1987 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE

Amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Danmark er ikke større, end at primærkommunerne og staten kan

overtage amtskommunernes nuværende opgaver og løse dem eventuelt

i fælleskommunale enheder. De opgaver, der ikke kan klares

lokalt, må løses af centraladministrationen. Det er kun at skabe

ekstra, goldt papirarbejde at opretholde den amtskommunale

sektor, der er et overflødigt og kunstigt mellemled.

Vedtages lovforslaget, må der selvsagt opgave for opgave tages

stilling til, hvilke myndigheder der skal overtage

amtskommunernes nuværende opgaver.

Forslagsstillerne forudsætter, at regeringen i så fald fremsætter de

nødvendige lovforslag om lovændringer som følge af vedtagelsen.

Forslagsstillernes foreløbige tanker, som ændringerne skal bygge på,

er følgende

Sygehusvæsenet beslaglægger over halvdelen af de samlede

amtskommunale udgifter.

Sygehusene bør være selvstyrende under sundhedsministerens

overordnede ledelse. For patienter, der venter på

plejeforanstaltninger i hjemkommunen, betaler kommunen

sygehusopholdet. Fra sundhedsministerens side bør der tilstræbes

en jævn fordeling af lokale sygehuse, og store mastodontsygehuse

bør undgås. Ved at nedlægge amtskommunerne kan man samtidig

ophæve de stive amtsgrænseregler, således at der ikke længere

kræves kaution fra bopælssygehuskommunen ved indlæggelse på

sygehus i en anden sygehuskommune.

De nuværende amtsgrænseregler er bureaukratiske og helt urimelige.

Ophævelsen af amtsgrænsereglerne vil ligeledes have gavnlig

indflydelse på de umenneskeligt lange ventelister, idet der

selvfølgelig bør være valgfrihed med hensyn til, hvilket sygehus

man ønsker at blive behandlet på.

Erfaringer har vist, at udlægningen af særforsorgen til

amtskommunerne var en fejldisposition, og Fremskridtspartiet

stemte da også i sin tid imod udlægningen.

Vi ønsker derfor hurtigst muligt at føre særforsorgen tilbage til

staten. En stor del af det personale, man havde til

administration af særforsorgen, er blevet siddende i

Socialministeriet, og nyt personale er ansat i amtskommunerne. Nu

har man i vid udstrækning dobbelt så meget administrativt

personale som tidligere til at varetage samme opgave, uden at de

handicappede og sindslidende derved har fået bedre kår -

tværtimod.

Henvisning til plejefamilier, døgninstitutioner, bofællesskaber og

andre foranstaltninger ved fjernelse af børn fra hjemmet kan

varetages af kommunerne alene. De sociale udvalg i kommunerne har

i forvejen tilsynspligten med børn fjernet fra hjemmet, og de er

også tættest på den enkelte familie.

I det omfang privatisering ikke kan finde sted, kan de nuværende

amtskommunale trafikselskaber drives som fælleskommunale enheder,

idet vi dog mener, at en privatisering af busruterne vil være

langt den billigste løsning.

I vejsektoren er det efter forslagsstillernes opfattelse mest

praktisk at lade Vejdirektoratet i samarbejde med Planstyrelsen

og de berørte primærkommuner overtage alle anlæg af de

overordnede forbindelsesveje og således ikke blot tage sig af de

egentlige motorveje. Alle øvrige veje kan kommunerne udmærket

tage sig af, om fornødent i samarbejde med hinanden og med

Vejdirektoratet til at formidle og rådgive samt afgøre

tvistigheder, hvor dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt.

De alt for mange og besværlige miljøforanstaltninger, amtskommunerne

tager sig af, kan fordeles på samme måde som med vejsektoren.

De offentlige gymnasier bør være statsskoler. Folkeskolespørgsmål

kan primærkommunerne selv klare, til dels i samarbejde med

Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Fremskridtspartiet ønsker ikke skatteydermidler anvendt til alle

mulige foreningsspørgsmål og andre særinteresser eller til

fritidsundervisning eller direkte støtte til kulturlivet som

teaterordninger, musikliv osv. Når denne anvendelse af

skatteydermidler bortfalder, behøves der selvsagt ingen

administration på dette område.

De mange forskellige sektorplaner, amtskommunerne hvert år

udarbejder (næsten een daglig), kan spares.

De amtskommunale udgifter er steget enormt siden 1980.

