1987 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIV OM FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED AFTALER INDGÅET UDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED) NR L 20 1987-88, 1. SAMLING

artikel 3, stk. 2, litra b. Justitsministeriet finder ikke, at

der er anledning til at fravige direktivets formulering.

3. Ifølge skrivelsen skal Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2,

nr. 3, sammenholdt med Forbrugerrådets forslag til § 8, stk. 5, i

det væsentlige medføre samme resultat som lovforslagets § 5, stk.

3, nr. 1-3.

Med hensyn til baggrunden for disse bestemmelser i lovforslaget

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.

samt Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål

nr. 1 (L 20 - bilag 6).

Efter Forbrugerrådets forslag har forbrugeren fortrydelsesret, hvis

forbrugeren telefonisk har tilkaldt en reparatør, der skal

foretage en reparation på forbrugerens bopæl. Fortrydelsesretten

vil efter § 6, stk. 1, kunne gøres gældende indtil ugedagen efter

aftalens indgåelse. Det følger dog af Forbrugerrådets forslag til

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Der ønskes en uddybning af, i hvilke tilfælde

undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede affattelse af § 5, stk.

3, vil kunne anvendes.

Svar

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 1

Bestemmelsen i § 5, stk. 3, nr. 1, svarer for så vidt angår køb til

undtagelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1.

Undtagelsesbestemmelsen er dog nu yderligere begrænset til kun at

omfatte den vare, som forbrugerens anmodning vedrører, og en

tjenesteydelse eller en vare, der er direkte forbundet med denne,

jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Hvis en forbruger under en personlig henvendelse i en

fjernsynsforhandlers forretning anmoder forhandleren om at

forevise nogle fjernsynsmodeller på forbrugerens bopæl, således

at forbrugeren kan afgøre, hvilken model det skal være, kan

forbrugeren ikke fortryde et køb af et fjernsyn. Forbrugeren vil

heller ikke kunne fortryde en eventuel anden vare og en

tjenesteydelse, som er direkte forbundet med leveringen af

fjernsynet, f.eks. købet af en nødvendig antenne og opsætningen

heraf. Dette svarer til gældende ret.

Hvis fjernsynsforhandleren derimod under besøget overtaler

forbrugeren til at købe et nyt stereoanlæg, vil forbrugeren efter

lovændringen kunne anvende fortrydelsesretten på dette køb, der

ikke kan anses for direkte forbundet med købet af fjernsynet.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 2

Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 2, svarer for så vidt

angår de særlige løbende tjenesteydelser - vedligeholdelse af

fast ejendom m.v. - ligeledes til den gældende lovs § 5, stk. 3,

nr. 1.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 3

Der findes ikke en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i den gældende

lov, idet den gældende lov ikke hjemler fortrydelsesret med

hensyn til aftaler om tjenesteydelser bortset fra visse særlige

løbende tjenesteydelser, jf. de almindelige bemærkninger til

lovforslagets pkt. 3.4.

Undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 3, svarer imidlertid i

princippet til undtagelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1.

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er undtagelsesbestemmelsen i

nr. 3 mere vidtgående end undtagelserne i nr. 1 og 2, idet

undtagelsesadgangen i nr. 3 ikke alene omfatter anmodninger, der

er fremsat af forbrugeren ved en personlig henvendelse til den

erhvervsdrivende på dennes forretningssted, men

undtagelsesbestemmelsen omfatter enhver form for anmodning fra

forbrugeren, herunder også telefoniske og skriftlige anmodninger.

Undtagelsen i § 5, stk. 3, nr. 3, vil f.eks. omfatte et tilfælde,

hvor forbrugeren telefonisk tilkalder en blikkenslager for, at

denne skal undersøge, hvorfor forbrugeren »har vand i kælderen«.

Blikkenslageren konstaterer, at vandet kommer fra forbrugerens

vaskemaskine, der er utæt, og forbrugeren og blikkenslageren

aftaler herefter, at vaskemaskinen skal repareres. Denne aftale

kan forbrugeren ikke fortryde.

Hvis blikkenslageren i forbindelse med reparationen monterer en ny

slange på vaskemaskinen, kan forbrugeren heller ikke fortryde

købet af slangen, da denne er en vare, der er »direkte forbundet«

med udførelsen af reparationen. Dette svarer til, hvad der gælder

i dag. Hvis blikkenslageren i stedet indgår aftale med

forbrugeren om en helt ny vaskemaskine, vil forbrugeren kunne

anvende fortrydelsesretten på købet af vaskemaskinen, jf.

lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 4

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3, nr. 4 og 5,

er undtagelsen i nr. 4 omfattet af den videre undtagelse i den

gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 3.

Som et tænkt eksempel på et tilfælde, der vil være omfattet af

undtagelsen i forslaget til § 5, stk. 3, nr. 4, kan nævnes en

forbrugers køb af fisk fra en fiskehandler, der med sit

varesortiment i en varebil standser ved forbrugerens bopæl en

bestemt dag hver uge. Forbrugeren kan ikke fortryde dette køb.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 5

Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5, svarer til den

gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 3, men forslagets § 5, stk. 3, nr.

5, er i modsætning til den gældende bestemmelse begrænset til

køb, hvor købesummen ikke overstiger 400 kr., jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 3.6. og 3.7. Som følge af, at de

varetyper - typisk husflidsprodukter og aviser - der kan sælges

ved omførsel, ikke har stor værdi, får denne 400 kr.'s

begrænsning ingen betydning i praksis.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 6, 7 og 8

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 3, nr. 6, 7 og

8, er undtagelserne i overensstemmelse med gældende ret.

