1987 LSF 258 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE OG AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORSTÆRKET INDSATS MOD LANGVARIG LEDIGHED)

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af

21. november 1985, som ændret ved § 17 i lov nr. 948 af 23.

december 1986, lov nr. 368 af 10. juni 1987 og lov nr. 109 af 5.

marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgør: », jf. dog § 9«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 2, som nye stykker

»Stk. 3. Medlemmer, der har haft et arbejdstilbud, har ikke ret til

et nyt arbejdstilbud. Dette gælder dog ikke følgende grupper

ledige

1) Ledige, som har ret til arbejdstilbud efter § 1, stk. 2, eller §

8, stk. 4-5.

2) Ledige, som er fyldt 50 år ved ophøret af et tidligere

arbejdstilbud.

3) Ledige, der på grundlag af andet arbejde end arbejdstilbud

bevarer eller generhverver dagpengeretten efter §§ 55 og 72 i lov

om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Ledige, som gennemfører en uddannelse med uddannelsesydelse, jf.

§ 2

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, som ændret ved §

2 i lov nr. 877 af 23. december 1987, lov nr. 881 af 23. december

1987, lov nr. 110 af 5. marts 1988 og lov nr. af 1988, foretages

følgende ændringer

1. I § 53, stk. 1, ændres »1 års« til: »18 måneders«.

2. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem, der har modtaget uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, vil uanset

betingelserne i stk. 1 have ret til dagpenge efter reglerne i §

51, jf. § 46, stk. 2, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet

påbegynder et arbejdstilbud eller afslår dette. Det samme gælder

for medlemmer, som uden at have modtaget arbejdstilbud får

iværksætterydelse efter mindst 6 måneders ledighed, jf. § 11,

stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige.«.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

3. I § 55 , stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til

»stk. 1 og 3«.

4. § 63 affattes således

»§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et

passende arbejde, der formidles af arbejdsformidlingen eller af

en arbejdsløshedskasse, som har ret til at formidle arbejde, jf.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. § 1, nr. 8 og nr.

9, og § 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 7, træder dog i kraft den 1. juli

1988.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, nr. 1, finder anvendelse på medlemmer,

der er optaget i en arbejdsløshedskasse 1. juli 1988 eller

senere. Medlemmer, som er optaget i en arbejdsløshedskasse før

denne dato, har ret til dagpenge efter 1 års medlemskab.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdstilbud til ledige er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985 med de ændringer,

der følger af lov nr. 291 af 21. juni 1985 (L 109,

Folketingstidende 1984-1985, blad nr. 297, Folketingets

forhandlinger 4425, 10883 og 11326). Loven er senere ændret ved §

17 i lov nr. 948 af 23. december 1986, ved lov nr. 368 af 10.

juni 1987 og ved lov nr. 109 af 5. marts 1988.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr 599 af

17. september 1987. Loven er ændret ved lov nr. 877 af 23.

december 1987, lov nr. 881 af 23. december 1987 og lov nr. 110 af

5. marts 1988. Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov

om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v

(Deltidsforsikring ved deltidspension m.v.). Forslaget har ingen

indflydelse på nærværende forslag.

Med stemmer fra regeringspartierne og Det Radikale Venstre blev en

ny arbejdstilbudsordning vedtaget den 21. juni 1985 (Lov nr.

291). Den markerer et betydningsfuldt skift i

beskæftigelsespolitikken, idet ledige, som har udnyttet første

arbejdstilbud, i tilfælde af fornyet ledighed kan vælge en

uddannelse med uddannelsesydelse eller begynde som selvstændige

med iværksætterydelse.

Det blev vedtaget, at forslag til revision af loven fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1986-87, og for at indhente

erfaringer om ordningerne er gennemført en

spørgeskemaundersøgelse af Socialforskningsinstituttet og en

undersøgelse af ordningernes administration af konsulentfirmaet

T. Bak-Jensen. Videre har Arbejdsdirektoratet udarbejdet en

registerundersøgelse, der omfatter en bearbejdning af statistisk

materiale om de ledige.

Disse omfattende undersøgelser forelå færdige til offentliggørelse i

begyndelsen af februar 1987.

I. Regeringens aftale med Det Radikale Venstre i foråret 1987

Med henblik på at sikre rimelig tid til at overveje, hvorledes

ordningerne med uddannelsesydelse og iværksætterydelse kan

revideres til gavn for de ledige, indgik Regeringen og Det

Radikale Venstre i foråret 1987 en aftale om at foreslå, at

revisionen af arbejdstilbudsloven gennemføres i

folketingssamlingen 1987-88, og at sigtelinierne for

lovrevisionen skulle offentliggøres i forbindelse med

Folketingets åbning i oktober 1987.

Aftaleparterne var enige om, at udskydelsen af lovrevisionen ikke

måtte stille de ledige i en usikker situation. Derfor gives et

ekstra arbejdstilbud til ledige, som har afsluttet seneste

arbejdstilbud inden den 1. juli 1986.

Dette ekstra tilbud bevirker, at disse ledige herved kan optjene

timer til at opfylde arbejdskravet i §§ 55 og 72 i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (26

ugers-reglen). De vil derfor herefter være berettiget til normale

dagpenge indtil 1991 eller senere. Ledige, som har afsluttet

arbejdstilbud den 1. juli 1986 eller senere, vil tidligst miste

ret til dagpenge efter 26 ugers-reglen den 1. januar 1989.

Lovforslaget om udskydelsen af lovrevisionen og det ekstra

arbejdstilbud blev vedtaget af et bredt flertal af Folketinget

som Lov nr. 368 af 10. juni 1987.

De ledige, som inden 1. januar 1989 kan komme på forlængede

dagpenge, vil derfor være ledige, som under et arbejdstilbud ikke

har optjent timer nok til at opfylde 26 ugers-reglen.

II. Regeringens forståelse med Socialdemokratiet i december 1987

Der er i december 1987 mellem Regeringen og Socialdemokratiet opnået

enighed om, at foreslå reglerne om de forlængede dagpenge ophævet

pr. 1. januar 1989. Indtil dette tidspunkt skal der sikres

dispensationsmulighed fra gældende bestemmelser om arbejdstilbud,

således at de ledige, der er eller inden 1. januar 1989 ville

komme på forlængede dagpenge, fordi de ikke opfylder 26

ugers-reglen, får et ekstra arbejdstilbud.

Forståelsen vedlægges som bilag 1.

Lovforslagene om det ekstra arbejdstilbud og om ophævelse af

reglerne om forlængede dagpenge blev vedtaget af Folketinget som

Lov nr. 109 og Lov nr. 110, begge af den 5. marts 1988.

III. Forstærket indsats mod langvarig ledighed

1. Administrativt iværksatte forbedringer.

Mens forberedelserne til lovrevisionen er pågået, er der i efteråret

1987 og foråret 1988 administrativt iværksat en række

forbedringer af ordningerne med arbejdstilbud, uddannelses- og

iværksætterydelse.

Tidlig og motiverende information og vejledning.

I den forebyggende indsats over for langvarig ledighed satses

generelt på en tidligere og bedre information til de ledige.

Som eet af arbejdsformidlingens mange servicetilbud tilbydes alle

ledige en individuel samtale efter 3 måneders ledighed.

Ledige, der ved denne samtale vurderes at have særlig risiko for

langvarig ledighed, tilbydes et inspirationskursus, hvor de kan

få bistand til at få afklaret, hvordan de bedst forbedrer deres

beskæftigelsesmuligheder.

