1987 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (FORBEDRING AF KONKURRENCEEVNEN) NR L 6 1987-88, 1. SAMLING

Bilag

Henvendelse til udvalget fra Erhvervenes Skattesekretariat og

ministerens kommentarer hertil

Erhvervenes Skattesekretariat

11. december 1987

Til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg

Vedrørende lovforslag nr. L 6 om ændring af ligningsloven

Erhvervenes skatttesekretariat skal hermed tillade sig at henlede

Skatte- og Afgiftsudvalgets opmærksomhed på, at der i

bemærkningerne til ovennævnte lovforslag på et enkelt punkt

anlægges en fortolkning, der efter skattesekretariatets

opfattelse strider mod lovteksten og rimelighedsbetragtninger.

Lovforslaget indeholder i nr. 8 og 10 nogle lempelser af

skattefritagelsesreglen i ligningslovens § 33 A vedr. lønindkomst

erhvervet under udlandsophold af mere end 6 måneders varighed.

Dels inddrages offentligt ansatte, der udsendes i forbindelse med

systemeksport, under fritagelsesreglen, dels gives der adgang til

halv skattefritagelse i tilfælde, hvor arbejdslandet efter en

beskatningsaftale er afskåret fra at beskatte lønindkomsten

(typisk fordi opholdet i det pågældende land i vedkommende

indkomstår har strakt sig over mindre end 183 dage).

Det fremgår af lovforslagets § 2 stk. 4, at de nye regler har

virkning for indkomst, hvortil der erhverves endelig ret den 1.

januar 1988 eller senere. Dette synes at måtte føre til, at

lønmodtagere, der er udrejst i 1987, og hvis udlandsophold i 1987

og 1988 sammenlagt opfylder 6 måneders kravet efter § 33 A stk.

1, er omfattet af de lempeligere regler for så vidt angår den del

af udlandslønnen, der er erhvervet 1. januar 1988 eller senere.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 2 fremgår det imidlertid, at

personer, der den 1. januar 1988 allerede opholder sig i

udlandet, kun kan anvende de lempeligere regler, hvis de har

opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder regnet fra 1. januar

1988.

Dette resultat kan ikke - eller i hvert fald kun med stor

vanskelighed - udledes af lovteksten, der efter naturlig læsning

må forstås således, at ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 1988 går

på lønindkomsten og ikke på 6-måneders kravet i stk. 1. En

fastholdelse af den fortolkning, der er kommet til udtryk i

bemærkningerne, må befrygtes at give anledning til retsusikkerhed

og klager fra udstationerede lønmodtagere, der på baggrund af

lovtekten er kommet til det resultat, at de er omfattet af de

nye, lempeligere regler for så vidt angår 1988-lønnen.

Hertil kommer, at også baggrunden for lovforslagets fremsættelse

taler for den sidstnævnte fortolkning. Selvom det må antages at

have været et væsentligt motiv gennem forbedrede skattevilkår at

motivere til udsendelse af eksportmedarbejdere m.v., må de

hensyn, der ligger bag lovforslaget, også omfatte virksomhedernes

og medarbejdernes dispositioner med hensyn til længden af

udstationeringen for medarbejdere, der allerede er udsendt i

1987. Det er eksempelvis i relation til § 33 A stk. 4 af

væsentlig betydning for beslutningen om at forlænge

udlandsopholdet for en medarbejder, der måske er udsendt i 1986,

med 4-5 måneder ind i 1988, om lønnen er omfattet af reglen om

halv skattefritagelse eller ej.

På denne baggrund anmoder skattesekretariatet om, at det i

forbindelse med lovforslagets færdigbehandling bliver præciseret,

at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2 stk. 4 skal fortolkes

således, at den alene rummer den begrænsning, at lønindkomst

erhvervet før 1. januar 1988 ikke omfattes af de lempeligere

regler.

Med venlig hilsen

Steen Askholt

Skatteministeriet

11. december 1987

Til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg

Erhvervenes Skattesekretariat har den 10. december 1987 rettet

henvendelse til udvalget vedrørende L 6 - forslag til lov om

ændring af ligningsloven (forbedring af konkurrenceevnen) (L 6 -

bilag 19).