Ad forslaget til § 5, stk. 3, nr. 9, 10 og 11

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne i § 5,

stk. 3, nr. 9, 10 og 11, svarer de til den gældende lovs § 5,

stk. 3, nr. 4, 5 og 6.

De foreslåede undtagelser gælder, i modsætning til de gældende

bestemmelser, dog ikke hvis aftalen om købet er indgået under en

udflugt til torvet m.v. arrangeret af den erhvervsdrivende, jf.

forslaget til § 5, stk. 4, og jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.6.

Spørgsmål 2

Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte artikler fra

Jyllands-Posten fra den 2. og 22. oktober 1987, herunder ønskes

det navnlig oplyst, om fortrydelsesretten i realiteten kan sættes

ud af kraft ved at vente 8 dage med at fremsende varer, der er

solgt ved en salgsdemonstration. I givet fald bedes ministeren

oplyse, hvorledes loven kan ændres, så fortrydelsesretten bevares.

Svar

Det fremgår af artiklerne, at det fra forbrugerside har været

kritiseret, at lovforslaget ikke indeholder en regel om, at

tidspunktet for fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes

fra modtagelsen af den købte vare.

Baggrunden for denne kritik synes især at være de særlige

busindkøbsture, hvori der indgår salgsdemonstrationer af varer,

som først fremsendes til forbrugeren efter udløbet af perioden

for fortrydelsesretten.

Efter § 6, stk. 1 og 2, i lov om visse forbrugeraftaler regnes

fristen fra mødedatoen, hvis forbrugeren har haft lejlighed til

at undersøge den købte vare eller en vare af tilsvarende art. Er

dette ikke tilfældet, regnes fristen først fra den dag, hvor

forbrugeren har fået varen leveret. Udformningen af denne

bestemmelse blev diskuteret i forbindelse med lovforslagets

behandling. Det anføres således i bemærkningerne

(Folketingstidende 1976-77. Tillæg A, 1. samling sp. 2904-05), at

der for forbrugerne ville være væsentlige fordele forbundet med

en regel om, at fristen altid regnes fra dagen for overgivelsen

af varen til køberen. Heroverfor anføres det videre, at

»væsentlige hensyn til sælgeren taler imidlertid imod en generel

regel om, at fristen først regnes fra overgivelsen af varen. En

sådan regel ville være udtryk for, at sælgeren altid er

forpligtet til at levere varen på prøve. Dette ville bl.a. kunne

medføre en væsentlig belastning for sælgeren på grund af

omkostningerne og besværet ved forsendelse og tilbagetagelse, ny

emballering m.v.

Efter en afvejning af disse modstående interesser foreslås som den

almindelige regel (stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.) en

kompromisløsning, hvorefter fristen regnes fra dagen for mødet,

såfremt køberen senest samtidig med dette har haft lejlighed til

at undersøge det købte eller en vare af samme art, medens den,

såfremt dette ikke er tilfældet, regnes fra den dag, hvor køberen

har fået varen eller det første parti heraf i hænde. Denne

løsning forekommer naturlig under hensyn til, at der i lovens

kapitel 4 foreslås regler om fortrydelsesret ved postordresalg,

idet disse regler netop som baggrund har, at køberen ikke har

haft lejlighed til at undersøge varen.«

Den gennemførte regel er således udtryk for en afvejning af

forskellige hensyn.

Har en forbruger under en busudflugt haft lejlighed til at undersøge

varen, og er forbrugeren blevet underrettet om

fortrydelsesretten, vil fortrydelsesretten begynde at løbe fra

mødedagen, og sendes den købte vare først frem efter udløbet

heraf, kan forbrugeren således ikke påberåbe sig

fortrydelsesretten.

En regel om, at fortrydelsesretten altid skal regnes fra modtagelsen

af varen, synes især at kunne få en uhensigtsmæssig indvirkning

på salg af f.eks. tæpper og gardiner, som skal tilvirkes efter

køberens individuelle behov. Efter de gældende regler er der ikke

fortrydelsesret ved sådanne bestillingskøb, men på grund af

direktivets krav er denne undtagelse ikke opretholdt i

lovforslaget.

Finder Retsudvalget, at den afvejning, der ligger til grund for den

gældende regel, ikke længere bør opretholdes, har

Justitsministeriet ikke noget imod at foreslå en ændring af

reglen, således at fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes

fra modtagelsen af varerne, eventuelt således, at

fortrydelsesretten ved bestillingskøb regnes fra mødedatoen.

Spørgsmål 3

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelserne fra Den Danske

Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, L 20 - bilag 4 og 7.

Svar

Det er foreningernes ønske, at henvendelser fra pengeinstitutter

vedrørende salg af pensionsopsparingsprodukter omfattet af

pensionsbeskatningsloven skal undtages fra forbudet i lovens § 2

mod uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til en

forbruger på dennes bopæl m.v.

Foreningerne henviser til, at tegning af forsikringer er undtaget

fra forbudet, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, og til, at dette medfører

en konkurrencemæssig skævhed i forholdet mellem pengeinstitutter

og forsikringsselskaber.

Undtagelsen i § 2, stk. 2, nr. 4, omfatter en hvilken som helst

tegning af forsikring, uanset hvilken type institution aftalen er

indgået med. Baggrunden for den gældende undtagelse, som blev

indføjet i loven i forbindelse med Folketingets behandling af

lovforslaget, var, at et flertal af ordførerne ikke kunne støtte

et forbud mod dørsalg af forsikringer, jf. bemærkningerne til

lovforslaget ved genfremsættelsen, FT 1977-78, tillæg A, sp. 749.

