1987 LSF 251 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT)

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987 som ændret ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 og

lov nr. af 1988, foretages følgende ændringer

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget

Regeringen foreslår, at formueskatten nedtrappes over en 4-årig

periode - fra 1989 til 1992. I løbet af denne periode sænkes

formueskattesatsen gradvis fra de nuværende 2,2 pct. til 1 pct.

Endvidere foreslås, at ægtefæller får dobbelt bundfradrag ved

beregning af formueskat. Bundfradraget for ægtepar forhøjes

gradvis over de 4 år. Endelig foreslås det, at bundfradragets

grundbeløb gradvis forhøjes fra 1.278.700 kr. (1987) til

1.500.000 kr. Fuldt gennemført vil forslaget indebære, at

antallet af formueskatteydere falder fra ca. 90.000 i 1987 til

ca. 30.000 i 1992.

Regeringens forslag tager sit udgangspunkt i de overvejelser og

anbefalinger, der er udtrykt af Formueskatteudvalgets flertal i

den netop afgivne betænkning.

Gældende regler

Efter personskattelovens § 18, stk. 4, udgør formueskatten 2,2 pct.

af den del af den skattepligtige formue, der overstiger et

grundbeløb på 1.278.700 kr. (1987). Grundbeløbet reguleres en

gang om året. Beløbsgrænsen er 1.329.900 kr. for indkomståret

1988. Der anvendes samme beløb for ægtepar, hvis ægtefællerne er

samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af

et helt år.

Fuldt skattepligtige personer er formueskattepligtige af hele deres

formue, uanset hvor denne befinder sig. Begrænset skattepligtige

er derimod alene formueskattepligtige af specielt opregnede

aktiver.

Alene fysiske personer og dødsboer er formueskattepligtige efter

dansk ret. Juridiske personer, der er indkomstskattepligtige

efter selskabsskatteloven, f.eks. aktie- og anpartsselskaber,

eller efter fondsbeskatningsloven, er derimod ikke

formueskattepligtige. Indkøbs-, produktions- og salgsforeninger,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og

4, opgør deres skattepligtige indkomst i form af en procentdel af

formuen ultimo indkomståret. Interessentskaber, partrederier og

kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter, og

formueskattepligten påhviler de enkelte medlemmer.

Hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af hver deres indkomst

og formue. Pligten til at medregne et aktiv eller et passiv ved

opgørelsen af den skattepligtige formue påhviler den ægtefælle,

der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over aktivet eller

hvem passivet påhviler, jf. kildeskattelovens § 24 A.

Formueskatten beregnes på grundlag af ægtefællernes samlede

skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, jf.

personskattelovens § 18. Det er endvidere en betingelse, at de

begge er fuldt skattepligtige til Danmark. Den beregnede

formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne på

grundlag af hver ægtefælles skattepligtige formue.

Formueskatteudvalgets betænkning

Der blev den 6. maj 1987 nedsat et udvalg, der bl.a. skulle

analysere, hvorledes formueskatten påvirker opsparing, produktion

og beskæftigelse samt indkomsternes og formuernes fordeling

mellem de forskellige indkomstgrupper. Udvalget skulle desuden

undersøge de særlige sambeskatningsproblemer, formueskatten giver

for ægtefæller.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var den kritik, der gennem

længere tid har været ført mod formueskatten. Det er bl.a. blevet

kritiseret, at ægtefæller kun har et bundfradrag ved

formueskatteberegningen, at bundfradraget ikke er reguleret i

takt med prisstigninger på bl.a. fast ejendom, at skattesatsen på

2,2 pct. er fastsat i en periode med langt højere rente end nu,

og at formueskatten hæmmer opsparingen og erhvervsinvesteringerne.

Udvalget har afgivet sin betænkning den 28. marts 1988.

Udvalgets flertal er nået frem til, at formueskatten i sin nuværende

udformning ikke generelt har væsentlige omfordelende virkninger

på de samlede formuer. Formueskatten kan dog i konkrete tilfælde

have en ganske betydelig effekt. Flertallet er endvidere nået

frem til, at formueskatten har en række uheldige konsekvenser,

der er redegjort nærmere for i betænkningen.

