling i Folketinget bred enighed om, at
væsentlige sociale hensyn talte for en undtagelse for dette
område, idet et forbud antagelig ville medføre, at en del private
ikke ville få tegnet de nødvendige forsikringer, f.eks. indbo- og
ansvarsforsikringer. Som anført i bemærkningerne til den gældende
lov a.st. sp. 748, kunne det endvidere til støtte for undtagelsen
anføres, at der ikke var konstateret misbrug af adgangen til
uanmodet henvendelse på forsikringsområdet, og at
forsikringsbehovet i modsætning til behovet for varer og de
fleste andre tjenesteydelser ikke fremtræder med umiddelbar
klarhed for forbrugeren, som ikke føler en øjeblikkelig
tilfredsstillelse ved, at behovet bliver opfyldt.
Hertil kommer, at forsikringsydelser traditionelt er blevet solgt
ved henvendelser til forbrugeren på dennes bopæl, og at det i
visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at assurandøren får
lejlighed til at besøge forbrugerens bopæl f.eks. for at danne
sig et indtryk af indboets værdi i forbindelse med tegning af en
indboforsikring.
Hvis retsudvalget imidlertid finder, at der i dag er tilsvarende
hensyn, som kan begrunde en undtagelse for pengeinstitutters salg
af pensionsopsparingsprodukter, eller at konkurrencemæssige
hensyn nødvendiggør dette, har Justitsministeriet ikke noget imod
at foreslå en ændring af reglen, således at også disse tilfælde
undtages.
Spørgsmål 4
Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Forbrugerrådet (L
20 - bilag 11).
Svar
Som det fremgår af Forbrugerrådets skrivelse, ønsker Forbrugerrådet,
at fortrydelsesretten udvides i forhold til gældende ret og i
videre omfang, end det er påkrævet til opfyldelse af
EF-direktivet.
1.a. Forbrugerrådet foreslår, at »aftale om køb af vare eller om
tjenesteydelse« i lovforslagets § 5, stk. 1, ændres til
»forbrugeraftale«.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det en fordel at anvende
begreberne »køb af vare« og »tjenesteydelse« allerede i
hovedreglen i § 5, stk. 1, når det er nødvendigt at skelne mellem
disse i undtagelserne i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 1 og 3, og
i andre bestemmelser, f.eks. i lovforslagets og Forbrugerrådets
forslag til § 8. Forbrugerrådet synes således ikke at have
undgået brugen af begrebet »tjenesteydelse«.
b. Justitsministeriet er enig i, at det følger af en streng sproglig
forståelse af hovedreglen i lovforslagets § 5, stk. 1, at der
ikke er fortrydelsesret ved aftaler om salg af fast ejendom, idet
dette ikke vil være »køb af vare«. Justitsministeriet har
imidlertid fundet det hensigtsmæssigt at præcisere dette i
undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 6, for at undgå
modsætningsslutninger fra den undtagelse, der ellers alene skulle
beskrives som en aftale om opførelse eller udlejning af fast
ejendom.
c. Efter Forbrugerrådets forslag skal det ikke nævnes udtrykkeligt,
at forbrugeren har fortrydelsesret ved aftale om tegning af
abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter eller løbende
bogudgivelser af ikke forud fastlagt omfang, således som det er
tilfældet i lovforslagets § 5, stk. 2.
Justitsministeriet finder, at fortrydelsesretten er særlig aktuel
ved de nævnte typer af aftaler, og henset hertil, samt henset til
at det vil kunne volde vanskelighed at henføre disse særegne
aftaler til enten »køb af vare« eller »tjenesteydelse«, har
Justitsministeriet fundet, at det på samme måde som i den
gældende lov udtrykkeligt bør præciseres, at der er
fortrydelsesret ved disse former for aftaler.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det vanskeligt at
gennemskue, at »forbrugeraftaler« omfatter både køb af varer,
aftaler om tjenesteydelser og aftaler om tegning af abonnement på
aviser, ugeblade og tidsskrifter eller løbende bogudgivelser af
ikke forud fastlagt omfang. Justitsministeriet foretrækker derfor
den foreliggende udformning af lovforslagets § 5, stk. 1 og stk.
