1987 LSF 250 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEAFSTEMNING OM FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT

§ 1. Tirsdag den 7. juni 1988 gives folketingsvælgerne adgang til

ved en vejledende folkeafstemning at stemme ja eller nej til

spørgsmålet: »Skal det statslige aktieselskab A/S

Storebæltsforbindelsen inden 1. maj 1998 påbegynde opførelsen af en

fast forbindelse over Storebælt?».

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i

stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i

§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til

Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Fremskridtspartiet har tidligere - senest den 11. november 1986 ved

lovforslag nr. L 78 foreslået, at skal der etableres en fast

forbindelse over eller under Storebælt, vil den bedste løsning

være, om et privat konsortium for egne midler og med ret til i en

nærmere aftalt årrække at opkræve bropenge fik tilladelse til at

etablere forbindelsen. På trods heraf vedtog et flertal i

Folketinget den 26. maj 1987 lov nr. L 380 om anlæg af fast

forbindelse over Storebælt, hvilket bl.a. indebærer, at staten og

dermed skatteyderne ud over aktiekapitalen på 355 mio. kr. også

skal stå som garant for, at de mindst 20 milliarder kr.,

Storebæltsforbindelsen vil koste, bliver tilbagebetalt långiverne.

Siden vedtagelsen er der imidlertid sket så mange afgørende ting, at

forslagsstillerne alvorligt tvivler på, at der i Folketinget

eller blandt vælgerne forefindes et flertal, der reelt ønsker, at

forbindelsen bliver iværksat og fuldført som aftalt.

Af eksempler, der trækker i retning af, at vi ikke for nærværende

har råd til det aftalte prestigeprojekt, bør f.eks. nævnes

1. Danmarks store og fortsat voksende gæld til udlandet.

2. Faldende eksportindtægter og skærpede konkurrencevilkår for

danske eksportfirmaer.

3. Landbrugets katastrofale situation.

4. De lange ventelister på sygehusene.

5. De mange milliarder kroner der i henhold til vandmiljøplanen skal

anvendes i de nærmeste år.

Politisk interessant er det naturligvis også, at selv om

broprojektet ikke var særlig fremhævet under valgkampen forud for

den 8. september 1987, så tabte de partier, der vedtog loven om

den faste forbindelse over Storebælt, sammenlagt 11 mandater.

Som et yderligere argument for afholdelse af en folkeafstemning skal

fremhæves den halvlunkne holdning, flere af aftalepartierne har

til Storebæltsaftalen. Intet ville kunne betegnes som en

dårligere investering, end hvis man f.eks. kun udførte første

etape, altså jernbaneforbindelsen, og bilerne fortsat skulle

sejles over. Også på dette vigtige punkt ville en folkeafstemning

bringe klarhed, idet vælgernes afgørelse naturligvis bør

respekteres af samtlige demokratiske partier.

Fremskridtspartiet håber nærværende forslag vil blive positivt

modtaget af såvel tilhængere som modstandere af den vedtagne lov

om en fast forbindelse over Storebælt.

Som konsekvens heraf er vi derfor yderst imødekommende, såfremt der

under behandlingen af dette lovforslag fremsættes andre ønsker om

afstemningstema, datoen for afholdelsen af folkeafstemningen m.v.

Hovedsagen er, at den danske befolkning får mulighed for at udøve

deres demokratiske rettigheder ved at sige ja eller nej til dette

meget dyre projekt.

kapitel II i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med

reglerne i § 30 i lov om valg til Folketinget.

Ingen

Nr LSF 250

Forslag til Lov om folkeafstemning om fast forbindelse over Storebælt

Fremsat af Dohrmann (FP) Behnke (FP) Pia Dahl (FP) Jane Oksen (FP)

den 25. marts 1988