Det er hensigten, at disse inspirationskurser skal munde ud i en

afklaring hos den enkelte om, hvordan de selv bedst griber sagen

an, enten for at få arbejde direkte eller gennem, uddannelses- og

kursusaktiviteter.

Informations- og vejledningsforsøg.

Med henblik på at sikre, at arbejdsformidlingssystemet løbende kan

udvikle og forbedre informations- og vejledningstilbuddene til

ledige, er der blevet afsat midler til og igangsat en række

informations- og vejledningsprojekter.

Kampagne for flere arbejdstilbud fra den private sektor.

Da det er erfaringen, at private arbejdstilbud giver den bedste

beskæftigelseseffekt, bliver der ved en målrettet kampagne

opfordret til at få langt flere arbejdstilbud fra den private

sektor.

Bedre udnyttelse af LAMU-kurserne.

De længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser (LAMU) inden for

Arbejdsministeriets område er et tilbud til ledige over 25 år,

der modtager uddannelsesydelse. Uddannelserne indeholder

erhvervsintroducerende moduler og en række specialarbejderkurser

eller efteruddannelseskurser for faglærte.

Erfaringerne viser, at 75 pct. af dem, der påbegynder et

LAMU-kursus, gennemfører forløbet, og at 70 pct. af disse får

arbejde efterfølgende.

Da uddannelsespladserne på de enkelte LAMU-hold ikke har været fuldt

udnyttet i årene 1985-87, er det blevet besluttet at liberalisere

adgangen til LAMU-kurserne, så langt flere ledige kan få del i de

gunstige beskæftigelseseffekter, disse kurser resulterer i.

Udover personer, der modtager uddannelsesydelse - hvad enten det

sker før eller efter arbejdstilbuddet - vil ledige, der er

dagpengeberettigede, få adgang til kurserne i det omfang, der er

ledig kapacitet på LAMU-kurserne.

Med henblik på yderligere at fremme de mindst uddannelsesmotiveredes

mod og tro på uddannelse etableres som noget helt nyt en særlig

1-årig arbejdsmarkedsuddannelse for kvinder, hvor teori og

praksis er integreret. Uddannelsen forventes at starte i

efteråret 1988 som forsøg inden for et par brancheområder.

Senere vil der blive taget stilling til en eventuel etablering af

uddannelsen som en fast del af AMU-uddannelserne.

Bedre adgang til syge- og barselsdagpenge pr. 1 april 1988 for

personer, som modtager uddannelses- eller iværksættelse.

Pr. 1. april 1988 kan personer, der modtager uddannelses- eller

iværksætterydelse ved sygdom eller barsel, holde op med at

modtage uddannelses- eller iværksætterydelse og modtage syge- og

barselsdagpenge. Når de pågældende igen er raske, eller

barselsperioden er ophørt, kan de igen modtage uddannelses- eller

iværksætterydelse med den følge, at perioden forlænges efter

reglerne om døde perioder i arbejdsløshedsforsikringsreglerne.

Omlægning af fremmødet.

Der arbejdes i øjeblikket på at omlægge fremmødet i

arbejdsformidlingen. På det helt korte sigt koncentrerer

indsatsen sig om at forenkle proceduren for fremmødet. På lidt

længere sigt forventes fremmødet omlagt til et »servicefremmøde«,

hvor det traditionelle fremmøde i stigende grad erstattes af

egentlige ydelser, aktiviteter og tilbud, såsom individuel

vejledning, gruppevejledning, informationsmøder, deltagelse i

jobsøgningsklubber, kursusintroduktion, virksomhedsbesøg, brug af

AF's mere selvbetjeningsprægede tilbud (bl.a. baseret på ny

teknologi) m.v.

2. Lovrevisionen.

Lovforslaget bygger på en overbevisning om, at tilbuddene om

uddannelses- og iværksætterydelse grundlæggende er de helt

rigtige elementer i arbejdsmarkedspolitikken.

Erfaringerne viser, at beskæftigelsesmulighederne for de over 12.000

ledige, der siden ordningens start har benyttet sig af

tilbuddene, er væsentlig forbedret.

Der er derfor basis for at bevare og videreudvikle tilbuddene om

uddannelses- og iværksætterydelse.

Gennem forbedringer af tilbuddene vil langt flere ledige tilskyndes

til at benytte ordningerne og dermed selv medvirke til, at

ledigheden ikke udvikler sig til langvarig ledighed.

De forbedringer, der er indeholdt i lovforslaget, tager også hensyn

til, at de ledige har meget forskellige baggrunde og

forudsætninger, og at nogle ledige derfor har brug for ekstra

intensiv støtte.

Den forstærkede indsats mod langvarig ledighed, som lovforslaget

sigter mod, betyder, at alle ledige gives muligheder for selv

aktivt at forbedre deres chancer for beskæftigelse.

Det vil f. eks. være muligt i forbindelse med tidlig vejledning af

ledige - herunder ved kursus - at gøre opmærksom på de gunstige

regler, der er for, at en ufrivillig ledighedsperiode med

dagpenge konstruktivt kan benyttes til f. eks. at

genopfriske/erhverve almene skolekvalifikationer. Hvis medlemmet

vurderes at have særlig stor risiko for langvarig ledighed, kan

den ledige af arbejdsmarkedsnævnet få tilbud om i stedet for et

arbejdstilbud at modtage uddannelsesydelse under uddannelse i op

til 2 år og 6 måneder. Denne uddannelse vil efter ophør kunne

følges af et relevant arbejdstilbud.

I forlængelse af de foreslåede forbedringer af ordningerne lægger

forslaget om ændring af arbejdsformidlings- og

arbejdsløshedsforsikringsloven endvidere op til en mere aktiv

indsats fra arbejdsløshedskasserne.

Formålet er at forbedre kassernes vejledningsindsats over for de

ledige, samt at øge de lediges motivation for tidligt i

ledighedsforløbet at være arbejdssøgende og deltage i

aktiviteter, der forbedrer beskæftigelsesmulighederne.

Med de foreslåede ændringer i arbejdstilbudsloven vil der ske en

udvidelse og forbedring af de beskæftigelsesfremmende tilbud til

ledige, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det findes

derfor rimeligt samtidig med disse forbedringer at styrke

stabiliteten i medlemskabet af arbejdsløshedsforsikringen og

tilknytningen til arbejdsmarkedet, således at dagpengeret først

indtræder efter 18 måneders medlemskab mod hidtil 1 år.

3. Lovforslagets enkelte elementer.

Lovforlaget indeholder følgende ændringer i: Lov om arbejdstilbud

til ledige

a. Ret til at modtage iværksætterydelse efter 6 måneders ledighed.

b. Ret til at få uddannelsesydelse før arbejdstilbuddet samt

mulighed for uddannelsesydelse i op til 21/2 år for ledige, der

har særlig risiko for langvarig ledighed.

c. Adgang til fortsatte arbejdstilbud for ledige over 50 år.

d. Adgang til 2. arbejdstilbud for ledige, der har gennemført et

arbejdstilbud og efterfølgende har fuldført en uddannelse med

uddannelsesydelse, men som fortsat er ledige.

e. Udvidelse af uddannelsesmulighederne for ledige under 25 år, der

modtager uddannelsesydelse.

Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

f. Forlængelse af ventetiden for dagpengerettens indtræden for nye

medlemmer af en arbejdsløshedskasse fra 1 år til 18 måneder (§

53).

g. Ændring af arbejdskravsbestemmelserne (26 ugers-/17 ugers-reglen)

(§ 55 og § 72).

h. Revision af rådighedsbestemmelserne (§ 63 og § 65).

i. Præcisering af arbejdsløshedskassernes vejledningsspligt (§ 65).

Ad pkt. a. Ret til at modtage iværksætterydelse efter 6 måneders

ledighed.

Mange - herunder ledige - vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at

der først kan opnås ret til iværksætterydelse, efter at der er

afsluttet et arbejdstilbud, dvs. efter en ganske lang

ledighedsperiode.

De indtil nu gjorte erfaringer viser blandt andet, at udover at

iværksætterne selv er kommet i arbejde, har de tillige skabt en

række yderligere arbejdspladser.

Hvis kravet til ledighedsperiodens længde reduceres, vil det betyde,

at langt flere ledige vil kunne vælge at begynde som selvstændige

med de gunstige beskæftigelseseffekter, der følger heraf.

Det foreslås derfor, at iværksætterydelse - på hidtidige niveau og

med samme tidsmæssige udstrækning - skal kunne modtages efter 6

måneders ledighed. Denne nye mulighed vil blive udmøntet således,

at den ledige mindst skal have haft 6 måneders ledighed inden for

de seneste 9 måneder.

Samtidig foreslås, at også ledige under 25 år skal kunne modtage

iværksætterydelse.

En ledig skal således efter 6 måneders ledighed kune vælge at blive

selvstændig med iværksætterydelse og modtage denne i op til 3 år

og 6 måneder.

Svarende til de gældende bestemmelser vil den ledige fortsat kunne

vælge først at modtage iværksætterydelse efter afslutning af

arbejdstilbud.

Hvis en ledig udnytter sin ret til inden arbejdstilbud at vælge en

iværksætterydelse, vil pågældende ikke miste adgangen til

arbejdstilbud i tilfælde af ophør med den selvstændige virksomhed.

Ad pkt. b. Ret til at få uddannelsesydelse før arbejdstilbuddet samt

mulighed for at få uddannelsesydelse i op til 21/2 år for ledige,

der har særlig risiko for langvarig ledighed.

Medlemmer med særlig risiko for langvarig ledighed skal kunne

modtage uddannelsesydelse før arbejdstilbud. Det er her sigtet at

skabe kontinuitet imellem de færdigheder, deltagerne får under

kurset/uddannelsen, og det efterfølgende arbejdstilbud.

Samtidig skal perioden med uddannelsesydelse for disse grupper kunne

forlænges fra nu maksimalt 2 år i op til 2 år og 6 måneder.

Målgrupper er ledige, som uden denne ekstra indsats vil få særligt

vanskeligt ved at fastholde deres hidtidige placering på

arbejdsmarkedet. Og der lægges herved vægt på, at tilbuddene om

at kvalificere sig gennem uddannelse skal komme tidligt, dvs. at

uddannelsesydelsen kan modtages før arbejdstilbuddet.

Lovforslaget indeholder derfor et forslag om, at

arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige med særlig

risiko for langvarig ledighed i stedet for arbejdstilbud kan få

uddannelsesydelse, og om, at uddannelsesydelsen kan modtages i op

til 2 år og 6 måneder.

Ved fastsættelse af reglerne vil der blive lagt vægt dels på den

generelle aktuelle situation på arbejdsmarkedet, og dels på at

arbejdsmarkedsnævnene under hensyn til de regionale

arbejdsmarkedsforhold skal kunne vurdere hvilke ledige, som bør

have disse tilbud.

Disse principper giver mulighed for målrettet fleksibel behovspræget

styring, og det er derfor ikke muligt konkret at angive f. eks.

hvilke grupper af ledige, som kan få disse nye tilbud.

Som mulige eksempler kan nævnes ledige, som hidtil har haft

beskæftigelse inden for områder, hvor de på grund af strukturelle

eller regionale forhold ikke længere - eller kun meget vanskeligt

- fortsat kan finde beskæftigelse. Også kvinder, der må indstille

sig på skift til utraditionel beskæftigelse, vil kunne udgøre en

målgruppe.

Der vil hvert år i forbindelse med finanslovsbehandlingen blive

taget stilling til hvor mange medlemmer, som kan få tilbud om

forlænget uddannelsesydelse og uddannelsesydelse før

arbejdstilbud.

Ordningen vil således blive administreret ved, at den fastsatte

talmæssige ramme for antallet af ledige, som kan få tilbud om

disse særlige muligheder fordeles til de enkelte

arbejdsmarkedsnævn. Nævnene vil herefter inden for de overordnede

fastsatte retningslinier fastsætte de regionale principper for

hvilke ledige, som skal have disse tilbud.

De her foreslåede ændringer og de allerede iværksatte administrative

initiativer skal ikke betragtes isoleret. Der er tale om en

sammenhængende offensiv indsats for at nedbringe antallet af

langtidsledige, hvor de enkelte dele hænger sammen og

understøtter hinanden.

Resulterer et sådant forløb ikke i arbejde, følger det af de

almindelige regler, at den ledige efter arbejdstilbuddet påny vil

være berettiget til uddannelsesydelse eller iværksætterydelse.

Ad pkt. c. Adgang til fortsatte arbejdstilbud for ledige over 50 år.

Efter de gældende regler har ledige, der ved ophøret af et

arbejdstilbud er fyldt 55 år, og som ikke opnår beskæftigelse,

ret til et nyt arbejdstilbud.

Aldersgrænsen for denne ordning foreslås ændret fra 55 til 50 år.

Hermed tages der hensyn til, at personer i disse aldersgrupper

kan have særligt vanskeligt ved at udnytte mulighederne i

tilbuddene om uddannelse eller iværksætterydelse. De vil fortsat

også kunne vælge en uddannelsesydelse eller en iværksætterydelse.

Ad pkt. d. Adgang til et 2. arbejdstilbud for ledige, der har

gennemført et arbejdstilbud og fuldført en uddannelse, men

fortsat er ledige.

For at motivere de ledige til at uddanne sig og dermed øge chancen

for beskæftigelse gøres retten til et 2. arbejdstilbud betinget

af, at den ledige har benyttet sig af muligheden for at uddanne

sig med uddannelsesydelse.

Hvis en ledig med særlig risiko for langvarig ledighed har benyttet

sig af tilbuddet om at tage uddannelse med uddannelsesydelse og

senere har gennemført et arbejdstilbud, uden at dette resulterer

i beskæftigelse, vil den ledige være berettiget til en ny periode

med uddannelsesydelse.

Resulterer gennemførelsen af en (ny) uddannelse heller ikke i

beskæftigelse, vil den ledige være berettiget til et 2.

arbejdstilbud.

Ledige, der ikke tilbydes at vælge uddannelsesydelse før

arbejdstilbuddet, eller ledige, som ikke ønsker at benytte

ombytningsretten, skal ligeledes have gennemført et arbejdstilbud

og fuldført en uddannelse for at være berettiget til et 2.

arbejdstilbud.

Disse adgangsbetingelser til et 2. arbejdstilbud indebærer, at den

ledige godt kan være til rådighed for arbejdsmarkedet uden

samtidig at være berettiget til det 2. arbejdstilbud.