Erhvervenes Skattesekretariat giver i henvendelsen udtryk for, at

der er en fortolkningsmæssig uoverensstemmelse mellem

ikrafttrædelsesbestemmelen i lovforslagets § 2, stk. 4, og

bemærkningerne hertil. Erhvervenes Skattesekretariat anmoder

derfor om en tydeliggørelse af reglen i § 2, stk. 4.

Henvendelsen giver anledning til følgende kommentar

Ligningsloven indeholder regler om skattefritagelse vedrørende

lønindkomst under udlandsophold af mere end 6 måneders varighed.

Lovforslaget indeholder forslag til lempelse af beskatningen af

sådan lønindkomst.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lovforslaget, at disse lempelser skal

finde anvendelse på lønindkomst, hvortil der er erhvervet endelig

ret den 1. januar 1988 eller senere.

Afgørende for, om de nye lempelsesregler kan bruges på

lønindkomsten, er, at den skattepligtige har opholdt sig i

udlandet i mindst 6 måneder, og at lønindkomsten er erhvervet

endeligt den 1. januar 1988 eller senere.

Det er derimod ikke afgørende, om 6 måneders perioden er påbegyndt

før eller efter den 1. januar 1988. I tilfælde, hvor den

skattepligtige f.eks. opholder sig i udlandet fra 1. oktober 1987

til 1. april 1988, vil de nye lempelsesregler kunne bruges på den

del af indkomsten, der er erhvervet endeligt den 1. januar 1988

eller senere.

Anders Fogh Rasmussen

/ Anders Willumsen

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Danske Eksportvognmænd og

Kaj Dreijer & Partners.

En af disse henvendelser og ministerens kommentarer hertil er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemnærkninger.

Skatteministeren har over for udvalget oplyst, at han i forlængelse

af vedtagelsen af dette lovforslag vil igangsætte en samlet

vurdering af den skattemæssige behandling af beløb, som

skattepligtige modtager i forbindelse med direkte

tilskudsordninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Follkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men

kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Mindretallet henviser som et alternativ til dette og de andre

lovforslag i eksportpakken til det af Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti offentliggjorte notat af 8. december 1987

om en alternativ erhvervs- og strukturpolitik. Væsentlige dele af

dette notat er gengivet i det følgende

På det erhvervs- og strukturpolitiske område er Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti enige på følgende områder

Udviklingsprogrammer

Det informationsteknologiske og det bioteknologiske

udviklingsprogram videreføres, og der gennemføres et

materialeteknologisk udviklingsprogram. Det

informationsteknologiske udviklingsprogram skal dog målrettes

mere, end det er tilfældet i dag.

Sideløbende med de teknologiske udviklingsprogrammer skal der

gennemføres en række behovsstyrede udviklingsprogrammer f.eks. på

områderne miljøteknologi, arbejdsmiljøteknologi, vedvarende

energi og energibesparelse, levnedsmiddelteknologi, byggeri og

byfornyelse, ulandsteknologi, ældre- og handicapforsorg,

sundhedsteknologi, transport, akvakultur og forskellige

eksperimenter med ny teknologi. Disse udviklingsprogrammer

udformes i et samarbejde mellem Industriministeriet og det

relevante fagministerium og skal både omfatte en sikring af

markeder for ønskede produkter og teknologier og en

produktudvikling i tilknytning hertil.

Som led i en mere aktiv strukturpolitik oprettes et analyse- og

planlægningsinstitut i Industriministeriet.

I alle de nævnte udviklingsprogrammer skal teknologivurdering indgå

som et integreret led.

Udviklingskontrakter

Både i forbindelse med udviklingsprogrammerne og i forbindelse med

offentlige indkøb i almindelighed skal der satses langt mere på

offentlige udviklingskontrakter. Der skal gøres en indsats for,

at offentlige styrelser i langt højere grad end hidtil udbyder

udviklingskontrakter forud for større indkøb. Som hovedregel skal

indholdet af udviklingskontrakterne udformes af de relevante

styrelser - og de ansatte i styrelserne skal inddrages heri -

ligesom udviklingsarbejdet skal betales af styrelserne i

samarbejde med Industriministeriet, og ejendomsretten til

patenter og lignende skal tilhøre de betalende myndigheder.