Kort skal eksempelvis nævnes,

- at formueskatten i væsentligt omfang forvrider den samfundsmæssige

ressourceudnyttelse som følge af den høje sats, selektive

nedslagsregler, skatteloft og manglende formuebeskatning af visse

aktiver m.v.,

- at den udgør en særlig belastning specielt for de mindre og

mellemstore virksomheder,

- at den for almindelige investeringer i obligationer og ved indskud

i pengeinstitutter m.v. ofte medfører et negativt realafkast

efter skat,

- at den virker som en særskat på ægteskab,

- at den må antages at hæmme opsparingen,

- samt at den giver et incitament for formueskattepligtige til at

flytte til udlandet.

Skal formueskatten bevares, bør den efter flertallets opfattelse

ændres på væsentlige områder, så en række af de påpegede uheldige

konsekvenser afbødes.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres

til den nuværende høje formueskattesats, som i særlig grad rammer

personer med beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er

derfor flertallets opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen vil være en forudsætning for at reducere

formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og

investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen blive betydeligt reduceret specielt for de

formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt

på lovens 2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at

placere formueværdier i forskellige ikke-formueskattepligtige

aktiver reduceres.

Udvalgets flertal foreslår, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved

formueskatteberegningen, således at formueskatten virker neutralt

i henseende til enlige og gifte.

Baggrunden for lovforslaget

Det er regeringens opfattelse, at formueskatten hæmmer opsparingen

og erhvervsinvesteringerne, og at formueskatten kan give et

incitament til at flytte danske virksomheder til udlandet.

Formueskatten koster derfor arbejdspladser i Danmark. Desuden

finder regeringen, at de eksisterende formueskatteregler virker

som en særskat på ægteskabet.

Selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer vil ofte være

henvist til at finansiere betalingen af formueskatten ved at

trække midler ud af virksomhederne. Belastningen på

virksomhederne vil ofte langt overstige det beløb, der skal

betales i formueskat, fordi der også skal skaffes midler til at

betale indkomstskat af det udtræk, der foretages fra virksomheden

på grund af formueskatten.

Udtrækket vil mindske virksomhedernes egenkapital. Skal

virksomhedernes investeringsniveau opretholdes, vil

fremmedfinansieringen herefter skulle øges. Da en vis

selvfinansiering er påkrævet, vil det betyde, at en del

investeringer herefter ikke gennemføres. I denne situation vil

formueskatten begrænse virksomhedernes vækstmuligheder, hvilket

vil påvirke produktion og beskæftigelse i negativ retning.

Den høje danske formueskat er en medvirkende årsag til, at en del

personer med formue flytter til udlandet. Samtidig medfører denne

flytning ofte en nedlæggelse eller flytning af danske

virksomheder.

Til belysning af forskelle i den løbende beskatning har

Formueskatteudvalget foretaget beregninger af den samlede

indkomst- og formueskat af kapitalafkast i Danmark, Sverige,

Norge, Vesttyskland, Holland, England, Frankrig, Spanien og USA.

Beregningerne viser, at den danske beskatning er blandt de

højeste.

Der findes formueskat i ca. halvdelen af de vigtigste OECD-lande.

Der findes bl.a. formueskat i Norge, Sverige og Finland, mens der

ikke findes formueskat i bl.a. USA, England og Japan. I de lande,

hvor der findes formueskat, varierer formueskattens provenu i

procent af bruttonationalproduktet i 1985 mellem knap 0,1 pct. og

0,25 pct. I Danmark udgjorde andelen 0,22 pct.

På grundlag af materiale fra Statsskattedirektoratet er der

foretaget en undersøgelse af fraflyttere med en formue over 1

mill. kr. i perioden 1979-85. Antallet af formuende emigranter

var i perioden 861, og disse personer ejede en samlet formue på

ca. 3,5 mia. kr. Fraflytningen var særlig stor i 1979-81

umiddelbart omkring skærpelsen af formueskatten i december 1979.

I disse år fandt 2/3 af de 861 fraflytninger sted.