At stå til rådighed for arbejdsmarkedet er således en nødvendig, men

ikke tilstrækkelig betingelse for at få mere end eet

arbejdstilbud. Det afgørende er, om de ledige benytter sig af

mulighederne for uddannelse med uddannelsesydelse.

Der vil blive fastsat nærmere regler om hvilke krav, der stilles til

uddannelser, der giver adgang til det 2. arbejdstilbud,

eksempelvis med hensyn til uddannelsens længde og art.

Uddannelsespladser.

Undersøgelsen af uddannelsesydelsen viser bl.a., at nogle ledige har

haft visse vanskeligheder med optagelse på uddannelser. Det er

regeringens hensigt inden for givne økonomiske rammer at

tilvejebringe det fornødne antal uddannelspladser på områder med

gode beskæftigelsesmuligheder.

Regeringen agter således at fortsætte sine bestræbelser på at sikre

fri adgang til flest mulige uddannelser, hvilket kan ske både ved

at sikre den fornødne uddannelseskapacitet og ved at liberalisere

adgangsbetingelserne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at det er hensigten at øge den

del af uddannelsudbuddet, hvor der er fri adgang.

Herudover overvejes det, hvorledes reelle kvalifikationer og

utraditionelle kundskaber kan supplere de eksisterende

adgangsbetingelser og erstatte dele af uddannelserne.

Denne politik sigter generelt, men vil også komme de langtidsledige

til gode. Herudover er Undervisningsministeriet indstillet på i

konkrete tilfælde at være langtidsledige behjælpelige med at

blive optaget på den ønskede uddannelse.

Både Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet har oprettet

kursustilbud, der specielt retter sig mod langtidsledige.

Inden for Undervisningsministeriets område drejer det sig om

forberedelseskurser til teknikeruddannelserne. Der er oprettet en

ordning, hvor der lokalt på tekniske skoler og handelsskoler kan

etableres kurser med henblik på at opnå kvalifikationer, som

efterspørges lokalt.

Endvidere er der mulighed for at tage iværksætterkurser. Disse

kurser sigter mod etablering af egen virksomhed. Disse kurser kan

benyttes af ledige, som ønsker at begynde som selvstændige med

iværksætterydelse. Disse ledige vil efter de almindelige regler

om lediges mulighed for at deltage i undervisning med

arbejdsløshedssdagpenge kunne deltage i disse kurser.

Inden for Arbejdsministeriets område tilbydes længerevarende

arbejdsmarkedsuddannelser (LAMU-kurser) for ledige over 25 år,

som modtager uddannelsesydelse.

Erfaringerne for årene 1985-87 viser, jf. afsnit III, 1., at der er

ledige uddannelsespladser på dette område. Ved ordningens start

forudsættes, at 2000 ledige efter gennemført arbejdstilbud vil

kunne komme på AMU-kursus, fordelt med 1200 på LAMU-kurser og 800

ved indprioritering på specialarbejder- og

efteruddannelseskurser. I ingen af årene er man imidlertid nået

op på 1200 kursister.

Derudover iværksættes i 1988 forsøg med en 1-årig

arbejdsmarkedsuddannelse for kvinder. Uddannelsen veksler mellem

skoleophold og praktikperioder og etableres i forsøgsperioden

inden for udvalgte brancher. Det vil senere blive besluttet , om

uddannelsen skal udbydes som en fast del af AMU-uddannelsen.

Ad pkt. e. Udvidelse af uddannelsesmulighederne for ledige under 25

år, der modtager uddannelsesydelse.

Efter de gældende regler kan ledige under 25 år modtage

uddannelsesydelse til uddannelser, som er optaget på den

uddannelsesliste, Undervisningsministeriet udsender to gange

årligt. Uddannelserne skal normalt være af mindst 12 måneders

varighed.

Med henblik på at tilskynde flere ledige til at benytte ordningen

med uddannelsesydelse til unge under 25 år samt til at forenkle

administrationen af ordningen foreslås de særlige krav til

uddannelserne ophævet.

Svarende til reglerne for uddannelsesydelse til ledige over 25 år

opretholdes en hjemmel til, at der kan gribes regulerende ind,

hvis der mod forventning skulle opstå uhensigtsmæssigheder.

Ad pkt. f. Forlængelse af ventetiden for dagpengerettens indtræden

for nye medlemmer af en arbejdsløshedskasse fra 1 år til 18

måneder.

På baggrund af de forbedrede tilbud til ledige findes det rimeligt

at forlænge ventetiden for dagpengerettens indtræden fra 1 år til

18 måneder, jf. afslutningen af afsnit III. 2.

Ad pkt. g. Ændring af arbejdskravsbestemmelserne (26 ugers-/17

ugers-reglen) (§ 55 og § 72).

I § 1, nr. 2, foreslås det, at visse ledige kan modtage uddannelses-

eller iværksætterydelse før arbejdstilbuddet. Medlemmer, der før

arbejdstilbuddet vælger uddannelses- eller iværksætterydelse,

bevarer deres ret til et arbejdstilbud, hvis de holder op med at

modtage ydelsen og påny er ledige. Da der i disse tilfælde kan

opstå situationer, hvor den ledige ikke længere er

dagpengeberettiget, foreslås derfor i § 2, nr. 2 og 7, en

modifikation af arbejdskravsreglerne, der sikrer de pågældendes

dagpengeret, indtil arbejdstilbuddet påbegyndes, eller medlemmet

afslår et rimeligt arbejdstilbud.

Ad pkt. h. Revision af rådighedsbestemmelserne (§ 63 og § 65).

På baggrund af forslagene til tilbud til de langtidsledige og som

led i regelforenklingsarbejdet inden for

arbejdsløshedsforsikringen vil der ske en gennemgribende revision

af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982

om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af

dagpenge, jf. § 62.

De gældende rådighedsregler er for upræcise og generelle. Reglerne

overlader et stort skøn til kasserne, hvilket giver mulighed for,

at kasserne administrerer reglerne forskelligt i forhold til de

enkelte medlemmer. Endvidere bevirker reglernes udformning, at

medlemmerne har svært ved at gennnemskue deres retsstilling.

Formålet med revisionen af bekendtgørelsen er at give a-kasserne et

redskab til løbende at holde sig orienteret om den lediges

aktiviteter for derved at kunne målrette informations- og

vejledningsindsatsen mod den lediges individuelle behov.

Hensigten er endvidere dels at indskærpe rådighedsforpligtelsen

over for medlemmerne og forbedre kassens kontrol hermed, og dels

at gøre reglerne mere præcise og overskuelige, så medlemmet har

mulighed for at gøre sig bekendt med sine pligter og rettigheder

under ledighedsforløbet.

Et ledigt medlem skal efter de gældende regler stå til rådighed for

passede arbejde. Ved bedømmelsen af, om et arbejde er passende,

lægges der vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse

og kvalifikationer. Afgørende er også, om løn- og

arbejdsvilkårene er i overensstemmelse med gældende

overenskomster for dette eller tilsvarende arbejde. Der vil

normalt også blive lagt vægt på, om der er tale om arbejde inden

for medlemmets faglige område.

Regeringen finder behov for en nyvurdering af den generelle

rådighedsforpligtelse, således at medlemmerne efter en længere

ledighedsperiode får pligt til at stå til rådighed for et bredere

fagligt og geografisk område end dækket af begrebet passende

arbejde. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af behovet for

øget fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet.