2.
2. Forbrugerrådets forslag til affattelsen af § 5, stk. 2, nr. 2,
svarer til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 4, dog med en sproglig
ændring.
Lovforslagets formulering svarer til formuleringen i direktivets
Bilag
Udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 6
Ministerens kommentarer udbedes til ændringsforslag nr. 1, 2 og 6 i
3. udkast til betænkning over L 20 (L 20 - bilag 18).
Svar
Til nr. 1
Det foreslås, at der ikke skal være adgang til at rette uanmodet
henvendelse til forbrugeren vedrørende bestilling af bøger.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at
forslagsstillerne ikke mener, at der er tilstrækkelig grund til
at undtage henvendelser vedrørende bestilling af bøger fra
forbudet i lovens § 2, stk. 1, mod uanmodet henvendelse på
bopælen m.v.
Den danske Forlæggerforening har telefonisk oplyst, at et sådant
salg i dag i det væsentlige alene foregår i forbindelse med salg
af kristelig litteratur især i Jylland, hvor halvdelen af et
mindre forlags omsætning indtjenes via kolportagevirksomhed. Det
vil herunder tillige stadig være aktuelt at opretholde adgangen
hertil ved udgivelser af meget omfattende værker som f.eks. et
nyt »Salmonsens leksikon« eller lignende.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, at undtagelsen har givet
anledning til misbrug eller lignende.
Det foreslås endvidere, at salg af forsikringer ved såvel personlige
som telefoniske henvendelser til forbrugeren skal være forbudt.
Assurandør-Societetet har over for Justitsministeriet oplyst, at en
del forsikringsselskaber i høj grad bygger på decentrale
assurandører, og Societetet bekendt sker der også i et vist
omfang personlig og telefonisk henvendelse til forbrugerne.
Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget mener forslagsstillerne
ikke, at der er tilstrækkelig grund til at undtage henvendelser
vedrørende tegning af forsikringer fra forbudet i lovens § 2,
stk. 1, mod uanmodet henvendelse på bopælen m.v.
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål nr. 3 (L 20 - bilag 10) var baggrunden for den gældende
undtagelse i § 2, stk. 2, nr. 4, at et flertal af ordførerne ikke
kunne støtte et forbud mod dørsalg af forsikringer, jf.
bemærkningerne til lovforslaget ved genfremsættelsen, FT 1977-78,
Tillæg A, sp. 749. Der var under 1. behandling i Folketinget bred
enighed om, at væsentlige sociale hensyn talte for en undtagelse
for dette område, idet et forbud antagelig ville medføre, at en
del private ikke ville få tegnet de nødvendige forsikringer,
f.eks. indbo- og ansvarsforsikringer. Som anført i bemærkningerne
til den gældende lov samme sted sp. 748, kunne det endvidere til
støtte for undtagelsen anføres, at der ikke var konstateret
misbrug af adgangen til uanmodet henvendelse på
forsikringsområdet, og at forsikringsbehovet i modsætning til
behovet for varer og de fleste andre tjenesteydelser ikke
fremtræder med umiddelbar klarhed for forbrugeren, som ikke føler
en øjeblikkelig tilfredsstillelse ved, at behovet bliver opfyldt.
Hertil kommer, at forsikringsydelser traditionelt er blevet solgt
ved henvendelser til forbrugeren på dennes bopæl, og at det i
visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at assurandøren får
lejlighed til at besøge forbrugerens bopæl f.eks. for at danne
sig et indtryk af indboets værdi i forbindelse med tegning af en
indboforsikring.
Gennemføres ændringsforslaget vedrørende § 2, stk. 2, nr. 4, vil det
efter Justitsministeriets opfattelse være nødvendigt at foretage
konsekvensændringer i forslagene til lovforslagets nummer 04, 07
og 08, jf. Justitsministeriets nedennævnte besvarelse af
spørgsmål nr. 7.
Til nr. 2
Såfremt ændringsforslag nr. 1 ikke gennemføres, foreslås det, at der
gives fortrydelsesret ved forsikringsaftaler indgået uden for
fast forretningssted.