Ca. 17 pct. af de 861 fraflyttere havde formuer over 5 mill. kr.,

hvilket er en betydelig større andel end for ikke-udrejste

formueskatteydere, hvor 6 pct. i 1985 havde en formue på over 5

mill. kr. Ca. 80 pct. af fraflytterne havde indkomst i form af

aktieudbytte og/eller virksomhedsoverskud i året forud for

fraflytningen.

De 40-60-årige udgjorde knap 60 pct. af fraflytterne, og den typiske

emigrant, vurderet på baggund af materialet, var en

erhvervdrivende i 50-års alderen med en skattepligtig formue på

ca. 4 mio. kr.

Fraflytningerne har en betydelig negativ effekt på den danske

samfundsøkonomi. I en række tilfælde er fraflytterne selvstændige

næringsdrivende og hovedaktionærer, som har skabt deres formue i

kraft af gode evner som virksomhedsledere. Det er væsentligt for

de kommende års erhvervsudvikling i Danmark, at der findes mange

mennesker med lederevner, handlekraft og initiativ, som er parate

til at tage risikoen ved at igangsætte nye virksomheder og ny

produktion. I det omfang formueskatten foranlediger dygtige

erhvervsledere til at forlade landet, svækkes Danmarks muligheder

for at få løst de samfundsøkonomiske balanceproblemer.

Formueskatten reducerer det disponible reale afkast af privat

opsparing. I sammenhæng med beskatningen af kapital i øvrigt

medfører formueskatten i mange tilfælde, at afkastet af

almindelig opsparing bliver negativt. Herved hæmmes den private

opsparing.

Af formuen eller dele deraf betales foruden eventuel formueskat også

arve- eller gaveafgift. Endvidere pålægges fast ejendom

ejendomsskat.

Det løbende afkast af formuen beskattes efter skattereformen som

kapitalindkomst normalt med ca. 51/57 pct. i en

gennemsnitskommune. For en række skattepligtige - ikke mindst

formueskatteydere - er beskatningen dog 68 pct., fordi en del af

kapitalindkomsten beskattes som personlig indkomst i kraft af

skattereformens overgangsordning for positiv nettokapitalindkomst.

Det bevirker, at realafkastet efter formueskat og øvrig beskatning

af kapitalafkast for nogle af de placeringer, som i særlig grad

benyttes af den almindelige sparer, ofte bliver negativt.

Ligeledes er det løbende afkast af en række investeringer ofte

lavere end det beløb, som ejeren skal betale i indkomst- og

formueskat.

Også i relation til udmåling og tildeling af sociale ydelser kan

formuen have betydning. Den marginale beskatning af (mindre)

formuer kan således være stor, hvis besiddelse af formue over en

vis størrelse medfører, at offentlige tilskud reduceres eller

helt bortfalder.

I nedenstående tabel er vist en oversigt over realrenten efter skat

ved forskellige marginalskattesatser under forudsætning af, at

inflationen er 4 pct. om året, og at der opnås et kapitalafkast

på 12 pct. p.a. Det forudsættes, at hele det nominelle afkast

fuldt ud beskattes. Ofte vil en del af afkastet dog tage form af

skattefrie kursgevinster, hvorved realafkastet efter skat vil

være højere end vist i tabellen. Til gengæld er realrenten før

skat (ca. 8 pct.) forholdsvis høj i eksemplet.

Realrente efter skat pr. 100 kr. kapital

Marginal- Uden formueskat Med formueskat (2,2 pct.)

skatte- Afkast Realafkast Afkast Realafkast

sats efter skat efter skat efter skat efter skat

0* 12,0 7,7** 9,8 5,6

51 5,9 1,8 3,7 -0,3

57 5,2 1,1 3,0 -1,0

68* 3,8 -0,2 1,6 -2,3

* Omfattet af overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst.

Kapital + afkast pr. 100 kr. efter 4 pct. prisstigning: 112:104 =

1,077.

Når der tages hensyn til formueskat, vil det reale afkast efter skat

ved et skattepligtigt afkast på 12 pct. og en forholdsvis moderat

inflation på 4 pct. være negativt, selv ved en

marginalskatteprocent på 51.