I § 2, nr. 4, foreslås derfor, at et medlem får pligt til at

overtage et rimeligt arbejde fra det tidspunkt hvor medlemmet

indberettes til et arbejdstilbud, altså efter ca. 18 måneders

ledighed.

Ved bedømmelsen af, om et arbejde er rimeligt, skal der tages hensyn

til den pågældendes arbejds- og uddannelsesmæssige

forudsætninger, til afstand fra bopæl og andre personlige

forhold. Løn- og arbejdsvilkår skal som ved passende arbejde være

i overensstemmelse med gældende overenskomster.

Sondringen mellem rimeligt og passende arbejde betyder kort

beskrevet , at den ledige selv skal være aktivt arbejdssøgende

inden for et bredere område af arbejdsmarkedet. Endvidere får

arbejdsformidlingen, når der formidles efter

rimelighedskriteriet, større spillerum med hensyn til at formidle

arbejde.

Begrebet rimeligt arbejde findes i dag i arbejdstilbudsloven,

hvorefter langtidsledige skal være villige til at modtage et

arbejdstilbud, der i forhold til den enkelte langtidsledige er

rimeligt.

Forslaget om at udvide rådighedsforpligtelsen til rimeligt arbejde

fra tidspunktet for indberetningen til et arbejdstilbud skaber

derfor en mere logisk sammenhæng mellem reglerne i

arbejdsløshedsforsikringsloven og arbejdstilbudsloven.

Med henblik på at præcisere rådighedsforpligtelsen skal det i

rådighedsbekendtgørelsen klargøres i hvilke situationer, der som

udgangspunkt skal statueres manglende rådighed. Det er hensigten,

at f. eks. afslag på arbejdstilbud og flere afbrydelser af

arbejdsforhold skal bevirke, at medlemmet ikke anses for at være

til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis medlemmet selv afslår arbejde, som er formidlet af

arbejdsformidlingen, vil det ligeledes betyde, at medlemmet som

udgangspunkt ikke anses for at være til rådighed.

For at bevise sin rådighed må medlemmet - som i dag - skaffe sig

beskæftigelse af et nærmere fastsat omfang.

Der er herudover foretaget nogle tekniske ændringer af § 63, jf.

bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser.

Der foreslås endvidere i § 2, nr. 5, en ændring af § 65 i loven.

De gældende regler tager ikke i tilstrækkelig grad højde for, at

forudsætningerne for at vurdere, om medlemmet opfylder

rådighedsforpligtelsen, er ændret igennem de seneste år.

I takt med de ændrede beskæftigelsesmuligheder er der ikke længere

nogen egentlig kontrol i at være tilmeldt arbejdsformidlingen.

Den eneste kontrol med arbejdsløshedskassemedlemmernes rådighed

foregår i dag reelt i kasseregie.

Den foreslåede ændring skal derfor bl. a. give mulighed for at

præcisere og udvide kassernes forpligtelse til at påse, at

medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er hensigten, at der ved revisionen af rådighedsbekendtgørelsen

skal fastsættes regler, der pålægger kasserne at foretage en mere

systematisk vurdering af medlemmernes rådighed i form af

obligatoriske rådighedsvurderinger.

Arbejdsløshedskasserne skal herefter have pligt til efter nærmere

fastlagte tidsterminer at foretage en konkret vurdering af det

enkelte medlems rådighed. Der vil her blive lagt vægt på, om

medlemmet er aktivt arbejdssøgende og i øvrigt selv gør en

indsats for at komme ud af ledigheden, blandt andet ved at

udnytte de forskellige tilbud, som systemet giver de ledige. Den

første rådighedsvurdering skal finde sted efter ca. 1/2 års

ledighed og skal også omfatte medlemmer, der har modtaget

supplerende dagpenge i den nævnte periode. Formålet hermed er

blandt andet at give den ledige et klart signal om, at

erklæringen om at stå til rådighed er mere end en formalitet og

dermed øge den lediges motivation for at tage imod systemets

tilbud med henblik på at komme i beskæftigelse.

Bekendtgørelsen vil endvidere komme til at indeholde mere præcise og

udtømmende angivelser af, hvornår arbejdsløshedskasserne i øvrigt

skal foretage almindelige rådighedsvurderinger som supplement til

de obligatoriske rådighedsvurderinger. En række konkrete

situationer vil kunne give anledning til en rådighedsvurdering.

Det kan f. eks. være ved afslag på kursustilbud eller lignende,

ved manglende tilmelding til arbejdsformidlingen eller ved

længere tids sygdom, således at disse momenter indgår i en

helhedsvurdering af den lediges rådighed.

Hvis ordningen skal fungere, er det en forudsætning, at medlemmerne

ved førstegangsledighed får en grundig vejledning og information

fra kassen om rådighedsreglerne og konsekvenserne af den lediges

adfærd i konkrete situationer - særlig i relation til de

obligatoriske rådighedsvurderinger og de forhold, der bevirker,

at medlemmet ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse.

Det foreslås derfor, at der i § 65 sker en tydeliggørelse af kassens

almindelige pligt til at vejlede medlemmerne om de gældende

regler, herunder særligt om rådighedsforpligtelsen.

Ad pkt. i. Præcisering af arbejdsløshedskassernes vejledningspligt

(§ 65).

Med henblik på at forstærke indsatsen i relation til vejledning af

de ledige om beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne er det

nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne inddrages mere aktivt. Der

er derfor behov for at tydeliggøre de gældende regler herom i

lovens § 65.

Det er regeringens opfattelse, at § 65 ikke hidtil har fungeret

efter hensigten, der er at inddrage arbejdsløshedskasserne aktivt

i arbejdet med at søge arbejdsevnen opretholdt hos ledige

medlemmer.

Det er hensigten med forslaget, at arbejdsløshedskasserne som et

minimum skal tage direkte kontakt til det enkelte medlem hver 6.

måned, regnet fra ledighedens start, for derved løbende at sikre,

at medlemmet udnytter de foreliggende muligheder af

beskæftigelsesmæssig og uddannelsesmæssig art.

Vejledningsindsatsen kan eventuelt foregå tidligere i

ledighedsforløbet end efter 6 måneder, eventuelt i sammenhæng med

arbejdsformidlingens kollektive informationsmøder eller

3-måneders samtale.

Erfaringerne fra »Horsens-projektet«, hvor § 65-samtalen i en ny

form gennem et samarbejde mellem Specialarbejdernes

Arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen, SID og

socialforvaltningen allerede gennemførtes efter 2 måneders

ledighed, vil indgå i overvejelserne om den nærmere

tilrettelæggelse af § 65-samtalerne. Det er bl. a. hensigten, at

indsatsen - hvor dette er muligt - skal ske i et lokalt

samarbejde mellem arbejdsløshedskasse og arbejdsformidling.

På baggrund af de erfaringer på det metodemæssige område, som for

tiden indhøstes via forsøgsvirksomhed, bl.a. ovennævnte

»Horsens-projekt«, vil der administrativt blive fastsat nærmere

retningslinier for § 65-samtalerne.

Administrative konsekvenser.

I forbindelse med beslutningen om gennemførelse af de administrative

forbedringer er der tilført AF-systemet 5 mill. kr. i 1987 og 12

mill. kr. i 1988 samt 34 årsværk.

Til informationsvirksomhed i forbindelse med opfølgning af

lovrevisionen afsættes 2 mio. kr.