Om dette spørgsmål har Justitsministeriet udtalt følgende i
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 20 - bilag 15)
»EF-Kommissionen undersøger for tiden i forbindelse med et generelt
arbejde vedrørende forsikringsaftaler, om der er grund til at
udarbejde særlige bestemmelser om fortrydelsesret ved
forsikringsaftaler, der indgås ved dørsalg eller på anden måde.
Justitsministeriet finder, at en nærmere overvejelse af dette
spørgsmål bør afvente arbejdet i EF, og der er derfor medtaget en
undtagelse for forsikringsaftaler i lovforslagets § 5, stk. 3,
nr. 7, i overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets artikel
3, stk. 2, d)».
Såfremt ændringsforslag nr. 2 gennemføres, bør det fastlægges,
hvornår fortrydelsesfristen for forsikringsaftaler begynder at
løbe, og hvornår der bør gives oplysning om fortrydelsesretten.
En gennemførelse af ændringsforslag nr. 2 vil således formentlig
betyde, at der bør ændres i ændringsforslag nr. 4 og nr. 5, jf.
affattelsen af § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, i Forbrugerrådets
henvendelse til Retsudvalget (L 20 - bilag 11) side 5 og 6.
Til nr. 6
Det foreslås, at reglerne om postordresalg erstattes af regler om
»fjernsalg«. Såfremt ændringen gennemføres, bør ordet
»postordresalg« i lovens undertitel ændres til »fjernsalg«.
Hovedparten af de salgsmetoder, som er omfattet af den foreslåede
regels første led, er allerede omfattet af de gældende regler om
postordresalg.
Det er derfor tvivlsomt, om forslaget giver fortrydelsesret i videre
omfang for så vidt angår sådanne fjernsalg, end tilfældet er
efter gældende ret.
I Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 (L
20 - bilag 15) har Justitsministeriet udtalt følgende om
problemet
»Justitsministeriet er enig i, at der vil opstå nye former for
tilbud og indgåelse af aftaler i forbindelse med brug af de
elektroniske medier, og at der derfor kan blive behov for at
justere de almindelige aftaleretlige regler og også reglerne om
fortrydelsesret. Justitsministeriet finder imidlertid, at
udformningen af den nærmere regulering bør vente, til der i
praksis foreligger erfaringer med de pågældende aftaleformer«.
Der foreslås endvidere en særlig regel specielt af betydning
for bog- og pladeklubsalg, idet der indføres fortrydelsesret
efter modtagelsen af hver bog/plade.
Efter den gældende lov falder bog- og pladeklubber uden for begrebet
postordresalg.
Justitsministeriet har i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr.
4 (L 20 - bilag 15) givet udtryk for, at gennemførelsen af en
sådan regulering må antages at få væsentlig betydning for disse
udbredte måder at distribuere bøger og plader på.
Den danske Forlæggerforening har telefonisk over for
Justitsministeriet oplyst, at man er enig i denne vurdering.
Den foreslåede bestemmelse om fjernsalg indeholder endelig en regel,
der gennemfører en generel fortrydelsesret for alle aftaler, der
er indgået i forbindelse med telefoniske henvendelser, i det
omfang dette lovligt kan finde sted. Det er en udvidelse af det
samlede område for fortrydelsesretten, idet de gældende regler i
denne sammenhæng kun giver adgang til fortrydelsesret, når den
erhvervsdrivende personligt har henvendt sig på bopælen.
Baggrunden herfor er ifølge forarbejderne til den gældende lov,
at det navnlig er i denne situation, at forbrugeren kan føle sig
overrumplet, jf. FT 1977-78, Tillæg A, sp. 752.
Som eksempel på tilfælde, der vil være omfattet af den foreslåede
udvidelse af fortrydelsesretten, kan nævnes, at et meget stort
antal avisabonnementer tegnes i tilslutning til uanmodede
telefoniske henvendelser fra bladhusene.
Det bør vel i øvrigt nærmere præciseres, hvad der menes med »i
forbindelse med«.