Der var under 1. behandling i Folketinget bred enighed om, at

væsentlige sociale hensyn talte for en undtagelse for dette

område, idet et forbud antagelig ville medføre, at en del private

ikke ville få tegnet de nødvendige forsikringer, f.eks. indbo- og

ansvarsforsikringer. Som anført i bemærkningerne til den gældende

lov a.st. sp. 748, kunne det endvidere til støtte for undtagelsen

anføres, at der ikke var konstateret misbrug af adgangen til

uanmodet henvendelse på forsikringsområdet, og at

forsikringsbehovet i modsætning til behovet for varer og de

fleste andre tjenesteydelser ikke fremtræder med umiddelbar

klarhed for forbrugeren, som ikke føler en øjeblikkelig

tilfredsstillelse ved, at behovet bliver opfyldt.

Hertil kommer, at forsikringsydelser traditionelt er blevet solgt

ved henvendelser til forbrugeren på dennes bopæl, og at det i

visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at assurandøren får

lejlighed til at besøge forbrugerens bopæl f.eks. for at danne

sig et indtryk af indboets værdi i forbindelse med tegning af en

indboforsikring.

Hvis retsudvalget imidlertid finder, at der i dag er tilsvarende

hensyn, som kan begrunde en undtagelse for pengeinstitutters salg

af pensionsopsparingsprodukter, eller at konkurrencemæssige

hensyn nødvendiggør dette, har Justitsministeriet ikke noget imod

at foreslå en ændring af reglen, således at også disse tilfælde

undtages.

Spørgsmål 4

Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Forbrugerrådet (L

20 - bilag 11).

Svar

Som det fremgår af Forbrugerrådets skrivelse, ønsker Forbrugerrådet,

at fortrydelsesretten udvides i forhold til gældende ret og i

videre omfang, end det er påkrævet til opfyldelse af

EF-direktivet.

1.a. Forbrugerrådet foreslår, at »aftale om køb af vare eller om

tjenesteydelse« i lovforslagets § 5, stk. 1, ændres til

»forbrugeraftale«.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det en fordel at anvende

begreberne »køb af vare« og »tjenesteydelse« allerede i

hovedreglen i § 5, stk. 1, når det er nødvendigt at skelne mellem

disse i undtagelserne i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 1 og 3, og

i andre bestemmelser, f.eks. i lovforslagets og Forbrugerrådets

forslag til § 8. Forbrugerrådet synes således ikke at have

undgået brugen af begrebet »tjenesteydelse«.

b. Justitsministeriet er enig i, at det følger af en streng sproglig

forståelse af hovedreglen i lovforslagets § 5, stk. 1, at der

ikke er fortrydelsesret ved aftaler om salg af fast ejendom, idet

dette ikke vil være »køb af vare«. Justitsministeriet har

imidlertid fundet det hensigtsmæssigt at præcisere dette i

undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 6, for at undgå

modsætningsslutninger fra den undtagelse, der ellers alene skulle

beskrives som en aftale om opførelse eller udlejning af fast

ejendom.

c. Efter Forbrugerrådets forslag skal det ikke nævnes udtrykkeligt,

at forbrugeren har fortrydelsesret ved aftale om tegning af

abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter eller løbende

bogudgivelser af ikke forud fastlagt omfang, således som det er

tilfældet i lovforslagets § 5, stk. 2.

Justitsministeriet finder, at fortrydelsesretten er særlig aktuel

ved de nævnte typer af aftaler, og henset hertil, samt henset til

at det vil kunne volde vanskelighed at henføre disse særegne

aftaler til enten »køb af vare« eller »tjenesteydelse«, har

Justitsministeriet fundet, at det på samme måde som i den

gældende lov udtrykkeligt bør præciseres, at der er

fortrydelsesret ved disse former for aftaler.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det vanskeligt at

gennemskue, at »forbrugeraftaler« omfatter både køb af varer,

aftaler om tjenesteydelser og aftaler om tegning af abonnement på

aviser, ugeblade og tidsskrifter eller løbende bogudgivelser af

ikke forud fastlagt omfang. Justitsministeriet foretrækker derfor

den foreliggende udformning af lovforslagets § 5, stk. 1 og stk.

2.

2. Forbrugerrådets forslag til affattelsen af § 5, stk. 2, nr. 2,

svarer til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 4, dog med en sproglig

ændring.

Lovforslagets formulering svarer til formuleringen i direktivets

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 6

Ministerens kommentarer udbedes til ændringsforslag nr. 1, 2 og 6 i

3. udkast til betænkning over L 20 (L 20 - bilag 18).

Svar

Til nr. 1

Det foreslås, at der ikke skal være adgang til at rette uanmodet

henvendelse til forbrugeren vedrørende bestilling af bøger.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at

forslagsstillerne ikke mener, at der er tilstrækkelig grund til

at undtage henvendelser vedrørende bestilling af bøger fra

forbudet i lovens § 2, stk. 1, mod uanmodet henvendelse på

bopælen m.v.

Den danske Forlæggerforening har telefonisk oplyst, at et sådant

salg i dag i det væsentlige alene foregår i forbindelse med salg

af kristelig litteratur især i Jylland, hvor halvdelen af et

mindre forlags omsætning indtjenes via kolportagevirksomhed. Det

vil herunder tillige stadig være aktuelt at opretholde adgangen

hertil ved udgivelser af meget omfattende værker som f.eks. et

nyt »Salmonsens leksikon« eller lignende.

