1987 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSE AF SOCIALE OG VISSE SUNDHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER M.FL. LOVE (ÆNDRING AF KLAGEBEHANDLINGEN M.V.)

§ 1

I lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender,

jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, foretages

følgende ændringer

1. § 18, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Ministeren fastsætter i forretningsordenen regler om, at nævnet kan

bemyndige formanden til at afgøre sager, der ikke skønnes at

frembyde tvivl, og hvor ansøgning forventes imødekommet.«

2. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ankenævnet kan optage en afgørelse truffet af det sociale udvalg

til undersøgelse af egen drift, eller hvis ankenævnet i øvrigt

får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning

til hjælpeforanstaltninger efter bistandsloven.«

3. I § 18 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Ankenævnet tilbyder klageren personlige samtaler, således

at klageren får lejlighed til mundtligt at fremlægge sit syn på

det sociale udvalgs afgørelse.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 18 b, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes 1. pkt. således

»Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden og fastsætter

herunder regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at

afgøre sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl, og hvor

klageren skønnes at blive imødekommet.«

5. I § 18 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes før 1. pkt. som

nye punktummer

»Ankenævnet tilbyder klageren vederlagsfri rådgivning og vejledning

og medvirker til, at klageren får vejledning om anden

problemløsning, såfremt det sociale udvalgs afgørelse stadfæstes.

Ankenævnet orienteres, efter at nævnets afgørelse er meddelt det

sociale udvalg, om, hvorledes afgørelsen effektueres.«

1. pkt. bliver herefter 3. punktum.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af

13. august 1986, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

» § 3. Styrelseschefen og ankecheferne skal have en bred erfaring

inden for praktisk socialt arbejde. Deres ansættelsesområde er

alene Ankestyrelsen.«

2. § 6 affattes således

» § 6. Ankestyrelsens afgørelse af de enkelte sager træffes i et

møde af 1 ankechef, der fungerer som formand, og 2 beskikkede

medlemmer.

Stk. 2. I følgende sager træffes ankestyrelsens afgørelse dog i et

møde af 2 ankechefer, hvoraf den ene fungerer som formand, og 2

beskikkede medlemmer

1) Sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, jf. lov om social

bistand, afsnit VIII, og § 65, stk. 5, jf. § 124.

2) Sager efter adoptionsloven om samtykke eller anmodning fra

Ankestyrelsen.

3) Sager i øvrigt, der ifølge styrelseschefens afgørelse er af

principiel betydning.

Stk. 3. Styrelseschefen kan tillige selv deltage i afgørelsen af de

sager, der er nævnt i stk. 2, og fungerer i så fald som formand.

Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelse i de enkelte sager træffes ved

almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme

udslaggivende.

Stk. 5. Nærmere regler om fordeling af sager mellem ankecheferne og

om udtagelse af beskikkede medlemmer til behandling af de enkelte

sager fastsættes i forretningsordenen.«

§ 3

I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10.

juni 1987 og lov nr. 870 af 23. december 1987, foretages følgende

ændringer

1. § 15, stk. 1, affattes således

»Det sociale udvalgs afgørelser efter denne lov kan inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes

for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for

Den Sociale Ankestyrelse. Klage til amtsankenævnet, i Københavns

og Frederiksberg Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse, indgives

til det sociale udvalg, der inden 14 dage efter modtagelsen heraf

behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse ikke fuldt

ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg

samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for

afgørelsen.«

2. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Klagen indgives til revaliderings- og pensionsnævnet, der inden en

uge videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af

sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.«

3. § 15, stk. 3, udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

4. I § 15 affattes stk. 4, som bliver stk. 3, således

» Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over amtsankenævnets afgørelser

indgives til amtsankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet videresender klagen

til Ankestyrelsen inden en uge ledsaget af sagens akter og med en

begrundelse for afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelser af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelsen herom træffes af styrelseschefen.«

5. I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Skønnet herover kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og

Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse.

Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

6. § 57 affattes således

» § 57. Det sociale udvalgs afgørelse om den bistand, der kan ydes i

det enkelte tilfælde, og om betalingen herfor kan indbringes for

amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den

Sociale Ankestyrelse. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

7. § 62 affattes således

» § 62. Det sociale udvalgs afgørelser efter dette kapitel kan

indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Nævnets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

8. I § 64, stk. 1, udgår sidste punktum.

9. § 72 affattes således

» § 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af det

sociale udvalg.«

10. § 77, stk. 3, udgår.

§ 4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28.

september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987

og lov nr. 869 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

Den Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der

inden 14 dage efter modtagelsen heraf behandler den i et møde.

Hvis den fornyede afgørelse ikke fuldt ud giver den pågældende

medhold, indsender det sociale udvalg samtidig sagen til

klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. I § 50, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Klagen indgives til revaliderings- og

pensionsnævnet/Sikringsstyrelsen, der inden en uge videresender

klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og

med en begrundelse for afgørelsen.«

3. § 50, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser om ret til ydelser efter denne

lov kan af pensionisten indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Klagen indsendes til amtsankenævnet, der inden en uge

videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af

sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.