Hvor de amtskommunale drifts- og anlægsudgifter dengang var ca. 24

mia. kr., er de i dag ca. 42 mia. kr. Amtskommunerne har da også

i de seneste år sat derres beskatningsprocenter ganske kraftigt i

vejret. De fleste af de besparelser, der hidtil har været

forsøgt, har kun været af kort rækkevidde, og beregninger viser

da også, at amtskommunerne i 1989 vil få et samlet underskud på

mere end 2 mia. kr.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil selvsagt betyde en

besparelse på de offentlige budgetter, først og fremmest fordi en

lang række dobbeltfunktioner undgås. Forslaget indeholder derfor

en stærkt tiltrængt begrænsning af antallet af offentligt

ansatte. Den herved frigjorte veluddannede arbejdsreserve vil det

private erhvervsliv hellere end gerne ansætte.

Der har i pressen været fremsat en lang række udtalelser om

nedlæggelse af amtskommunerne. Bl.a. har forhenværende

overvismand Karsten Laursen fremsat udtalelser herom, ligesom

adskillige politikere fra forskellige partier har udtalt sig

vedrørende amtskommunernes fremtid.

I det følgende er nævnt en række eksempler.

Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem fra Albertslund P.

Ellegård Larsen udtalte i Berlingske Tidende den 11. november

1987: »Den mest fornuftige og hensigtsmæssige løsning omkring en

ny kommunalreform ville være at nedlægge amterne, således at

opgaverne blev overtaget af staten og kommunerne«.

Det konservative partiblad Vor Tid skriver i november 1987, at

sygehussektoren er et af de områder, hvor centraliseringen har

spillet fallit og konkluderer: »En logisk konsekvens af

fejlslagen decentralisering må være svaret på sygehusvæsenets

problemer. Hermed vil amterne være overflødige«.

Formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, den konservative Bo

Kristensen, udtalte i B.T. den 25. maj 1987: »Amterne må tage sig

voldsomt sammen og i højere grad leve op til deres ansvar. Ellers

må de afskaffes«.

Venstreborgmesteren i Ullerslev, N. P. Madsen, udtalte i Amt- og

Kommunebladet november 1987: »Vi kunne godt afskaffe amterne.

Amtskommunerne er ofte på tværs og stiller sig hindrende i vejen.

Vi vil kunne arbejde smidigere, lægge driften om«.

De Radikales leder, Niels Helveg Petersen, var ifølge B.T. den 25.

maj 1987 stærkt utilfreds med amtskommunernes indsats, idet han

udtalte: »Amterne lever overhovedet ikke op til deres ansvar i

henhold til den aftale, de selv har indgået med regeringen. De

har hverken kunnet styre lægekonflikten eller Falck-konflikten,

og de har ikke styr på de samlede amtsudgifter. Deres indsats er

bestemt ikke imponerende«.

Iver Nissen, radikalt byrådsmedlem fra Hillerød, udtalte i

Frederiksborg Amtsavis november 1987: »Pr. 1. april 1970 burde

amtsrådet og statsamtet være ophørt med at eksistere som

tilsynsførende og delvist kontrollerende og som et komplet

overflødigt administrativt mellemled«.

Den socialdemokratiske rådmand fra Århus Jens Arbjerg Pedersen

udtalte i Berlingske Tidende november 1987: »En forenkling i

administrationen må finde sted. Dette foregår lettest ved at

sammenlægge de to administrative enheder: amt og kommune til een

instans. I øjeblikket skal de jo som oftest i fællesskab løse de

samme problemer for de samme mennesker«.

Folketingsmedlem for Centrum-Demokraterne Yvonne Herløv Andersen

sagde på Centrum-Demokraternes landsmøde i november 1987 bl.a.

»Venstres drøm om et effektivt kommunalt selvstyre er en

illusion. Derfor bør partiet lægge sin forældede ideologi i

skuffen. Jeg er sikker på, at også De Konservative og Kristeligt

Folkeparti vil være med til at gøre sygehusene til statens ansvar

og nedlægge amterne«.

Medlemmer af Fremskridtspartiet har tidligere fremsat et forslag til

folketingsbeslutning, der havde stort set samme formål som

nærværende lovforslag. Der henvises til Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 1924 og 3086 samt tillæg A sp. 1563.

Ingen

Nr LSF 232

Forslag til Lov om nedlæggelse af amtskommunerne

Fremsat af Jane Oksen (FP) Behnke (FP) Pia Dahl (FP) Dohrmann (FP) Glistrup (FP) Annette Just (FP) Pia Kjærsgaard (FP) Kirsten Madsen (FP) Poulsgaard (FP)

den 15. marts 1988