Så vidt muligt skal udviklingskontrakterne udbydes som

samarbejdsprojekter, hvor mindre virksomheder drages ind i et

udviklingsarbejde i samarbejde med større virksomheder,

ATV-institutter, teknologiske institutter eller andre større

samarbejdspartnere.

I tilfælde, hvor offentlige styrelser og private virksomheder finder

sammen om et fælles udviklingsarbejde, skal den offentlige

styrelse have tilbagebetaling af sit udlæg i form af

licensafgifter.

Der skal skabes bedre muligheder for udstationering af offentligt

ansatte i private virksomheder i forbindelse med

udviklingsarbejde, og der skal skabes mulighed for joint ventures

mellem offentlige styrelser og private virksomheder i forbindelse

med produktion. Hvis en styrelse ikke kan finde en privat

samarbejdspartner til oprettelse af ny produktion, skal den selv

kunne gå i gang.

Der skal gøres en indsats for større offentlig udlægning af

patenter, og reglerne i forbindelse hermed skal gøres klarere.

Der skal oprettes et offentligt datasystem med et register over

patenter og licensmuligheder.

Lokal erhvervspolitik

Kommunalfuldmagten opblødes, så kommuner og amtskommuner får

mulighed for at deltage i oprettelse af handelshuse, oprette

iværksættercentre og lokale videncentre og designcentre, oprette

offentlig produktion samt oprette joint ventures i samarbejde med

lokale iværksættere.

Det teknologiske servicenet udvides med lokale og regionale

erhvervscentre, bl.a. gennem en udbygning af TIC-centrene.

Basistilskuddene til institutterne under det teknologiske servicenet

føres tilbage til niveauet før den borgerlige regerings

nedskæringer.

Beskæringerne i egnsudviklingsstøtten skal genoprettes. Samtidig

skal ordningen omlægges, så vægten i mindre grad lægges på

tilskud til anlægsinvesteringer og i højere grad på støtte til

regionale og lokale serviceordninger. Med henblik herpå kan en

del af midlerne overføres til regionale og lokale erhvervsfonde.

Der oprettes en statslig fond til en særlig indsats i lokalområder,

der rammes ekstraordinært hårdt af arbejdsløshed ved lukning af

større virksomheder.

Eksport

Der oprettes en systemeksportpulje, der skal finansiere offentlige

styrelsers deltagelse i systemeksport. Et særligt

systemeksportkontor skal bistå offentlige styrelser med

systemeksport og udføre opsøgende arbejde.

Systemeksportcirkulæret ændres, så offentlige styrelser og

private virksomheder kan samarbejde på lige vilkår.

Eksportuddannelserne udvides samtidig med, at udbudet forenkles, så

det gøres mere overskueligt. Der gennemføres intensive kurser i

markedsføring på konkrete markeder. Humanister med viden om

fremmede kulturer inddrages i højere grad i uddannelserne.

Der kan overvejes en maksimumsgrænse for, hvor meget den enkelte

virksomhed kan modtage i eksporttilskud. Til gengæld bør tillades

højere tilskudsprocenter i forbindelse med særlige

eksportfremstød. Tilskuddene skal tilbagebetales, når

eksportfremstødet lykkes.

Der skal oprettes flere industriattache- og

eksportstipendiatstillinger. Samarbejdet mellem

Industriministeriet og Udenrigsministeriets eksportafdelinger

skal udvides.

Den øjeblikkelige konkurrenceevne

De to partier er enige om, at der er væsentlige akutte problemer med

konkurrenceevnen, men er samtidig enige om, at forsøg på at løse

disse akutte problemer ved hjælp af generelle skattelettelser til

erhvervslivet uden initiativer til gennemførelse af en langsigtet

strukturpolitik og til demokratisering af erhvervslivet mangler

tilstrækkelige perspektiver.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 3.

behandling.

Resultatet af Marienborgmødet den 6. december 1987 blev katastrofale

forringelser af samfundsøkonomien i almindelighed og

statsfinanserne i særdeleshed. Herefter må udvises endnu

strengere disciplin med offentlige udgifter, end forholdet var

før katastrofen, og det er derfor tvivlsomt, om der i den nye

situation er råd til de i lovforslaget omhandlede

foranstaltninger.