Finder Retsudvalget, at bestemmelsen om fjernsalg bør gennemføres,
skal Justitsministeriet pege på følgende forhold i de øvrige
ændringsforslag, der er en konsekvens af bestemmelsen om
fjernsalg
I forslaget til lovforslagets nr. 07 bør der formentlig henvises til
§ 8, stk. 5, at forbrugeren altid skal betale vederlag for den
udførte reparation.
Efter Justitsministeriets opfattelse må det forekomme forbrugeren
svært at forstå, at loven angiver, at der er 8 dages
fortrydelsesret i disse situationer, men at forbrugeren alligevel
skal betale det aftalte vederlag for den udførte reparation.
Justitsministeriet finder i øvrigt ikke, at der i tilfælde, hvor
forbrugeren selv telefonisk tilkalder en erhvervsdrivende for at
få en bestemt tjenesteydelse, kan antages at være et sagligt
behov for fortrydelsesret.
Efter Forbrugerrådets forslag skal undtagelsen kun gælde ved den
erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bopæl. Justitsministeriet
finder, at de hensyn, der ligger bag undtagelsen, tillige gør sig
gældende ved den erhvervsdrivendes besøg hos en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, jf. lovforslagets § 5, stk.
3, nr. 1-3.
Justitsministeriet har selv overvejet at anvende begrebet »ydelse« i
stedet for det noget tungere »vare eller tjenesteydelse«, således
som Forbrugerrådet foreslår. Når Justitsministeriet er endt med
at foreslå »og en tjenesteydelse eller en vare« i stk. 3, nr. 1,
og »og en vare eller en tjenesteydelse« i stk. 3, nr. 3, skyldes
det ønsket om i selve lovteksten at præcisere, at der i
tilknytning til en henvendelse om en vare kan leveres en anden
vare, der er direkte forbundet med denne, medens det ikke skal
være muligt at levere en vare i stedet for en anmodet
tjenesteydelse. Det er navnlig Forbrugerrådet, der i skrivelse af
22. juni 1987 til Justitsministeriet har fremhævet betydningen
heraf.
4. Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2, nr. 4, svarer i det
væsentligste til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 9, sammenholdt
med § 5, stk. 4.
Justitsministeriet finder det tvivlsomt, om det er lettere for
læseren af lovteksten at udlede det resultat, at der er
fortrydelsesret, af undtagelsens undtagelse i Rådets forslag (».
. . forudsat . . .«) end af lovforslaget, hvor bestemmelsen er
formuleret i et selvstændigt stykke (»Forbrugeren har dog
fortrydelsesret . . .«).
5. Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2, nr. 5, svarer til
lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5. Forbrugerrådet har dog
præciseret, at aftalen skal være indgået under omførslen.
Formuleringen af lovforslagets bestemmelse svarer til den gældende
formulering af § 5, stk. 3, nr. 3. På baggrund af, at stk. 3, nr.
5, er en undtagelse fra reglen i stk. 1 om aftaler, der indgås
under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste
forretningssted, er det ikke Justitsministeriets opfattelse, at
den nugældende formulering kan have givet anledning til tvivl.
Forbrugerrådets formulering er imidlertid mere præcis end den
gældende formulering. Hvis Retsudvalget ønsker det, har
Justitsministeriet intet imod at fremsætte et ændringsforslag
herom.
6. Efter Forbrugerrådets forslag skal der være fortrydelsesret ved
forsikringsaftaler, idet man bl.a. henviser til, at de
forbrugerhensyn, som betinger den almindelige regel om
fortrydelsesret, også gør sig gældende ved forsikringsaftaler.
EF-Kommissionen undersøger for tiden i forbindelse med et generelt
arbejde vedrørende forsikringsaftaler, om der er grund til at
udarbejde særlige bestemmelser om fortrydelsesret ved
forsikringsaftaler, der indgås ved dørsalg eller på anden måde.
Justitsministeriet finder, at en nærmere overvejelse af dette
spørgsmål bør afvente arbejdet i EF, og der er derfor medtaget en
undtagelse for forsikringsaftaler i lovforslagets § 5, stk. 3,
nr. 7, i overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets art. 3,
stk. 2, d).
