1987 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (YDELSER FRA SOCIALE FONDE) NR L 15 1987-88, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Der udbedes en liste over de fonde m.v., som ministeren agter at

godkende. Endvidere ønskes oplyst, hvilke beløb disse fonde m.v.

typisk har betalt til de i lovforslaget nævnte formål. Endelig

bedes oplyst, hvilke formuer fondene m.v. ejer.

Spørgsmål 2

Ministeren bedes nøjere specificere, hvad der i lovforslagets tekst

menes med socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde og i

bemærkningerne med det sociale, sygdomsbekæmpende og

sygdomsforebyggende område. Er der nogen forskel i de to

formuleringer?

Spørgsmål 3

Ministeren bedes opremse, hvilke foreninger der er tænkt på i

forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, samt om der har

været kontakt til nogen af disse på forhånd, jf. spm. nr. 1.

Svar

Socialministeren har oplyst, at det er hensigten at meddele

godkendelse til fonde, foreninger m.v. efter følgende

retningslinjer

Der skal være tale om en fond, stiftelse, forening m.v., der er

hjemmehørende her i landet, og hvis midler anvendes til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål til fordel

for en større kreds af personer.

Fonde m.v., hvis midler alene kan anvendes til en personkreds, der er

begrænset til personer med tilknytning til f.eks. en bestemt

familie, en bestemt virksomhed eller lignende samt medlemskab af

en bestemt forening eller tilsvarende, vil således ikke kunne

forvente godkendelse.

Ydelserne skal tildeles personer, der har behov for hjælp i nærmere

beskrevet socialt vanskelig situation eller har behov for støtte

til sygdomsbekæmpelse eller sygdomsforebyggelse.

For så vidt fonden, stiftelsen, foreningen m.v. ud over støtte til

socialt og sygdomsbekæmpende arbejde ifølge sine vedtægter eller

love yder støtte til andre formål, kræves det, at en væsentlig del

(mindst 10 pct.) af ydelserne tildeles personer, der har behov for

hjælp i en socialt vanskelig situation eller behov for støtte til

sygdomsbekæmpelse. Det er en betingelse for godkendelsen, at der i

organisationens regnskab foretages en opdeling i ydelser omfattet

af ligningslovens § 7, litra z, og andre ydelser. I forbindelse

med den fremtidige godkendelse af organisationen vil

Socialministeriet kontrollere, at det godkendte regnskab

indeholder en sådan opdeling.

Efter disse retningslinier vil foreninger og fonde som de i vedlagte

bilag nævnte antagelig kunne godkendes.

Det vil imidlertid være nødvendigt gennem dagspressen at indkalde

ansøgninger, bilagt vedtægter eller love samt senest godkendte

regnskab, før der kan meddeles godkendelse. Det er derfor ikke

muligt at oplyse, hvilke formuer fondene m.v. ejer, eller hvilke

beløb disse fonde m.v. typisk har udbetalt til de i lovforslaget

nævnte formål.

Om arten af ydelserne har Mødrehjælpen, Gigtforeningen og De

Samvirkende Menighedsplejer, der har rettet henvendelse om

konsekvenserne for en række hjælpeorganisationers arbejde ved

ændringen af skattekontrolloven, oplyst, at legaterne ydes til

vidt forskellige formål

- fra mindre beløb til tilskud til rekreationsrejser - indkøb af

nødvendige hjælpemidler, hvortil der ikke kan fås tilskud fra det

offentlige - tilskud til hjælp for en sygdomsramt under en rejse -

hjælp til medicinindkøb - daglige fornødenheder - og meget andet -

helt op til en sanering af en helt uoverskuelig dårlig økonomi.

I lovforslagets tekst er anvendt udtrykket sygdomsbekæmpende arbejde,

og dette udstryk er i bemærkningerne nærmere specificeret som

sygdomsbekæmpende og sygdomsforebyggende formål. Der er ikke

herved tilsigtet en reel udvidelse af begrebet sygdomsbekæmpende,

men der kan forekomme grænsetilfælde, hvor det ikke altid vil være

ganske muligt klart at kategorisere en foranstaltning som kun

sygdomsbekæmpende eller -forebyggende. Lovforslaget har til

hensigt at skattefritage ydelser, der skal afhjælpe modtagerens

behov på de nævnte områder. Beløb, der ydes til f.eks. forskning

inden for sygdomsbekæmpelse m.v., vil derfor ikke være omfattet.

Liste over de fonde og foreninger, der antagelig vil kunne godkendes

Boligfonden for enlige mødre.

Børnehjælpsdagen i Storkøbenhavn.

Foreningen »Børnenes Juleglæde« af 17. august 1873.

Landsforeningen af Børnenes Kontorer.

Børneringen.

Børnesagens Fællesråd.

Døvefonden.

Ensomme Gamles Værn (EGV-Fonden).

Himmelekspressens Komiteö.

KFUM's sociale arbejde i Danmark.

