1987 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE)

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1

i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 og § 1 i lov nr. 860 af

23. december 1987, foretages følgende ændring

I § 10 indsættes som stk. 19

»Stk. 19. Boligministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes

lån til visse ejerskifter efter reglerne i stk. 2, 5 og 6.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Den 29. februar 1988 afgav et udvalg med repræsentanter fra

Realkreditrådet og Boligministeriet en redegørelse om

realkreditinstitutternes belåning af kontor- og

forretningsejendomme m.v.

Udvalget foreslog en præcisering og tydeliggørelse af

værdiansættelsesreglerne for disse ejendomme samt for private

beboelsesejendomme til udlejning. Dette vil blive realiseret ved

en ændring af Boligstyrelsens bekendtgørelse om værdiansættelse

og låneudmåling.

Desuden foreslog udvalget en begrænsning af de ejerskifter, som

realkreditinstitutterne kan yde ejerskiftelån til.

Udvalget fandt, at alle ejerskifter i ejendomme, hvor der skønnes at

være tale om en utilsigtet anvendelse af reglerne for

ejerskiftelån, fordi der er tale om overdragelse til personer

eller selskaber, som har et væsentligt økonomisk og

interessemæssigt fællesskab med overdrageren, bør undtages fra

adgangen til ejerskiftebelåning. I disse situationer vil der

således kun kunne tilbydes tillægslån, der har en lavere

lånegrænse og kortere løbetid.

På grund af tidsfristen for udvalgets arbejde afstod man fra en

præcis fastlæggelse af, hvilke ejerskifter, der efter udvalgets

opfattelse ikke bør kunne ejerskiftebelånes.

Et forbud mod ejerskiftebelåning af disse handler kræver en

lovændring. Udvalget fandt, at klare og administrerbare regler

for, hvilke ejerskifter, der ikke skal kunne ejerskiftebelånes,

mest hensigtsmæssigt bør udformes i en bekendtgørelse. Udvalget

har derfor foreslået, at der i lov om realkreditinstitutter

indsættes en bestemmelse om, at overdragelse af en ejendom til

personer eller selskaber, der har et væsentligt økonomisk og

interessemæssigt fællesskab med overdrageren, efter

boligministerens bestemmelse ikke betragtes som ejerskifte efter

realkreditlovens § 10, stk. 2, 5 og 6.

Der var i udvalget enighed om, at følgende tre ejerskiftesituationer

ikke bør kunne udløse ejerskiftelån, og institutterne har

efterfølgende tilkendegivet, at man øjeblikkeligt er ophørt med

at tilbyde ejerskiftelån til kontor- og forretningsejendomme samt

boligejendomme i disse situationer

- en koncern opretter et ejendomsselskab, der overtager alle

koncernens ejendomme.

- andre ejerskifter mellem selskaber, som ejes eller kontrolleres af

de(n) samme person(er) og /eller selskab(er).

- en persons overdragelse af sin ejendom til sit eget selskab, som

den pågældende derefter lejer ejendommen af.

Den nærmere afgrænsning af de ejerskifter, der ikke skal kunne

ejerskiftebelånes, vil ske bl.a. med udgangspunkt i afgrænsningen

af »nærstående« i konkurslovens § 2, afgrænsningen af begreberne

»ejers indflydelse« og »mulighed for bestemmende indflydelse« i §

6, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed samt afgrænsningen af

koncernbegrebet i aktieselskabsloven, idet disse bestemmelsers

særlige formål selvsagt vil blive holdt for øje.

De nye værdiansættelsesregler vil få virkning for tilbudsgivningen

efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende, men som

nævnt er de tre enhedsprioriteringsinstitutter allerede ophørt

med at tilbyde ejerskiftelån til kontor- og forretningsejendomme

samt boligejendomme i ovennævnte tre situationer.

Ingen

Nr LSF 260

Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (Långivning i forbindelse med ejerskifte)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 14. april 1988