Hertil kommer, at der vil blive indført fortrydelsesret i tilfælde,
hvor forbrugeren selv har tilkaldt forsikringsselskabet, f.eks.
telefonisk.
Dette vil formentlig kunne få betydning for indgåelse af
forsikringsaftaler, hvor forbrugeren ønsker, at
forsikringsdækningen skal indtræde allerede fra begæringens
indgivelse.
7. Efter Forbrugerrådets forslag skal der indføres fortrydelsesret
ved aftaler om værdipapirer og kontantkøb på købestævner,
markeder, udstillinger m.v.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 8 og
nr. 10, svarer disse bestemmelser til gældende ret. Efter
Justitsministeriets opfattelse har der ikke i praksis vist sig at
være behov for at indføre fortrydelsesret i disse tilfælde.
Under høringen over lovforslaget har Det Danske Handelskammer i
øvrigt foreslået, at undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr.
10, tværtimod bør udvides, således at køb på
udstillinger generelt undtages fra fortrydelsesretten.
Handelskammeret har henvist til, at der på udstillinger ofte vil
være et stort udbud af varer af samme art, således at forbrugeren
har mulighed for at sammenligne pris og kvalitet, og til, at det
er forbrugeren selv, der beslutter sig for at besøge en
udstilling.
8. Som nævnt i Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål nr. 2 (L 20 - bilag 10) har Justitsministeriet ikke
noget imod, at der gennemføres en ændring af reglen i § 6, stk.
2, således at fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes fra
modtagelsen af varerne, dog at fortrydelsesretten ved
bestillingskøb først regnes fra mødedatoen, hvis Retsudvalget
finder, at den afvejning, der ligger til grund for den gældende
regel, ikke længere bør opretholdes.
Som anført ovenfor under punkt 6 finder Justitsministeriet dog ikke,
at der for tiden bør gennemføres fortrydelsesret for så vidt
angår forsikringsaftaler.
9. Forbrugerrådets forslag til § 8, stk. 4, svarer til lovforslagets
ændring af § 8, stk. 4, dog er der i Rådets forslag tilføjet
»leje af løsøre«.
Justitsministeriet finder, at leje af løsøre er omfattet af begrebet
tjenesteydelse, hvorfor Justitsministeriet finder, at tilføjelsen
må anses for overflødig.
10. Som anført ovenfor til Forbrugerrådets affattelse af § 5, stk.
2, nr. 3, finder Justitsministeriet, at det vil være uforståeligt
for forbrugeren, at det i loven fastslås, at forbrugeren har
fortrydelsesret ved enkeltstående tjenesteydelser, men at der på
den anden side skal betales vederlag for ydelsen.
Derudover finder Justitsministeriet, at Rådets forslag til § 8, stk.
5, i praksis vil kunne give anledning til tvister, navnlig i
tilfælde, hvor værdien af en delvis udført tjenesteydelse skal
ansættes, for at den rette andel af vederlaget kan fastsættes.
11. Efter Forbrugerrådets forslag til § 1, stk. 4, skal reglerne om
forbud mod uanmodet henvendelse og fortrydelsesret ved aftaler
indgået uden for fast forretningssted også finde anvendelse i en
situation, hvor der indgås aftale om en tjenesteydelse mellem to
private, og den der leverer tjenesteydelsen repræsenteres af en
erhvervsdrivende.
I bemærkningerne til den gældende § 1, stk. 4, (FT 1977-78, Tillæg
A, sp. 741) er anført: »Stk. 4 omfatter ikke aftaler om
tjenesteydelser, idet de situationer, der tænkes på i stk. 3,
næppe forekommer ved sådanne aftaler.« (Henvisningen til stk. 3
skal rettelig være til stk. 2).
Justitsministeriet bekendt indgås der heller ikke i dag aftaler af
betydning for lovens anvendelsesområde, hvor en privat skal
udføre en tjenesteydelse for en anden privat, og hvor aftalen
indgås gennem en professionel mellemmand, hvorfor den af Rådet
foreslåede ændring findes at være overflødig.
12. Spørgsmålet om adgangen til uanmodet henvendelse om bestilling
af bøger blev indgående drøftet i forbindelse med lovens
behandling i 1978. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at
undtagelsen har givet anledning til misbrug eller lignende.