Det forudsættes derfor, at de i lovforslaget indeholdte ændringer

kan administreres inden for de nu foreliggende højere

bevillingsmæssige rammer.

Forslaget vil ikke medføre nævneværdige administrative konsekvenser

for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Indførelsen af obligatoriske rådighedsvurderinger forventes i det

omfang, der ikke allerede foretages sådanne systematiske

rådighedsvurderinger at betyde en mindre administrativ

merbelastning for arbejdsløshedskasserne.

Den skærpede § 65-vejledningsforpligtelse vil ligeledes medføre en

administrativ merbelastning for arbejdsløshedskasserne afhængigt

af i hvilket omfang, der etableres et tættere samarbejde mellem

arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen.

De præciseringer, der efter forslaget vil ske i forhold til de

gældende regler, vil medføre en mindre administrativ lettelse i

arbejdsløshedskasserne.

Samlet vil forslaget stille større krav til arbejdsløshedskassernes

administration. Den administrative merbelastning vil dog især

vise sig i en overgangsperiode, indtil de nye rutiner er

indarbejdet.

Økonomiske konsekvenser.

Forslaget om at nedsætte aldersgrænsen til 50 år for valgfrihed

mellem nyt arbejdstilbud og uddannelsestilbud eller

iværksætterydelse medfører offentlige merudgifter. Baggrunden

herfor er, at de mere udgiftskrævende arbejdstilbud i en periode

træder i stedet for dagpenge, og at en del af de berørte bliver

længere i dagpengesystemet.

Forslaget om, at personer med særlig risiko for langvarig ledighed

kan få uddannelsesydelse før et eventuelt arbejdstilbud

kombineret med en forlængelse af uddannelsesperioden til 21/2 år,

medfører offentlige merudgifter. De første år efter

ikrafttrædelsen resulterer ombytningen isoleret set i besparelser

som følge af udsættelsen af arbejdstilbuddet. Forslaget medfører

et øget behov for uddannelsesressourcer. Samlet betyder dette, at

ordningen allerede fra 1989 giver offentlige merudgifter.

Forslaget om ekstra arbejdstilbud giver offentlige merudgifter som

følge af udgifterne til arbejdstilbud og en eventuel yderligere

dagpengeperiode på 2 1/2 år.

Forslaget om, at ledige efter 6 måneders ledighed kan få

iværksætterydelse, giver både på kort og længere sigt mindre

udgifter til dagpenge. Dette skyldes, at de pågældende i stedet

for fulde dagpenge vil få udbetalt iværksætterydelse svarende til

halvdelen af dagpengemaksimum.

Ændringen af arbejdskravsbestemmelserne, som sikrer ledige, der har

modtaget uddannelses- eller iværksætterydelse før

arbejdstilbuddet, dagpengeret, vil give anledning til merudgifter.

Disse ledige vil således kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge,

indtil arbejdstilbuddet påbegyndes, hvorved dagpengeperioden kan

blive længere end 2 1/2 år.

Forslaget om, at retten til dagpenge ændres fra 1 års medlemsskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse til 18 måneders medlemskab,

anslås at medføre en offentlig besparelse på ca. 415 mill. kr.

fra 1990. Beløbet er sammensat af en dagpengebesparelse på ca.

800 mill. kr. og en merudgift til kontanthjælp på ca. 385 mill.

kr. I 1989 bliver den samlede besparelse godt 200 mill. kr.

Det er fortsat regeringens hensigt at føre en stram udgiftspolitik.

Grundlaget for lovforslaget er derfor, at det samlet skal være

udgiftsneutralt for det offentlige. De foreslåede forbedringer af

arbejdsmarkedsforanstaltningerne - bortset fra de lempede

betingelser for opnåelse af iværksætterydelse - medfører alle

offentlige merudgifter.

Det er regeringens skøn, at besparelsen ved den foreslåede

forlængelse af ventetiden sikrer, at der opnås udgiftsneutralitet.

Da økonomien i forslagene er behæftet med betydelig usikkerhed, vil

de økonomiske konsekvenser af lovforslaget blive fulgt meget nøje

i de kommende år med det formål at vurdere, om forudsætningen om

udgiftsneutralitet bliver opfyldt. Viser det sig senere, at der

samlet er økonomisk plads til yderligere forbedringer, er

regeringen indstillet på at gennemføre sådanne. Omvendt er det

regeringens pligt at gennemføre besparelser, hvis det modsatte er

tilfældet.

Kommunaløkonomiske konsekvenser.

Isoleret set vil der være en vis stigning i antallet af

arbejdstilbud. Den forbedrede beskæftigelseseffekt, som de

foreslåede foranstaltninger vil medføre, vil påvirke kommunernes

udgifter til kontanthjælp i nedadgående retning. Forslaget om

forlængelse af ventetiden vil indebære en forøgelse af

kommunernes kontanthjælpsudgifter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2.

De centrale regler om ret til arbejdstilbud findes i lovens § 1 og §

9. Af hensyn til en bedre overskuelighed i loven foreslås

reglerne om adgang til arbejdstilbud samlet i § 1.

Samtidig er der sket en sproglig klargøring af, at hovedreglen er,

at der er ret til et arbejdstilbud, med mindre andet følger af §

1, stk. 3.

Ud over disse tekniske ændringer foreslås aldersgrænsen for hvornår

der ved fortsat ledighed er ret til flere arbejdstilbud, nedsat

fra 55 år til 50 år.

Som noget nyt indføres ved § 1, stk. 3, nr. 4 og nr. 5, ret til et

ekstra arbejdstilbud til ledige, som gennemfører en uddannelse

med uddannelsesydelse, eller som for egen regning fuldfører en

uddannelse, som er påbegyndt med uddannelsesydelse. For at få ret

til et ekstra arbejdstilbud er det, som det fremgår af § 1, stk.

3, nr. 5, ikke en betingelse, at den ledige ved uddannelsens

afslutning har ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Ret til et ekstra arbejdstilbud forudsætter, at den ledige har

gennemført et arbejdstilbud, idet der i modsat fald som

hovedregel ikke er ret til uddannelsesydelse. For så vidt angår

ledige, som efter lovforslagets § 1, nr. 7, får ret til

uddannelse med uddannelsesydelse før arbejdstilbud, er det en

forudsætning, at de skal have gennemført den valgte uddannelse og

det efterfølgende arbejdstilbud, samt at de derefter skal have

gennemført en ny uddannelse med uddannelsesydelse. Der henvises

herved til de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne

til nr. 3.

Til nr. 3

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om et ekstra

arbejdstilbud efter § 1, stk. 3, nr. 4, og nr. 5, vil bl.a. blive

benyttet til at fastsætte regler om krav til uddannelsernes

længde, herunder om medregning af flere gennemførte kortere

udddanelser. Afhængig af indhøstede erfaringer vil bemyndigelsen

kunne benyttes til at fastsætte kriterier for, hvilken

gennemførte uddannelser, som kan berettige til et ekstra

arbejdstilbud.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan ledige under 25 år modtage

uddannelsesydelse til godkendte uddannelser, og uddannelserne

skal normalt være af mindst 12 måneders varighed.

Den begrænsede udnyttelse af ordningen med uddannelsesydelse til

unge under 25 år og ønsket om en administrativ forenkling er

baggrunden for forslaget om, at de særlige krav til uddannelserne

ophæves.