Justitsministeriet er ikke bekendt med, at undtagelsen har givet

anledning til misbrug eller lignende.

Det foreslås endvidere, at salg af forsikringer ved såvel personlige

som telefoniske henvendelser til forbrugeren skal være forbudt.

Assurandør-Societetet har over for Justitsministeriet oplyst, at en

del forsikringsselskaber i høj grad bygger på decentrale

assurandører, og Societetet bekendt sker der også i et vist

omfang personlig og telefonisk henvendelse til forbrugerne.

Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget mener forslagsstillerne

ikke, at der er tilstrækkelig grund til at undtage henvendelser

vedrørende tegning af forsikringer fra forbudet i lovens § 2,

stk. 1, mod uanmodet henvendelse på bopælen m.v.

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets

spørgsmål nr. 3 (L 20 - bilag 10) var baggrunden for den gældende

undtagelse i § 2, stk. 2, nr. 4, at et flertal af ordførerne ikke

kunne støtte et forbud mod dørsalg af forsikringer, jf.

bemærkningerne til lovforslaget ved genfremsættelsen, FT 1977-78,

Tillæg A, sp. 749. Der var under 1. behandling i Folketinget bred

enighed om, at væsentlige sociale hensyn talte for en undtagelse

for dette område, idet et forbud antagelig ville medføre, at en

del private ikke ville få tegnet de nødvendige forsikringer,

f.eks. indbo- og ansvarsforsikringer. Som anført i bemærkningerne

til den gældende lov samme sted sp. 748, kunne det endvidere til

støtte for undtagelsen anføres, at der ikke var konstateret

misbrug af adgangen til uanmodet henvendelse på

forsikringsområdet, og at forsikringsbehovet i modsætning til

behovet for varer og de fleste andre tjenesteydelser ikke

fremtræder med umiddelbar klarhed for forbrugeren, som ikke føler

en øjeblikkelig tilfredsstillelse ved, at behovet bliver opfyldt.

Hertil kommer, at forsikringsydelser traditionelt er blevet solgt

ved henvendelser til forbrugeren på dennes bopæl, og at det i

visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at assurandøren får

lejlighed til at besøge forbrugerens bopæl f.eks. for at danne

sig et indtryk af indboets værdi i forbindelse med tegning af en

indboforsikring.

Gennemføres ændringsforslaget vedrørende § 2, stk. 2, nr. 4, vil det

efter Justitsministeriets opfattelse være nødvendigt at foretage

konsekvensændringer i forslagene til lovforslagets nummer 04, 07

og 08, jf. Justitsministeriets nedennævnte besvarelse af

spørgsmål nr. 7.

Til nr. 2

Såfremt ændringsforslag nr. 1 ikke gennemføres, foreslås det, at der

gives fortrydelsesret ved forsikringsaftaler indgået uden for

fast forretningssted.

Om dette spørgsmål har Justitsministeriet udtalt følgende i

besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 20 - bilag 15)

»EF-Kommissionen undersøger for tiden i forbindelse med et generelt

arbejde vedrørende forsikringsaftaler, om der er grund til at

udarbejde særlige bestemmelser om fortrydelsesret ved

forsikringsaftaler, der indgås ved dørsalg eller på anden måde.

Justitsministeriet finder, at en nærmere overvejelse af dette

spørgsmål bør afvente arbejdet i EF, og der er derfor medtaget en

undtagelse for forsikringsaftaler i lovforslagets § 5, stk. 3,

nr. 7, i overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets artikel

3, stk. 2, d)».

Såfremt ændringsforslag nr. 2 gennemføres, bør det fastlægges,

hvornår fortrydelsesfristen for forsikringsaftaler begynder at

løbe, og hvornår der bør gives oplysning om fortrydelsesretten.

En gennemførelse af ændringsforslag nr. 2 vil således formentlig

betyde, at der bør ændres i ændringsforslag nr. 4 og nr. 5, jf.

affattelsen af § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, i Forbrugerrådets

henvendelse til Retsudvalget (L 20 - bilag 11) side 5 og 6.

Til nr. 6

Det foreslås, at reglerne om postordresalg erstattes af regler om

»fjernsalg«. Såfremt ændringen gennemføres, bør ordet

»postordresalg« i lovens undertitel ændres til »fjernsalg«.

Hovedparten af de salgsmetoder, som er omfattet af den foreslåede

regels første led, er allerede omfattet af de gældende regler om

postordresalg.

Det er derfor tvivlsomt, om forslaget giver fortrydelsesret i videre

omfang for så vidt angår sådanne fjernsalg, end tilfældet er

efter gældende ret.

I Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 (L

20 - bilag 15) har Justitsministeriet udtalt følgende om

problemet

»Justitsministeriet er enig i, at der vil opstå nye former for

tilbud og indgåelse af aftaler i forbindelse med brug af de

elektroniske medier, og at der derfor kan blive behov for at

justere de almindelige aftaleretlige regler og også reglerne om

fortrydelsesret. Justitsministeriet finder imidlertid, at

udformningen af den nærmere regulering bør vente, til der i

praksis foreligger erfaringer med de pågældende aftaleformer«.

Der foreslås endvidere en særlig regel specielt af betydning

for bog- og pladeklubsalg, idet der indføres fortrydelsesret

efter modtagelsen af hver bog/plade.