Regeringens forslag om at sænke formueskatteprocenten skal også ses

i sammenhæng med, at den gældende formueskattesats reelt lægger

beslag på en større del af afkastet under det nuværende lavere

rente- og inflationsniveau end i højrenteperioden, da satsen blev

indført.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres

til den nuværende formueskattesats, som i særlig grad rammer

personer med beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er

derfor regeringens opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen vil være en forudsætning for at reducere

formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og

investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen blive betydeligt reduceret, specielt for de

formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt

på lovens 2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at

placere formueværdien i forskellige ikke-formueskattepligtige

aktiver reduceres, ligesom incitamenterne til at investere i

erhvervsaktiver, der ved formueopgørelsen værdiansættes lavt,

formindskes.

En nedsættelse af satsen vil primært medføre en lempelse i

formuebeskatningen for 95 pct. af formueskatteyderne med små og

mellemstore formuer på op til ca. 5 mill. kr. Det skyldes, at

disse formueskatteydere typisk ikke får reduktion i formueskatten

efter formueskatteloftet og derfor efter de gældende regler har

en effektiv formueskattesats meget tæt på 2,2 pct. for den del af

formuen, der overstiger bundgrænsen.

Derimod vil satsnedsættelsen ikke lette skatten så meget for de

store formuer, fordi den effektive sats i forvejen ligger på

0,5-1 pct. For formuer over 20 mill. kr. er den faktiske

formueskat, i kraft af formueskatteloftet, reduceret til i

gennemsnit ca. 0,5 pct. Formueskatten er for disse forholdsvis få

familier, i kraft af formueskatteloftet, ofte reduceret med op

til 60 pct., og derudover er der givet nedslag i den statslige

indkomstskat.

I fordelingspolitisk henseende er en satsnedsættelse derfor specielt

til fordel for ejerne af de mindre og mellemstore skattepligtige

formuer.

Endelig finder regeringen, at reglerne om formueskat diskriminerer

imod ægteskabet. Ved beregningen af formueskatten lægges

ægtefællernes skattepligtige formue sammen, forudsat at de er

samlevende i skattemæssig henseende i hele indkomståret, og dette

udgør en periode på et helt år. Af den del af den samlede

skattepligtige formue, der overstiger 1.329.900 kr. (1988),

betales 2,2 pct. i formueskat. Ægtefællerne har således kun et

bundfradrag. Den samlede formueskat fordeles mellem ægtefællerne

i forhold til deres skattepligtige formue.

Medens ægtefæller kun har et bundfradrag ved

formueskatteberegningen, har papirløst samlevende to bundfradrag.

Den gældende formuebeskatning af ægtefæller er således udtryk for

en art sambeskatning af ægtefæller. Den ene ægtefælles formue har

betydning for den anden ægtefælles formueskat.

Regeringen ønsker at afvikle denne særskat på ægteskabet. Derfor

foreslår regeringen, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved

formueskatteberegningen, og at uudnyttet bundfradrag skal kunne

overføres mellem ægtefællerne. En sådan ændring bevirker reelt en

separat beskatning af ægtefællerne og betyder, at formueskatten

virker neutral i henseende til enlige og gifte.

Provenu- og fordelingsmæssige

samt administrative virkninger

Provenuet af formueskatten skønnes i 1987 til ca. 1,8 mia. kr., og

ca. 90.000 familier (ægtepar/enlige) skønnes at betale

formueskat. Efter reduktion i statsskatten i kraft af

formueskatteloftet på ca. 100 mill. kr. skønnes nettoprovenuet af

formueskatten til ca. 1,7 mia. kr. for 1987.

Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer alt i alt den betalte

formue- og indkomstskat med omkring 1/4 eller ca. 600 mill. kr.,

således at (brutto)formueskatten før nedslag for

formueskatteloftet andrager ca. 2,3 mia. kr.

Ca. 6.000 familier skønnes at være omfattet af formueskatteloftet i

1987.

De familier, der betaler formueskat, skønnes i 1987 at fordele sig

således efter størrelsen af den skattepligtige formue.