13. Forbrugerrådet foreslår, at området for fortrydelsesretten efter
lovens kapitel 4 udvides til andre former for »fjernsalg« end
postordresalg. Det foreslås bl.a., at reglerne om postordresalg
også skal omfatte salgsaftaler, der indgås ved hjælp af et
læsbart medie.
Justitsministeriet er enig i, at der vil opstå nye former for tilbud
og indgåelse af aftaler i forbindelse med brug af de elektroniske
medier, og at der derfor kan blive behov for at justere de
almindelige aftaleretlige regler og også reglerne om
fortrydelsesret. Justitsministeriet finder imidlertid, at
udformningen af den nærmere regulering bør vente, til der i
praksis foreligger erfaringer med de pågældende aftaleformer.
Forbrugerrådet foreslår endvidere, at der bør indføres
fortrydelsesret for medlemmer af bog- og pladeklubber, der
bestiller eller efter aftaler løbende modtager bøger m.v.,
således at fortrydelsesretten kan gøres gældende efter
modtagelsen af hver bog.
Efter den gældende lov falder bogklubber uden for begrebet
postordresalg, men der består efter § 14, stk. 2, en adgang til
at opsige sådanne aftaler med 3 måneders varsel.
Justitsministeriet har ikke det fornødne grundlag for at kunne
afgøre, om der er et reelt behov for at indføre fortrydelsesret i
forbindelse med modtagelse af bøger og grammofonplader som led i
et medlemskab af en bog- eller pladeklub.
Det er imidlertid nærliggende at antage, at gennemførelsen af en
sådan regulering på en ikke uvæsentlig måde vil kunne gribe ind i
disse udbredte måder at distribuere bøger og plader på.
Spørgsmål 5
Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Butikshandelens
Fællesråd (L 20 - bilag 13).
Svar
Butikshandelens Fællesråd finder, at det er betænkeligt, at
tjenesteydelser skal omfattes af fortrydelsesretten. Man peger i
denne forbindelse på, at det i praksis kan være vanskeligt at
sondre mellem hovedreglen og undtagelserne vedrørende
fortrydelsesret ved tjenesteydelser, at det er betænkeligt, at
fortrydelsesretten kan gøres gældende, selv om udførelsen af
ydelsen er påbegyndt eller afsluttet, og at der ikke vil kunne
kræves vederlag herfor.
Endvidere beklager Butikshandelens Fællesråd, at bestemmelserne i
den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 2, 4 og 5, ikke kan
opretholdes.
Efter Justitsministeriets opfattelse er de forhold, som nævnes i
henvendelsen, en følge af bestemmelserne i EF-direktivet, navnlig
at direktivet som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.4. forpligter til, at aftaler om alle former for
tjenesteydelser som udgangspunkt skal være omfattet af reglerne
om fortrydelsesret.
Undtagelserne i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 4 og 5, om køb af
varer, som lovligt kan sælges på torve m.m. og køb på købestævner
og udstillinger, hvis salgsgenstand og købesum udveksles
samtidig, opretholdes, i det omfang købet ikke sker i tilknytning
til en udflugt arrangeret af den pågældende erhvervsdrivende, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.6. og
bemærkningerne til § 5, stk. 3, nr. 9-11, og stk. 4.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet,
Centralforeningen for Danske Assurandører,
Den Danske Forlæggerforening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Lohses Forlag.
I et bilag til tillægsbetænkningen er optrykt de spørgsmål,
udvalget stillede til justitsministeren, efter at betænkning over
lovforslaget var afgivet tillige med justitsministerens svar
herpå.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, SF og RV)
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I lovens titel ændres ordet »postordresalg« til: »fjernsalg«.'
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 5 udgår stk. 3, nr.
7.
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 6, stk. 2, indsættes
efter »Ved køb af varer« ordene: », ved forsikringsaftaler«, og
efter »det købte« indsættes: », forsikringsbetingelserne«.
4) I det under nr. 3 foreslåede nye 2. pkt. i § 7, stk. 1, indsættes
efter »overgivelsen af varen« ordene: »eller
forsikringsbetingelserne«.