Såfremt der mod forventning skulle opstå uhensigtsmæssigheder,

opretholdes en hjemmel til, at der kan gribes regulerende ind.

Dette svarer til, hvad der gælder med hensyn til

uddannelsesydelse til ledige over 25 år.

Til nr. 5 og nr. 6

Er en konsekvensændring som følge af nr. 2 samt en følge af, at

reglerne om uddannelsesydelse samles i §§ 9 og 10, og at reglerne

om iværksætterydelse samles i lovens § 11.

Til nr. 7

Ændringen skaber hjemmel for, at arbejdsministeren kan fastsætte

regler, hvorefter medlemmer med særlig risiko for langvarig

ledighed kan få tilbud, der fraviger en række af de almindelige

bestemmelser om uddannelsesydelse. Bemyndigelsen vil blive

udnyttet til at fastsætte regler om at uddannelsestilbud kan

modtages før arbejdstilbud, at længden af uddannelsesydelsen kan

forøges til op til 2 år og 6 måneder og at administrationen af

reglerne skal varetages af arbejdsmarkedsnævnene, hvis afgørelser

ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvor der er redegjort

for, hvorledes ordningen vil blive administreret, hverunder at

den konkrete afgørelse om, hvilke ledige som skal have tilbud

efter denne bestemmelse, træffes af arbejdsmarkedsnævnet på

grundlag af en vurdering af regionens særlige forhold.

Når en ledig har valgt at tage imod et tilbud om at uddanne sig med

uddannelsesydelse før arbejdstilbud, vil der, når vedkommende

holder op med at modtage uddannelsesydelse, kunne forekomme

situationer, hvor arbejdsformidlingen af praktiske grunde ikke

umiddelbart kan give et arbejdstilbud til den ledige. Hvis den

ledige ikke længere er berettiget til dagpenge efter §§ 55, stk.

1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (26 ugers-reglen), bevirker de i

dette lovforslag under § 2, nr. 2 g 6, foreslåede ændringer, at

den ledige vil være berettiget til dagpenge, indtil

arbejdsformidlingen har afgivet et arbejdstilbud, og dette

påbegyndes, eller medlemmet afslår et rimeligt arbejdstilbud.

Arbejdsformidlingen vil i disse tilfælde give et arbejdstilbud

hurtigst muligt og senest 3 måneder efter, at den ledige

afslutter eller hører op med sin uddannelse.

Til nr. 8 og 9

Med disse ændringer gives der som noget nyt adgang til, at et

medlem, der har været ledig i mindst 6 måneder - uanset alder -

kan vælge at modtage en iværksætterydelse. Bemyndigelsen i lovens

kapitel 6,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund bringer et arbejdsforhold

til ophør, eller

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan

tilregnes medlemmet.

Stk. 2. Et medlem kan ikke afvise at tage arbejde, som ligger uden

for det hidtidige fagområde, når medlemmet har forudsætningerne

for at udføre arbejdet. Det gælder dog ikke, når medlemmet har

bevaret en sådan tilknytning til det hidtidige fagområde, at det

vil være rimeligt at tage hensyn til, at denne tilknytning

bevares.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har indberettet

et medlem til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til

ledige, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden

fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der

formidles af arbejdsformidlingen eller af en arbejdsløshedskasse,

som har ret til at formidle arbejde, jf. kapitel 6.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen

af bestemmelserne i stk. 1-3 samt om de dagpengemæssige

konsekvenser over for medlemmerne, som følger af stk. 1-3.«.

5. § 65 affattes således

»§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder

og pligter, der følger af lovens kapitler 7-16.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen

informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en

vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4. For at sikre medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet skal

arbejdsløshedskassen i samarbejde med arbejdsformidlingen vejlede

medlemmet om de foreliggende muligheder for uddannelse,

genoptræning og omskoling.

Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelse af

de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af

bestemmelserne i stk. 1-4.

Stk. 6. Nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5

fastsættes af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet.«.

6. I § 71 ændres »anvist« til: »formidlet« og »anvises« til

»formidles«.

7. I § 72 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem, der har modtaget uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, vil uanset

betingelserne i stk. 1 have ret til dagpenge efter § 51, jf. §

70, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet påbegynder et

arbejdstilbud eller afslår dette. Det samme gælder for medlemmer,

som uden at have modtaget arbejdstilbud får iværksætterydelse

efter mindst 6 måneders ledighed, jf. § 11, stk. 1, i lov om

arbejdstilbud til ledige.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Bilag

Den 7. december 1987

Regeringen og Socialdemokratiet er enige om, at bestemmelserne,

hvorefter langtidsledige får reduceret dagpengeydelsen til 70

pct. og senere 55 pct. af det højeste dagpengebeløb ophæves i

forbindelse med de lovfæstede revisioner i folketingsåret 1987-88

af arbejdstilbudsloven og reglerne om reducerede dagpenge.

Reglerne om de reducerede dagpenge ophæves pr. 1. januar 1989.

Indtil dette tidspunkt sikres dispensationsmulighed fra gældende

bestemmelser om arbejdstilbud, således at de ledige, der er eller

inden 1. januar 1989 ville komme på reducerede dagpenge, fordi de

ikke opfylder 26 ugers reglen, får et ekstraordinært

arbejdstilbud. Lovforslag omfattende den nødvendige

dispensationsmulighed vil være klar, når Folketinget mødes medio

januar 1988.

Regeringen vil sikre, at der sker en forstærket informations- og

vejledningsindsats på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet.

Regeringen fremlægger sit forslag til revision af

arbejdstilbudsloven med henblik på at forbedre ordningerne med

arbejdstilbud, og uddannelsesmulighederne med uddannelsesydelse.

Sigtet er at øge den genoptræningsmæssige effekt, så de lediges

fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet sikres.

Forinden regeringen fremlægger sit forslag til revision af

arbejdstilbudsloven vil forslaget blive forhandlet med

arbejdsmarkedets parter.

§ 9, stk. 1, jf. dog stk. 4.

5) Ledige, som mister retten til uddannelsesydelse, og som færdiggør

den påbegyndte uddannelse uden at modtage uddannelsesydelse, jf.

dog stk. 4.

6) Ledige, som har afsluttet seneste arbejdstilbud inden den 1. juli

1986.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 3, nr. 4 og nr. 5, kan kun

modtage et arbejdstilbud efter færdiggørelsen af uddannelse, med

mindre de er omfattet af andre bestemmelser i loven.«

Stk. 3-5 bliver stk. 5-7.

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »jf. § 1, stk. 1 og 2«: », og om

arbejdstilbud efter § 1, stk. 3, nr. 4 og nr. 5.«

4. § 8, stk. 1, 3. pkt. og 4. pkt. ophæves, og i stedet indsættes

som 3. punktum

»Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren

bestemme, at visse uddannelser ikke giver ret til en

uddannelsesydelse.«

5. I overskriften til kapitel 3 udgår: »m.v.«

6. § 9, affattes således

»§ 9. Ledige, der har haft et arbejdstilbud eller fået

uddannelsesydelse efter § 8, har ret til en uddannelsesydelse.

Stk. 2. Uddannelsen skal påbegyndes, inden den ledige fylder 60 år.