Amtsankenævnets afgørelser efter § 17, stk. 1, § 35, stk. 1, og §

36 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

4. I § 50, stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. og 4. punktum bliver herefter 2. og 3. punktum.

§ 5

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, som ændret ved lov nr. 948 af 23.

december 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

Den Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der

inden 14 dage efter modtagelsen heraf behandler den i et møde.

Hvis den fornyede afgørelse ikke fuldt ud giver den pågældende

medhold, indsender det sociale udvalg samtidig sagen til

klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. I § 22 ophæves stk. 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og 4«.

4. § 22, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Klage til ankestyrelsen indgives af den person, afgørelsen

vedrører, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Klagen indsendes til ankenævnet, der inden en uge

videresender sagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af

sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen. Ankestyrelsen

kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelse herom træffes af styrelseschefen.«

§ 6

I lov om dagpenge ved sygdom og ved fødsel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 949 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23.

december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

Den Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der

inden 14 dage efter modtagelsen heraf behandler den i et møde.

Hvis den fornyede afgørelse ikke fuldt ud giver den pågældende

medhold, indsender det sociale udvalg samtidig sagen til

klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. § 54, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser efter stk. 1 og

sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende retten til dagpenge kan

af den person, afgørelsen vedrører, indbringes for Den Sociale

Ankestyrelse. Klage over amtsankenævnets/sikringsstyrelsens

afgørelse indsendes til amtsankenævnet/sikringsstyrelsen, der

inden en uge videresender sagen til Ankestyrelsen ledsaget af

sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.«

3. I § 54 ophæves stk. 4.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

4. I § 54, stk. 5, som bliver stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. og 4. punktum bliver herefter 2. og 3. punktum.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Socialistisk Folkeparti ønsker, at ankeinstitutionerne på de

forskellige niveauer underkastes en modernisering og får et

indhold i overensstemmelse med en omstrukturering, som finder

sted i den sociale sektor.

Ankeinstansen har udviklet sig til alene at fungere ud fra den

juridiske vurdering og tager sjældent stilling til sagernes

sociale aspekter.

Socialforskningsinstituttet har i den store

socialreformundersøgelse, publikation nr. 120, påvist, at et af

de væsentligste kritikpunkter, bistandsklienter gør gældende, er,

at de ikke får tid til at aflevere de oplysninger, de synes er

relevante for deres sag. Ud fra denne undersøgelse og indlæg i

den socialpolitiske debat må en række af de afgørelser, der

træffes i de sociale forvaltninger, være truffet på et andet

grundlag end det, den enkelte hjælp-søger oplever som sit

problem. Og der er vel heller ikke grund til at betvivle, at det

hovedsagelig er denne gruppe brugere af bistandskontorerne, der

anker deres sager - netop fordi de ikke har fået den hjælp, de

havde behov for.

Der har endvidere været rejst kritik af, at ingen offentlig instans

involverede sig i, om kommunerne tilbød en relevant hjælp til

løsning af de sociale problemer, som folk henvendte sig med.

SF's forslag vil kræve en gennemgribende omstilling af såvel

arbejdsgang som opfattelse af ankeinstansens funktion. Men skal

en ankeinstans i sociale sager have en reel betydning, må dens

arbejdsgrundlag være det samme, som første instans -

socialudvalgene - arbejder ud fra.

SF ønsker at afskaffe begrænsningerne i ankeadgangen, som tidligere

er gennemført. Alle afgørelser skal kunne indbringes for

amtsankenævnet. Derved ophæves den begrænsning af ankeadgangen,

som tidligere er gennemført vedrørende dagpleje/daginstitution og

daghjem/dagcenter.

Ophold i de omtalte institutioner kan efter SF's opfattelse være af

afgørende betydning for den enkelte. Derfor skal den enkelte også

have mulighed for at anke over en for ham/hende uacceptabel

afgørelse.

Ankesystemet bør efter SF's opfattelse først og fremmest tilgodese

det enkelte menneskes retssikkerhed i overensstemmelse med den

sociale lovgivnings formål, hvilket vil sige fremme løsningen af

klagerens sociale problemer.

SF foreslår en hurtigere og smidigere sagsgang, hvor man vender

arbejdsgangen, hvilket betyder, at sagerne kommer hurtigere frem

til den ankeinstans, som skal træffe afgørelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og 4

Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at

socialministeren bemyndiges til i forretningsordenen at fremsætte

regler om nævnsformændenes adgang til at træffe afgørelse i

sager, der ikke giver anledning til tvivl.

I stedet foreslås det, at ministeren i forretningsordenen skal

fastsætte regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at

træffe ovennævnte afgørelser, hvis ansøgeren eller klageren

imødekommes.