Tabel 1. Formueskatteydere i 1987

Skattepligtig formue Ægtepar Enlige Alle Mill. kr. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1,31)-1,5 19.300 32 9.500 32 28.800 32 1,5-2,0 20.000 33 10.100 34 30.100 33 2,0-3,0 12.800 21 6.100 21 18.900 21 3,0-5,0 4.900 8 2.300 8 7.200 8 5,0-7,5 1.800 3 900 3 2.700 3 7,5-10,0 700 1 100 - 800 1 10,0-20,0 800 1 400 1 1.200 1 over 20,0 300 1 200 1 500 1 I alt 60.600 100 29.600 100 90.200 100

1) 1.278.700 kr.

Langt hovedparten af formueskatteyderne har relativt små

skattepligtige formuer. Således skønnes ca. 86 pct. af alle

formueskatteydere at have en skattepligtig formue på under 3

mill. kr. i 1987, ca. 12 pct. mellem 3 og 10 mill. kr. og ca. 2

pct. eller 1.700 familier har en skattepligtig formue på over 10

mill. kr.

Provenu

Provenuvirkningen m.v. af lovforslaget skønnes således - alt i

1987-niveau

Gældende regler 1987 1989 1990 1991 1992 2,2 1,9 1,6 1,3 1,0 pct. pct. pct. pct. pct. 1. sats 2. Bund Enlige fradrag: kr. 1.278.700 1.300.000 1.375.000 1.450.000 1.500.000 (1987- grund beløb) Ægtepar, kr. 1.278.700 1.500.000 2.000.000 2.500.000 3.000.000 Gifte pr. person, kr. - 750.000 1.000.000 1.250.000 1.500.000 3. Provenutab i forhold til gældende regler, mill. kr. (1987-niveau) - -395 -820 -1.075 -1.260 4. Provenu af formueskat efter fradrag i statsskat, mill. kr. (1987-niveau) 1.720 1.325 900 645 460 5. Antal formue skatteydere (familier) Enlige 29.600 28.350 24.900 22.000 20.100 Ægtepar 60.600 41.250 21.200 12.700 8.400 I alt 90.200 69.600 46.100 34.700 28.500

Sammenligningsgrundlaget for de provenumæssige virkninger af

lovforslaget er det gældende regelsæt for 1987, hvor

formueskatteprovenuet efter nedslag i statsindkomstskatten

skønnes til ca. 1.720 mill. kr.

I ovenstående skøn er der ikke taget hensyn til bestemmelsen i

lovforslagets § 1 om dobbelt bundfradrag for efterlevende

ægtefæller udover dødsåret. Denne regel skønnes at medføre et

yderligere provenutab på ca. 55 mill. kr. i 1989 voksende til ca.

75 mill. kr. årligt fra 1992.

Bundfradragene i oversigten er 1987-grundbeløb.

Det er i skønnene forudsat, at ejendomsværdierne og de øvrige

formueelementer ikke ændres nævneværdigt i 4 års-perioden.

Lovforslaget skønnes i 1989 at fritage ca. 20.000 familier for

formueskat i kraft af forhøjelsen af bundfradragene. Heraf er ca.

19.000 ægtepar. I de følgende år slipper yderligere ca. 40.000

familier for formueskat, således at lovforslaget skønnes at

nedbringe antallet af formueskatteydere fra de nuværende ca.

90.000 til knap 30.000 familier i 1992.

Fordelingsmæssig virkning

I det følgende er belyst de fordelingsmæssige virkninger af

lovforslaget i 1989. Sammenligningsgrundlaget er gældende

1987-regler, og alle beløb er i 1987-niveau.

Analyserne er gennemført på lovmodellen på grundlag af et udsnit på

3 pct. af befolkningen svarende til ca. 100.000 familier, hvoraf

3.000 er formueskatteydere. Den beskedne population bevirker, at

resultaterne er behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i samlet skat efter lovforslaget i

1989.