5) Efter nr. 4 indsættes som nye numre
»02. Overskriften til kapitel 4 affattes således
»Fortrydelsesret ved fjernsalg«.
03. § 10, stk. 1, affattes således
»Som fjernsalg betegnes aftale om salg af varer, ifølge hvilken
varen skal sendes til køberen, når sælgeren i katalog, brochure,
annoncer eller ved andet læsbart medie har tilbudt at sende varen
efter bestilling afgivet pr. telefon, brev eller andet læsbart
medie, og køberen har afgivet bestilling på denne måde. Reglerne
om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af
varer, tegning af abonnement eller forsikring, afgivet under
eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske
henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«
04. I § 10, stk. 2, ændres »postordresalg« til: »fjernsalg«.
05. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»Vil køberen efter køb af varer, jf. § 10, stk. 1, bruge
fortrydelsesretten, skal han senest ugedagen efter, at han har
fået varen eller det første parti heraf i hænde, tilbagesende
eller tilbagegive det modtagne til sælgeren.«
06. Efter § 12 indsættes som ny paragraf
»§ 12 a. Vil forbrugeren efter tegning af abonnement eller
forsikring, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., bruge fortrydelsesretten,
skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen
efter, at han har fået forsikringsbetingelserne,
abonnementsaftalen eller den første levering i hænde. § 6, stk.
3-4, § 8, stk. 4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.«
07. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Ved tegning af abonnement eller forsikring, jf. § 10, stk.
1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske
bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af
aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
08. I § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
eller stk. 2«.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 2
Efter forslagsstillernes opfattelse bør der ske en fjernelse af § 5,
stk. 3, nr. 7, således at fortrydelsesretten også gælder ved
forsikringsaftaler indgået uden for fast forretningssted.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 5
Ved de foreslåede ændringer af lovens kapitel 4 udvides begrebet
postordresalg og den fortrydelsesret, der er knyttet hertil, til
også at omfatte tilbud og indgåelse af aftaler foretaget ved brug
af elektroniske medier. Endvidere udstrækkes fortrydelsesretten
til også at gælde bestillinger m.v. afgivet i forbindelse med
lovlige uanmodede telefoniske henvendelser. På den baggrund
foreslås begrebet postordresalg ændret til fjernsalg.
Ændringsforslaget indebærer ikke nogen ændringer for så vidt angår
salg af bøger via bogklubber m.v.
Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)
Erik B. Smith (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Carsten Andersen (SF)
Ingerlise Koefoed (SF) Hagen Hagensen (KF) fmd. Grethe Fenger
Møller (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn
Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Birgith Mogensen (CD) Pia
Kjærsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
§ 10, stk. 1, 2. pkt.
Formuleringen af § 12 a synes ikke at tage højde for tegning af
abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport,
jf. den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 5, idet der ved en sådan
aftale ikke er tale om, at forbrugeren får
»forsikringsbetingelserne eller den første levering i hænde«.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ikke i § 12 a
fastsættes, at § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Den
gældende lovs § 6, stk. 5, henviser til § 1, stk. 4, som alene
handler om aftaler om køb. De aftaler, der er omfattet af
forslaget til § 12 a, er ikke aftaler om køb. Det må i øvrigt
antages, at der ikke indgås aftaler af betydning mellem to
private om tegning af abonnement eller forsikring, hvor aftalen
indgås gennem en professionel mellemmand.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ændringsforslag nr. 6 skal
affattes, såfremt bogklubber ikke skal være omfattet af
fortrydelsesret ved fjernsalg.
Svar
Såfremt der ikke skal være fortrydelsesret ved bogklubsalg efter
modtagelsen af hver bog, bør følgende sætning formentlig udgå af
forslaget til affattelsen af § 10, stk. 1, i forslaget til
lovforslagets nr. 04
»eller ved forudgående aftale med sælgeren har tiltrådt, at varen
skal sendes til køberen, hvis den ikke afbestilles.«
Ændringen medfører, at der heller ikke indføres fortrydelsesret ved
salg af andre typer varer, som sælges på samme måde som bøger i
bogklubber, f.eks. plader.