Efter den gældende lov falder bog- og pladeklubber uden for begrebet

postordresalg.

Justitsministeriet har i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr.

4 (L 20 - bilag 15) givet udtryk for, at gennemførelsen af en

sådan regulering må antages at få væsentlig betydning for disse

udbredte måder at distribuere bøger og plader på.

Den danske Forlæggerforening har telefonisk over for

Justitsministeriet oplyst, at man er enig i denne vurdering.

Den foreslåede bestemmelse om fjernsalg indeholder endelig en regel,

der gennemfører en generel fortrydelsesret for alle aftaler, der

er indgået i forbindelse med telefoniske henvendelser, i det

omfang dette lovligt kan finde sted. Det er en udvidelse af det

samlede område for fortrydelsesretten, idet de gældende regler i

denne sammenhæng kun giver adgang til fortrydelsesret, når den

erhvervsdrivende personligt har henvendt sig på bopælen.

Baggrunden herfor er ifølge forarbejderne til den gældende lov,

at det navnlig er i denne situation, at forbrugeren kan føle sig

overrumplet, jf. FT 1977-78, Tillæg A, sp. 752.

Som eksempel på tilfælde, der vil være omfattet af den foreslåede

udvidelse af fortrydelsesretten, kan nævnes, at et meget stort

antal avisabonnementer tegnes i tilslutning til uanmodede

telefoniske henvendelser fra bladhusene.

Det bør vel i øvrigt nærmere præciseres, hvad der menes med »i

forbindelse med«.

Finder Retsudvalget, at bestemmelsen om fjernsalg bør gennemføres,

skal Justitsministeriet pege på følgende forhold i de øvrige

ændringsforslag, der er en konsekvens af bestemmelsen om

fjernsalg

I forslaget til lovforslagets nr. 07 bør der formentlig henvises til

§ 8, stk. 5, at forbrugeren altid skal betale vederlag for den

udførte reparation.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det forekomme forbrugeren

svært at forstå, at loven angiver, at der er 8 dages

fortrydelsesret i disse situationer, men at forbrugeren alligevel

skal betale det aftalte vederlag for den udførte reparation.

Justitsministeriet finder i øvrigt ikke, at der i tilfælde, hvor

forbrugeren selv telefonisk tilkalder en erhvervsdrivende for at

få en bestemt tjenesteydelse, kan antages at være et sagligt

behov for fortrydelsesret.

Efter Forbrugerrådets forslag skal undtagelsen kun gælde ved den

erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bopæl. Justitsministeriet

finder, at de hensyn, der ligger bag undtagelsen, tillige gør sig

gældende ved den erhvervsdrivendes besøg hos en anden forbruger

eller på forbrugerens arbejdsplads, jf. lovforslagets § 5, stk.

3, nr. 1-3.

Justitsministeriet har selv overvejet at anvende begrebet »ydelse« i

stedet for det noget tungere »vare eller tjenesteydelse«, således

som Forbrugerrådet foreslår. Når Justitsministeriet er endt med

at foreslå »og en tjenesteydelse eller en vare« i stk. 3, nr. 1,

og »og en vare eller en tjenesteydelse« i stk. 3, nr. 3, skyldes

det ønsket om i selve lovteksten at præcisere, at der i

tilknytning til en henvendelse om en vare kan leveres en anden

vare, der er direkte forbundet med denne, medens det ikke skal

være muligt at levere en vare i stedet for en anmodet

tjenesteydelse. Det er navnlig Forbrugerrådet, der i skrivelse af

22. juni 1987 til Justitsministeriet har fremhævet betydningen

heraf.

4. Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2, nr. 4, svarer i det

væsentligste til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 9, sammenholdt

med § 5, stk. 4.

Justitsministeriet finder det tvivlsomt, om det er lettere for

læseren af lovteksten at udlede det resultat, at der er

fortrydelsesret, af undtagelsens undtagelse i Rådets forslag (».

. . forudsat . . .«) end af lovforslaget, hvor bestemmelsen er

formuleret i et selvstændigt stykke (»Forbrugeren har dog

fortrydelsesret . . .«).

5. Forbrugerrådets forslag til § 5, stk. 2, nr. 5, svarer til

lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5. Forbrugerrådet har dog

præciseret, at aftalen skal være indgået under omførslen.

Formuleringen af lovforslagets bestemmelse svarer til den gældende

formulering af § 5, stk. 3, nr. 3. På baggrund af, at stk. 3, nr.

5, er en undtagelse fra reglen i stk. 1 om aftaler, der indgås

under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste

forretningssted, er det ikke Justitsministeriets opfattelse, at

den nugældende formulering kan have givet anledning til tvivl.

Forbrugerrådets formulering er imidlertid mere præcis end den

gældende formulering. Hvis Retsudvalget ønsker det, har

Justitsministeriet intet imod at fremsætte et ændringsforslag

herom.

6. Efter Forbrugerrådets forslag skal der være fortrydelsesret ved

forsikringsaftaler, idet man bl.a. henviser til, at de

forbrugerhensyn, som betinger den almindelige regel om

fortrydelsesret, også gør sig gældende ved forsikringsaftaler.

EF-Kommissionen undersøger for tiden i forbindelse med et generelt

arbejde vedrørende forsikringsaftaler, om der er grund til at

udarbejde særlige bestemmelser om fortrydelsesret ved

forsikringsaftaler, der indgås ved dørsalg eller på anden måde.