Skattepligtig ----------------------Ægtepar--------------------- formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i skat efter efter efter gældende lovforslaget lovforslaget regler i 1989 i 19892) Mill. kr. kr. kr. kr. (1) (2) (3) (4) (5) 1,33)-1,5 19.300 2.270 0 - 2.270 1,5-2,0 20.000 9.530 4.040 - 5.480 2,0-3,0 12.800 24.100 16.680 - 7.410 3,0-5,0 4.900 51.220 41.030 -10.100 5,0-7,5 1.800 83.550 73.040 - 9.840 7,5-10,0 700 101.750 95.240 - 5.460 10,0-20,0 800 155.450 147.730 - 5.020 over 20,0 300 421.630 362.880 -17.000 I alt 60.600 20.630 14.940 - 5.410 Skattepligtig ----------------------Enlige---------------------- formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i skat efter efter efter gældende lovforslaget lovforslaget regler i 1989 i 19892) Mill. kr. kr. kr. kr. (6) (7) (8) (9) (10) 1,33)-1,5 9.500 2.240 1.560 - 680 1,5-2,0 10.100 9.660 7.940 - 1.720 2,0-3,0 6.100 24.060 20.410 - 3.650 3,0-5,0 2.300 50.170 43.380 - 6.770 5,0-7,5 900 82.330 76.990 - 5.190 7,5-10,0 100 106.560 98.040 - 8.520 10,0-20,0 400 171.160 158.000 - 8.370 over 20,0 200 235.190 202.960 - 50 I alt 29.600 19.510 16.870 - 2.400

- = skattelettelse.

1) 1987-niveau.

2) Omfatter også ændring i statsskatten som følge af

formueskatteloftet. Ændringen i skat i kolonne (5) og (9)

fremkommer derfor ikke i alle formueintervallerne alene som

forskellen mellem henholdsvis kol. (3) og (4) og kol. (7) og (8).

3) 1.278.700 kr. Den gennemsnitlige lettelse i 1992, når

lovforslaget er fuldt gennemført, er ca. 15.000 kr. for ægtepar

og godt 10.000 kr. for enlige.

Selvstændige erhvervsdrivendes formueskat lettes med ca. 150 mill.

kr. i 1989. Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes

lettelsen til ca. 465 mill. kr., eller 3/4 af den nuværende

formueskat på ca. 600 mill. kr.

Ca. 30.000 selvstændige erhvervsdrivende skønnes at betale

formueskat i 1987. Lovforslaget reducerer antallet med ca. 7.000

straks i 1989 og med yderligere knapt 15.000 i de følgende år.

Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes antallet af

selvstændige erhvervsdrivende, der betaler formueskat, reduceret

fra de nuværende ca. 30.000 til ca. 8.000.

Hvis den foreslåede lempelse i 1989 af formueskatten fører til, at

blot 3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det

umiddelbare provenutab blive opvejet af tilsvarende årlige

merindtægter på indkomstskatten m.v. og sparede udgifter til

dagpenge m.v.

Lovforslaget vil kun have begrænsede administrative virkninger.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. af 1988 (lov om

ændring af forskellige skattelove (Eftergivelse af studiegæld og

efterbetaling fra andelsselskaber)), jf. Folketingstidende

1987-88 sp. , , tillæg A sp. , tillæg B sp. og tillæg C sp. .

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den foreslåede affattelse af § 18 ophæves de hidtidige regler,

hvorefter formueskatten for gifte samlevende personer beregnes på

grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue.

Stk. 1. er en redaktionel sammenskrivning af den gældende § 18, stk.

1 og § 18, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. svarer til den gældende § 18, stk. 3.

Stk. 3. indeholder reglerne for nedtrapning af formueskattesatsen

fra de nugældende 2,2 pct. til 1 pct. fra og med indkomståret

1992.

Satserne gælder både for ugifte og for gifte personer. De

bundfradrag, der findes i stk. 4 og 5, reguleres ifølge stk. 3

efter lovens § 20. Det betyder, at de nævnte bundfradrag er

angivet i 1987-niveau. Reguleringen finder sted fra og med

indkomståret 1989.

Stk. 4. indeholder en opregning af bundfradragene (uden regulering)

for perioden 1989-92. Bestemmelsen regulerer optrapningen af

bundfradraget over perioden. Bundfradraget udgør fra og med

indkomståret 1992 1.500.000 kr. i 1987-niveau. De i stk. 4 nævnte

bundfradrag gælder for ugifte og gifte, der ikke har været

samlevende i hele indkomståret. Selv om gifte personer har været

samlevende hele indkomståret, omfattes de af stk. 4, hvis

indkomståret ikke har omfattet en periode af et helt år.