Dertil kommer, at lovforslagets væsentligste styrke lå i en tæt

forbindelse med de forbedrede afskrivningsregler i forslag til

lov om ændring af afskrivningsloven. (Førsteårsafskrivninger

m.v.) (L 7), men efter at Marienborgaftenen har sat dette

væsentlige element i fryseboksen, må Fremskridtspartiet optage

sin holdning til lovforslaget til fornyet overvejelse og kan

derfor først meddele sin stilling til 3. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af FP)

Til § 1

1) Nr. 1 udgår.

2) I den under nr. 4 foreslåede § 8 G indsættes efter stk. 2, som

nyt stykke

»Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på grundlag af

udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden

udgangen af 1989.«

Til § 2

3) Paragraffen affattes således

» § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 6 og 7, har virkning fra og med 1. januar 1988.

Stk. 4. § 1, nr. 8-10, har virkning for indkomst, hvortil der

erhverves endelig ret den 1. januar 1988 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Tilskud til eksportfremme er efter de gældende regler skattepligtig

indkomst for virksomhederne. De udgifter, der er omfattet af

tilskuddene, er samtidig fradragsberettigede. I meget begrænset

omfang har der været tilbagebetalingsordninger. I disse tilfælde

har virksomhederne kunnet fradrage de beløb, som skulle

tilbagebetales, fordi de oprindelig var skattepligtige.

Efter lovforslaget L 6 skal eksporttilskud ikke længere være

skattepligtig indkomst for virksomhederne. Udgifter, der er

dækket af det modtagne tilskud, skal dog fortsat kunne fradrages

ved indkomstopgørelsen. Tilskud, der skal tilbagebetales, vil

ikke længere være fradragsberettigede for virksomhederne.

Som nævnt har der tidligere i meget begrænset omfang eksisteret

tilbagebetalingsordninger. I efteråret 1987 er der fastsat nye

retningslinier for eksportfremmeordningen. Efter disse skal

tilskud tilbagebetales, hvis det er muligt at knytte

tilbagebetalingen til ordrer eller kontrakter, der er et resultat

af det støttede fremstød, eller der på anden måde opstår

indtægter ved fremstødet. Tilbagebetalingsordningen har derved

fået en generel karakter, og det oprindelige forslag om

skattefritagelse ved modtagelsen vil således i realiteten for

virksomhederne kun medføre en rentefordel. Hermed synes der ikke

længere at være grundlag for at gennemføre undtagelsen fra de

gældende skatteregler, og forslaget udgår derfor.

I det omfang tilbagebetaling finder sted ifølge de nye

retningslinjer, ville den i L 6 foreslåede skattefrihed for

eksportfremmetilskud ikke medføre provenutab, fordi

fradragsretten for tilbagebetalingsbeløb samtidig ville

bortfalde. På denne baggrund knytter der sig ikke nævneværdige

provenumæssige konsekvenser til, at skattefriheden ikke

gennemføres.

Til nr. 2

Ekstrafradraget på 25 pct. for udgifter afholdt til deltagelse i

bestemte forskningsprojekter er ment som en slags præmie til de

deltagende selskaber. Ændringsforslaget er en indskrænkning af

det oprindelige forslag, idet ændringsforslaget medfører, at

ekstrafradraget kun kan opnås på udgifter til projekter, der er

godkendt inden udgangen af 1989. Det er således projektet, der

skal være godkendt inden 1989. Udgifter, der afholdes efter 1989,

vil således give anledning til ekstrafradraget, så længe

projektet løber.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer.

Jytte Hilden ( S ) Stavad ( S) fmd. Erling Christensen ( S ) Pia

Gjellerup ( S ) Helen Beim ( S ) Bjørn Poulsen ( SF ) Bente

Søltoft ( SF ) Jens Thoft ( SF ) Aagaard ( KF ) Kirkegaard ( KF )

Engell ( KF ) Pernille Sams ( KF ) Svend Heiselberg ( V )

Skrumsager Skau ( V) nfmd. Bente Juncker ( CD ) Glistrup ( FP )

Aase Olesen ( RV )

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 6

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forbedring af konkurrenceevnen)

Nr L 6 1987-88, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19871213