Justitsministeriet finder, at en nærmere overvejelse af dette

spørgsmål bør afvente arbejdet i EF, og der er derfor medtaget en

undtagelse for forsikringsaftaler i lovforslagets § 5, stk. 3,

nr. 7, i overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets art. 3,

stk. 2, d).

Hertil kommer, at der vil blive indført fortrydelsesret i tilfælde,

hvor forbrugeren selv har tilkaldt forsikringsselskabet, f.eks.

telefonisk.

Dette vil formentlig kunne få betydning for indgåelse af

forsikringsaftaler, hvor forbrugeren ønsker, at

forsikringsdækningen skal indtræde allerede fra begæringens

indgivelse.

7. Efter Forbrugerrådets forslag skal der indføres fortrydelsesret

ved aftaler om værdipapirer og kontantkøb på købestævner,

markeder, udstillinger m.v.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 8 og

nr. 10, svarer disse bestemmelser til gældende ret. Efter

Justitsministeriets opfattelse har der ikke i praksis vist sig at

være behov for at indføre fortrydelsesret i disse tilfælde.

Under høringen over lovforslaget har Det Danske Handelskammer i

øvrigt foreslået, at undtagelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, nr.

10, tværtimod bør udvides, således at køb på

udstillinger generelt undtages fra fortrydelsesretten.

Handelskammeret har henvist til, at der på udstillinger ofte vil

være et stort udbud af varer af samme art, således at forbrugeren

har mulighed for at sammenligne pris og kvalitet, og til, at det

er forbrugeren selv, der beslutter sig for at besøge en

udstilling.

8. Som nævnt i Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets

spørgsmål nr. 2 (L 20 - bilag 10) har Justitsministeriet ikke

noget imod, at der gennemføres en ændring af reglen i § 6, stk.

2, således at fortrydelsesretten i alle tilfælde skal regnes fra

modtagelsen af varerne, dog at fortrydelsesretten ved

bestillingskøb først regnes fra mødedatoen, hvis Retsudvalget

finder, at den afvejning, der ligger til grund for den gældende

regel, ikke længere bør opretholdes.

Som anført ovenfor under punkt 6 finder Justitsministeriet dog ikke,

at der for tiden bør gennemføres fortrydelsesret for så vidt

angår forsikringsaftaler.

9. Forbrugerrådets forslag til § 8, stk. 4, svarer til lovforslagets

ændring af § 8, stk. 4, dog er der i Rådets forslag tilføjet

»leje af løsøre«.

Justitsministeriet finder, at leje af løsøre er omfattet af begrebet

tjenesteydelse, hvorfor Justitsministeriet finder, at tilføjelsen

må anses for overflødig.

10. Som anført ovenfor til Forbrugerrådets affattelse af § 5, stk.

2, nr. 3, finder Justitsministeriet, at det vil være uforståeligt

for forbrugeren, at det i loven fastslås, at forbrugeren har

fortrydelsesret ved enkeltstående tjenesteydelser, men at der på

den anden side skal betales vederlag for ydelsen.

Derudover finder Justitsministeriet, at Rådets forslag til § 8, stk.

5, i praksis vil kunne give anledning til tvister, navnlig i

tilfælde, hvor værdien af en delvis udført tjenesteydelse skal

ansættes, for at den rette andel af vederlaget kan fastsættes.

11. Efter Forbrugerrådets forslag til § 1, stk. 4, skal reglerne om

forbud mod uanmodet henvendelse og fortrydelsesret ved aftaler

indgået uden for fast forretningssted også finde anvendelse i en

situation, hvor der indgås aftale om en tjenesteydelse mellem to

private, og den der leverer tjenesteydelsen repræsenteres af en

erhvervsdrivende.

I bemærkningerne til den gældende § 1, stk. 4, (FT 1977-78, Tillæg

A, sp. 741) er anført: »Stk. 4 omfatter ikke aftaler om

tjenesteydelser, idet de situationer, der tænkes på i stk. 3,

næppe forekommer ved sådanne aftaler.« (Henvisningen til stk. 3

skal rettelig være til stk. 2).

Justitsministeriet bekendt indgås der heller ikke i dag aftaler af

betydning for lovens anvendelsesområde, hvor en privat skal

udføre en tjenesteydelse for en anden privat, og hvor aftalen

indgås gennem en professionel mellemmand, hvorfor den af Rådet

foreslåede ændring findes at være overflødig.

12. Spørgsmålet om adgangen til uanmodet henvendelse om bestilling

af bøger blev indgående drøftet i forbindelse med lovens

behandling i 1978. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at

undtagelsen har givet anledning til misbrug eller lignende.

13. Forbrugerrådet foreslår, at området for fortrydelsesretten efter

lovens kapitel 4 udvides til andre former for »fjernsalg« end

postordresalg. Det foreslås bl.a., at reglerne om postordresalg

også skal omfatte salgsaftaler, der indgås ved hjælp af et

læsbart medie.

Justitsministeriet er enig i, at der vil opstå nye former for tilbud

og indgåelse af aftaler i forbindelse med brug af de elektroniske

medier, og at der derfor kan blive behov for at justere de

almindelige aftaleretlige regler og også reglerne om

fortrydelsesret. Justitsministeriet finder imidlertid, at

udformningen af den nærmere regulering bør vente, til der i

praksis foreligger erfaringer med de pågældende aftaleformer.

Forbrugerrådet foreslår endvidere, at der bør indføres

fortrydelsesret for medlemmer af bog- og pladeklubber, der

bestiller eller efter aftaler løbende modtager bøger m.v.,

således at fortrydelsesretten kan gøres gældende efter

modtagelsen af hver bog.