Til § 1, nr. 2, 3 og 5

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af den omstillingsproces,

som den sociale sektor er inde i, hvor der mere fokuseres på, om

ydelsen resulterer i en forbedret social situation, end om der er

givet ydelser i henhold til en streng korrekt fortolkning af

lovsættet.

Det afgørende i det sociale arbejde er, at den enkeltes eller

lokalsamfundets sociale situation bliver forbedret i forhold til

det problemsæt, vedkommende søger hjælp til.

Derfor er det nødvendigt, at ankenævnene ændrer arbejdsmetode.

Forslaget forudsætter, at ankenævnene rent fysisk giver folk

mulighed for at møde og tale med medarbejderne i

ankenævnssekretariaterne. Det kan ske ved såvel aftenåbningstider

som ved mobile lokalkontorer. Ankenævnene skal tage stilling til

sager, hvori der er udøvet et skøn. Derfor er det væsentligt, at

amtsankenævnet anvender samme arbejdsmetode som den, der er

foreskrevet og/eller anvendt af den sociale forvaltning. Ofte vil

en gennemgang af sagsbehandlingen og en drøftelse med klageren

kunne åbne for andre muligheder.

Amtsankenævnets opgave med at tilbyde vederlagsfri rådgivning og

vejledning hænger tæt sammen med forslaget om ankenævnets

opsøgende virksomhed, hvor der netop kan forekomme uafklarede

situationer, som kræver vejledning her og nu. På samme måde som

de sociale udvalg må også amtsankenævnet have en forpligtelse til

at anvise andre løsningsmodeller på de sociale problemer, som de

i første omgang afslår at løse. Det er nok den største

frustration for brugerne, når de får afslag på bistand, at

afslaget oftest ikke ledsages af en anvisning på andre

løsningsmuligheder.

Den ekstraomkostning, denne modernisering af den offentlige sektor

vil være, vil blive opvejet gennem den forebyggende virksomhed,

der ligger i, at mennesker får en positiv behandling og konkrete

forslag til, hvordan problemerne løses. Endvidere bør

amtsankenævnene kunne tage sager op af egen drift, f.eks.

konkrete sager, som ankenævnet bliver bekendt med gennem

dagspressen.

Til § 2, nr. 1

Den foreslåede ændring er udtryk for ønsket om at få et stærkere

indslag af erfaringer fra praktisk socialt arbejde ind i

Ankestyrelsens afgørelser. Der ligger ikke i forslaget ønske om

at forringe Ankestyrelsens saglighed i form af krav om

forudgående uddannelse. Folketinget har i en række tilfælde været

præsenteret for afgørelser fra Ankestyrelsen, som giver indtryk

af, at afstanden fra det praktiske sociale arbejde til

Ankestyrelsen er meget stor, og at der i Ankestyrelsen i mindre

omfang tages hensyn til den socialpolitik, som eksisterer for den

enkelte bruger i det sociale område. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at personer med erfaring fra kommuners eller amters

socialforvaltninger kan bidrage til en større sammenhæng mellem

brugernes dagligdag og det overordnede leds afgørelse.

Til § 2, nr. 2

Ved den foreslåede ændring udgår bestemmelsen om, at formanden kan

udsætte sagen med henblik på udvidet votering.

Endvidere foretages der konsekvensændringer som følge af, at Den

Sociale Ankestyrelses kompetence efter lovforslagets § 3, nr. 3

og nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 2, ikke skal

begrænses til kun at omfatte sager af principiel betydning.

Til § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1

Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at

socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

behandlingen af klagesager. I stedet indføjes i lovteksten en

regel om, at klage skal forelægges det sociale udvalg inden 14

dage efter modtagelsen. Hvis den fornyede afgørelse ikke fuldt ud

giver klageren medhold, skal sagen videresendes til

amtsankenævnet, samtidig med at klageren orienteres.

Til § 3, nr. 2 og § 4, nr. 2

Ved de foreslåede ændringer »vendes postgangen«, således at klager

over revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser indsendes til

nævnet, som inden en uge videresender klagen til Den Sociale

Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for

afgørelsen.

Til § 3, nr. 3 og nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4 og § 6, nr. 2

Også her »vendes postgangen«, således at klager over afgørelser

truffet af amtsankenævnet indsendes til nævnet, som inden en uge

videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af

sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.

Til § 3, nr. 5-10

Ved de foreslåede ændringer ophæves begrænsningerne i den nugældende

lovgivning, således at alle afgørelser skal kunne indbringes for

amtsankenævnet.

Til § 4, nr. 3 og nr. 4, § 5, nr. 2, § 6, nr. 3 og 4

De foreslåede ændringer er konsekvenser af ændringerne foreslået i §

3, nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4 og § 6, nr. 2.

Ingen

Nr LSF 238

Forslag til Lov om ændring af lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender m.fl. love (Ændring af klagebehandlingen m.v.)

Fremsat af Carsten Andersen (SF) Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Ejner Larsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 22. marts 1988