Kjøbenhavns Understøttelsesforening.

Kofoeds Skole.

Komiteen til Forebyggelse af Blindhed.

Kong Frederik den Syvendes Stiftelse.

Kristelig Studenter-Settlement.

Landsforeningen til Bekæmpelse af øjensygdomme og blindhed.

Missionen blandt Hjemløse.

Muskelsvindfonden.

Møltrup Optagelseshjem.

Pindstruplejren.

Samfundet og Hjemmet for Vanføre.

De Stille Stuer.

Tunghørefonden.

Vanførefonden.

Øjenfonden.

Mødrehjælpen.

Gigtforeningen.

Dansk Blindesamfund.

Danmarks Bløderforening.

Stomiforeningen Copa.

Diakonissestiftelsen.

Frelsens Hær Danmark.

Fuglsang Refugium.

KFUK's sociale arbejde.

Kirkens Korshær.

Landsforeningen for Laryngectomerede.

Sct. Lukasstiftelsen.

Støtteforeningen for mødre og børn.

Landsforeningen for Nyresyge i Danmark.

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.

SAHVA-Fonden.

Landsforeningen Sindslidendes Vel.

Foreningen for Spastisk Lammede.

Ungdommens Vel.

Landsforeningen af Vanføre.

Scleroseforeningen.

Egmont H. Petersens Fond.

Bilag 2

Socialministeriet

Departementet

København, den 10. november 1987

Folketingets Socialudvalg

Om Socialudvalgets spørgsmål 151-153, skrivelse af 29. juni 1987

(Alm. del - bilag 319) og Socialministeriets svar af 10. juli 1987

Socialministeriet lovede i svaret, at Socialudvalget ville blive

orienteret om uddeling af midler til de private organisationer.

På finanslovforslag for 1988 har Socialministeriet søgt 10 mio. kr.

til frivilligt socialt arbejde. De endelige kriterier for tilskud

i 1988 er ikke fastsat endnu.

I 1987 har Socialministeriet mulighed for at udbetale ca. 1 mio. kr.

til det frivillige arbejde. Dette beløb kommer dels fra

Finansministeriets tipsfond og dels fra Socialministeriets konto

til omstillingsinitiativer.

Midlerne for 1987 er nu fordelt, og der er ved fordelingen især lagt

vægt på at udvikle nye eller igangværende aktiviteter.

Der er valgt at støtte aktiverende formål såsom

- undervisning,

- selvhjælpsgrupper,

- drift af væresteder med rådgivning,

- produktive aktiviteter/væresteder,

- daghøjskolekurser og lign.

Der er desuden tilstræbt en spredning, hvad angår

- det geografiske,

- organisationer og målgrupper blandt de fattigste,

- unge,

- yngre mænd,

- alkohol- og narkomisbrugere,

- enlige forsørgere.

Der er endelig lagt vægt på, at støtten skal kunne bruges i 1987.

Der er ikke hermed lagt kriterier for uddelingen af de 10 mio. kr. i

1988.

Mimi Stilling Jakobsen

/Ib Valsborg

Bilag 3

Jyllands-Posten, den 13. november 1987

Gaveregn til private hjælpe-organisationer

Af Kiri Kesby

Socialministeriet uddeler i disse dage en million kroner til en række

private hjælpeorganisationer, der støtter de fattigste i Danmark.

Pengene tilgodeser 17 forskellige projekter, der spænder lige fra

Kirkens Korshær til Kofoeds Skole i København.

Socialministeriet har især lagt vægt på at støtte unge, alkohol- og

narkotikamisbrugere samt enlige forsørgere ved bl.a. at tilbyde

dem undervisning, kurser på højskoler eller ophold på

produktionsværksteder.

Socialminister Mimi Stilling Jakobsen (CD) understreger, at det

stadig er det offentlige, der har ansvaret for de vanskeligst

stillede.

(Artiklen er gengivet efter aftale med forfatteren)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren og socialministeren, som

disse har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

De Samvirkende Invalideorganisationer,

De Samvirkende Menighedsplejer,

Egmont H. Petersens Fond,

Gigtforeningen og

Mødrehjælpen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren tillige med dennes

besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere er som bilag optrykt socialministerens brev af 10.

november 1987 til Folketingets Socialudvalg samt en artikel fra

Jyllands-Posten den 13. november 1987.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse med det af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Partiet bemærker: Det er forkert at belemre indkomstskattesystemet

med socialpolitiske betragtninger. Vil man drive socialpolitik på

et område, må det ske ved direkte tilskud. Finanslovforslaget for

1988 udviser da også mere end en tidobling af Socialministeriets

bevillinger på området, jf. det som bilag optrykte brev af 10.

november 1987 fra socialministeren. Derimod skal problemet ikke

tackles ved at koble skattesystemet på. Det giver helt tilfældigt

virkninger såvel på yder- som på modtagerside.