Stk. 5. indeholder en opregning af bundfradragene for samlevende

ægtefæller (uden regulering) for perioden 1989-92. Fra og med

indkomståret 1992 vil samlevende ægtefæller have samme

bundfradrag som ugifte. Det betyder, at ægtefæller i henseende

til formueskatten bliver ligestillet med ugifte. Den hidtidige

diskrimination af ægtefæller i relation til

formueskatteberegningen fjernes således med den foreslåede regel.

Efter stk. 5, 2. pkt., kan en eventuel uudnyttet del af den ene

ægtefælles bundfradrag overføres til den anden ægtefælle.

Selv om formuesambeskatningen af ægtefæller ophæves, er det fundet

rimeligt for at undgå formueskatteskærpelser som følge af den ene

ægtefælles død, at den længstlevende ægtefælle får overført

bundfradraget fra den afdøde ægtefælle. Det er en betingelse for

overførsel af bundfradrag, at ægtefællerne ikke er separeret, når

den ene af ægtefællerne afgår ved døden. Overførselsreglen gælder

både for samlevende ægtefæller og for ægtefæller, der ikke bor

sammen på dødsfaldstidspunktet, f.eks. fordi den ene er flyttet

på plejehjem. Der er ingen tidsmæssig grænse for, hvorlænge

ægteskabet skal have bestået. Overførsel sker, uanset om boet

efter førsteafdøde skiftes, eller længstlevende sidder i uskiftet

bo.

Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, bortfalder

muligheden for overførsel af den tidligere ægtefælles

bundfradrag. Dette gælder fra og med det indkomstår, hvor nyt

ægteskab indgås.

De i stk. 5 nævnte bundfradrag skal anvendes ved beregningen af en

efterlevende ægtefælles formueskat, selv om ægtefællerne ikke er

gift i et helt indkomstår, før den ene afgår ved døden. Hvis to

personer f.eks. gifter sig den 1. marts 1990, og den ene

ægtefælle dør inden udgangen af 1990, skal der anvendes et

bundfradrag på 2 gange 1.000.000 kr. ved beregningen af den

længstlevendes formueskat for det pågældende indkomstår.

Til § 2

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1989. Bestemmelsen

i den foreslåede § 18, stk. 5, om, at den længstlevende ægtefælle

har to bundfradrag, skal anvendes, uanset hvornår den første af

ægtefællerne er afgået ved døden. Det vil sige, at der også

indrømmes to bundfradrag til længstlevende, når førsteafdøde er

død før lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af den bestemmelse,

der berøres af lovforslaget

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987 som ændret ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 og

lov nr. af 1988, affattes § 18 således

»§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes

formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på

grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten

har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for

indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra

og med indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige

formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.

Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradragene udgør for indkomståret 1989 1.300.000 kr.,

for indkomståret 1990 1.375.000 kr., for indkomståret 1991

1.450.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.500.000 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller,

der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragene for hver af

ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret

1990 1.000.000 kr., for indkomståret 1991 1.250.000 kr. og fra og

med indkomståret 1992 1.500.000 kr. Har den ene ægtefælle et

uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den

anden ægtefælle. Dør en gift person, der ikke var separeret fra

sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles

bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af

formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende indkomstår.

Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår,

hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«.

Personskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 623 af 18. september 1987.

§ 18 affattes således

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes

formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på

grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten

har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for

indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra

og med indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige

formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.

Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradragene udgør for indkomståret 1989 1.300.000 kr.,

for indkomståret 1990 1.375.000 kr., for indkomståret 1991

1.450.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.500.000 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller,

der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragene for hver af

ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret

1990 1.000.000 kr., for indkomståret 1991 1.250.000 kr. og fra og

med indkomståret 1992 1.500.000 kr. Har den ene ægtefælle et

uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den

anden ægtefælle. Dør en gift person, der ikke var separeret fra

sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles

bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af

formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende indkomstår.

Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår,

hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes

formueskat efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige

formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af

ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er

samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af

et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt

mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten

har bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den

skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700

kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

Ingen

Nr LSF 251

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Lempelse af formueskat)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 6. april 1988