Spørgsmål 8
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ændringsforslag nr. 6 skal
udformes, hvis man forudsætter en vedtagelse af ændringsforslag
nr. 1.
Svar
Hvis ændringsforslag nr. 1 vedtages, bør der efter
Justitsministeriets opfattelse foretages følgende ændringer
Ad forslaget til nr. 04
§ 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således
»Reglerne om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling
af varer og tegning af abonnement, afgivet under eller i
forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til
forbrugeren uden dennes forudgående anmodning«.
Ad forslaget til nr. 07
I forslaget til § 12 a udgår følgende ord: »eller forsikring« -
»forsikringsbetingelserne eller«.
Ad forslaget til nr. 08
I forslaget til § 13, stk. 2, udgår ordene: »eller forsikring«.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra
Butikshandelens Fællesråd,
Danmarks Sparekasseforening,
Den Danske Bankforening og
Forbrugerrådet.
I et bilag til betænkningen er optrykt udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Flertallet vil ved 2. behandling af lovforslaget anmode om fornyet
udvalgsbehandling med henblik på eventuelt at stille yderligere
ændringsforslag til 3. behandling af lovforslaget.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, KF, SF, V, RV og CD), tiltrådt
af justitsministeren
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 5 affattes stk. 3,
nr. 5, således
»5) ved køb under omførsel af varer, som efter næringslovens § 12,
stk. 1 og 2, og § 13 kan sælges ved omførsel, når købesummen ikke
overstiger 400 kr.,».
2) Nr. 2 affattes således
»2. § 6, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Ved køb af varer samt ved de aftaler, som er nævnt i § 5,
stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren
har fået det købte eller den første levering i hænde. Dette
gælder dog ikke ved køb af varer, som skal fremstilles eller
tilpasses efter køberens individuelle behov.«»
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
» 01. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog
gives ved overgivelsen af varen eller ved den første levering til
forbrugeren.«»
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget tilsigter at præcisere, at en aftale om køb af
varer, som efter næringslovens § 12, stk. 1 og 2, og § 13 kan
sælges ved omførsel, skal være indgået under en sådan omførsel
for at være undtaget fra fortrydelsesretten.
Til nr. 2
Efter den gældende lovs § 6, stk. 1 og 2, regnes fortrydelsesfristen
fra mødedatoen, hvis forbrugeren har haft lejlighed til at
undersøge den købte vare eller en vare af tilsvarende art. Er
dette ikke tilfældet, regnes fristen først fra den dag, hvor
forbrugeren har fået varen leveret.
Ændringsforslaget betyder, at fristen ved alle køb af varer - og ved
abonnementer m.v., jf. lovforslagets § 5, stk. 2 - regnes fra den
dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første
levering i hænde, uanset om forbrugeren har haft lejlighed til at
undersøge det købte. Herved sikres, at forbrugeren får et bedre
grundlag for at udnytte fortrydelsesretten.
Hvis der er tale om køb af varer, som skal fremstilles eller
tilpasses efter køberens individuelle behov, bør fristen dog
regnes fra mødedatoen for at sikre, at den erhvervsdrivende vil
være villig til at påbegynde tilvirkningen.
Ved aftaler om levering af en tjenesteydelse regnes fristen
ligeledes fra mødedatoen efter den gældende lovs § 6, stk. 1.
Til nr. 3
Som følge af ændringsforslag nr. 2 vedrørende fristens
begyndelsestidspunkt foreslås det, at oplysningen om
fortrydelsesretten gives ved overgivelsen af varen eller ved den
første levering til forbrugeren, idet oplysningen om
fortrydelsesret bør gives på det tidspunklt, hvor fristen
begynder at løbe.
Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)
Erik. B. Smith (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Carsten Andersen (SF)
Ingerlise Koefoed (SF) Hagen Hagensen (KF) fmd. Grethe Fenger
Møller (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn
Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Birgith Mogensen (CD) Pia
Kjærsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 20
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af EF-direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted)
Nr L 20 1987-88, 1. samling
Afgivet af Retsudvalget
Afgivet: 19871210