Stk. 3. En ledig, der har afslået et rimeligt arbejdstilbud eller er

ophørt med dette af grunde, der væsentligst kan tilregnes

pågældende selv, har ikke krav på uddannelsesydelsen.«

7. I § 10 indsættes efter stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte regler, hvorefter

medlemmer, der skal have tilbud efter § 1, stk. 1, og som har

særlig risiko for langvarig ledighed, kan modtage

uddannelsesydelse før arbejdstilbud, og om, at uddannelsesydelse

kan modtages i op til 2 år og 6 måneder. Arbejdsministeren kan

herved fravige reglerne i § 10, stk 3, og han kan bestemme, at

administrationen af de fastsatte regler skal varetages af

arbejdsmarkedsnævnet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om, at klager over arbejdsmarkedsnævnets afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.«

8. I overskriften til kapitel 4 udgår: »over 25 år«.

9. § 11, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»§ 11. En ledig, som etablerer og driver selvstændig virksomhed, har

ret til en iværksætterydelse i op til 3 år og 6 måneder, hvis

ledigheden har varet mindst 6 måneder, eller den ledige har haft

et arbejdstilbud.

Stk. 2. En ledig, der har afslået et rimeligt arbejdstilbud eller er

ophørt med dette af grunde, der væsentligst kan tilregnes den

pågældende selv, har ikke krav på iværksætterydelsen.

Stk. 3. Den selvstændige virksomhed skal plåbegyndes, inden den

ledige fylder 60 år.«

Stk. 2-7 bliver stk. 4-9.

10. § 16 ophæves.

§ 11, stk. 7, vil blive benyttet til at fastsætte de nærmere

regler, herunder at de 6 måneders ledighed skal opfyldes inden

for en 9 måneders periode. Det er også hensigten at bestemme, at

valg af iværksætterydelse inden arbejdstilbud vil kunne ske,

indtil der af arbejdsformidlingen er afgivet et konkret

arbejdstilbud.

Den bestående adgang til at vælge iværksætterydelse efter gennemført

arbejdstilbud opretholdes.

For så vidt angår ledige, der inden første arbejdstilbud tager imod

tilbud om iværksætterydelse, og som holder op uden at have ret

til dagpenge, bevirker de i dette lovforslag under § 2, nr. 2 og

nr. 6, foreslåede ændringer, at den ledige vil være berettiget

til dagpenge på normalt niveau, indtil arbejdsformidlingen har

afgivet et arbejdstilbud, og dette påbegyndes, eller medlemmet

afslår et rimeligt arbejdstilbud. Der henvises herved til de

tilsvarende bemærkninger til nr. 7.

Til nr. 10

Det foreslås, at den lovbestemte revisionsbestemmelse ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler indtræder retten til dagpenge efter 1 års

medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at ventetiden forlænges, således at dagpengeretten for

medlemmer, der optages den 1. juli 1988 eller senere, først

indtræder efter 18 måneders medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til nr. 2 og nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 2, nr. 2 .

Til nr. 4

Til stk. 1, 1) og 2)

Der er ved forslaget foretaget en modernisering af teksten.

Udtrykket formidling omfatter både anvisning af arbejde og

henvisning til arbejde, hvilket giver mulighed for en friere

vurdering ved fastsættelse af regler om de dagpengemæssige

konsekvenser i forbindelse med formidling ved henvisning til

samtale.

Som følge af revisionen af rådighedsreglerne, vil der efter

bemyndigelsen i den foreslåede § 63, stk. 4, blive fastsat

nærmere regler om konsekvenserne af at afvise at overtage såvel

anvist arbejde som arbejde, medlemmet er henvist til. Efter de

gældende regler er det alene afvisning af at tage anvist arbejde,

der har direkte dagpengemæssige konsekvenser, idet medlemmet

mister retten til dagpenge i 2 uger. Henvisning til samtale har

ikke direkte konsekvenser for dagpengeretten, men gentagen

forgæves henvisning kan give grundlag for, at der rejses en

rådighedssag. Det er, jf. de almindelige bemærkninger ad pkt. h,

hensigten, at flere afbrydelser af arbejdsforhold eller et afslag

fra medlemmet på arbejde, som er formidlet af

arbejdsformidlingen, skal medføre, at medlemmet som udgangspunkt

ikke anses for at stå til rådighed.

Det er derimod ikke tanken at ophæve sondringen mellem anvisning og

henvisning i lovens § 20.

Øvrige ændringer er af redaktionel karakter.

Til stk. 1, 3)

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.

Formuleringen svarer til bestemmelsen i § 5 i Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 719 af 22. december 1982 om betydningen for

retten til arbejdsløshedsdagpenge af at undlade at overtage

anvist arbejde og ophøre med arbejde, og medfører ikke ændringer

i praksis med hensyn til, hvilke forhold der kan tilregnes

medlemmerne.

Det er i retspraksis fastslået, at afskedigelse på grund af et

medlems organisationsmæssige forhold ikke er omfattet af

udtrykket »utilbørlig adfærd« og derfor ikke har dagpengemæssige

konsekvenser. Ved den foreslåede formulering af bestemmelsen

opretholdes retspraksis, hvorefter et medlems

organisationsmæssige forhold ikke har konsekvenser for retten til

dagpenge, hvad enten der er tale om, at et medlem ikke ønsker at

melde sig ind i en bestemt fagforening eller melder sig ud af en

bestemt fagforening.

Til stk. 2

Der er alene tale om en modernisering af teksten i den gældende §

63, stk. 3.

Til stk. 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Herudover er den gældende bestemmelse i § 63, stk. 2, udeladt ud fra

et regelforenklingssynspunkt, da den kun vedrører den første

måned efter ledighedens indtræden. Den gældende § 63, stk. 5, er

indarbejdet i den foreslåede § 63, stk. 1, 1)

Til nr. 5

Til stk. 1 og stk. 2

Det præciseres, at arbejdsløshedskassen skal sørge for, at medlemmet

er fuldt bekendt med de pligter, der følger af at være ledigt

arbejdsløshedskassemedlem.

Det præciseres i stk. 2, at arbejdsløshedskassen skal informere

medlemmet om rådighedsreglerne allerede ved ledighedens

begyndelse, fordi det for medlemmet vil kunne få dagpengemæssige

konsekvenser ikke at være bevisligt aktivt arbejdssøgende

allerede på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet.

Til stk. 3

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen har pligt til løbende at påse,

at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet. Bestemmelsen

skal ses på baggrund af revisionen af rådighedsreglerne, jf. de

almindelige bemærkninger ad pkt. h.

Til stk. 4 og stk. 5

Reglerne svarer til gældende stk. 1 og 4 i § 65 med enkelte

redaktionelle ændringer.

Til stk. 6

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler foreslås tillagt

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Dette er fundet hensigtsmæssigt, fordi kontakten til

arbejdsløshedskassesystemet normalt forestås af Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, der ligeledes forestår den nærmere

udformning af rådighedsreglerne.

Den gældende bestemmelse i stk. 3, hvorefter arbejdsløshedskassen

har pligt til at redegøre om årsagerne til medlemmets ledighed

over for arbejdsmarkedsnævnet, er udgået i forslaget.

Bestemmelsen har ikke længere praktisk betydning, da

arbejdsformidlingen , som er sekretariat for

arbejdsmarkedsnævnene, i dag allerede er i besiddelse af de

pågældende oplysninger.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 2, nr. 4.

Ingen

Nr LSF 258

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige og af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forstærket indsats mod langvarig ledighed)

Fremsat af arbejdsministeren (Henning Dyremose)

den 13. april 1988