Efter den gældende lov falder bogklubber uden for begrebet

postordresalg, men der består efter § 14, stk. 2, en adgang til

at opsige sådanne aftaler med 3 måneders varsel.

Justitsministeriet har ikke det fornødne grundlag for at kunne

afgøre, om der er et reelt behov for at indføre fortrydelsesret i

forbindelse med modtagelse af bøger og grammofonplader som led i

et medlemskab af en bog- eller pladeklub.

Det er imidlertid nærliggende at antage, at gennemførelsen af en

sådan regulering på en ikke uvæsentlig måde vil kunne gribe ind i

disse udbredte måder at distribuere bøger og plader på.

Spørgsmål 5

Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Butikshandelens

Fællesråd (L 20 - bilag 13).

Svar

Butikshandelens Fællesråd finder, at det er betænkeligt, at

tjenesteydelser skal omfattes af fortrydelsesretten. Man peger i

denne forbindelse på, at det i praksis kan være vanskeligt at

sondre mellem hovedreglen og undtagelserne vedrørende

fortrydelsesret ved tjenesteydelser, at det er betænkeligt, at

fortrydelsesretten kan gøres gældende, selv om udførelsen af

ydelsen er påbegyndt eller afsluttet, og at der ikke vil kunne

kræves vederlag herfor.

Endvidere beklager Butikshandelens Fællesråd, at bestemmelserne i

den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 2, 4 og 5, ikke kan

opretholdes.

Efter Justitsministeriets opfattelse er de forhold, som nævnes i

henvendelsen, en følge af bestemmelserne i EF-direktivet, navnlig

at direktivet som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 3.4. forpligter til, at aftaler om alle former for

tjenesteydelser som udgangspunkt skal være omfattet af reglerne

om fortrydelsesret.

Undtagelserne i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 4 og 5, om køb af

varer, som lovligt kan sælges på torve m.m. og køb på købestævner

og udstillinger, hvis salgsgenstand og købesum udveksles

samtidig, opretholdes, i det omfang købet ikke sker i tilknytning

til en udflugt arrangeret af den pågældende erhvervsdrivende, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.6. og

bemærkningerne til § 5, stk. 3, nr. 9-11, og stk. 4.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

Centralforeningen for Danske Assurandører,

Den Danske Forlæggerforening,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

Lohses Forlag.

I et bilag til tillægsbetænkningen er optrykt de spørgsmål,

udvalget stillede til justitsministeren, efter at betænkning over

lovforslaget var afgivet tillige med justitsministerens svar

herpå.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, SF og RV)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I lovens titel ændres ordet »postordresalg« til: »fjernsalg«.'

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 5 udgår stk. 3, nr.

7.

Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 6, stk. 2, indsættes

efter »Ved køb af varer« ordene: », ved forsikringsaftaler«, og

efter »det købte« indsættes: », forsikringsbetingelserne«.

4) I det under nr. 3 foreslåede nye 2. pkt. i § 7, stk. 1, indsættes

efter »overgivelsen af varen« ordene: »eller

forsikringsbetingelserne«.

5) Efter nr. 4 indsættes som nye numre

»02. Overskriften til kapitel 4 affattes således

»Fortrydelsesret ved fjernsalg«.

03. § 10, stk. 1, affattes således

»Som fjernsalg betegnes aftale om salg af varer, ifølge hvilken

varen skal sendes til køberen, når sælgeren i katalog, brochure,

annoncer eller ved andet læsbart medie har tilbudt at sende varen

efter bestilling afgivet pr. telefon, brev eller andet læsbart

medie, og køberen har afgivet bestilling på denne måde. Reglerne

om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af

varer, tegning af abonnement eller forsikring, afgivet under

eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske

henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«

04. I § 10, stk. 2, ændres »postordresalg« til: »fjernsalg«.

05. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Vil køberen efter køb af varer, jf. § 10, stk. 1, bruge

fortrydelsesretten, skal han senest ugedagen efter, at han har

fået varen eller det første parti heraf i hænde, tilbagesende

eller tilbagegive det modtagne til sælgeren.«

06. Efter § 12 indsættes som ny paragraf

Ȥ 12 a. Vil forbrugeren efter tegning af abonnement eller

forsikring, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., bruge fortrydelsesretten,

skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen

efter, at han har fået forsikringsbetingelserne,

abonnementsaftalen eller den første levering i hænde. § 6, stk.

3-4, § 8, stk. 4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.«

07. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved tegning af abonnement eller forsikring, jf. § 10, stk.

1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske

bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af

aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

08. I § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1

eller stk. 2«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 2

Efter forslagsstillernes opfattelse bør der ske en fjernelse af § 5,

stk. 3, nr. 7, således at fortrydelsesretten også gælder ved

forsikringsaftaler indgået uden for fast forretningssted.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 5

Ved de foreslåede ændringer af lovens kapitel 4 udvides begrebet

postordresalg og den fortrydelsesret, der er knyttet hertil, til

også at omfatte tilbud og indgåelse af aftaler foretaget ved brug

af elektroniske medier. Endvidere udstrækkes fortrydelsesretten

til også at gælde bestillinger m.v. afgivet i forbindelse med

lovlige uanmodede telefoniske henvendelser. På den baggrund

foreslås begrebet postordresalg ændret til fjernsalg.

Ændringsforslaget indebærer ikke nogen ændringer for så vidt angår

salg af bøger via bogklubber m.v.

Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)

Erik B. Smith (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Carsten Andersen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) Hagen Hagensen (KF) fmd. Grethe Fenger

Møller (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Birgith Mogensen (CD) Pia

Kjærsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.

Formuleringen af § 12 a synes ikke at tage højde for tegning af

abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport,

jf. den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 5, idet der ved en sådan

aftale ikke er tale om, at forbrugeren får

»forsikringsbetingelserne eller den første levering i hænde«.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ikke i § 12 a

fastsættes, at § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Den

gældende lovs § 6, stk. 5, henviser til § 1, stk. 4, som alene

handler om aftaler om køb. De aftaler, der er omfattet af

forslaget til § 12 a, er ikke aftaler om køb. Det må i øvrigt

antages, at der ikke indgås aftaler af betydning mellem to

private om tegning af abonnement eller forsikring, hvor aftalen

indgås gennem en professionel mellemmand.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes oplyse, hvorledes ændringsforslag nr. 6 skal

affattes, såfremt bogklubber ikke skal være omfattet af

fortrydelsesret ved fjernsalg.

Svar

Såfremt der ikke skal være fortrydelsesret ved bogklubsalg efter

modtagelsen af hver bog, bør følgende sætning formentlig udgå af

forslaget til affattelsen af § 10, stk. 1, i forslaget til

lovforslagets nr. 04

»eller ved forudgående aftale med sælgeren har tiltrådt, at varen

skal sendes til køberen, hvis den ikke afbestilles.«

Ændringen medfører, at der heller ikke indføres fortrydelsesret ved

salg af andre typer varer, som sælges på samme måde som bøger i

bogklubber, f.eks. plader.

Spørgsmål 8

Ministeren bedes oplyse, hvorledes ændringsforslag nr. 6 skal

udformes, hvis man forudsætter en vedtagelse af ændringsforslag

nr. 1.

Svar

Hvis ændringsforslag nr. 1 vedtages, bør der efter

Justitsministeriets opfattelse foretages følgende ændringer

Ad forslaget til nr. 04

§ 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling

af varer og tegning af abonnement, afgivet under eller i

forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til

forbrugeren uden dennes forudgående anmodning«.

Ad forslaget til nr. 07

I forslaget til § 12 a udgår følgende ord: »eller forsikring« -

»forsikringsbetingelserne eller«.

Ad forslaget til nr. 08

I forslaget til § 13, stk. 2, udgår ordene: »eller forsikring«.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Butikshandelens Fællesråd,

Danmarks Sparekasseforening,

Den Danske Bankforening og

Forbrugerrådet.

I et bilag til betænkningen er optrykt udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Flertallet vil ved 2. behandling af lovforslaget anmode om fornyet

udvalgsbehandling med henblik på eventuelt at stille yderligere

ændringsforslag til 3. behandling af lovforslaget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, KF, SF, V, RV og CD), tiltrådt

af justitsministeren

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 5 affattes stk. 3,

nr. 5, således

»5) ved køb under omførsel af varer, som efter næringslovens § 12,

stk. 1 og 2, og § 13 kan sælges ved omførsel, når købesummen ikke

overstiger 400 kr.,».

2) Nr. 2 affattes således

»2. § 6, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ved køb af varer samt ved de aftaler, som er nævnt i § 5,

stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren

har fået det købte eller den første levering i hænde. Dette

gælder dog ikke ved køb af varer, som skal fremstilles eller

tilpasses efter køberens individuelle behov.«»

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog

gives ved overgivelsen af varen eller ved den første levering til

forbrugeren.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget tilsigter at præcisere, at en aftale om køb af

varer, som efter næringslovens § 12, stk. 1 og 2, og § 13 kan

sælges ved omførsel, skal være indgået under en sådan omførsel

for at være undtaget fra fortrydelsesretten.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 6, stk. 1 og 2, regnes fortrydelsesfristen

fra mødedatoen, hvis forbrugeren har haft lejlighed til at

undersøge den købte vare eller en vare af tilsvarende art. Er

dette ikke tilfældet, regnes fristen først fra den dag, hvor

forbrugeren har fået varen leveret.

Ændringsforslaget betyder, at fristen ved alle køb af varer - og ved

abonnementer m.v., jf. lovforslagets § 5, stk. 2 - regnes fra den

dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første

levering i hænde, uanset om forbrugeren har haft lejlighed til at

undersøge det købte. Herved sikres, at forbrugeren får et bedre

grundlag for at udnytte fortrydelsesretten.

Hvis der er tale om køb af varer, som skal fremstilles eller

tilpasses efter køberens individuelle behov, bør fristen dog

regnes fra mødedatoen for at sikre, at den erhvervsdrivende vil

være villig til at påbegynde tilvirkningen.

Ved aftaler om levering af en tjenesteydelse regnes fristen

ligeledes fra mødedatoen efter den gældende lovs § 6, stk. 1.

Til nr. 3

Som følge af ændringsforslag nr. 2 vedrørende fristens

begyndelsestidspunkt foreslås det, at oplysningen om

fortrydelsesretten gives ved overgivelsen af varen eller ved den

første levering til forbrugeren, idet oplysningen om

fortrydelsesret bør gives på det tidspunklt, hvor fristen

begynder at løbe.

Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)

Erik. B. Smith (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Carsten Andersen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) Hagen Hagensen (KF) fmd. Grethe Fenger

Møller (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Birgith Mogensen (CD) Pia

Kjærsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 20

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af EF-direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted)

Nr L 20 1987-88, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19871210