Behovet er ikke at gøre skattelovgivningen tyngende og mere

uoverskuelig, men tværtimod at trække den modsatte vej.

Nu skal der forenkles. Og skattelovjunglen er opstået ved, at der i

fortiden er kommet masser af velmente enkeltforslag nogenlunde

svarende til det foreliggende.

Falder man for fristelsen til igen at sige, at det dog ikke kan gøre

noget, at dette ene lille forslag bliver vedtaget, er man ude på

fortabelsens glidebane.

I Folketingets fugleperspektiv kan forslaget se nok så rimeligt ud,

men når det kommer ud i vanskelighedernes virkelighed, betyder det

bare nye ærgrelser og besværligheder, ekstra administration,

usikkerhed og uretfærdighed.

Det kommer allerede frem i kampen om, hvem der skal smyge sig igennem

til at få socialministerens blå godkendelsesstempel, og hvem

ministeren afviser.

Når folk skal selvangive året efter, at de har fået pengene, vil de

reelt være i usikkerhed om, hvorvidt ydelsen var godkendt eller

ej, og for en sikkerheds skyld vil de lade være med at tage

indtægten med på deres selvangivelse. Hvis de så opdages, kan de

altid stikke den plade, at de troede, at de var på det skattefrie

område. Når skattekontrollen fanger dem, vil forslaget afføde

masser af forståelig misundelse, utilfredshed og kværulanterier i

lange baner.

Alt efter socialministerens skiftende farver kommer der mange

forskelligartede organisationer med. Nogle vil godkende kristne

foreninger. Andre mener, at socialt arbejde helst skal være noget

med Christiana, BZ og deslige.

Advokaterne skal nok formå på samlebånd at oprette snesevis af

nydeligt udseende fonde, der så hver giver 5.000 kr. til

velstående bekendte af fondsstifterne, indtil Ekstra Bladet finder

folk, der på den måde har fået måske 500 gange 5.000 kr. hvert år.

Men er en fond først een gang godkendt, er den ikke til at få slettet

igen. Fondslistens udvikling kender derfor kun een retning. Den

vil vokse og vokse og så at sige aldrig blive luget ud for ukrudt.

Og får vi først systemet indført på eet område, kommer der givetvis

interesseorganisationers pres også på masser af andre felter

kultur, miljø, vedvarende energi, ulandsforhold, religiøse

samfund, natur- og bygningsfredning, turisme,

fagforeningsjulegaver m.v. og adskilligt andet, som vil

vidtløftiggøre og uretfærdigsere skattelovene og skattehverdagen.

Uanset hvad en umiddelbar, snæver følelsesbetragtning tilsiger, vil

den forstandsmæssige, kølige reaktion afsløre, at forslaget blandt

andet af de anførte grunde bestemt ikke er anbefalelsesværdigt.

Selvfølgelig vil dette ikke blive forstået af dem, der særligt er

beskæftiget med netop disse forhold. Imidlertid gælder det om hver

eneste øre af de 400 milliarder, som udskrives i skat, at de, der

belastes heraf, har titusindvis af gode argumenter for, at netop

deres skat skal dæmpes, og de har ret allesammen, men kun en lille

procentdel af dem kan få ret her og nu, hvis samfundet ikke skal

bryde sammen på grund af hu-hej-aktioner.

I øvrigt er det dårlig skattelovgivning at behandle ydelser uden

vederlag mildere, end hvad man tjener ved at slide i sit ansigts

sved.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I det foreslåede § 7, litra z, ændres »8.000 kr.« til: »5.000 kr.«

(2 steder).

Til § 2

2) I 2. pkt. ændres »inden udgangen af kalenderåret 1987« til: »inden

15. januar 1988«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ordning er udformet således, at foreninger, stiftelser

og fonde m.v., der foretager uddelinger til sociale formål og med

sygdomsbekæmpende og sygdomsforebyggende formål, og som er

godkendt af Socialministeriet, kan foretage skattefri uddelinger,

som ikke overstiger 5.000 kr. årligt.

Det understreges, at det er modtagerens sociale og sygdomsmæssige

karakteristika, der skal være afgørende for den sociale

organisations tildeling af skattefritagne ydelser og dermed for

godkendelsen af den sociale organisation.

Fonde m.v., hvis midler alene kan anvendes til en personkreds, der er

begrænset til personer med tilknytning til f.eks. en bestemt

familie, en bestemt virksomhed eller lignende samt medlemskab af

en bestemt forening eller tilsvarende, vil således ikke kunne

forvente godkendelse.

Jytte Hilden (S) Stavad (S) fmd. Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Helen Beim (S) Bjørn Poulsen (SF) Bente Søltoft

(SF) Jens Thoft (SF) Aagaard (KF) Kirkegaard (KF) Engell

(KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) Skrumsager Skau

(V) nfmd. Bente Juncker (CD) Glistrup (FP) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 15

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Ydelser fra sociale fonde)

Nr L 15 1987-88, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19871204